luckyluna

haha, jo, derfor kan man også bruge dåsemad og evt blande det med opblødt tørkost. Og så trækker du det selvfølgelig fra hans madration;-) Skal siges at det skal fryses for at vare længst tid.

Ok, det var lidt det jeg mente før da jeg spurgte hvor meget erfaring hun havde med at dele resurser;-) Og det lyder så ikke som om hun har den store erfaring i at andre siger fra ud over Dumle, der overdriver? Og der kan for mange hunde være mindre spænding indendøre når der er roligt end i en spændende situation udendørs. Ok, det kunne Dumle jo også have gavn af at lære, at han ikke skal vogte hele verden overfor hans lillesøster;-) Men det duer ikke hvis det kører hende op til at tro at der virkelig er noget at passe på, så er det bedre for hende med en hund der er mere cool omkring mad.

Ok, godt du har mulighed for lidt pasning endnu! Jeg synes umiddelbart det lyder (også på dine andre indlæg) at han allerede er ved at lære et nyt mønster. Det er bare så flot! Og jeg vil give dig ret i at du skal holde fast i jeres nye rutiner med at han ikke skal følge dig rundt alle vegne. Mest fordi han nu er blevet tryg ved at det er sådan. Så er helt sikker enig med de andre i at du får meget mere ud af nogle andre bøger, men tag evt ændringer lidt af gangen så han nyfundne ro ikke går i stykker af at der ændres for meget på en gang;-) Men hensyn til mad hjemme, har du så prøvet et fyldt marvben eller en kong med leverpostej/dåsemad? En hund kan som regel bruge laang tid på det og bliver så dejlig træt. Det kan med fordel "indlæres" mens man er hjemme, så man finder du af hvad hunden gør når den er færdig, for så skal han jo gerne kunne finde ro af sig selv:) Men at få sådan en når man forlades kan faktisk få mange hunde til næsten at glæde sig til ejer går:lol:

haha, det har jeg så heller aldrig hørt om en hund der er blevet! Altså fuck dig ejer agtig;-) Og hvorfor skulle han? Han bliver med garanti mere madglad, så han vil sikkert gå fint på plads og kigge på dog hele tiden i håbet om en godbid:mrgreen: hestepærer og andre delikatesser på gåturen har jeg dog hørt kan blive lidt sværre at komme udenom:lol: Nogle gange går drømme i opfyldelse:blink:

Og hvordan takler hun så legetøjssituationer normalt med andre hunde der vogter? Jeg tror sagtens hun kan have lært noget af Dumle, hvis han har gjort lidt på samme måde ved hende.. Hun kan også bare have oplevet at det virker! Kan hun lave fodersøg med Dumle? Det er ikke sikkert Kapi er den bedste at øve med, hun skulle nødigt lære at have endnu større succes med at jage andre væk. Men kan i holde hende i snor imens, så i kan styre hvor tæt på hun går, kunne det måske nok fungere.

Hvorfor skulle du ikke kunne holde ham? Den "bivirkning" har jeg da vist aldrig hørt om;-)

jeg er faktisk ret enig med oventstående, Men jeg kender godt frustrationene over at hunden ikke vil spise nok. Når man beskyldes for at underfodre sin hund feks:roll: Men det skal siges at mange, mange unghunde har en periode som jeres hvor de er lidt magre i det. Madlysten kommer som regel igen omkring 2 års aldren helt af sig selv;-)

Hej:) Jeg synes det er SÅ flot at han efter så lang tid med en dårlig vane nu i løbet af 2 uger kan være alene i 35 min uden at hyle! Har du mulighed for at få ham passet et par uger endnu og så fortsætte træningen? Hvor længe skal han være alene i hverdagen? Og hvordan opfører han sig nu når du går? Umiddelbart plejer jeg ikke normalt at træne øget selvstændighed ved at nægte hunden feks at sove sammen med jer, der er så mange andre måder at gøre det på uden at fratage hund og ejer glæden ved at hygge sammen;-) Hvis du ikke allerede gør det, er selvstændige øvelser hvor han skal udføre feks søge opgaver uden hjælp fra dig en god ting. Derudover skal du endelig lade ham mærke at når han af sig selv har lagt sig for sig selv og hviler, så kan han faktisk opnår kontakt fra dig, ved at du så kommer til ham. Vil han spise når han er alene? nå, ja, hold dig fra det halsbånd, det vil bare gøre ham endnu mere ulykkelig...

