skade
-
Antal indlæg
566 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af skade
-
-
Jeg var inde og finde en beskrivelse jeg tidligere har lavet før jeg valgte at avle på Mille - og samme beskrivelse lå til grund da jeg valgte ikke at avle på Bonnie
Udvælgelse til avl.
Hvad jeg gør, når jeg beslutter mig for om jeg vil avle på min FT Springer Spaniel tæve og hvilken hanhund jeg i givet fald vil bruge.
Først kigger jeg på tæven:
Sundhed:
- Jeg ved at tæven er valgt fra sunde linjer – ellers havde jeg ikke valgt hende.
- Så checker jeg for de relevante lidelser der er for racen: HD, AD, Øjne
- Er hun sund og rask? Kan dyrlægen sige at hun er sund og rask? Ikke allergi, let at fodre og udnytter sit foder, høj stamina – udholdende og robust. Har hun et godt bevægeapparat. Ikke ofte halthed, ømhed i led eller overbelastningsskader, som kunne antyde en svaghed eller uhensigtsmæssig bygning. Ingen sprungne ledbånd mv.
Mentalitet og brugsegenskaber:
- Sød og let at omgås. Let at træne fordi hun har naturlig lyst til kontakt og samarbejde
- God og naturlig omgang med andre hunde og mennesker
- Naturlig talent for at søge, finde og apportere. Blød mund
- Naturlig talent for at ”søge” – udnytte vind og fært
- Har hun det drive og gå på mod der skal til for at hun er en super god jagthund
- Kan hun håndtere stress. Kan hun arbejde hårdt og godt uden at koge over og tabe hovedet?
Eksteriør:
- Er hun en typisk Spaniel
- Er størrelse og type god
- Er pelsen god
- Er helheden god
Svagheder:
Her må man være ualmindelig kritisk og ærlig. Hvad er det hos netop min hund der ikke er helt optimalt ifht gode hunde i samme race?
Sammenfatning og beslutning
Så må man se på det samlede billede. Er hun i den bedste tredjedel af tæver i racen er hun god nok til at indgå i avlen efter min mening. Ingen hund er perfekt, men en avlstæve skal være så god at den tilfører racen noget godt.
Hanhunden findes ved at finde en hanhund, som kan linjeavle på min tæve og som vurderes på samme måde, men den skal så være meget tæt på perfekt på de punkter, hvor min har eventuelle svagheder. Er min i den store ende skal partneren være perfekt størrelse.
Endvidere vægter jeg at hanhunden har en alder, så man har set at han generelt avler godt og at han selv i en moden alder (5-8 år) er sund og rask. Man kan være mere kritisk med valget af hanhund end med valg af tæve, for der skal færre hanhunde til i avlen end tævehunde, så hanhunden skal være blandt de 10% bedste i landet.
Virkelig gode tanker, jeg ville ønske at alle hunde blev til på den baggrund, selvfølgelig med udgangs punkt i den given race.
- Jeg ved at tæven er valgt fra sunde linjer – ellers havde jeg ikke valgt hende.
-
Er netop hjemvendt fra DKK's opdrætter uddannelse og synes faktisk det er et ret godt sted at starte, hvis man ønsker at bevæge sig ud i avl og er helt grøn på området uden at have mange erfarne at støtte sig op af.
En del af de ting de var inde på, var netop hvor arvelig frygt, lydfølsomhed, nysgerrighed osv. er. Og der er en overraskende stor arvelighed indenfor disse ting.
Så det er personligt noget jeg vil lægge vægt på. Der blev også forklaret en del om tærskel værdier, der har relevans indenfor både sundhed og mentalitet og det er også ret vigtigt at have styr på, når man skal udvælge avlsdyr.
DKK's undervisere var faktisk overraskende meget lidt inde på at udvælge avlsdyr ud fra ustillingsresultater, fordi det kun siger noget om indpakningen.
Derimod blev der lagt ekstremt meget vægt på, at alle vores hunde skal kunne fungere i en alm. familie, med de omgivelser vi mennesker nu engang har skabt - Det er så i grunden underordnet hvilken race vi taler om.
Men er det basale ikke ok, så er resten af egenskaberne ofte ligegyldige, fordi hunden ikke har den genetiske ballast til at udleve sit potentiale på andre områder, når den ikke kan fungere i hverdagen.
Hvis jeg skulle opdrætte en selskabsrace, så ville jeg sætte mig ned og beskrive den perfekte hund indenfor racen.
Hvordan skal den reagere på forskrækkelser, hvordan skal den reagere på fremmede børn/hunde/miljøer, hvor social skal den være (det er faktisk også arveligt) osv. osv.
Alle de dagligdags ting - Hvordan skal hunden reagere og fungere, hvis der er tale om den perfekte hund?
Jeg ville undersøge til bunds hvilke sygdomme der er i racen.
Ikke bare avlsrestriktioner, men alt om hvilke sygdomme der er opdaget og undersøge hvor udbredte de er - Både herhjemme og i udlandet.
