altså man møder jo altid hidsige, urimelige typer. dem ville jeg aldrig gide gå i dialog med, der er jeg typen, der bare ruller med øjnene. derudover tager jeg videst muligt hensyn til folk, der ikke kan lide hunde - det gælder både, når vi er på tur og herhjemme. hvis jeg kan se, et barn (eller en voksen), der ser usikker eller bange ud, går jeg gerne en god bue uden om.
vi møder desværre tit børn, der er MEGET bange for hunde - og én ting har jeg begrænset tålmodighed med, og det møder vi desværre relativt tit - "hysteriske" piger på 12-15 år, der skriger, hviner, tripper, løber rundt og skaber sig helt vanvittigt. der har jeg ved flere lejligheder sagt "gider du godt styre dig, du gør min hund frygteligt bange, og han er i snor og langt væk fra dig" el.lign.
måske ufølsomt, men jeg synes jo heller ikke, at man skal finde sig i hvad som helst, bare fordi man er hende med fobiudløseren.