Jeg vil også sige at hun er ikke den eneste terrier der opfører sig sådan;-) Det der med at der er nogen der siger "nej" til dem er ikke deres stærke side. Og hunde der samtidig er lidt usikre på hvordan de takler situationen er endnu mere tilbøjelige til at gøre som nova. Hvor meget har Nova fået lov at være sammen med hunde omkring ressurcer da hun var lille eller har i forhindret det helt pga hendes adfærd som 12 ugers? Der kunne ligge noget her nemlig, at hun aldrig har lært måske at takle at en anden hund siger fra overfor en ressurce.? Jeg kender alt for godt adfærden fra mysla, hun praktiserer det så hovedsageligt på Sheila. Hun stjæler musehuller fra hende blandt andet og Sheila har lært på den hårde måde at man ikke skal forsøge at holde på sin ret:shock: Mysla kan heller ikke håndtere at der kastes pinde eller bolde på tur med andre, for er hun lige ved at få fat i den samtidig med en anden hund, så bliver hun gal i skralden hvis den anden hund tager den. Spændingene er for stor. Render de bare selv med pinde, fungerer hendes hæmninger ganske fint, selvom hun godt kan finde på at forsvare den på "normal" vis;-) Men som sagt, den overdrevne reaktion er ofte en usikker hund, i situationen. Hunden ved ikke hvordan den skal komme ud af den konflikt med den anden hund og derfor bliver reaktionen så kraftig. En ide kunne derfor være at hun får lidt flere oplevelser med ressurcer og andre hunde til stede. Feks et fodersøg med godt spredte bidder, evt med snor på i starten eller med hunde som ikke er så madglade og derfor lidt ligeglade med om Nova vil have det hele. Når hun så finder ud af at hun ikke behøver at haste rundt for at få alt, vil hun også være mere tilbøjelig til at respektere den anden hunds grænser og så kan hun prøve med en hund, måske dumle, der også vogter lidt:)

pst bliver det en germaine hvalp du får?

Ok, at han er bange for fyrværkeri, luftballoner og lygtepæle (alt sammen noget mærkeligt på himlen) kan jeg meget dårligt se har noget med testosteron at gøre;-) Så kastration vil næppe have nogen større indflydelse på det i hverken den ene eller den anden retning. Hvorfor skulle aslan ligge til kategorien der blev aggressiv? Har han tendenser nu? Jeg tror nogen gange man kan læse og tænke for meget på feks et sted som her.. "almindelige" hundejere der ikke tænker så meget over det, ville uden at blinke have kastreret en hund som Aslan, så man slap for det løbetids sjov og i lang de fleste tilfælde med succes;-) Jeg har selv tænkt alt for meget over sterilisering, var sikker på at det nok slet ikke ville være godt til Sheila. At hun ville falde under kategorien der hed "i forvejen aggressive tæver har risiko for at øge aggressionen" i tillæg til at jeg var bange for hvordan det ville påvirke hendes allergi. Og hvad har jeg? Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for hende, hun er bare glad i låget hele tiden;-) Og allergien er ikke blevet værre, tværtimod. Selv øget madlyst er faktisk et plus i langt hen af vejen i hendes tilfælde. Så jeg er blevet en del omvendt fra nok at dele opfattelse med en del herinde omkring neutralisering... At være meget kritisk omkring det til at tænke "hold da op hvor er det meget lettere at være hund og dermed ejer på den måde";-)

Nu er det godt nok lidt et side spring, men jeg ville ønske at flere nyklækkede adfærdsbehandlere sørgede for at få lidt mere erfaring før de kastede sig ud i reel adfærdsbehandling af alvorlige problemer.. men det er så nok fordi jeg selv har følt at man skylder folk det;-) Tilbage til emnet.

Helt sikkert det er et almindeligt problem. Og jeg er enig med dig i at de praktiske forhold bør tages hensyn til i en behandling. I henhold til trådens emne, mener jeg så ikke at dårlige forhold kan forsvare at der bruges hårdere metoder feks. Jeg har selv fundet mig selv siddende og slå hovedet ind i væggen fordi man kan møde den låste holdning at "afstanden skal være stor nok" ovs. Så spør jeg hvad man så gør når man ikke kan undgå at afstanden engang imellem eller måske tit bliver under hvad hunden kan klare. Og det mangler jeg faktisk stadig fornuftige svar på For det er næsten altid, "jamen det skal du jo sørge for at den ikke bliver" og det kan altså være en umulig opgave engang imellem;-) Jeg kan nogle gange få den opfattelse at en del af de adfærdsbehandlere der findes rundt omkring aldrig selv har stået i den situation for alvor med en hund hvor omgivelserne hunden skal færdes i ikke tillader den ønskede behandling og derfor har de svært ved at finde nye løsninger eller hjælpe ejere der står i de situationer;-)

Til trådstarter? Er den unge hund på vej i løbetid? I så fald at der er løbetid indvolveret hos den ene eller begge, så er der en chance at sterilisere begge to og indtil da holde dem så meget som muligt fra hinanden i situationer hvor det kan gå galt:) og ps. jeg har jo to tæver uden problemer sammen. En sjælden gang kan de skændes, men da sheila altid bøjer af er det hurtigt ovre og de har hurtigt glemt det.

fedt ord:mrgreen: Og helt klart enig:hjerte:

jeg tænker heller ikke så meget på om jeg overskrider nogen grænser her. Hun mister ingen tillid til mig i situationen, så åbenbart ikke. Men metoden og det at hun tvinges til noget hun ikke kan lide er jo ubehagelig.. Det er jo faktisk lidt milan agtigt... Du er bange men du skal alligevel så vi tvinger dig bare ud i det?

