Eva

Åh, dejlige, dejlige billeder Jeg glæder mig sådan til at komme til at gramse rullepølsewhippetnuslinger (formidabelt ord!), og jeg er helt sikker på, at Kirsten bør kropsvisitere mig, før jeg kører hjem igen :slem:

Med andre ord melder du dig frivilligt til at ligge i arm med Gustav :shock: Nå, jeg er ikke helt sikker på, at chefen går med til 3 måneders sommerferie, så det bliver nok nødvendigt at justere planen en smule :hmm:

Jamen, det er da lige dét, vi gør! Og hvis vi bliver sultne, er bøfferne jo lige ved hånden Din plan er faktisk helt perfekt! Kirsten bliver muligvis træt af os i løbet af et par dage, men man kan jo ikke vinde hver gang :blink:

Jamen, så ligger løsningen jo lige for: jeg slår lejr i carporten med drengene, som så kan passe Cala, mens jeg gramser med øjnene!

Mon ikke Cala kunne underholde dem imens? :blink:

Dygtig! :klap: Jeg ville dæleme ikke få meget søvn med huset fuld af den slags lækkerheder Egentlig er det nok meget heldigt, at vi bor så langt væk. Ellers ville jeg nok banke på i tide og utide for lige at få et kig :hjerte:

Wow! Jeg er med på moden! For første gang i mit liv :klap: Du har for øvrigt helt ret: Ghini og Cala er helt fantastiske :hjerte: Min Ingle kan være let skeptisk ved mødet med fremmede hanhunde, men efter af have mødt Cala og Ghini er han vældigt begejstret for stort set alle mynder Var du ikke på vej i seng for flere timer siden??? Kan du så se at få noget søvn! :sove:

Tak, jeg glæder mg noget så frygteligt Jeg har heldigvis masser af grå hår i forvejen, så ingen lægger mærke til et par stykker mere Min ældste vovse var noget af en bølle som hvalp og unghund, men jeg er jo vant til pleasere, så det bliver noget helt andet denne gang

Ja, nu må vi se, om jeg får overskud til dén slags, når jeg skal til at vænne mig til at dele hjem med en selvstændig vovse

Ih, jeg kan slet ikke få nok at af kigge på alle de dejlige billeder Jeg glæder mig sådan til, at én af de stribede pølser flytter ind her, og jeg er helt sikker på, at Gustav og Ingle også ville glæde sig - hvis ellers deres fatteevne rakte så langt :klap:

Det var helt og aldeles rædsomt - og så på hjemmebane :scared: Det hjalp dog lidt på humøret, at vi fik to oprykninger :banan: Vi skal forresten ud i vores første B-konkurrence på søndag. Inlge har haft det rigtigt svært i varmen, så det begynder at ligne en rigtigt dårlig idé, men nu tager vi det, som det kommer. I det mindste har jeg ikke klubkammeraterne til at stå og lure :blink:

Selvfølgelig kan du finde ud af det! Jeg overlevede hele to C-konkurrencer sidste år, selvom jeg rystede som et espeløv og var ved at kaste op af skræk, så du skal nok klare den :5up:

Jo har brugt Espergærde Dyreklinik til HD/AD-røntgen og er meget tilfreds

Ingle og jeg træner på et lille hold i DcH. Holdet består af 4 C-hunde og 1 B-hunde, og vi morer os med DcH-programmet, rally lydighed, dog parkour og hvad vi ellers kan finde på. Fælles for det tilsyneladende meget lidt målrettede "rod" er, at vi træner efter klikkerprincipperne. Hver gang vælger vi i fællesskab 3-4 øvelser, som vi træner på skift. Vi har "kun" én træner, men de fleste af os har gået på holdet længe, og alle hjælper hinanden. Da jeg startede på holdet med Ingle i januar 2015, var vi et godt stykke fra at være klar til konkurrencer i C-klassen. Vi startede forfra med indlæring af de frie øvelser, og i oktober fik vi sidste halve oprykning til B. Jeg havde egentlig tænkt mig at vente et halvt års tid endnu, men træningen går så godt, at jeg har valgt at starte til konkurrence i B-klassen om en måned

Jeg var altså ikke dum, da yngstevovsen, Ingle, flyttede ind! De første uger trænede jeg flittigt alene-hjemme med begge hunde, men så besluttede "storebror" Gustav sig vist for at spolere mine planer; han nægtede ganske enkelt at forlade matriklen, hvis ikke "lillebror" var med, så vi har haft Ingle på slæb lige siden Trods manglende træning tror jeg såmænd, at Ingle nok kunne affinde sig med at være alene hjemme, men for en sikkerheds skyld, må jeg hellere få mig endnu en hund :blink: Tak for tippet! :klap:

Her er det sjovt nok også stuedressuren, der halter mest. I begyndelsen havde Ingle rigtigt svært ved de frie øvelser i C, men det har jeg fået rettet op på - på bekostning af "det kedelige" Egentlig synes jeg godt, at jeg kunne bruge et års tid mere, før vi skulle stille i B, men min træner har været så elskværdig at minde mig om, at jeg sagde det samme om at stille i C for et år siden. Dengang havnede vi på mystisk vis i top 5 og med oprykning i første forsøg trods grumme konkurrencenerver, så måske bliver det slet ikke så slemt endda? Denne gang er jeg jo i det mindste på udebane :blink:

Nu må vi se, hvordan det hele bliver tilrettelagt. Sidste år var vi meget sent færdige i C-klassen, så deltagerne fra B havde masser af tid til at heppe. Jeg vil dog lige se, hvordan det går på udebane, før jeg tilmelder mig på hjemmebanen

Bevares, der er da et stykke vej til de 160, men jeg er ret sikker på, at det kan gøres temmelig meget værre Jeg husker med gru, hvordan min hund gik på svalejagt midt i apporten og lettede ben i feltet, da vi var til forprøve sidste sommer... :stupid:

Så kommer jeg og hepper - hvis jeg da ikke selv stiller op i B dén dag

Uh, det bliver spændende! Er det i Helsingør, du har tilmeldt dig?

Tak, så er jeg mere rolig... øh... Hvor godt er "dårligere"??

Så er jeg klar til at gå i panik! Jeg har netop tilmeldt mig min allerførste konkurrence i B-klassen

Du beskriver helt præcist, hvordan jeg har det med min ældste hund, som er en blanding af labrador og springer. (Temperamentsmæssigt er han "ren" springer.) Jeg er vild med hans aktivitetsniveau og hans venlige og glade sind, men han har samtidig en meget lav stresstærskel, så jeg bruger enormt mange kræfter på at lægge bånd på mig selv, når vi træner. Min anden hund, en ruhåret vizsla, er lige så aktiv, men han har en medfødt "indre ro", som betyder, at jeg slet ikke skal anstrenge mig, når vi træner. Selvom jeg elsker min "sjove spaniel", er jeg ikke i tvivl om, at den ruhårede vizsla passer meget bedre til mit temperament - netop fordi vi er meget forskellige

Jeg ved jo godt, at det er på lånt tid, men der er så skønt at se ham tosse rundt Jeg havde næsten glemt, hvor fjollet min knald-i-låget-hund kan være :banan:

Jeg har fået ny hund! Eller næsten, i hvert fald... Efter knap 5 uger på morfin er Gustav livet gevaldigt op! Jeg har gennem de 5 uger gradvist forlænget vores gåture, og i denne uge har Gustav for første gang i år klaret mere end 4 kilometer i et fornuftigt tempo uden at vralte på grund af smerter. Forleden lod han sig oven i købet lokke til at lege tagfat på stranden, og han hopper rundt på ting som en anden bjergged