Ida Kristine

Sorry, men efter min mening så har hun ikke krav på noget. Hun frasagde sig betaling og så kan man da ikke komme flere måneder efter og forlange betaling. For en anden gangs skyld er det dog god kutyme at betale for en parring fra starten. De fleste har jo også brugt tid og penge på at gøre deres hanhund klar til avl.

Jeg ville sige at det er for lidt! En hvalp skal ud og opleve en masse. Da Figo var hvalp havde jeg ham med i flere timer på oplevelsesture. Han var selvfølgelig i sin gåvogn, da han jo ikke skulle/kunne gå flere timer, men så gik vi eksempelvis en tur i parken og sad der et par timer og kiggede på mennesker, legede lidt, løb rundt med de andre hunde, små-trænede og ikke mindst sov! Jeg tænker at han har en masse energi han ikke får brugt rigtigt. Hjernegymnastik er rigtig fint og meget vigtigt, men en hvalp skal efter min mening også ud og rase af.

Det er jo faktisk ikke lovligt at have hunden til at stå og gø og genere naboerne. Derudover SKAL der være adgang til læ og frisk vandt i hundegården, ellers er det ikke lovligt at have hunden der.

Jeg kan godt forstå at I kæmper for ham, men husk at lykkedes det ikke, så er det ingen skam at aflive en hund der ikke har det godt mentalt. Jeg krydser fingre for jeres træning Får han noget stressdæmpende medicin? Jeg har en hund der har lidt enormt meget af stress og middelsvær separationsangst. Han bed ikke andre hunde men han bed mennesker - især min far som han ellers elsker overalt på jorden. Der var Clomicalm guld værd i træningen med ham. Ikke at man skal dope sin hund, men for Figo hjalp det ham klart til at stresse mindre og holde fokus i træningssituationer.

Som Blueberry skriver så er hunde meget forskellige. Min gamle plejehund ville have elsket at komme med på arbejde og sidde i bilen (forudsat der er god plads naturligvis), evt. med en ejer der kiggede ind i sin frokostpause. Hun ELSKEDE at køre i bil og blev helt ekstatisk bare hun fik lov at sidde i den. For min nuværende hund ville det være et mareridt. Han hader at være alene fremmede steder og hader at køre bil, så han trives fint med at være alene hjemme. Min nabos hund har hundesitter på midt på dagen, så han lige kan komme ud og krudte lidt af. Min egen hund kan sagtens sove 8 timer og hader at blive forladt, så jeg har fravalgt sitter til ham (medmindre jeg er væk i 12 timer eller mere). Så man må se på sin hund og se hvad den trives bedst med Men grundlæggende vil jeg mene at langt de fleste hunde godt kan klare en arbejdsdag alene hjemme.

Åh jeg måtte lige opdatere dette emne. Naboens rottweiler Marley er nu knap 1½ år og stadig unghund. Figo og han ses sammen næsten dagligt i perioder og er hinandens bedste venner! <3 Vi havde en enkelt øv-episode hvor de skulle lege og Figo snerrede af Marley konstant, men eftersom det er eneste gang han har gjort det tror jeg simpelthen Figo havde ondt den dag og ikke gad tumle med en stor hund. De elsker hinanden og hvis Marley er i haven sidder han med snuden i hegnet mod os og kigger efter Figo. Vi er selvfølgelig obs på at Marley ikke er voksen endnu, og jeg tænker også at den fuldstændige næsegrus-respekt han har for Figo kan udfordres i den kommende tid, men pt. er Figo klart bossen i det forhold

Tak Fint at vide at de kan blive på det. Men mindre doser tror jeg bestemt godt vi kan arbejde os frem imod

Jer der kender til Clomicalm, er der nogen der ved om det er noget man normalt trapper hunden ned på og i sidste ende stopper med? Jeg må indrømme at jeg helt har svedt Figos medicin ud her de sidste par dage (han plejer at få det når jeg laver mad, men har ikke spist hjemme de sidste par dage), og jeg synes jeg bilder mig ind at jeg kan mærke det på ham... Jeg har intet mod at give ham det for evigt hvis det hjælper, jeg kom bare til at tænke på det?

