Hop til indhold

skipper-odense

Members
  • Antal indlæg

    18.668
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af skipper-odense

  1. Jeg ville nok sætte en pris på et par tusinde. Både for at sikre noget seriøsitet, og som du også er inde på, så ville jeg nok være lidt betænkelig ved at overlade en hund til en person der ikke kan stampe fx 2000 op af jorden.

     

    Men hvis jeg så fandt det perfekte hjem så ville jeg nok vælge at bruge de penge på fx at betale for 1-2 års sygeforsikring eller noget andet der kom hunden til gode i det nye hjem.

  2. Så det på FB - men er de lavet af samme materiale? Noget strækker sig jo nemmere end andet og dermed er samme størrelse jo ikke helt det samme?

     

    80% bomuld allesammen de sidste 20% er lidt varierende procentmængder, men samme materiale. Og strækker umiddelbart lige langt. Nå jeg smutter derind igen i eftermiddag og klager min nød.

  3. Mobildesignet er ikke væk, det kan du vælge helt nederst til venstre, det er sikkert fordi du selv har haft valgt det på et tidspunkt, og muligvis slettet cookies på iPadén?.

    Som standard vælger iPad fuld versionen, og mobiltelefoner vælger mobildesignet.

     

    Hov nej det var mig der manglede et punktum. Problemet er væk :-)

     

    Nu jeg ser efter så bruger jeg fuld versionen på ipad'en og er fint tilfreds med det :-)

  4. Det har jeg ikke umiddelbart en forklaring på.

     

    Er det i den fulde version af HF eller mobil designet?

     

    Har du evt. prøvet at slette cachen i Safari, det afhjælper ofte mange problemer.

     

    Det er mobil designet. Men det er faktisk væk nu, og muligvis orsvandt det samtidig med en opdatering :hmm:

  5. Selvfølgelig er der nogle so-su'er der er skide ligeglade, men med den udskiftning der hele tiden er undrer det mig at samtlige, måske 20 forskellige årligt, kan have samme underlige indstilling. Mon der er noget du ikke kender til, for det lyder mærkeligt at en borger er visiteret til to ugentlige rengøringer uden at der bliver gjort rent.

     

    Jeg arbejder på et plejecenter og oplever en masse pårørende der kommer igennem afdelingen og ser et øjebliksbillede. De kan blive noget så fortørnede over den måde vi reagerer/ ikke reagerer på visse ting, men pga. tavshedspligten kan vi jo ikke forklare hvorfor vi gør som vi gør.

     

    En af de klassiske er beboeren der hele tiden skal tisse. Vi ved at vedkommende ingen blærekontrol har, og derfor har ble på der bliver skiftet regelmæssigt og man sidder måske med en flok lynende demente for at skabe lidt ro. Den pårørende fortæller at de har mødt en beboer der skal tisse og ikke kan finde sit toilet, og hvad svarer man så når man ved, at hvis man rejser sig, så rejser flokken af demente sig også og suser i hver deres retning?. Det kan kun komme til at se ud som om man vil skide det hele et stykke og desværre har samfundet mistet tilliden til, at dem der er sat til at passe de svage i samfundet arbejder med det formål, men at det er følelseskolde, ligeglade idioter der kun arbejder i faget fordi de ikke har evner til at tage en anden uddannelse. :vedikke:

     

    Dette er en af mine kæpheste og jeg har svært ved at stoppe når jeg først kommer i gang (så undskyld jeg bare blabrer videre) :oops: men jeg kunne virkelig have slået Christine Antorini forleden, da hun på et spørgsmål om hvad en ung skulle gøre hvis vedkommende ikke kunne opfylde de adgangskrav som regeringen ville indføre på erhvervsuddannelserne og svaret lød: Jamen fordi man ikke kan få et 2-tal i matematik kan man jo godt blive en god social- og sundhedsASSISTENT. For det første er det flot at en undervisningsminister ikke kender forskellen på hjælper og assistentuddannelsen, for det andet er mit fag ikke en skraldespand, hvor man kan putte alle dem der ikke kan blive andet, ned i. Hvad er det for et samfund der opfordrer de mindst intelligente til passe de allersvageste?.

     

    Jeg er da godt klar over at man sagtens kan blive en god hjælper selvom man ikke er god i skolen, men med det materiale de sprøjter ud fra social- og sundhedsskolerne i øjeblikket bliver jeg oprigtigt bekymret for de gamle og handicappede i fremtiden. Gad vide om undervisningsministeren ved at mange af de nyuddannede der kommer ud hverken kan skrive eller læse dansk, eller endnu værre, ikke har lært at reflektere over tingene. Hun tænker sikkert at hvad gør det også, når de alligevel bare skal sidde og holde Fr. Jensen i hånden eller tørre hende i numsen?. Det gør det da heller ikke, men det ville jo være smart hvis de kunne beskrive hvis hun pludselig føles kold og fugtig eller at de ikke får skrevet at der er koalaer i ruinen. Men nu skal man jo også kunne læse et medicinskema, en journal, en instruks osv. (for vi må kun sidde sammen når vi sidder med beboerne, så stort set al kommunikation foregår på skrift). Det fungerer altså ikke så godt i virkeligheden som det åbenbart gør i ministerens hoved. :damn:

     

    :5up: jeg er akademiker men ansat på et plejehjem (ikke i plejen) og der er en gruppe fantastiske ansatte som er rigtig gode til deres job og så er der resten. Og hold nu op :shock: jeg tror dog det er ved at vende, fordi der efterhånden er så stor arbejdsløshed at plejehjemmene nu bedre kan vælge og vrage mellem ansøgerne. Hvor de fx for 5 år siden bare måtte tage hvad de kunne få.

     

    At folk stadig kommer ind på uddannelsen uden at være egnede er der nok ikke så meget at gøre ved, og de kommer derfor også i plejen i praktikker, men jeg tror de får rigtig svært ved at få job. Og det er synd for dem, men rigtig godt for de ældre, og for dit fag.

  6. Har lige bestilt en frygtelig masse tøj fra h&m og asos. Jeg brugte deres måleskemaer, målte efter flere gange og har haft vild krise over hvor stor størrelse jeg skulle op i. Nu er det fra h&m kommet og jeg skal bytte det meste til en mindre størrelse. Besværligt men trods alt rart nok at det ikke var så slemt :blink:

  7. Jeg sidder og er helt forundret over at du har fået lov til at skrive fy-ordet i overskriften :lol:

     

     

    Nå, tilbage til emnet.

     

    Jeg vil heller ikke afvise en labradoodle ... Og minus fæld ville være et kæmpe plus hvis det var en sikkerhed :5up:

     

    Og så bliver jeg nødt til at sige en Labrador/korthåret hønsehund. Er fuldstændig smaskforelsket i den korthårede hønsehund og dens udseende, men en labrador ville nok passe bedre til vores livsstil, som den er lige nu.

     

    Er det ikke kun på engelsk det er et fy ord?

  8. tja, det giver vel også meget god mening, hvis man har fundet den type hund, man selv har det bedst med :vedikke:

     

    Jeg snakkede med en dame forleden der kommer som besøgsven med sin hund på plejehjemmet. Hun havde haft irsk ulvehund hele livet men skulle prøve noget nyt, så nu har hun en mopsblanding :lol:

  9. Min kæreste har en interesse (ikke hunde) der tidligere har fyldt rigtig meget, da vi mødtes var han væk nok hveranden weekend hele sommerhalvåret + et par hele uger + kurser, møder m.m. resten af året. Samtidig med et job hvor han er hjemmefra 12 timer hver dag og ofte på konferencer i udlandet.

     

    Den holdt altså ikke da vi fik barn for 2 år siden. Men jeg synes vi har fundet et fint kompromis hvor han kigger på kalenderen og finder de stævner han allerhelst vil og så bakker jeg op om at han kommer afsted til dem. Vi er nogle gange med, men det er ærlig talt pænt kedeligt :lol: og jeg tror også vi distraherer ham for meget.

     

    Vi har så en aftale om at han er ekstra på ift vores datter i de weekender han er hjemme, så får jeg lidt aflastning og de får noget kvalitetstid sammen, på den måde er alle glade :-)

     

    Min pointe er lidt at man er nødt til at prioritere, man kan ikke være den bedste i alt. Og hvis hundesporten er noget du gerne vil satse på og have opbakning til hjemmefra, så hjælper det nok hvis du ikke også har en milliard andre ting du gerne vil gå til. Og lyt til din kone, vi havde lidt skænderier i starten fordi han prøvede at nå alt det han gjorde før vi fik barn, og den holder bare ikke hvis familien også skal være der når sæsonen er slut. Men selvfølgelig bør man have mulighed for at forfølge sin interesse og forvente opbakning hjemmefra, så længe der er balance i tingene.

  10. jeg tænker det er meget vigtigt at købe fra et ordentligt sted, der er jo gået noget mode i bichonerne og det er bestemt ikke alle opdrættere der er lige gode. Så noget med at tjekke om forældrene er tjekket for patella luxation (løse knæskaller) er i hvert fald vigtigt. Og så at møde mindst moren og gerne også faren og se om man kan lide deres temperament.

     

    Jeg kender kun 1 af racen og hun er godt nok med stamtavle, men købt over telefonen og overleveret på en rasteplads. Hun er sød nok, men meget sær og sky og tilbringer helst størstedelen af sin tid alene under en kommode. Jeg tror bestemt ikke at hun er racetypisk, men mere et eksempel på at dårligt opdræt kan ødelægge meget

×
×
  • Tilføj...