Ida Kristine

Jeg skal prøve at forklare mig Når vi bare er ham og mig alene hjemme er der ikke noget - her er han ganske rolig. Når vi er hjemme hos mine forældre er han nogenlunde eksemplarisk, men han går nemt i "panik" når han ikke lige har styr på alle. Jeg bor i en to-værelses og det er ret nemt at trisse rundt sammen med mig og have "styr på det hele der". Når vi er hos mine forældre er der 3-5 mennesker at holde styr på i et stort hus og han hviler aldrig rigtig (medmindre vi andre sover/hviler). Selv efter flere timer ved stranden hvor han er dødtræt kan han ikke sige "nå men jeg sover lige et par timer". Jeg har oplevet at han er stavret afsted med lukkede øjne ud i køkkenet fordi min mor gik derud. Når jeg tager ham i time out på værelset er det ofte når jeg kan mærke at han er træt (måske er det mere opkørt og overtræt han bliver hjemme hos dem end egentlig stresset). Det er når jeg kan se at han begynder at sidde og gø ud i luften eller hvis han er opkørt og begynder at nappe (sker dog sjældent). Han beklager sig ikke over time out, men sover tungt. Han har fået diagnosen stresset af en adfærdsbehandler og hans mor blev stresset da hvalpene blev født pga. sygdom. Han halser og gør meget voldsomt når han bliver passet uden mig eller når vi har gæster (mest dem han ikke kender så godt). Det er også en af grundene til at vi træner baby gitter - vi blev anbefalet det af adfærdsbehandleren. Simpelthen for at han skal lære at han godt kan være adskilt fra mig og at han ikke skal være så fokuseret på gæster. Sidst jeg havde en veninde på besøg rendte han frem og tilbage mellem hende og mig mens hans puls var 220 i timen og tungen hang ud af munden, indtil jeg satte snor på ham (den hjælper ham ofte med at falde til ro). Hans største problem (som jeg ser det) er at han ikke kan finde ro når der sker afbrud i de daglige rutiner og jeg ikke er der (eksempelvis at min bror passer ham eller vi får gæster). Han trækker på ture eller ligger sig ned eller hopper op og bider når min bror passer ham (hvilket han aldrig gør når jeg er der), han gør uafbrudt indenfor og bider. Han render rundt og han halser.

Jeg har en aftale med min dyrlæge som også er adfærdsterapeut (tror jeg det hedder) om muligheden for kemisk kastration. Jeg må indrømme at jeg føler det som et kæmpe nederlag at ty til den slags metoder Jeg er selvfølgelig klar over at problemet kræver træning, men kunne det bare hjælpe ham med at slappe lidt af ville det være det hele værd.

PMJ, jeg har også tænkt at det er en mulighed, men jeg ville være rigtig ked af at min bror evt. ikke kan passe ham på mine lange arbejdsdage eller at mine forældre kan tage ham en weekend en gang om året så jeg kan tage i sommerhus med venner Nicki A, jeg skal prøve at svare så godt jeg kan 1. Han bliver passet hos mig når det er min bror der passer ham i hverdagen (eksempelvis hvis jeg har en lang arbejdsdag) og hos mine forældre når de passer ham (det er gerne en weekend) 2. Jeg må indrømme at vi faktisk ikke har trænet det. De har selvfølgelig været en del af hans liv lige fra han var hvalp, så havde nok ikke tænkt at man skulle træne pasning eftersom han jo er rigtig glad for dem... 3. Derhjemme har han sin pude hvor han får ben osv. hvor han kan ligge i fred, men ikke et bur. Jeg har overvejet bur, men synes det er svært for han hader at være adskilt fra os (vi øver den del med babygitter). Hjemme hos mine forældre tager jeg ham med ind på mit værelse når jeg kan mærke han stresser op. Så får han lige en god lur (jeg er også i værelset). Men han opsøger aldrig selv værelset når han stresser op - han skal ligesom "tvinges" til en timeout. 4. Som sagt er det helt klart værst når jeg ikke er der, men mit indtryk er at de selvfølgelig bliver bange når han bider (for han er voldsom!) og irriteret på ham. Jeg ved at min bror har prøvet at sætte sig ned til ham og berolige ham og ae ham med dybe strøg, men det synes han ikke virker. Som sagt tager jeg ham væk når jeg er hos mine forældre og han kører op.