Figo har været med i haven her i det gode vejr og det er jo blevet helt rart at have ham med! Før blev han meget hurtigt opkørt og gøede og skabte sig indtil vi gik ind igen. Nu kan han rent faktisk ligge og sove og slappe af! Han kan stadig blive lidt hys og gø, men man kan bede ham om at klappe i Jeg skal lige vænne mig til at han er blevet noget mere rolig. Nogle gange er jeg i tvivl om han er blevet sådan lidt for træt, men andre mener nu bare at jeg har fået en almindelig 3-årig retriever

Jeg tror ikke hunden er stresset og usikker. Som nævnt er racen lavet til at hyrde med stemmen så når en islandsk fårehund gøer er det ligeså normalt som når en retriever bærer ting i munden. Det kræver rigtig meget arbejde at træne gøen væk for det er jo det den er bygget til man skal ind og dæmpe, men jeg tænker din opdrætter har vejledt dig og kan hjælpe? Min kollega har haft islands fårehund i mange år og elsker racen, men næste gang skal det være en anden race for hun gider simpelthen ikke det gøen mere

UPDATE Clomicalm er dælme noget der virker ser det ud til! Figo har nu været på Clomicalm i lidt over fire uger, og eftersom dyrlægen fortalte at det minimum tog 4 uger før det virkede har jeg ventet med træningen til jeg vidste at han formentlig ville være modtagelig. Det er så lige ramlet sammen med en eksamensaflevering jeg skriver på om aftenen så træningen er det ikke blevet så meget til endnu. MEN jeg fornemmer klart fremskridt! Jeg har stort set aldrig været på toilettet alene herhjemme (I kid you not), da Figo som sagt vil skrige og panikke hvis ikke han må komme med. Siden påsken har han ikke været med på toilettet en eneste gang Jeg har gitter for men jeg behøver ikke engang sætte det fast (før skulle det virkelig sættes godt fast for ellers kastede Figo sig mod det for at vælte det), nu ligger han sig bare på den anden side. I starten var han ikke vild med det men nu er han næsten ligeglad. Jeg skal indrømme at jeg også er blevet lidt upædagogisk med ham. Før kunne jeg aldrig finde på at skælde ham ud hvis jeg gik og han gøede for det var jo fordi han var ked af det, men nu kan jeg godt fornemme at han nogle gange gør af vane og så får han et "hold kæft!" og så kigger han lidt sådan "nå okay hvis du siger det". Han er blevet generelt mere afslappet men slet ikke zombie-agtig. Han er ikke så legesyg mere men det tror jeg nu også skyldes at han lige om lidt runder de 3 år, så vil man hellere tulle rundt og snuse end at lege måske... Næste skridt er at træne med lukkede døre som var han en hvalp og så håber jeg sådan at han kan lære at være tryg ved at sidde bagi bilen

I får også lige en lille update herfra Jeg har idag været til dyrlægen med ham med henblik på medicinering. Vores dyrlæge har kendt Figo siden han var helt lille, og kunne med det samme se "at han stadig er en konstant stresset hund", som hun beskrev ham. Dog var jeg blevet bedre til at arbejde med ham, så han ikke pander hovedet mod klinikkens dør i bar afmagt og frustration (bogstavelig talt!!) og han er blevet en smule mere rolig. Vi besluttede at sætte ham på clomicalm for at han er til at træne med. Som sagt har jeg forsøgt træning med ham siden han var lille (han bliver 3 i næste måned), men uden at vi er kommet videre. Han har brug for angstdæmpende for at man kan komme i kontakt med ham og decideret arbejde med ham. Så det starter vi på og efter påske når vi kan se om det har en virkning kontakter jeg så Karen Frost for en egentlig plan fremover hvor jeg kan arbejde med ham. Så det er skønt at sige at aflivning er sat på standby indtil videre Dog har overvejelserne og ikke mindst svar herindefra og fra HG gjort mig meget bevist om at han skal have fred hvis ikke det bliver bedre. Så vi krydser fingre for at clomicalm er svaret på vores bønner!

Alt er værd at forsøge

Jeg gør alt og jeg skal nok kontakte Karen. Nu ved jeg ikke hvordan hun behandler, men de to andre adfærdsbehandlere vi har konsulteret har givet træningsplaner, hvilket vi ikke kan bruge til noget. Som sagt er vi efter mere end et år stadig ved første linje af træningsplanen. Vi kommer ingen vegne, der er ingen fremskridt. Kun panik. Jeg tænkte derfor at jeg ville høre om medicinering der kunne tage toppen så man rent faktisk kunne komme i kontakt med ham og træne. Vi fik anbefalet kalm/anxicalm som supplement til træning men det hjælper intet.

