luckyluna

Nu er det godt nok lidt et side spring, men jeg ville ønske at flere nyklækkede adfærdsbehandlere sørgede for at få lidt mere erfaring før de kastede sig ud i reel adfærdsbehandling af alvorlige problemer.. men det er så nok fordi jeg selv har følt at man skylder folk det;-) Tilbage til emnet.

Helt sikkert det er et almindeligt problem. Og jeg er enig med dig i at de praktiske forhold bør tages hensyn til i en behandling. I henhold til trådens emne, mener jeg så ikke at dårlige forhold kan forsvare at der bruges hårdere metoder feks. Jeg har selv fundet mig selv siddende og slå hovedet ind i væggen fordi man kan møde den låste holdning at "afstanden skal være stor nok" ovs. Så spør jeg hvad man så gør når man ikke kan undgå at afstanden engang imellem eller måske tit bliver under hvad hunden kan klare. Og det mangler jeg faktisk stadig fornuftige svar på For det er næsten altid, "jamen det skal du jo sørge for at den ikke bliver" og det kan altså være en umulig opgave engang imellem;-) Jeg kan nogle gange få den opfattelse at en del af de adfærdsbehandlere der findes rundt omkring aldrig selv har stået i den situation for alvor med en hund hvor omgivelserne hunden skal færdes i ikke tillader den ønskede behandling og derfor har de svært ved at finde nye løsninger eller hjælpe ejere der står i de situationer;-)

Til trådstarter? Er den unge hund på vej i løbetid? I så fald at der er løbetid indvolveret hos den ene eller begge, så er der en chance at sterilisere begge to og indtil da holde dem så meget som muligt fra hinanden i situationer hvor det kan gå galt:) og ps. jeg har jo to tæver uden problemer sammen. En sjælden gang kan de skændes, men da sheila altid bøjer af er det hurtigt ovre og de har hurtigt glemt det.

fedt ord:mrgreen: Og helt klart enig:hjerte:

jeg tænker heller ikke så meget på om jeg overskrider nogen grænser her. Hun mister ingen tillid til mig i situationen, så åbenbart ikke. Men metoden og det at hun tvinges til noget hun ikke kan lide er jo ubehagelig.. Det er jo faktisk lidt milan agtigt... Du er bange men du skal alligevel så vi tvinger dig bare ud i det?

Det er umuligt for os her inde at svare på, da vi jo ikke kan se hunden. Jeg kender dog en hund som netop kunne klare alle situationer bare hun havde noget i munden. Det løste faktisk mange problemer for hende. At Sofie virker selvsikker kan sagtens bare være bluff eller man kan sige at hun har lært at det virker super godt at skræmme andre væk og så oplever hun jo selv en sikkerhed i situationen, deraf kropsproget;-) Igen svært at sige uden at vide meget mere. En kiropraktor til ryggen var dog ikke af vejen. Gudrun er dygtig men jeg kender nu til hunde der har haft behov for mere behandling til en skæv krop end hvad hun praktiserer.

Og for at komme tilbage til debatten;-) Hvor er grænsen for "ubehagelige" metoder? For vi behøver vel ikke være helt ude i ekstremerne med flooding for at vi kan tale om ubehag? Hvad med brug af vandsprøjt, kastekæder, truende krobssprog eller andet der giver hunden ubehag i situationen.? For ikke at tale om udstyr der virker ubehageligt? Eller mild tvang som jeg kom i tanke om et eksempel hvor jeg bruger det. Sheila altid været bange for trapper. Via positiv og trinvis indlæring er hun blevet nogenlunde tryg ved trapper, men det kan stadig komme over hende at hun ikke tør gå op eller mest ned. Og så er det at jeg med et lidt bestemt tonefald og en hånd på hende som regel kan få hende til at gå op. Og ned skal hun støttes og nogengange lige fastholdes til at tage det første skridt. Alternativet er at hun aldrig kommer ned, så jeg synes jo det er ok. Men det er jo også ubehageligt for hende, så var det bedre at hun så aldrig fik lov at gå op når hun kan risikere ikke at turde gå ned?

