Ida Kristine

Jeg har ikke været aktiv så længe herinde men tænkte at det var ok lige at vende nogle tanker med jer omkring aflivning. Nogle af jer ved måske at jeg har Figo som ikke er en helt nem hund. Figo er meget stresset og lider ekstremt af separationsangst. Jeg har haft to adfærdsbehandlere på ham og jeg har bl.a. trænet med babygitter, og selvom jeg er gået meget roligt frem er det endnu efter et år aldrig lykkedes at få ham til at slappe af bag det. Da jeg fik bil gik jeg igang med at træne bur et halvt år i forvejen men alligevel lykkedes det aldrig at få ham tryg - når buret var åbent var det fint men så snart man gjorde antagelser til at lukke det går han i panik. Jeg prøvede så med sele og på trods af at han sad lige bag ved mig gik han igen i panik da han ikke kunne komme hen til mig. Det resulterede bl.a. i at han fik vristet sig fri af selen og jeg måtte holde ind og klikke ham fast i sit halsbånd, hvorefter han var ved at kvæle sig selv (som i blå tunge og blødsprængte øjne...). Det har intet at gøre med at køre for når han skal med i mine forældres bil hvor han sidder sammen med mig eller min far på passagersædet springer han som den første ind i bilen. Jeg har også startet træningen med jeg sidder sammen med ham på bagsædet med masser af godbidder - det er super hyggeligt, men så snart jeg vover at flytte mig om hvor han ikke kan nå mig er der panik. Efter 2 1/2 år går han stadig i panik hvis jeg forlader ham for at gå ned med skraldespanden. Vi har øvet med at lukke døren i et sekund, så to osv. men nåede aldrig videre end et sekund, og så var det jeg gik igang med babygitter. Det virker ikke til at han har problemer med at være alene, da jeg har filmet hvordan han er med at være alene og der spiser, drikker og sover han uden larm eller ballade, men det er adskillelsen, altså det øjeblik jeg går, han slet ikke kan magte. Han bliver desuden enormt stresset ved mange mennesker da han tror han skal holde øje med alle og går en på toilettet er der igen panik. Her hjælper det meget at have ham i snor, da det virker til at han så bare koncentrerer sig om mig, men det er jo i princippet "symptombehandling". Det skal siges at det trods alt er bedre end da han var unghund hvor han havde en tendens til at reagere med bid (alvorlige bid) når han blev stresset og bange. Det forekommer nu uhyre sjældent, men han gør, halser og får hjertebanken over mange situationer. Han har jævnligt fået anxikalm eller kalm hvilket slet ikke virker. Da han lavede tricket igår med at panikke i bilen, skrige (ikke gø, skrige) og gå så meget i panik at nærmest kastede op, var han på to kalm-piller og en køresygepille der også skulle virker sløvende. Jeg er sikker på at jeg har lavet fejl gennem hans opvækst men jeg kan simpelthen ikke tro at det udelukkende er derfor? Jeg skal have endnu en snak med min dyrlæge som også er adfærdsbehandler og har tilset ham før men jeg overvejer simpelthen at give ham fred. Det er selvfølgelig sindssyg hårdt, men det er jo ikke rart at være så konstant stresset....

Normalt ville jeg altid sige "retur til opdrætter" i sådan en situation, men aldrig om jeg ville aflevere en hvalp tilbage til en opdrætter der ikke overholder loven og chipper og vaccinerer. På internat med hvalpen, og så anmelder du opdrætter.

Synes lige jeg ville vise dem frem - kun Marley gad sidde pænt og posere for fotografen

Tak for svar Vi går også ture sammen, men det kan godt være at vi skal skrue lidt op for den aktivitet!

