KarinaO

Hvem er KarinaO:hmm: Er vist ikke helt opdateret, da jeg ikke ved hvad det er for en hvalp, men vil i hvert fald gerne se den, så stemmer for at vi finder en dag inden Skipper skal på ferie. Måske allerede på søndag? Eller en hverdagsaften i næste uge?

Kan det virkelig passe at ingen har oprettet en ny tråd ang. træning i aug?:hmm: Kom friskt alle jer fynboer der er træningsstræbere, eller bare vil have det til at se sådan ud. Vi skal have fundet nogle datoer. Undertegnede har 3 ugers ferie fra i morgen, og har ikke råd til at tage nogen som helst steder hen, så jeg har masser af tid til at træne hund og spise kage.:mums::banan:

Jeg tror faktisk du har tolket situationen helt rigtigt.:5up: Det lyder logisk nu du skriver det. Men selvom jeg netop har læst at malamuten kræver en stærk leder, så er jeg ikke vant til at tænke lederskab ind i omgangen med min hund, fordi jeg ikke har brug for at hævde mig som leder over for hende. Hun er jo, lidt groft sagt, avlet til at behage sin fører. Hun lystrer mig ikke fordi jeg er lederen, men fordi hun eeelsker at gøre mig glad..... Men med en malamute 'i familien' kan jeg godt se at jeg er nødt til at se helt anderledes på det med lederskabet, at vi som ledere skal vise hundene at vi ikke tolererer uro i flokken. Gracie holder op med at humpe, når jeg siger hun skal, og så må vi håbe det er nok til at undgå konflikter hundene imellem. Lige nu er det hele jo sat lidt på en spids, fordi de ikke kender hinanden så, og Kayla oven i købet er i løbetid. Og jo, det er Gracie der er ældst.

Sådan havde jeg ikke lige tænkt det, men du har jo ret.

Hun er ikke trykket, men plejer klart at være den der bestemmer, når hun møder andre tæver. Oftest foregår det ganske fredeligt ved at hun sender nogle dæmpede signaler, og så er det det. En enkelt gang har hun mødt en anden stærk tæve, hvor de blev ved med at ville stå på ryggen af hinanden, og de kan ikke lege sammen. Men der er jo noget med de malamuter og deres måde at omgås andre hunde på, og måske er det vigtigt for Gracie at demonstrere sin status? Men ellers leger de ganske godt sammen. Gracie lægger selv op til leg med Kayla ved at gå i playbow foran hende og lign, og som hende selv er Kayla en hund der elsker løbelege. Spørgsmålet er bare hvem af dem der skal bestemme?:hmm:

Jamen du har ret. Men i nogle situationer er det jo at foretrække at hundene selv finder ud af det, så længe det foregår uden nogen af dem lider overlast. Og nu er Gracie og Kayla endnu nye for hinanden, og jeg vidste ikke om de så skulle have lov til det, for ligesom at finde ud af hvor de havde hinanden, og at de måske aldrig ville finde ud af det, hvis vi blev ved med at gribe ind?

Tak. Kort og kontant svar.:5up: Tror bare det er det jeg siger til min søster. For det lader til at det er svært at få et konkret svar på hvad det humpen skal gøre godt for. Selv gider jeg heller ikke se på det, og jeg tænker også at "opstemtheden" kan frigive nogle stresshormoner, der ikke rigtig er til gavn for noget, slet ikke når der nu er tale om 2 tæver?

Jo jo, jeg kan sagtens sige til Gracie at hun skal lade være, og så stopper hun. Men hvis det har betydning for om hende og kayla finder deres plads i forhold til hinanden, skal jeg så gøre det? Det må jo være skide irriterende hele tiden at blive distraheret, i noget der for hundene er vigtigt for deres rangorden? Jeg har så ikke set når Kayla og nabohunden humper hinanden i 20 min, men netop der synes jeg så at de skal stoppes i adfærden, fordi de lyder som om de nærmest bliver helt overstadige, og skal have hjælp til at holde op. Men er humpen overhovedet en uønsket adfærd, eller har det en betydning for hundene, der gør at de skal have lov?