Ok, men en ting er at have det fint nok i taske og så at hunden ved at den er tryg i en taske/når den bliver båret. Det er ikke alle små hunde man kan opnå det med, men båret rigtig ad, kan det være en god taktik at feks løfte hunden op i en situation som du beskriver med en løs hund. Og sådan en situation kan man også havne i selvom man går i skoven eller ved stranden, jeg kender det alt for godt! Men dejligt du kunne hjælpe. Beskrivelsen af hunden virker også bekendt på mig, og lyder meget som en tråd der blev startet af ejer selv for ikke så længe siden, så måske er det den samme hund? Får ejer hjælp af nogen træner eller noget nu? Og er hunden intakt eller steriliseret?

Den må jeg lige svare på imorgen, skal ud af døren:)

En mulighed, siden det er en lille hund, vil være at lære den at en taske er det tryggeste sted i verden og at den så kommer den i taske indtil de er forbi den værste trafik, mennesker og andet man kan blive utryg ved. Her kan de så træne på passende afstand og så laaangsomt gøre det sværrere i tak med at hunden mestrer opgaven. Men ting tager tid, og det lyder jo som om de har fået fornuftig hjælp:) Miljøet er ikke altid nemt at styre og jeg ved fra egne hunde hvor frustrende det er at træningene bliver "ødelagt" af at afstanden ikke avr stor nok. Det bliver let 2 skridt frem og 1 tilbage! Så skal man jo huske at selv på den måde kommer man rent faktisk fremad;-)

Hvis Aslan har det sådan, hvad har du så tabt ved at kastrere ham? Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget:vedikke: Jeg mener, han er jo ikke en usikker hund eller noget...

Tollere falder ret forskelligt ud, så hvis den ligner meget billederne, så er det nok sådan en:blink: Ellers må du jo spørge næste gang du ser den:)

Nu lyder Luna igen som Mysla:blink: Mysla har aldrig, og kommer sikkert aldrig til det, kunnet klare at man bare sådan gik. Og netop især ikke hvis det ser spændende ud det man skal.. Det har været afhjulpet til det punkt hvor hun kunne klare at man gik ud til skraldespanden! Dog skal der ingenting til før det ødelægges, så derfor skriver jeg "har været":blink: Måden jeg har trænet på har været at indøve et vente signal, så hun ved at jeg bare lige hurtigt skal ud med noget. Så er jeg gået ud af døren, har lagt en godbid udenfor døren, åbnet og bedt hende søge. Når hun så har været sikker på at jeg bare gemmer godbidder, så har jeg øget tiden hun skulle vente (og antallet af godbidder) og til sidst kunne jeg gå i skraldespanden uden hun brokkede sig;-)

Stort tillykke til søde bubber:klap::klap:

man har i hvertfald lidt glemt at socialisering ikke kun er leg. Fuldstændig ligesom for mennesker, så kan børn jo ikke "opdrages" kun gemmen leg med andre ligesindede. De skal have lidt vejledning og nogle rollemodeller;-)

Tillykke:banan:

Kan ikke lade være at tænke om det er sådan noget islændere er gode til? Det lyder nemlig meget som Myslas taktik, omend hun for øjeblikket er noget usikker og derfor dæmper meget kraftigt samtidig med at børsterne står. Men det er nyt, i hvertfald det med børsterne. Hun har i den grad sans for at vurdere den anden hund og holder sig altid ude af ballade når hun bare er løs. (og hun da ikke lige mener at hun vil holde på sin ret til en pind eller musehul) Sheila derimod har altid været lidt sprogspasser, hvilket helt sikkert skyldes manglende socialisering. I omgang med kendte hunde er hun dog rolig, selvsikker, blid, meget tålmodig og aldrig opsøgende til konflikter. Hun er dog stadig sprogspasser under leg, da hun der er lidt voldsom for mange hunde.. Så at hun spænder op i mødet med en fremmed hund har intet at gøre med status eller med at hun vil vise "hvem der bestemmer", men med dårlige erfaringer. Unghunde er en anden sag i denne sammenhæng, som jeg ser det. De er ofte så ivrige i mødet med andre hunde at de dels overskrider høflige spilleregler og derved måske bliver mødt med en anden hund der spænder op og så gør de selv det samme og så har vi de der hunde der står og spiller op og ikke rigtig kan afslutte det på ordentlig vis. Min erfaring er at man kan undgå mange af de problemer, hvis man i stedet for at lade hundene hilse med det samme, liiige klapper hesten og lader dem se lidt på hinanden på afstand, spise et par godbidder og så tager stilling til om der skal hilses. Så foregår det ofte meget mere roligt, da de lige har nået at vurdere den anden.

Nemlig.. Men der er stadig mange ejere der ikke vil sådan noget fordi de finder det kedeligt eller måske irriterende fordi hunden trækker i snoren når den ikke kan komme til at styrte rundt og lege. Nu bruger jeg bare lige lejligheden til at sige at det altså er meget lettere at indkode hos en ung hvalp at man ikke altid skal lege sammen med andre hunde end det er at lære unghunden, der ikke har været vandt til andet.

Det kan være svært at lære en hund som din der er lavet til at tage smådyr, så mit bedste råd er at fuglene flyver i bestemte rum og hunden er i andre. Jeg har selv en hund der uden den store træning lærte at pipperne rørte man ikke og en der på 6 år ikke har fattet det overhovedet...

Ja, jeg har mødt en del hunde og her på forum får man også lidt indtrykket en gang i mellem. En af grundene til at en del hunde bliver sådan har jeg en ide om ofte skyldes at de i socialiseringsfasen hos ny ejer er udelukkende eller oftest er sammen med andre hvalpe. Det er hvalpe de møder til hundetræning og det er hvalpe ejerne sætter dem sammen med ellers, da de jo så hygger sig mest og leger. Og ja, det hygger sig men de skal jo også lære nogle andre spilleregler og det lærer de bedst af voksne hunde:) Nu har jeg feks altid inviteret "mine hvalpe" fra hold på skovtur med andre fornuftige voksne hunde og jeg vil mene at man hurtigt kan se en forskel på de hvalpe der deltager til det og dem der kun kommer til hvalpetræning. Sidstnævnte ved jo ikke hvad ben de skal stå på første gang en anden hund, måske i teenagealderen, feks vogter en pind. Og så kan vi let have diskutionen og måske udviklingen af en slagsbror.

Som værende en der har hundeallergi og har 2 hunde der fælder, så kan jeg hilse og sige at det ikke er en umulighed og at det at hunden ikke fælder ikke udelukker at man kan reagere allergisk på den. Det er nemlig oftest hundens skæl, spyt med mere vi mennesker reagerer på. For at minimere problemet i fremtiden har jeg da tænkt i pudelbaner eller hunde uden underuld. Ikke fordi jeg ikke vil kunne reagere på den, men så vil jeg slippe for helt så mange hundehår i min seng feks. Jeg reagerer feks kun på bestemte hunde, generelt hunde der er meget fedtede i pelsen (typsik for vandhunde og lagotto feks) og hunde der slikker meget på mig. Så jeg ville ikke turde stole på at købe en labradoddle med henblik på at undgå allergi.. med mindre den var voksen og jeg kunne låne den nogle dage og se om jeg reagerede;-)

nurh, jacki er sød:hjerte: (mon det er en schæferting det der hopperi?)

En skam at det er helt i vestjylland, jeg skulle ellers nok være leveringsdygtig i lidt at øve sig på:blink: De kunne bare låne mysla begge dage, så kan de øve sig i alt muligt:mrgreen: ej, pjat jeg ved godt det mere er forløbet med en ejer, de skal øve.

nøj, det lyder godt:mrgreen: Ingen hemmelighed at jeg er lidt mynde fan, så skal jo møde nogen "live". Nej, du har ventet tålmodigt! Spændende hvem af dem det bliver:)

man kan da ikke være så sød og hedde Henning, altså! mit yndlings hanhunde navn er Houdini, som udbryder kongen:mrgreen: