søster lagkage

både mig og halfdan har fået et skud baldrian, og jeg er blevet bedt om at selv komme ud på politistationen og anmelde i øvrigt virker han helt som sig selv, min kæreste har været på kort eftermiddagstur, hvor de mødte en labradorhvalp, som halfdan legede kort med - jeg blev liiidt gal, han kan jo stadig have ondt rundt omkring, men helt sikkert bedre med min mands laissez-faire end min egen aktuelle rysten i bukserne. så jeg er helt fortrøstningsfuld i forhold til den lille fyrs mentale velbefindende, han er gudskelov ikke den følsomme type - jeg håber bare ikke, at den store hund får skadet andre mere alvorligt - fysisk eller psykisk. i øvrigt har jeg skrevet videre med ymers mor, der fortæller, at hun har haft det virkelig skidt, havde svært ved at sove osv - og hun er bestemt ikke en grådlabil type. så det trøster mig på en måde lidt. vi går en tur sammen med hundene på søndag.

nej, og gudskelov for det. jeg har talt videre med ymers ejer, der gerne vil anmelde sit overfald også, hun er stadig rystet over hvad der skete med ymer, og hun er rasende over, at manden tilsyneladende er ligeglad. kan i øvrigt oplyse, at der er tale om en midaldrende "almindelig" mand - ikke en "bølle" overhovedet, jeg kan ikke forestille mig, at han er typen, der f.eks. ville flygte fra et overfald eller hvad ved jeg - han virkede bare helt apatisk i forhold til det skete.

tak for linket. i mine øjne, er der ingen som helst grund til at aflive "vores" overfaldshund - man kan sagtens have en hund med egetkønsaggression, hvis bare man er sit ansvar voksent, og ikke lader sin hund løbe frit rundt. forresten er der for mig ikke den helt vildt store forskel på, om der "gik hul" eller ej - det var rent held og tykt dækken, der gjorde, at det ikke gik mere galt her. det var på ingen måde et "skinangreb" eller en advarsel.

umulia, jeg forstår sådan set godt dit spørgsmål, og jeg havde jo selv mine tvivl omkring anmeldelse, hvilket jeg har valgt at gøre. jeg har ikke så meget at bidrage i forhold til, hvad de andre har skrevet, da jeg er meget enig. når ejeren desværre ikke har taget konsekvensen, på trods af, at han faktisk lovede det sidst (hvilket jeg synes er enormt frækt og respektløst, men det er så en anden ting) og når især det første overfald var meget voldsomt, synes jeg faktisk, at det er på sin plads. mit håb er, at en henvendelse fra politiet, måske vil få ham til at forstå alvoren. samtidig må jeg indrømme, at jeg gerne vil have, at det står "noteret", hvis hunden skulle lave flere overfald. særligt da jeg, pg.a. overfaldets karakter (at hunden holdt så voldsomt fast) er bange for, at det kan gå meget mere galt næste gang - hvis den ender med at flænse en anden hund, ville jeg have det meget skidt med, at ikke have "gjort noget". eller tænk, hvis ymers mor havde valgt at anmelde, og manden med en politiadvarsel, havde taget det mere alvorligt at holde sin hund i snor - så kunne vi måske have været forskånet fra vores oplevelse.

hej tine, jeg har to hundespil du gerne må låne - jeg skal til avedøre(lejren) på søndag, og kan tage dem med til dig, hvis du vil?

ja, jeg har jo været hos the touch før, jeg vendte det med min dyrlæge, hun var enig i, at det er en god idé, men hvis han får smerter, synes hun, at vi lige skal have styr på det umiddelbare "traume" først. jeg har fået en mail tilbage fra ymers mor, som nu har overbevist mig fuldstændig om at melde det. jeg kopierer den lige ind, det håber jeg, at hun er ok med, den er ikke "personlig" som sådan. og så skriver hun bare kort, at hun gerne vil være med på anmeldelse, at hun håber, vi er ok osv. sådan en idiot! er frygteligt nervøs for, at den skal møde en af de andre små langhårede hanhunde fra parken

tak for jeres tilbud om at mødes med jeres store hunde, som jeg nok gerne vil benytte mig af senere hen. først må jeg lige se, om hans tillid til andre hunde er gået helt i stykker - det har jeg på en måde svært ved at forestille mig, han er jo lidt beklædt med teflon ellers, og generelt meget, meget tryg og glad både over for store og små - nu må vi se, jeg håber det bedste. jeg har snakket med min dyrlæge nu, hun synes ikke, at hun vil se ham i dag, han stresser desværre meget op hos hende, og han skal hellere have ro. hun var helt enig i jeres råd om sereneum, og jeg lovede at ringe i morgen tidlig, så kan vi aftale om han skal ud til dem, om hun skal indringe noget smertestillende eller hvad der skal ske. vi talte LÆNGE, og jeg vidste, at ymer er hos dem også, så hun slog op, at han havde været på københavns dyrehospital først, og senere fået smertestillende fra dem - hun kunne tydeligt huske, at han var blevet overfaldet for nyligt, så hun var helt rasende. jeg elsker bare min dyrlæge meget højt :hjerte: nå, min mand er hos halfdan nu, det er også bedre, jeg har stadig de her stresshormoner i kroppen, han er nok bedre til at slappe af med ham. det lyder fjollet og måske lidt hys, og det kommer også meget bag på mig, hvor "fysisk" jeg reagerer på det, kan kun forestille mig, hvordan det må sitre inden i den lille halfemand

tak for alle jeres svar. jeg sidder i skolen nu, og ryster stadig helt, jeg synes faktisk ellers ikke, at jeg er pivet. men det ser bare VOLDSOMT ud, det ved de af jer, der har oplevet det. og så med en hund, der er næsten 10 gange så stor som den anden. jeg har besluttet at anmelde det. ellers stoler jeg bare ikke på, at han holder sin hund i snor. og det skal han. tænk, han var på vej ind i et fritløbsområde med en hund der to uger før i samme park havde sendt en hund på dyrehospitalet :stupid: han virkede ikke ligeglad, men mere sådan - totalt uforstående og chokeret og ret stenet. jeg har skrevet en mail til ymers mor for at høre hvad der skete i deres situation - så jeg får det videregivet rigtigt til politiet. vi kender to andre han-rot/labber fra parken, men jeg ved, at de kan være nogle bisser, og halfdan er ikke glad for dem egentlig, de hilser bare kort. ejerne er begge alkoholikertyper, så de er nok ikke lige egnet som terapihunde. synes ellers, at vi kender mange både store og små, men vist ingen sorte labradortyper. jeg må lægge hovedet i blød. og sidst: hvilke af de beroligende midler i anbefaler er bedst? og kan det købes på apoteket, eller mon jeg forbi dyrlægen? jeg overvejer, om halfdan skal til dyrlægen. eller måske kiropraktor i stedet - det havde jeg også tænkt.

ja, undskyld at det blir lidt langt, gør mit bedste for at fatte mig i korthed: ja, nu er halfdan også over et år, og med alle de forskellige hunde vi møder hver dag, er det måske heldigt nok, at han ikke har haft én eneste dårlig oplevelse indtil i dag. vi havde gået tur med pelle, 7mdrs jack russel, og vi satte hundene i snor, gik ud af lågen fra parken og ud på fortovet for at følges hjem. lige på den anden side står en stor, sort hund - rotte/labrador er jeg næsten sikker på, det lignede den udpræget. den hilse kort på pelle som går videre, og så kort på halfdan. den er lidt stiv i det, så jeg er lidt usikker på den, og de to små er optagede af at følges med hinanden, og ikke særligt interesserede. ejeren kan jeg ikke se, hunden er løs. pludselig på et splitsekund går den her hund fra at stå lige "op i fjæset" og knurre af halfdan, der prøver at vende sig væk, til at sidde fast i siden på ham -rigtigt fast! halfdan skreg og skreg, og jeg tænke "nu dør han!" (men vanlig sans for dramatik ). først der ser jeg ejeren, som råber af sin hund, og jeg råber selvfølgelig tilbage "tag dog din hund!" eller noget i den stil. den blir ved med at sidde fast, den har nærmest fat fra ryg til mave om halfdan, og løfter/rusker i ham, og han skriger og skriger, og jeg tænker. ja. nu dør han sgu. så vågner ejeren lige som op, og får den hevet op i halsbåndet, så den til sidst må slippe. halfdan havde heldigvis tykt dækken på, og jeg var så nervøs for at løfte i det, var sikker på, at han måtte styrtbløde, men næ, på en eller anden måde er der ikke gået hul, jeg var så lettet men rystede jo af chok og raseri, og halfdan er også helt i koma, lille pelle hyler og klynker, ejmen det var rædsomt. de tager heldigvis begge to i mod godbidder, mens manden har bundet sin nu helt rolige hund til hegnet 5 meter væk, og er ved at skrive sit telefonnummer ned. pelles mor spørger ham så, om ikke også det er hans hund, der har angrebet ymer, og sørme jo, bare 2 uger før, har den overfaldet ymer, så de måtte med taxa til dyrlægen - også uden huller, men han var åbenbart blevet "rusket" så hårdt, at han ikke ville støtte på det ene ben. jeg er rasende! "så må jeg hellere købe en mundkurv, men så får han jo bare tæsk" sagde manden. øh, ja, eller en snor er måske en start! pelles mor støttede heldigvis, for jeg var ret rundt på gulvet, og nok for ked af det til at skælde ud, men hun fik da sagt, at det "går altså ikke at han går med hunden løs, en dag går det jo helt galt". "ej, men han er ellers sød, det er altså kun de der små puddelhunde han åbenbart ikke kan lide" ok. så jeg har et par spørgsmål, eller bekymringer. 1. skal jeg melde det til politiet? jeg vil ikke være hysterisk, der "skete jo ikke noget" og jeg har absolut ingen interesse i hverken bøder eller aflivning el.lign., men jeg stoler simpelthen ikke på, at han kan finde ud af at holde den i snor, når han allerede har vist, at han ikke kan tage konsekvensen af at have en aggressiv hund. det betyder, at jeg er virkelig bange for at møde den igen, selv om jeg vist aldrig har set den før. jeg kender ymers mor ret godt, så kunne måske kontakte hende. det skal dog hverken være unfair eller meningsløst, hvad mener i? 2. så er jeg helt vildt ked af, at min fuldstændigt traumefri hund har fået sådan en rids i lakken, han var virkelig ked af det og helt ved siden af sig selv - kan jeg forvente, at han reagerer med frygt næste gang han møder stor, sort hund, og skal jeg tage nogle forholdsregler? desværre har han ingen "venner" af den type, så vi kan ikke så godt træne det. 3. og så er der mit eget traume - pludselig kan man føle sig frygteligt sårbar med sådan en lille hund, og jeg har aldrig før haft så meget som skyggen af utryghed ved at gå med ham i byen. det skal jeg lige have rystet af mig, puha. nå, men jeg blev nødt til at gå fra ham efter en time derhjemme, vildt uheldigt, men jeg skulle præsentere i skolen. han virkede stadig lidt chokket, men jeg har rørt/trykket ham over hele kroppen uden nogen umiddelbar reaktion. jeg gav ham en stak frosne lammeben, og håber, at han sover til jeg kommer hjem.