Det ved jeg godt de kan, men det jeg har behov for at vide, er hvordan man bør håndtere det? Som sagt leger de fint sammen. Kan ikke tale for malamutten, men min hund har normalt ingen problemer med andre tæver. Så langt så godt...... Men det der humpen når de leger? Ved godt det er en form for magtdemonstration, men kunne godt lide at vide præcist hvad det er de fortæller hinanden med det, og om det er noget vi som mennesker bør blande os i?

Nej, hun kan ikke gvie en stamtavle videre, når hun ingen har, hvis det er det du mener? Men derudovver har hun, i større grad end hunde med stamtavle, muilighed for at give arvelige sydomme videre til sine afkom.. Jeg er ikke ine i, hvad de nævnte racer bør undersøges for, men det er der andre herinde der er.

Min søster har jo fået sig den her alaskan malamute - en tøve på 14 måneder, der oven i købet er i løbetid. Den har jeg nu mødt 2 gange, og den og Gracie har leget sammen. Begge gange er det foregået hvor jeg bor, og hver gang har malamuten Kayla startet ud med at være meget aggrasiv over for Gracie. Gracie har ikke ladet sig mærke af det, andet end at hun har holdt sig uden for rækkevidde. Det er sådan hun plejer at undgå konflikter med hunde der 'råber' af hende - hun ignorerer dem. Det har så begge gange fået Kayla til at stoppe sit skaberi, og de har kunnet lege sammen. Men selvom de leger, kører de stadig magtkampe, ved at stå på hinanden, eller hoppe op ad hinanden. Derudover humper Gracie Kayla når hun får chancen, og de fleste gange har Kayla affundet sig med det, men nogle få gange, sagde hun kraftigt fra. Spørgsmålet er om vi selv skal lade dem finde ud af det, eller stoppe adfærden? De er jo stadig nye for hinanden, og skal have funde ud af hvor de har hinanden, og hvem der skal bestemme. På den anden side er jeg bange for at det ender galt med 2 dominerende tæver, hvoraf den ene er i løbetid. Min søster fortæller at Kayla leger meget med deres nabos samojedblanding, også en tæve der er i løbetid, og at de to tæver humper hinanden i op til 20 min ad gangen, men ellers har det det rigtig godt med hinanden. I den forbindelse har jeg sagt de bør stoppe dem i det, men jeg kan ikke redegøre for hvorfor. Jeg tænker bare at det må frigive en masse stresshormoner, når de på den måde går i selvsving og humper løs på hinanden uden at kunne stoppe? Så hvad er det helt præcist hundene fortæller hinanden ved at humpe? Skal de have lov til det eller ej? Eller er det okay i nogle situationer, og i så fald hvornår?

Tusind tak:genert:. Jeg synes også det er et godt billede, selvom det er taget med mobilen.

I er bare helt overdrevent seje.:banan::klap: RESPEKT!:5up: Det er min store frygt en dag at skulle til prøve i regnvejr. Gracie hader at skulle ligge ned i vådt græs.

Hmmm, mit svar fra tidligere i dag er åbenbart fordvundet en af de gang HF har været nede. Nå, men havde bare skrevet at jeg stadig godt kunne i morgen, men at det så ud til at der kun ville komme mig og Labberdrengene. Så det lyder rigtignok som om vi skal udsætte træningen til aug.

Ja, jeg kan godt se hvad du mener, og tro mig, jeg har fortiet rigtig meget i den sag, for fred i familien. Jeg har banket hende lidt i hovedet også, sels fordi jeg ikke kunne lade være, men også for at gøre hende klart hvad hun har med at gøre. Og efter at være kommet af med lidt galde, har jeg mere overskud til at bakke hende op i det valg hun har taget, og det får hun brug for. Og hun har spurgt om jeg vil hjælpe, og her er det så jeg har tilladt mig at sende hende de links jeg har fået herinde, pga. min egen manglende viden og erfaring med racen. Dem hun købte hunden af, havde kun haft den i 2 dage, og dem der havde den fra hvalp, var nogen der havde en masse papilloner som de avlede på, men hvem der så har avlet den vides ikke.

