Tine1

Øv øv øv... Håbede bare du ville skrive forstuvning.. Men godt at høre, at det raske knæ er så stabilt - så er der vel også mindre risiko for skader der under genoptræningen. Der er godt nok lang tid til på onsdag - håber han er ved godt mod og finder sig nogenlunde i at blive liggende...

Hvordan er han trist? Det vigtigste er nok, at I ikke ynker ham, når han er ked, trist, bange, usikker osv - så bekræftiger I blot hans humør... Jeg ville sige, at I skal støtte ham, når han er trist - men på en begejstret og motivernede måde.

En hvalp sover konstant.. Der skal meget lidt til at aktivere en så lille hvalp - og den har slet ikke brug for motion.. Den finder mental stimulering i alt hvad den foretager sig nu og det er super udmattende for ham. Træning og leg bør så vidt mulig hænge sammen med socialisering.. Altså at I bruger hans vågne timer på opleve, smage, snuse, se, lytte osv. Tror bestemt ikke han føler sig overset og ignoreret.. I skal bare lade ham sove, når han er træt - I skal ikke vække ham, men I må gerne lige ae ham et kort sekund engang i mellem.

Lidt ligesom med royale fødsler... de bliver vist også altid sat lidt længere ud i fremtiden for at "forkorte" ventetiden lidt... De ser godt nok lækre ud...:lun: Nu har jeg ikke læst hele tråden - men har I valgt hvalp?

Han lyder helt vildt skøn din Tacco... Selvom jeg måske ikke har rost racen synderligt i tråden, så indrømmer jeg gerne, at dalmatinere har en særlig plads i mit hjerte...:hjerte: De har været en stor del af min barndom.

Det er da bare den nuttedeste lille mund/snude, der bider i pinden på billede nr. 3:lun::lun: Stort tillykke med fødselsdagen Eddie..

To på flugt... tror jeg... Den var sjov og dejlig gammeldags-disney-agtig... Den sidste jeg så herhjemme... hmm... tænke tænke... Toystory 3.. og den sidste gode film jeg så herhjemme må være En Verden Udenfor - Elsker den film..!! Venter i spænding på den sidste Harry Potter:mrgreen:

Et stort held og lykke i morgen fra mig også... Man bliver helt skidt tilpas af din video - stakkels "lille" fyr.. Krydser fingre for en positiv update i morgen:x: :ae:

Aner det ikke - har aldrig hørt om det før... Men det var jo sådan set også min mors hunde.. Jeg var bare selv en fjollet hvalp, der kastede en bold, gav dem neglelak på og puttede med dem foran flimmeren. Er ret sikker på, at min mor heller ikke anede noget om stofskiftesygdomme - Tror hundene primært levede af menneskemad.

http://www.dalmatin.dk/dansk/sygdomme.htm

Hvad med Aussien...?? Den er der så mange, der elsker herinde... Og er ligesom en dalmatiner en aktiv og intelligent hund..

Hvor gammel er onkel..? Tænker det vel heller ikke skal være en, der stadig har et kæmpe aktiveringsbehov som 10-årig?

Mille blev aflivet, da hun var 10 år - hun var gammel, syg og sær.. Kender ikke diagnosen. Tinka fik kræft - tror det var i milten - med metastaser til hjernen. Hun blev kun 7 år. (R.I.P smukke vovser)

Ja - jeg skulle heller aldrig have en dalmatiner... og mistænkte nu heller ikke din onkel for at være uerfaren... Mange børnefamilier har brændt nallerne på at anskaffe sig en "Perle"... Måske lidt derfor den bliver annonceret de fleste steder som dominerende osv. - og nåå ja... en tilføjelse... - den fælder helt vildt...

Jeg er vokset op i et dalmatiner hjem, men ved ikke rigtigt, hvor meget jeg kan sige om racen. Min erfaring er, at den er dominerende og skal "holdes i kort snor" og er derfor mest velegnet til hundeejere med rimelig erfaren. - ej nu lyder det som om, at jeg ikke kan lide racen... Jeg elskede Mille og Tinka (som de hed dengang) over alt på jorden - og de elskede mig. Mille var reserveret og skrap - utrolig smuk..!! - men var tilgengæld også god til at gå væk og eller sige "skrid", og hun var aldrig oppe og toppes med nogen. Hendes bedste veninde var vist en slædehund af en art. Min mor havde mange kampe med hende og de trænede dagligt, men hun var velopdragen, glad og social. Tinka var uden stamtavle (forældrene blev først senere avlsgodkendt) - og måske heller ikke lige efter standarden... Hun troede hun var en skødehund, klatrede i træer for at stikke af - og stjal helt vildt.. Var bolle tyk og rund (meget uklædeligt til racen) og sagde undskyld, hvis folk kom til at træde hende over tæerne. :lun: Skønne men vidt forskellige hunde - så nok lidt svært at sige noget ud fra mine erfaringer:vedikke:

Sikke en følelsesmæssig rutsjebanetur... Er rigtig ked af det på jeres vejne.. Krydser fingre for at smukke Joy ikke er alt for påvirket af tabene og at du snart finder en dejlig sund og rask hvalp.

Du døgtii...:klap: Hvornår får du hende så hjem..?

Hun er godt nok nuser... Har du besluttet dig...?

Jeg har en løwchen - og kan kun tale godt om den... Han elsker alle - især børn..! Vi er en lille familie på 1 voksen og 3 børn - dog lidt ældre børn end dine.. Uden at skulle gøre mig klog på hundeadfærds junglen, så er det mit indtryk, at de små selskabshunde ofte er meget afhængige af kontakten til deres mennesker. De kan have sværere ved at være alene hjemme og min Otto kan f.eks. være særdeles jaloux, hvis andre sidder på skødet af mig.. Jalousien viser sig kun i vild leg og slikken i hovedet - ingen knurren eller sure miner. Med løwchen er der en del pelspleje - som min bichon friséen. Pt. er Otto klippet kort og så skal han kun børstes en gang om ugen eller sjældnere - man kan sagtens selv klippe dem. Den har ingen underuld og fælder ikke - man kan faktisk ikke se på mit hjem, at jeg har hund.. Tilføjelse om løwchen adfærd: Utrolig lærenem. Ikke en strejfer. Underdaning - og på trods af vildt irriterende og rebelsk teenage-adfærd imponerende lydig. Sjov, smuk sofapudehund med tendens til krudt i røven - mere elegant og "katteagtig" i sin måde at lege på end de fleste andre hunde jeg kender - kaster bolde op i luften, slår til ting med poterne... Kan godt lide at han ikke er til de helt vilde "styrke-ruske-lege", når børnene skal lege med ham. De kan sagtens gå eller løbe lange ture. Noget helt andet er, at jeg forleden støtte på en skøn fransk bulldog blanding.. Den havde slet ikke problemerne med næsen og vejrtrækningen, fordi der var "noget andet" i ham.. Så man kunne måske overveje en blanding.

Øv en update... :ae: Kender slet ikke til hofter, men min Otto blev PL opereret, da han var 9 mdr på højre bagben med et fantastisk godt resultat. På hans venstre har han PL grad 2, men han er heldigvis ikke påvirket af det. Håber ortopæden kan komme med en mirakelkur:x::ae:

Jeg har været ude med Otto et par gange... men gik desværre i stå igen, da jeg mangler et par ordenlige sko - og han synes det er såå underligt... Som Sonja skriver, så er det lidt tarveligt, at man ikke må tisse og snuse til alt på vejen. Jeg har brugt sådan slags sele her: men tror næsten Y-selen er bedre, så længe man bliver nødt til at "trække hunden efter sig".. (Til folk der evt. skulle tænke på Ottos knæ og alder, kan jeg berolige med, at vi kun løber 45 sek ad gangen... og kun 2-3 km kombineret løb og gang - jeg skal jo også lige selv i gang ik:mrgreen:)

Jeg tror, at man skal være temmelig obs på sin hunds adfærd, hvis man skal spotte den slags... Jeg er sgu nok for distræt til nogensinde at opdage, hvis Otto skulle have den slags talenter.. Men altså - vildt imponerende at læse om hundes "6. sans"..!!

Jeg er helt enig med de andre... Hader selv, når folk tordner frem med den der høflige, men lederagtige attitude, hvor man efterkommer deres behov 100% og efterfølgende står med sådan "hvad fanden skete der lige der" følelse... Men tror det er lidt sådan, at jeg ville prøve at tackle det. Gå kontra - bare sige, at du henter hende uden at stille ydmyg spørgsmål om det er i orden osv... - og så lige vende dem om og tilbyde datteren at komme og besøge Audrey;-)

I så fald er der også lidt bonderøv i mig;-) Synes også ærlighed overfor børnene er vigtigt...