Jeg har jo Figo som fylder tre år her til maj og han er bare kvarterets dejligste legeonkel for de større tumlehunde og en af de hunde han har leget sammen med siden den var hvalp er naboens rottweiler, Marley. De holder meget af hinanden og Marley lægger sig ofte ned på ryggen når den kommer hen til Figo. Rottweileren er nu blevet 10 måneder og sidst de legede kom de for første gang op og skændes. Som i de snerrede voldsomt af hinanden. De var ikke i flæsket på hinanden, og vi stoppede dem nemt med et "så stopper vi lige drenge!", men man nåede da lige at tænke "åh nej"! Bagefter kom Marley hen til Figo og slikkede ham i mundvigen og sendte mange gode dæmpende signaler. Det skete to gange. Umiddelbart tænker jeg at Marley er i lømmelalderen og prøver grænser af og han er jo stor og voldsom, så jeg tænker ikke det er noget der skader deres forhold, men omvendt er en rottweiler jo en "potent" race (hvis man kan bruge det udtryk), så hvad tænker I? Skal vi fortsætte med at lade dem lege sammen og så ellers være obs på dem som vi plejer?

Figo har været på et par dages ferie hos mine forældre, da jeg skulle på kursus. Sidst han var der gik det ok, men ikke specielt godt, da han fik et bideflip og nappede min far. Denne gang var der ingen problemer og de fik nogle gode lange ture sammen ved stranden og aftnerne så sådan her ud (gammelt billede men scenariet var det samme)

Altså min Figo blev sgu også helt umulig da han blev teenager! (han tissede dog aldrig indenfor) Han kunne pludselig ikke være alene hjemme - han splittede alt ad - stearinlys, bøger, fjernbetjeninger, sofa osv. Jeg prøvede alt muligt; motionerede mere og mindre, satte musik eller tv på, fjernede alt legetøj, satte det tilbage igen, gav masser af hjerneøvelser osv. Intet hjalp. Pludselig en dag stoppede det. Lige så pludseligt som det var startet. Derudover glemte han stort set alle kommandoer. Og koncentration var en by i Rusland. Når vi var på træningspladsen gik han simpelthen død efter 30 min. - så kunne han ikke mere og skulle sove/se på fugle/væk fra de andre hunde (ja jeg har stået med en hund der pludselig midt i det hele gav sig til at sove!). På marken derhjemme hvor vi før har trænet var han helt overgearet, så vi måtte holde os til at træne hjemme hvor der absolut ingen distraktioner var. Dog skal det siges at Figo blev tilset af en adfærdsbehandler da han i sin teenageperiode også begyndte at nappe og bide, og hun mente at han var stresset. Derfor fik han stressnedsættende kosttilskud. Efter han er blevet de 2 år kan vi dog skrue ned for dette kosttilskud, og bruger det nu kun som supplement når jeg ved han skal noget hvor han kan blive overgearet. Mange andre på vejen har også kommenteret hvordan han er blevet meget mere rolig nu her han er blevet lidt ældre. Jeg havde meget glæde af at træne impulskontrol med min hund i den periode, samt næsearbejde såsom spor. Så du er ikke den eneste med de oplevelser

Sorry men det er altså ikke et godt spørgeskema. Jeg kunne simpelthen ikke svare. Jeg ville aldrig sende min hund i hundebørnehave, men alligevel skulle jeg svare på hvor tit jeg ville sende den afsted og hvor meget jeg ville give... Så selvom jeg meget gerne ville hjælpe har jeg ikke kunnet udfylde det.

Det skal siges at dagen efter gik de samme tur - ingen problemer....

Ja nogle af jer kender jo Figo og hans problemer, og selvom det går meget bedre så havde han lige et mindre "tilbagefald" her i weekenden da han blev passet af mine forældre. Figo stresser meget nemt og blive nemt utryg i uvante situationer (ofte når jeg ikke er med). Lørdag morgen bliver han hentet af mine forældre og da de kommer hjem går min far en tur til stranden med ham. Pludselig da de går lige så stille hen ad stranden springer Figo op og bider min far i ryg og skulder, hvorefter min far sætter ham i snor (hvilket også medfører lidt "kamp"). Et par sekunder længere beskriver min far det som om Figo brat standser og tænker "ups!" hvorefter han stopper og går resten af turen lige så pænt. Det skal siges at hans "bideanfald" ikke er nær så slemme som de før har været og min far er ikke bange for ham, men det er jo uhyggeligt når han sådan "angriber". Jeg tænker selv at det er når han stresser og ikke kan magte situationen og så reagerer uhænsigtsmæssigt - hvad tænker I?