Jeg skal da lige love for at der er kommet noget regn i går. På min og Gracies løberute var stien flere steder oversvømmet i dag. Denne sø fik mig til at løbe en anden og meget længere rute ud over en pjaskvåd golfbane, hvor jeg alligevel fik våde føddr. Så jeg kunne jo lige så godt have taget søen fra starten.

Nå ja, det er selvfølgelig en mulighed at tage ud til løb, og komme i snak med nogen der, hvis jeg kan lokke hende til det. Jeg ved godt at det er vigtigere for malamuten at bruge sin krop end at blive stimuleret rent mentalt, men de er nødt til at lære hvordan de skal tackle den, og lære den de basale ting. Min søster er opvokset med golden retriever, og selvom hun knuselskede den hund, har hun aldrig rigtig gået op i træning og opdragelse. Nu er hun så 20 år, og vælger en voksen malamute uden stamtavle (læs uden en kyndig opdrætter i ryggen), og hun har ikke købt den fordi hun har ønske om at gå til træk med den eller lignende. Jeg tror hun forventer at det er nok for den at være familiehund, og at det bliver svært for mig, at overtale hende til at tage landet rundt og kigge på løb og snakke med andre malamuteejere, men jeg skal gøre mit bedste. Og meget læsning på forskellige opdrætteres hjemmesider, har gjort mig bekymret på både hende og hundens vegne. Bl.a. nedenstående: Er Malamuter en dominerende race? Ja og nej - vi foretrækker mere ordet selvstændig. Malamuten er genetisk programmeret til overlevelse - dette indebærer en god leder - og hvis den vurderer, at du ikke har hvad der skal til - så vil den selv tage styringen - med tanke på at skulle overleve. I det barske Alaska vil en svag leder hurtigt ende med døden - derfor har malamuten stort behov for at ”teste” dine evner som flokleder. Dette kan forveksles med dominans - men er som sagt mere et udtryk for naturlig intelligens i kampen om overlevelse. Mange ulykkelige historier om aflivninger skyldes at malamuten har fået lov at overtage styringen - fordi ejeren ikke har været tydelig og klog nok som leder. Fast, tålmodig og konsekvent træning - og masser af ros og kærlighed - er påkrævet fra første dag i hjemmet. De reagerer ikke godt på fysisk afstraffelse - hvilket i øvrigt aldrig bør forekomme overfor nogen racer. Hos Kennel My Alaskan kan du altid forvente grundig oplæring i træning og samliv af og med malamutter. Vi er ude af huset på arbejde det meste af dagen, kan vi have en Malamute? Dette er absolut ikke det bedste miljø for en malamute. De er meget intelligente og keder sig nemt. Når de keder sig, kan de hyle meget, destruere hjemmet og blive deprimerede. Malamuter har det bedst når de er sammen med deres familie(flok). Derfor har de fleste malamuteejere næsten altid mere end 1 malamute. Og så er der denne smøre her fra samme kennel: Kennel My Alaskan - Alaskan Malamute