Jeg har en rigtig øv-sag med min hund. Figo er en to år gammel golden retriever, der lider af kronisk stress. Når min bror eller forældre passer ham bliver han helt umuligt. Han gør meget og bider i arme - hårdt. Det kan være når de går ture eller hvis de bare sidder derhjemme. Han er slet ikke til at komme i kontakt med når det sker og det er så slet at de ikke tør passe ham mere. Det er super svært at træne for når jeg er i nærheden opfører han sig nærmest eksemplarisk og han er kontaktbar. Jeg synes det er svært at gribe dette problem an når han er så forskellig når jeg er tilstede

Haha ej undskyld det lyder vildt. Forestiller mig at man sidder i sofaen og pludselig popper der en hund op som en muldvarp

Autist er præcis ordet jeg også bruger! Tror også mine forældre synes det lød lidt flippet med stress, men de kan se hvor meget han rykker sig, så nu er de ikke skeptiske mere. Heldigvis er en retriever på mange måder en nem hund også - en Sankt Bernhard lyder som en mundfuld men håber de gode fremskridt fortsætter for jer Når jeg er hos mine forældre med Figo går min far og jeg altid en lang tur med ham til stranden, og sidst vi var der ville jeg lige gå en lille tur med ham om formiddagen inden turen om eftermiddagen, men satme nej om kræet ville gå uden min far - nope vi måtte vende om og så sad han og ventede nogle timer til min far var parat til at gå med og SÅ kom vi afsted PS NickiA - det lyder frygteligt bekendt men det bliver forhåbentlig bedre. Figo har i hvert fald ikke ædt sofa nr 2

Ja heldigvis fik jeg en adfærdsbehandler på ham. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor han var så umulig (for at sige det ligeud), og må indrømme at jeg slet ikke tænkte at hunde kunne få stress. Idag får han beroligende kosttilskud og ekstremt faste rammer samtidig med at han skal "hjælpes" med at tage time-outs. Herhjemme stresser han ikke men når vi er hos mine forældre (hvilket vi altid er over flere dage), så må jeg lige tage ham ind på gæsteværelset en gang eller to i løbet af dagen, så han kan slappe af og tage en lur - totalt tosset at han ikke bare selv kan tænke "jeg er træt, nu lægger jeg mig til at sove". I stedet tænker han "jeg er træt men for guds skyld skal jeg have øje på alle HELE TIDEN!".

Min Figo bliver 2 år til maj og hallelujah for det! For det betyder forhåbentlig at jeg efterhånden får en voksen hund Figo mistede ALT selvkontrol da han blev teenager og han glemte ALLE ting han havde lært! Pludselig kunne han ikke gå pænt, ikke være alene hjemme, ja ikke engang sitte kunne han. Han gik fra at være en af de dygtigste til træning til at være en af de mest håbløse (der synes det var vigtigere at kigge på fugle eller tage sig en lur end at høre efter). Dog skal det så retfærdigvis også siges at han lider af kronisk stress, så han har ikke haft det for nemt. Har vedhæftet billede af hans raseren, beklager det vender forkert.

Haha ad! Jeg kan huske Figo én gang har rullet sig i noget klamt; mennesketis! Der havde jeg ikke ondt af ham under badningen

Hvor er det skønt med alle de dejlige velkomster fra jer "gamle" :hjerte:

Det samme her - Figo er faktisk ret god til ikke at rulle sig i klamme ting, men desværre er der rigtig mange hømmer på hunde-plænen her på vejen så når de tumler får de ofte smurt sig ind ved er uheld. Derfor tror jeg også jeg har ekstra dårlig samvittighed for det er jo egentlig ikke Figos skyld heldigvis er det et hit at blive tørret

Begge tråde på HG hvor dette forum nævnes er nu slettet

Jeg er også kommet til at træde på Figos hale og tæer, men han er også et stort klistermærke. Jeg tror dog at han mener at det ondeste jeg gør er at bade ham. Skyllere er fine, men når der skal bruges shampoo og man bliver våd helt ind til skindet så ryger livslysten ud i takt med badevandet.

Så kom jeg også herind - igen (er det muligt at slette en gammel profil? Jeg må indrømme at jeg oprettede en ny nu her så dem fra HG kunne kende mig på brugernavn) Og tak til HF for at tage så godt imod os fra HG :hjerte: PS @Krumme jeg håber du holder ud - du er så skøn at have med i debatter!