Skønne skønne legeonkler Da jeg var ude med Figo i morges var jeg lige stået op og gik lidt i mine egne trætte tanker og pludselig lyder der et HYYYL fra det andet fortov og forskrækket vender jeg mig om og ser en lille skid af en alaskan malamute helt vild for at komme over til Figo :hjerte: Og så kunne ejer da lige fortælle at den er blevet meget bedre til at gå tur efter at have gået med Figo.:klap:

Åårh det er fuldstændig som at se Figo (og beskrivelsen ligeså!) Idag var vi ude og gå med vejens nyeste beboer - en alaskan malamute på tre måneder der hader at gå tur i snor. Men hey kan man følges med seje Figo så fik man fart på

Haha åårh stakkels Dexter, men de hvalpetænder er dælme også et kapitel for sig. Glemmer aldrig da en af Figos små syle satte sig fast i øret på en cocker spaniel - Cockeren hyler og Figo trækker sig selvfølgelig, men sidder jo ligesom fast i øret - avs!! (heldigvis ingen alvorlige huller).

Øv jeg håber det bliver bedre for jer. Min egen Figo var helt umulig til at være alene da han var teenager. Som jer aktiverede jeg ham rigtig meget om morgenen (over en times gåtur efterfulgt af fodersøg i haven efterfulgt at aktivitetslegetøj når jeg gik), men det blev faktisk bedre da jeg skruede ned for aktiveringen - ikke godt men bedre. Pludselig fra den ene dag til den anden stoppede hans problemer da han så småt kom ud af unghundeperioden. Idag er der intet når han er alene - han gør lidt når jeg går (han hader at blive efterladt), men så snart han hører hoveddøren smække lægger han sig til at sove.

Selvom jeg har haft mange kvaler med Figo og stadig døjer med en del, så er der en ting jeg altid har været SÅ stolt af ved ham; hans evne til at omgås hvalpe. Figo er den store hund der fuldstændig lader de små hvalpe "vinde" i "slåskampe". Engang mødte vi en 9 uger gammel staff ved spinderiet og tiltrak en hel flok mennesker der skulle se de to hunde lege og især den store hund der flat lagde sig ned for den lille var et hit. Den lille staff var mægtig kæk og mægtig "farlig". Vi mødte også engang en lille Jack Russel ved stranden - den var meget bange for bølgerne så der blev skældt ud så det bragede. Da den mødte Figo fik de lov at lege og den lille hvalp fik lov at tumle rundt på Figo naturligvis. Da vi skiltes var der ingenting - den lille hvalp var vokset en halv meter og pff der skulle mere end et par bølger til at skræmme den! Hvornår er jeres hunde "pædagoger"? :hjerte:

Tag det i roligt tempo. Nogle mennesker har en tendens til at slæbe hvalpe med på alt for lange ture i den bedste mening, men hvis den er utryg så hellere gå mange gange det samme sted til den er tryg. Som nævnt ovenfor kan en "mentorhund" være en ide. Vi går ofte sammen med en hvalp - dog ikke fordi den er bange men fordi det er hyggeligt. Det er skægt at se hvordan hvalpen observerer og lærer af den ældre hund - bl.a. at man ikke leger men snuser på en tur og at man går pænt og ikke fiser rundt

Figo skal passes igen om 14 dage hos mine forældre mens jeg er på faglig weekend med min fagforening. Jeg tilbød at tage med derop til dem om fredagen, da jeg først skulle være på Fyn lørdag formiddag, men næh nej de vil da bare hente ham fredag eftermiddag hos mig i København... fornemmer man at man er ved at blive kørt ud på et sidespor