Tusind tak for alle jeres links.:5up: Polarhundeklubben havde jeg allerede kigget på, men jeg tror ikke det går uden stambog. Trækhundeklubben ser spændende ud, og er endda for alle trækhunderacer med og uden stambog, men det ser ud til at man selv skal træne hunden forud for de arrangerede løb. Jeg vil sende hende linksene til de forskellige private træningspladser. Flere af dem havde jeg aldrig før læst om, men de lyder gode alle sammen. Som sådan er jeg ikke så bange for at hun skal blive diskrimineret, men bere at træneren mere eller mindre ubevidst opgiver dem, fordi hunden er så svær at motivere, og træneren pga. manglende erfaring med de racer ikke ved hvad de skal stille op. I så fald er det jo spild at komme til træning. Og trænes det skal den, også selvom den er lavet til at trække. Min søster bor i et rækkehus med lille have, sammen med kæreste og deres lille datter. Kæresten arbehder vel 50 tier om ugen, og min søster er under udd. der indeholder praktikperioder med 37 timers arbejdsuge. Så med al den alenetid hunden får, tænker jeg ikke den kan nøjes med en cykel-/træktur indimellem, men at den også skal stimuleres meget meltalt, for ikke at brænde inde med en masse energi, der måske vil komme til udtryk på en mindre heldig måde. De fik den i søndags, og indtil videre er det vist gået rimelig godt med den. Den kan være alene hjemme, er rar over for deres datter og andre mennesker, kan med andre hunde, og har endda løbet løs på de åbne arealer ude hvor jeg bor. MEN det er en hund der ikke har været vant til at opleve ret meget, og de mange oplevelser og indtryk den har haft den sidste uge, er nok til at trætte den mentalt. Men jeg frygter lidt at den ville kunne finde på at lave ulykker, når hverdagen melder sig, og den ikke vil blive aktiveret så meget som en malamute bør.

Min lillesøster har (med hovedet under armen - host!) købt en alaskan malamute tæve på 14 måneder. Hun har ingen erfaring med racen, og har spurgt om jeg vil hjælpe hende med træning. Det vil jeg selvfølgelig godt, men efter at have læst op på racen, er jeg blevet bekræftigeet i at jeg ikke magter den opgave, og det tvivler jeg desværre også på at min søster gør, medmindre hun får noget proff. hjælp til den, og selv formår at bevære interessen for hunden. Men hvor sender jeg hende hen og træne med sådan en hund? Den har et godt temperament, men som en typisk spidshund, er den svær at motivere. Den kan umiddelbart godt med andre hund, men er rigtig meget ulv i sit sprog. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men den anden dag, så jeg at det blev for meget for min mors golden. Han blev ret frustreret over hende. Hunden er uden stamtavle, så jeg tænker ikke at der er meget hjælp at hende i spidshundeklubben (eller hvor malamutten nu hører hjemme) Jeg har henvist hende til DKK, men er selv i tvivl om hvor meget hun får ud af at træne på en alm. træningsplads.? Jeg har nogle bekendte med en malamute, og de oplevede at blive diskrimineret af træneren, fordi deres malamute var svær at motivere, og de fik at vide den var stå stærk og dominerende at de skulle vise den hvem der bestemte ved at smide den om på ryggen. Derudover så tænker jeg at de færeste DKK trænere har erfaring med den race, da de ofte selv har hunderacer der er mere trænbare (sorry hvis jeg lyder fordomsfuld). Jeg frygter at de vil opgive min søster og hendes malamute, og kan forestille mig at hun desværre er typen der hurtigt opgiver at komme til træningen, hvis der ikke sker nok. Så hvordan hjælper jeg hende bedst med den hund, så den kan blive trænet og aktiveret på en måde der er bedst for den, og så vi undgår evt. problemadfærd? Arghhh altså! Hvor er jeg frustreret over at hun har købt sådan en hund.:damn:

Ja det var en virkelig dejlig tur. Hndene hyggede sig rigtigt, trods varmen. I gik klart glip af noget. Har lidt halvdårlige mobilbilleder. Det var også mit første møde med Kayla. Hun er bestemt en dejlig hund:lun: Og hun løb ikke engang væk, da hun var løs, selvom hørelsen var noget selektiv indimellem.

Jeg håber du kan komme med. Min mor og søster kommer også. Min søster har fået en alaskan malamute pige på 14 måneder. Jeg forstod på Hemi-mor at hun også var frisk på at komme i dag, men hun har ikke skrevet i tråden siden.

Det er der ikke noget at sige til. Rigtig god bedring til ham.:hjerte:

Jeg ved ikke om de kommer. Har bare foreslået dem det, men hvis ikke ser det ud til at det kun bliver os 2?

Skal vi sige kl 12? Måske min mor og søster også vil med. Har lige fået at vide at min søster har fået hund, så måske er de også interesserede.