Retrieveren, tak for din historie det hjælper rigtig meget og det lyder meget som Figo. Han har også haft en periode hvor han panik-bed (så der gik hul). Det er han dog holdt op med.

Jeg tænker det samme som dig, jeg plejer at sige at han er vokset op med en enlig, arbejdsløs mor i en lille to-værelses og det har medført at vi har været meget sammen. Men synes også at det er helt vildt at vi efter mere end et år ikke er kommet nogle vegne med træning Problemet med at røre ham inden han panikker er at han panikker med det samme. Med det samme jeg smækker sidedøren og sætter mig ind på forsiden er han "fortabt".

Slet ikke, det ville være fantastisk hvis det kunne virke!

Kan også lige supplere at jeg rent faktisk kan nå ham med en arm når han sidder på bagsædet, ligesom jeg har kunne nå ham gennem gitteret dengang vi trænede det, men han reagere slet ikke på berøring når han går i panik-mode. Tværtimod trækker han sig væk og sidder bare i sin egen lille panikboble og gør.

Tusind tak for det indlæg. Mht. at efterlade ham gør jeg det nu kun en gang på en dag, skrald bliver taget med når jeg alligevel skal på arbejde eller ud med Figo og toiletdøren lukkes kun når jeg er i bad (det eneste tidspunkt han ikke brokker sig over at være med på badeværelset...), så den skal jeg nok holde.

Punkt et synes jeg det er uholdbart at han generelt er så bange når han ikke kan komme til mig, det betyder ikke kun noget i bilen, men også når jeg går på toilettet, på arbejde, ned med skraldet osv. Det er mange gange han skal blive angst i løbet af en dag. Punkt to tør jeg ikke have ham på førersædet da jeg ved at han vil forsøge og mosle sig over på skødet af mig og det er ret farligt. Jeg har en lille bitte bil og når han sidder på bagsædet sidder han højst 20-30 cm fra mig og han går stadig totalt i panik. Den midlertidige løsning er at han hentes og bringes af mine forældre men det er jo også en træls situation...

Jeg googlede lige clomicalm og fandt over en artikel hvor der står følgende: "Clomicalm er registreret til seperationsangst hos hunde. Det er vores erfaring, at virkningen overfor angst og depression, er den samme uanset hvad der udløser angsten. Clomicalm er især anvendt til de hunde, der lever med mere eller mindre generaliseret angst, og hvor vi i træningen har brug for, at hunden er i et mentalt leje, hvor man kan ”nå den”, det vil sige hvor den IKKE har for højt stressniveau eller panikker." Det er lige præcis det der er problemet med Figo når vi får træningvejledninger med hjem - at han panikker og slet ikke er til at komme i kontakt med! Jeg skal bestemt ned og snakke med dyrlægen om det middel!

Tak det hjælper alt sammen selvom det er hårde tanker

Tak, det vil jeg bestemt høre dyrlægen om!

Tak for svar det betyder meget for mig. Jeg kan jo ikke lade være med at have en lille nagende tanke om at jeg tager den nemme løsning for mig Jeg kan sagtens leve med særheder og tage specielle hensyn, men jeg må indrømme at jeg er blevet meget forskrækket i forbindelse med nogle af hans panikanfald og ved at se HVOR skidt han egentlig har det. Dette er min første egen hund og det var bare slet ikke det jeg drømte om da jeg fik ham ind af døren for 2 1/2 år siden - hverken for ham eller mig

Tusind tak for svar Min far spurgte også til medicin, men vi ved slet ikke hvad der findes. Det er selvfølgelig noget vi skal snakke med dyrlægen om. Jeg er nok lidt farvet af at jeg havde en god ven der havde en meget svær depression og som fik medicin. Som han sagde; "Ja altså medicinen gør at jeg sover 20 timer i døgnet og de resterende fire sidder jeg og glor ind i væggen, så altså på den måde hjælper den jo..." (han endte desuden med at droppe medicin og tog livet af sig, hvilket jeg godt kan forstå...). Ikke at man skal sammenligne mennesker og dyr men jeg ville ikke kunne bære hvis Figo blev sådan en omvandrende zombie... men er bestemt ikke imod medicin