Sjovt da jeg læste det kom jeg til at tænke på sidste gang vi var ved stranden hos mine forældre. De bor ved en lækker strand hvor der ikke kommer mange mennesker så der kan vi få mange timer til at gå og Figo får lov at løbe løs. Sidste gang vi var der besluttede vi at gå længere end vi plejer og lige så snart vi havde passeret der hvor vi plejer at gå op fra stranden, ændrede Figo helt karakter! Fra at fjolle rundt og være mega kæk skulle han pludselig gå helt tæt ved os og hele tiden lige have et øje på os - for hvor dælen var vi på vej hen?? (Men Figo er også en hund der trives bedst med rutiner - jeg har oplevet at kommer jeg før hjem fra arbejde vil han næsten ikke hilse, men sidder bare helt forvirret og glor vantro på én)

Det er så skønt. Han er dog ikke helt rolig - han stresser lidt over at mangle mig fortæller de, men han kan også hygge, lege, gå lange ture, spise godt og sove roligt så mere havde jeg ikke troet på. Det havde nok været lidt utopi at tro på at han ikke ville være en smule påvirket, men måske hen ad vejen hvis det bliver mere naturligt at være der uden mor

Jeg vil også lige dele dette billede af Figo og hans bedste ven, og som venner deler de selvfølgelig deres legetøj

Jeg har skrevet lidt i dette underforum om Figo som jo har haft en del stressproblemer som har resulteret i bidepisoder og overdreven gøen, så nu ville jeg lige opdatere. I sommers øvede vi nogle af jeres rigtig gode forslag - eksempelvis korte perioder hvor andre tog Figo på tur (modsat de lange pasningsdage vi tidligere havde), ting som han kun har sammen med andre for at skabe bånd osv. Igår aftes hentede mine forældre så Figo og skal have ham hele weekenden (hvis alt går vel!). Han var forståeligt nok oppe og køre og temmelig forvirret over at jeg ikke var med (det er to år siden han er blevet passet alene uden mig), men han har ikke bidt og han har sovet godt! Min mor mener at han savner mig, men han både spiser, leger og sover så helt gal er den nok ikke Og så elsker han at sidde og hænge hos min far :hjerte: Der har været to episoder på middagsturen, hvor han har fået kørt sig lidt op og skal til at nappe, men min far kunne nemt snakke ham til ro og så fortsatte de som om intet var hændt. Tilbage sidder så stakkels mig som saaaavner ham, men heldigvis er jeg på vej på weekend med venner

Figo er Pølse... faktisk kalder jeg ham nok det mere end hans rigtige navn nogle dage Det er faktisk et ret uretfærdigt navn for han er en flot slank og muskuløs hund, men det stammer fra den grimme unghundetid hvor proportionerne ikke helt hang sammen og hans lange krop lignede en pølse på fire stængler

Tak for jeres svar - dejligt med sådanne erfaringer vi vil naturligvis fortsætte med at lade dem lege, og holde øje med dem. De er naturligvis aldrig sammen uden opsyn, men god pointe det med løbske tæver. Der ER mange hunde i nabolaget men Figo ænser ikke rigtig damer der dufter godt så har ikke lige tænkt over det

Ja jeg tænkte jeg ligeså godt kunne spørge herinde. Min genbo har lige fået den mest bedårende rottweilerhvalp, som Figo flere gange nu har leget med. Vores haver grænser lige op til hinanden (med hegn i mellem) og når de begge er i haven står de gerne og piver og vil ind til hinanden og lege. Det er jo skønt at de har sådan et forhold og Figo er rigtig god til hvalpe (de får rigtig lov til at tumle ham omkuld og spille "stor og stærk"). Men jeg tænker om ikke det er en race med tendens til egenkønsagressivitet? Kan vi forvente at det gode forhold varer ved? Hvad er jeres erfaringer? De skal selvfølgelig ikke tvinges sammen for enhver pris men det er jo skønt at have en god legekammerat lige ved hånden Figo er 2 år og 2 måneder og Rottweileren er 14 uger.

Og endnu et fremskridt! Her til aften kunne jeg bede ham om at gå ind og lægge sig hvorefter jeg lyner buret og går lidt væk fra buret - UDEN brok fra Figo. Endnu en gang tak for jeres tips som vi selvfølgelig arbejder videre med - måske han endda kommer til at synes helt godt om buret en dag!