Jamen det er da dejligt at høre:-)
Jeg ville aldrig ønske for nogen, at deres hund vil blive så påvirket af omgivelserne, som Ricki var. Jeg talte de tæver inden for en radius af 100 meter fra vores have. Der var 30, jeg kendte til! Hver gang, han blev lukket i haven, stillede han sig med næsen i vinden og småhylede. Han lagde op til slåskamp med hanhunde, "hanmennesker" og hvad der ellers var i nærheden på gåture.. Han kunne ikke lægge sig og slappe af, når han var inde, for han ville bare ud og kæmpe med verden.
Vi gik til træning med ham 2 gange om ugen. Han blev trænet inde og i haven hver dag for at prøve at afhjælpe problemerne. Han fik (og får stadig) gåture på 1-1½ time to gange om dagen. Han er barf-fodret, og har altid brugt meget tid og energi på at spise ben. Så stress pga. manglende aktivering kunne hurtigt udelukkes.
Så vi tog en beslutning om, at selvom han ville være en super avlshund (som hans far), ville vi aldrig med god samvittighed kunne avle på en så aggressiv og stresset hund. Så efter mange svære overvejelser og råd fra kvalificerede hundefolk valgte vi at få ham kastreret, medicinsk og fysisk samtidig.
Han var på det tidspunkt omkring 1½ år.
Det viste sig at være den rigtige beslutning i vores tilfælde. Jeg mener ikke, at man bare skal neutralisere hunde til høje og venstre. Men i nogle tilfælde er det det rigtige at gøre, og det synes jeg folk skal bakke op om, og ikke være selvfede og dømmende, når de ikke selv har eller har haft sådanne problemer.