åh, men det er også bare lidt svært, for det skærer jo i hjertet at gå på den blå avis og læse om den ene efter den anden unghund, som simpelthen er uønsket i sit hjem. men rigtigt mange af de her hunde er nok i virkeligheden bedst tjent med et nyt og bedre hjem, tænker jeg. så det er ikke så meget omplaceringen som anskaffelsen i første omgang, som jeg blir ked af. og så er jeg bare bange for, at der pt. i danmark er flere hunde der mangler hjem, end der er gode hundehjem. og hvad gør man lige ved det

jeg har så fundet et klip med ida amalie i hendes pornodebut - det der tomme, kølige blik har hun så i alle situationer

nå, men så vender jeg da bare lige på en tallerken og ELSKER daghan. faktisk er jeg tilbøjelig til at tro, at jeg ville takke ja til et stykke med daghan - hvis altså jeg nogensinde fik chancen. det er ren optur at man både kan være alphahan, nærig med dilleren OG følsom - det er helt ok at græde, det er jo bare følelser, som han så smukt udtaler. ejmen, det kan jeg godt lide. og han er sgu ufatteligt tålmodig og sød ved sabrine, hende havde jeg kvalt i hendes egne extensions for længst. og så er jeg dybt fascineret af hans fjæs - han har enten sygeligt dårlige gener eller også er han en lille lyvemaskine. og jeg hælder til det sidste, han MÅ da være et godt stykke over 30! nåja, jeg elsker også ida amalie, hun minder mig om carlos, eller brittany fra glee, hvis nogen af jer ser det. pokerfjæs, halvpsykotiske øjne og iskolde, tørre og hylende morsomme udtalelser - jeg tror, at hun gør det med vilje. nå, over and out

men ts vil jo gerne udstille, og så er løveklip lige som påkrævet :blink:

jeg synes også, at tibberne er nogle skønne hunde, vi kender et par stykker. de er dog vist nok ret glade for at gø, så vidt jeg erindrer :hmm: - så det skal man måske være konsekvent med at træne fra starten. derudover kan jeg ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne trives i lejlighed. vi overvejede selv seriøst en, da vi skulle have hund, vores situation minder meget om jeres. vi fik en löwchen istedet, som "heldigvis" er for defekt til udstilling, så han er i en fin, praktisk sportsklip

nuhr, lille nuttebob kan godt forstå, at du glæder dig, det er noget af det største at få hvalp :hjerte:

hov sonja, hvis det kan passe med dine træningsplaner, kan vi jo gøre det nogle dage, hvor du har tyson med på job? så er jeg i hvert fald super flexi. men det kan vi bare tales ved om på pb.

jeg vil også sige sagtens. min eneste bekymring ville være trapper - hvis i bor højt og ikke har elevator, ville jeg ikke selv turde vælge en race med så stor risiko for hd/ad. mange siger jo, at han hund ikke må gå på trapper det første år - og en schæfer er jo halvtung at bære på.

arj, det ser voldsomt ud! hvis det er allergisk, kan antihistamin så ikke hjælpe, eller er det alt for sent? jeg tror, at det er ret sandsynligt, at det også er det, der irriterer ham.

hej sonja, jeg vil gerne, men jeg ved ikke, om det dur, når han kender mig lidt i forvejen? (og f.eks. allerede godt ved, at jeg er godbidstypen...)

mine drømmeracer er nok: borderterrieren - på mange måder den perfekte hund, synes jeg. rolig og nervefast, skæg og virkelig intelligent og selvstændig og vild med at lave noget med sin ejer. og fysisk sund og stærk. jeg kunne godt tænke mig en agility-border. wheaten terrier - den perfekte størrelse, den perfekte pels (til os) og virker som en hund, der "kan det hele". sådan en håber jeg at få mulighed for at eje en gang. whippets - er bare noget af det smukkeste, dem er jeg vildt fascineret af. og selvfølgelig löwchen, min egen race, som jo har så fantastisk mange gode sider, men som jeg måske nok alligevel ikke får som næste hund pg.a. forskellige ting.

michy, den første søndag i hver måned er der træf på ishøj strandpark - der plejer at komme en god blanding af store og små, voksne og unghunde. det opfylder selvfølgelig ikke jeres behov for mere jævnlig hundekontakt, men det kunne da være en god mulighed for lidt leg og samvær for frigg. vi plejer at mødes kl. 11.

dvs. at du har talt med forsikringen, og de dækker? dejlig nyhed for dig! har du mulighed for at give ham en eller anden form for vådfoder? f.eks. udkogt kylling og ris, eller evt. blande hans tørfoder op med leverpostej og lunt vand. så får han lidt væske ad den vej.

akja, det ville på en måde være nemmere, men jeg KAN bare med min bedste vilje ikke ignorere folk der er vildt urimelige. og det frustrerende er, at jeg ofte ikke har andet end en klar følelse af indignation at hænge min uenighed op på - ville bare ønske, at jeg vidste mere om alting, og var en bedre debattør. så ville jeg nok tage flere kampe. nu prøver jeg bare at lade det passere. men når der er "ofre" for disse opfattelser - f.eks. misforståede hunde, eller børn der efter min mening opdrages helt galt. så har jeg svært ved at ikke lade det gå mig på længe efter. faktisk kommer jeg nogen gange til at tude af frustration efter et møde med en f.eks. helt ekstremt uvidende hundeejer. det er ikke et charmerende karaktertræk, til en vis grænse har du selvfølgelig ret i, at man også må acceptere, at folk er forskellige. men det trøster mig lidt at høre, at jeg ikke er den eneste, der kan have det lidt svært med at finde en grimasse der kan passe i sådanne situationer

åh, jeg kunne godt nogen gange have lyst. føler tit, at mig og hunden taler helt forbi hinanden i træningssituationer - men heldigvis primært der. jeg tænker, at en mere erfaren type ikke ville blive så forvirret og utålmodig, som jeg bliver, men måske kunne være mere tydelig, konsekvent og præcis, og få en prås til at gå op for min lille hund, som vist desværre slet ikke forstår, når jeg prøver at lære ham noget. og træningen er ikke det bedste ved at have hund for mig, faktisk må jeg indrømme, at den tit indebærer en del frustration, desværre, selv om jeg prøver at holde det simpelt og sjovt. jeg kunne dog ikke finde på det af især to årsager: 1. jeg har brug for, at det er mig og ikke en fremmed, som min hund får en god kontakt og et godt forhold til - med træning mener jeg nemlig ikke så meget tricks og kommandoer, som helt basal hverdagslydighed og kontakt, og her er relationen menneske-hund jo ret vigtig. 2. uanset hvor småt begavet jeg nogen gange giver utryk for, at min hund er, er der ingen tvivl om, at den mest talentløse af os er mig - så vi kommer aldrig længere, hvis ikke jeg også lærer. kedelig erkendelse, men sådan er det.

stakkels otto :ae:det ser lidt voldsomt ud, kan godt forstå, hvis du er forskrækket. mon ikke han har det bedre i morgen, når narkosen er ude af kroppen. og hvis du fornemmer, at han har meget ondt, kan du måske høre dyrlægen, om der er andre alternativer til at smertedække ham. når du har tid, vil jeg også gerne høre, hvad du ved om fremtiden? må han godt allerede gå, hvor lang tid tager genoptræningen, og bliver han "god som ny"? og hvad med det andet knæ, det skal ikke umiddelbart opereres? god bedring med ham!