Det er umuligt for os her inde at svare på, da vi jo ikke kan se hunden. Jeg kender dog en hund som netop kunne klare alle situationer bare hun havde noget i munden. Det løste faktisk mange problemer for hende. At Sofie virker selvsikker kan sagtens bare være bluff eller man kan sige at hun har lært at det virker super godt at skræmme andre væk og så oplever hun jo selv en sikkerhed i situationen, deraf kropsproget;-) Igen svært at sige uden at vide meget mere. En kiropraktor til ryggen var dog ikke af vejen. Gudrun er dygtig men jeg kender nu til hunde der har haft behov for mere behandling til en skæv krop end hvad hun praktiserer.

Og for at komme tilbage til debatten;-) Hvor er grænsen for "ubehagelige" metoder? For vi behøver vel ikke være helt ude i ekstremerne med flooding for at vi kan tale om ubehag? Hvad med brug af vandsprøjt, kastekæder, truende krobssprog eller andet der giver hunden ubehag i situationen.? For ikke at tale om udstyr der virker ubehageligt? Eller mild tvang som jeg kom i tanke om et eksempel hvor jeg bruger det. Sheila altid været bange for trapper. Via positiv og trinvis indlæring er hun blevet nogenlunde tryg ved trapper, men det kan stadig komme over hende at hun ikke tør gå op eller mest ned. Og så er det at jeg med et lidt bestemt tonefald og en hånd på hende som regel kan få hende til at gå op. Og ned skal hun støttes og nogengange lige fastholdes til at tage det første skridt. Alternativet er at hun aldrig kommer ned, så jeg synes jo det er ok. Men det er jo også ubehageligt for hende, så var det bedre at hun så aldrig fik lov at gå op når hun kan risikere ikke at turde gå ned?

Ok, men en ting er at have det fint nok i taske og så at hunden ved at den er tryg i en taske/når den bliver båret. Det er ikke alle små hunde man kan opnå det med, men båret rigtig ad, kan det være en god taktik at feks løfte hunden op i en situation som du beskriver med en løs hund. Og sådan en situation kan man også havne i selvom man går i skoven eller ved stranden, jeg kender det alt for godt! Men dejligt du kunne hjælpe. Beskrivelsen af hunden virker også bekendt på mig, og lyder meget som en tråd der blev startet af ejer selv for ikke så længe siden, så måske er det den samme hund? Får ejer hjælp af nogen træner eller noget nu? Og er hunden intakt eller steriliseret?

Den må jeg lige svare på imorgen, skal ud af døren:)

En mulighed, siden det er en lille hund, vil være at lære den at en taske er det tryggeste sted i verden og at den så kommer den i taske indtil de er forbi den værste trafik, mennesker og andet man kan blive utryg ved. Her kan de så træne på passende afstand og så laaangsomt gøre det sværrere i tak med at hunden mestrer opgaven. Men ting tager tid, og det lyder jo som om de har fået fornuftig hjælp:) Miljøet er ikke altid nemt at styre og jeg ved fra egne hunde hvor frustrende det er at træningene bliver "ødelagt" af at afstanden ikke avr stor nok. Det bliver let 2 skridt frem og 1 tilbage! Så skal man jo huske at selv på den måde kommer man rent faktisk fremad;-)

Hvis Aslan har det sådan, hvad har du så tabt ved at kastrere ham? Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget:vedikke: Jeg mener, han er jo ikke en usikker hund eller noget...

Tollere falder ret forskelligt ud, så hvis den ligner meget billederne, så er det nok sådan en:blink: Ellers må du jo spørge næste gang du ser den:)

Nu lyder Luna igen som Mysla:blink: Mysla har aldrig, og kommer sikkert aldrig til det, kunnet klare at man bare sådan gik. Og netop især ikke hvis det ser spændende ud det man skal.. Det har været afhjulpet til det punkt hvor hun kunne klare at man gik ud til skraldespanden! Dog skal der ingenting til før det ødelægges, så derfor skriver jeg "har været":blink: Måden jeg har trænet på har været at indøve et vente signal, så hun ved at jeg bare lige hurtigt skal ud med noget. Så er jeg gået ud af døren, har lagt en godbid udenfor døren, åbnet og bedt hende søge. Når hun så har været sikker på at jeg bare gemmer godbidder, så har jeg øget tiden hun skulle vente (og antallet af godbidder) og til sidst kunne jeg gå i skraldespanden uden hun brokkede sig;-)

Stort tillykke til søde bubber:klap::klap: