Eva

Hvor meget ville I "forlange" af en hund med svær HD? Og hvor længe er det et værdigt liv? Jeg har Gustav, lab/springer blanding, på 4 år, som for to år siden fik konstateret svær HD og begyndende slidgigt. I begyndelsen var der intet at mærke på ham bortset fra pasgang og kaninhop, men med tiden har han fået problemer med at styre bagparten, når han bliver træt og/eller han ondt. "Nye" røntgenbilleder taget for 6 måneder siden viste ret voldsomme gigtforandringer, så der er jo en indlysende forklaring på symptomerne. I løbet af seneste 3-4 måneder er det gået meget hurtigt den forkerte vej. Gustav, som altid har elsket at lege tagfat, er stort set holdt op med at lege, og han vil helst ikke gå tur, når det er koldt og fugtigt, og de fleste dage er han synligt træt/smerteplaget efter 2,5-3 kilometer. Efter en lang snak med dyrlægen er Gustav nu sat i fast behandling med både gigtmedicin og morfin. Hvis ikke det løser "problemet" inden for en overskuelig fremtid, hælder vi begge til aflivning, selvom jeg så absolut ikke vil undvære min "soulmate". Gustavs opdrætter mener til gengæld, at jeg forlanger for meget af Gustav, og at løsningen er at lade Gustav slippe for gåture, hvis han ikke har lyst. Jeg frygter, at han på dén måde kommer til at miste muskelmasse i løbet af meget kort tid, og at jeg samtidig ikke kan holde hans vægt nede, men opdrætteren, som er en erfaren "rotte" mener, at jeg tager helt fejl. Hvad gør en klog?

Jeg er bestemt ikke i tvivl om, at "sheriffen" gerne vil have lov at sove i fred

Så skulle du bare høre lydene... :scared:

Jeg skulle hilse fra vizsladyret og sige, at du hellere må føje damen...

Hvis du ikke har prøvet med vaniljekranse, har du jo ikke forsøgt helhjertet! :stupid: Du må snart se at få bagt en sending! Vi skal jo reservere ferie

Wow! Det lyder jo nærmest overkommeligt...

@MLA: Han er altså kær, ham Morgan :hjerte: Hvor lang tid tager det i grunden at trimme sådan et lille nips?

Du har tydeligvis aldrig mødt Gustav og Ingle

Mon ikke Ingles fascination af Cala har lidt at gøre med, at hun er den dejlig lille dame? :slem: Jeg er ikke sikker på, at "sheriffen" vil være helt så tolerant, hvis en hanhund laver ballade :blink: Selvfølgelig nægter hun at svare - du skal jo bruge bestikkelse! :stupid:

Hvor hyggeligt, at du er her også Du er velkommen til at gramse lidt på mine uopdragne bøllevovser, næste gang vi kommer til Viborg - så kan du sikkert få stillet din "hundetrang" for et stykke tid :blink::slem:

En spådom?? :hmm:

Pudsigt, altså! Vizsladyret Ingle fylder 3 om 2 måneder, og han forandrer sig enormt for tiden. På nogle punkter er han blevet mere hvalpet og fræk (ok, han kunne egentlig ikke blive mindre fræk...), mens han på andre punkter virker mere voksen, og så er han ved at blive mere "vizsla". Han har altid foretrukket at sove/slappe af for sig selv i et bur i entréen, men nu har han pludselig fundet ud af, at lykken er at ligge i arm med "moar"

Dejligt at møde dig her også

Tak, HF virker som et rigtigt rart sted, men jeg skal lige vænne mig til layout og funktionalitet Jeg er vældigt spændt på - forhåbentlig - at få en whippet i huset. Jeg er jo vant til noget mere pleasende "modeller", så mon ikke jeg kommer til at føje et par grå hår til samlingen? :blink:

Tak for velkomsten, allesammen - jeg ser frem til at lære jer at kende

Hov, hov, nu ikke noget med at smide kuldets værste bandit efter mig - Ingle får jo stress, hvis han skal holde styr på en "model Cala" :blink: Du må forresten hilse divaen og sige, at 5 uger passer ganske fint i min kalender :klap:

Lad mig gætte: mørkeguler poter og gradvist lysere gule ben :blink: Den gule farve sætter sig også ret godt fast i Ingles pels, mens Gustav er sort igen i løbet af en halv time. Det kunne være skægt, men jeg tvivler. Han fylder trods alt 3 til maj, så det er vist ved at være sidste udkald. Om ikke andet er jeg sikker på, at jeg nok skal få min lyst til teenagetossserier styret hen ad vejen

Jeg er 41 år og bor i Nordsjælland med mine to uopdragne møgunger, Gustav og Ingle. Jeg har egentlig altid være en hundetosse, men jeg fik først mulighed for at få hund for 4 år siden. Gustav på 4 år er en blanding af labrador og springer spaniel. Han er verdens rareste hund med en engels tålmodighed, når det gælder hvalpe, men også en bulderbasse med knald i låget. Som hvalp og unghund havde han tillige uanede mængder af krudt i rumpen, så han var noget af en prøvelse. På grund af svær HD og fremskreden slidgigt er tempoet faldet betragteligt, og Gustav er nu udnævnt til førtidspensionist med særlige privilegier. Ingle på knap 3 år er en ruhåret vizsla med krudt i rumpen og ro i hovedet. Fra helt lille har han været artig på grænsen til det kedelige, men med alderen er han - heldigvis, synes jeg - begyndt at skeje lidt ud fra tid til anden. Indtil videre begrænser udskejelserne sig til at han sætter forpoterne på sofabordet og tilsvarende småtterier, så der er stadig et stykke vej til en ægte teenagetosse. Ingle og jeg træner DcH's lydighedsprogram. Hvis alt går efter planen, bliver flokken udvidet med en lækker lille whippet sidst på sommeren.

Lina er nu lækker nok til at blive vist i stereo Min kære Gustav er også begyndt at tage sig friheder på samme måde som Lina, selvom han hverken er spidshund eller "ældre". Mon det bare er årstiden??

Tak Jeg foretrækker så absolut den ruhårede vizsla. Generelt er de ikke særligt populære, men så slipper vi da heldigvis for skamavl :5up:

Åh, det minder mig om den dag, det lykkedes Gustav at åbne køleskabet, mens jeg var på arbejde. På nederste hylde stod en åbnet pakke bacontern - den stod urørt, da jeg nåede hjem et par timer senere :stupid:

@Kirsten H: Det må helt klart være meget snyd sådan at diske op med et gammelt billede! Du kan da ikke have haft de store problemer med at få skarpe billeder af madammerne sådan som vejret har været i marts :blink:

@Niels M: Tak for dagens grin - dét billede forsvinder nok ikke fra nethinden foreløbig Min kære Gustav er enormt rar men ikke specielt klog. Faktisk er han lidt af et pjok... En dag havde han reddet sig en omgang halelammelse, og vi måtte en tur til dyrlægen. Gustav er ikke specielt begejstret for dyrlæger, og netop den dyrlæge, som havde vagten den lørdag, var hans fjende nr. 1, så jeg havde taget mine forholdsregler og iført kræet både sele og halsbånd. Desværre havde jeg undervurderet Gustavs frygt; ved synet af dyrlægen fik han vristet sig fri af både halsbånd og sele, og den sølle vovse, der ellers dårligt kunne vralte, spænede pludselig afsted. Nu er mine hunde ikke ligefrem trafiksikre, så jeg var på randen af panik, da jeg hørte et hjerteskærende vræl fra den anden side af gaden. Det viste sig at komme fra Gustav, som havde opdaget, at han ikke kunne komme ind i vores bil :stupid:

Han nøjes med garanti ikke med "lidt" - og skægget trænger altså til justering

Shyyy, ikke så højt...! Bæstet får bare nykker