Vi har f.eks ekstremt få restriktioner og i DK ser det ud som om, at der er meget få tilfælde af epilepsi. Det er desværre bare ikke korrekt, der er bare frivillig registrering og ingen gør noget for at opfordre og fortælle hvalpekøberne om vigtigheden af at registrere det.
Men i andre lande er de meget længere fremme og det er tydeligt det er langt mere udbredt, end det kunne se ud til, hvis man kun kigger på den danske specialklub.
Og derefter vil jeg kigge på hvilken type jeg ville opdrætte - Er farver noget der skal tages højde for (f.eks overtegninger der kan føre til blinde/døve hunde), udfordringer i nogle linjer med forkert tandstilling, bløde forfødder osv.
Ud fra det ville jeg beskrive den perfekte hund både mentalt, sunhedsmæssigt og fysisk - Og så bedømme min tæve og hanhundene ud fra det.
Og så skal fejlene prioriteres.
Alle hunde har afvigelser fra det perfekte og nogle kan man se gennem fingrene med, andre er ikke noget man vil kunne leve med.
F.eks vil jeg aldrig bruge en hund i avl, der har tendens til lydfølsomhed, uanset hvor perfekt den så ellers er.
Tilgengæld vil jeg fint kunne leve med en der er lidt for høj bagtil, der vil jeg bare finde en han der har en korrekt overlinje.
Så prioriteringerne er virkelig vigtige, tænker jeg, for at kunne holde sig selv op på, hvad man ønsker og hvad man bestemt ikke ønsker.
Sikke mange tanker du har gjort dig, det er super fedt. Jeg ville ønsker det var det generelle billede af hundeavl, selvfølgelig i forhold til racen.
-
Jeg ved ikke hvad avlsrådet og center for biodiversitet vælger DS efter - men jeg ved da at ved alle racer har der været kritik fra nogle forskere om, at man valgte ud fra nogle sære kriterier og dermed egentlig savnede overordnede målbare ting af vælge efter - også hos hundene med brugsegenskaber. Ergo blev det lidt hen af "hul i hækken" hunde også hos racerne iflg disse folk, fordi det baseres for meget på enkeltpersoners vurdering subjektivt snarere end en målbarhed. Og det giver en del problemer for uanset hvad skal selv en brugshund kunne fungere i en almindelig dagligdag for de flestes vedkommende, mener de
Giver da lidt mening tror jeg, vil lige kigge artiklen.
-
Personligt, når jeg vælger en hanhund til mine tæver (Jeg har aldrig lavet en parring endnu, men har to tæver der er i parrings alder, og er derfor på udkig efter hanner), så ville jeg aldrig bruge en han jeg ikke havde set, mærket og oplevet i virkeligheden.
Lige nu har jeg en belgisk opdrætter, hvor jeg var interesseret i hendes ene hund, jeg synes han var sindsyg smuk på billeder, og jeg var faktisk 100% sikker på at han var "the one", virkelig den smukkeste Lowchen jeg har set; På billeder!!
Da jeg så mødte ham, var gnisten der bare ikke. Han havde et okay temperament, men manglede den drive og crazyness jeg gerne vil se, han bevægede sig ikke som jeg ønsker, og ja... Smuk var han, men når man fik fat i ham var det bare ikke lige min type.
Nu har jeg en ny han på snoren, som kommer fra Østrig, heldigvis kommer hun til udstilling tæt på mig, og jeg kan derfor få lov at møde hannen og tage stilling til ham, uden at skulle rejse helt til Østrig.
Nå; Men personligt synes jeg at man som opdrætter selv er ansvarlig for at vælge den korrekte partner til sin tæve, og jeg synes at man har et ansvar for at sørge for dette. f.eks. når jeg låner en hanhund, ville jeg teste ham og sørge for alle tests er helt up to date. Jeg ville forlange det samme hvis jeg skulle køre for en parring. Jeg ville aldrig overveje at bruge flere 1000EUR på en parring, hvis ikke jeg havde en kopi af alle tests der var lavet på hanhunden. Og jeg tror faktisk de fleste ser sådan på det.
Tak for din beskrivelse, det er ret spændende at høre opdrætteres tanker omkring deres valg af avls dyr og hvilken retning de ønsker at tage deres race.
-
Man kan ikke komme udenom at når vi taler kennel klub avl, så er rigtig meget af avlen baseret mere på standarden og udseenet end egenskaber.
Mine Lowchen opdrættes ikke efter et egenskab; Jo selskabs hund! Men det er jo ikke noget man som sådan kan teste dem i
Jeg tror mine to absolut alt overskyggende områder er sundhed og temperament. På 3. pladsen kommer udseenet. Men en hund med dårligt helbred eller temperament, kan være nok så god, jeg ville stadig ikke bruge den i avl.
Jeg vil hellere lave et kuld på en hund der måske ikke er champion og vinder de store præmier, men tilgengæld er den 100% sund.
Kennel klubben kan nedsætte krav om f.eks. sundhedstest, markprøver osv. for Lowchen er der ingen krav, udover dem man selv vælger. I mit tilfælde betyder det at alle mine hunde bliver øjnlyst 1 gang om året og 1 officiel test for patella, herefter patella testes de uofficielt minimum en gang om året når de er til kiropraktor(Dog er vi ofte afsted 2 gange om året), kiropraktoren kan også mærke f.eks. albuer og hofter efter (Såvel som dyrlægen kan, men så har man to uafhængigt af hinanden).
For mig er det også en hel normal ting f.eks. at man sørger for at tæven er i stand til at bærer et kuld f.eks. ved at sørge for kiropraktor, motion, god kost, gode leveforhold osv.
Tak for svar.
Men hvordan finder du frem til en egnet avls partner, jeg tænker at noget af sundheden kan findes på nette, men hvordan vurdere du temperamentet og hvad går du efter, sød og venlig feks. er jo et vidt begreb.
og hvad hvis man skal udenlandsk, så kan det jo være svært helt at vurdere.
Jeg synes det er lidt spændende at tænke på og hører om.
-
-
Jeg mener bare, hvordan sikre man sig de egenskaber, går ikke ud fra at de har hyrde prøve, eller andet der demonstrere om en given hund besidder de egenskaber der gjorde at den kunne bruges som bla. hyrdning.
Egentlig kommer spørgsmålet fra at jeg for sjov har leget med tanken om at få hvalpe på min tæve, en tysk pinscher, så derfor har jeg kigget rundt på hanhunde.
Jeg kom så til at tænke på hvad jeg egentlig (stadig for sjov) ville gå efter i en hanhund, jeg kan jo sagtens se om en hanhund er flot i mine øjne, tilgengæld er der ikke ret mange der bliver brugt til noget, andet end lidt hygge træning.
Så hvad skal jeg gå efter, et eller andet sted giver det ikke mening for mig bare at finde en smuk hanhund.
Så kom jeg til at tænke på hvad opdrættere i andre racer, hvor der ikke ligger nogle faste opgaver/brugs egenskaber, som man kan gå efter elle måle om en given hanhund besidder.
Håber det er lidt klare hvad jeg tænker på.
-
-
Det gør min også, altså på mig, hvis jeg ligger på gulvet og hun bliver pjattet eller vil fedte sig ind. Jeg tror det er noget hvalpe noget "se hvor lækker jeg er, leg med mig, opmærksomhed"
-
Lige nogle tanker omkring avls mål/forventninger.
Måske det er helt enkelt og jeg overtænker tingene, men nu prøver jeg.
Jeg kom til at tænke på hvilke avls mål der er for en race hvor der ikke er en konkret opgave hunden skal kunne opfylde.
Altså jeg tænker at indenfor brugsracer f.eks. en jagthund, der har man nogle egenskaber at gå efter, både i forhold til hvordan hunden skal være bygget og til dens brugsevne/mentalitet (naturlig tagen stand, samarbejdende sind mm.)
Og når man så overvejer at lave et kuld hvalpe, så ser man på sin tæve og finder en han der matcher, så hvalpene teoretisk set ville blive nogle super dygtige jagthunde.
Men hvad med racer der ikke har et brugs område at gå efter (selvfølgelig er der en standard, men tænker de ofte er henvendt til bedømmelse på en udstilling)
Hvad vælger man så ud fra?
For eksempel min egen race, Tysk pinscher, der har jeg fornemmelsen af at man meget vælger ud fra udstilling, altså en flot hanhund, der er jo ikke så meget at vurdere det mentale ud fra, andet end hvad ejer fortæller eller hvis man har mødt ham. (De har en ønskeprofil, men ved ikke hvor meget den bruges, eller kan bruges)
Måske det er helt volapyk, men håber nogle forstår hvad jeg mener.
-
I facebookgruppe blandt andet, prøv at følge mid i grupperne sportræning.dk, kaninslæb, vildtspor og schweiss.
Glemte lige sporhund - for os der elsker spor
Tak for svaret, det vil jeg gå ind og kigge på.
-
Vi var ude og få taget billeder ved moesgård strand.
Billederne er taget af Jessica Freiesleben.
-
Jg finder flest kurser gennem DcH men på facebook er der en gruppe hvor der udbydes masser af kurser og der er der både fra DcH, DKK og private;) det sporkursus Dorthe skal på var udbudt der ved jeg;) hundekursus gruppen hedder den
Super, tak for svaret, den vil jeg da fluks gå ind og finde.
-
Hvor finder i kurserne henne, er det gennem DKK/kredsene/specialklubber/andre klubber?
Jeg kunne godt tænke mig at komme på et spor kursus engang, men ved ikke hvor jeg skal kigge efter det.
-
Jeg skal snart igang med at løbe med min hund, hun er også tyndpelset, jeg regner med at hun har dækken på til en start ( når vi varmer op og hun får tisset af)
Så når vi begynder at løbe, hvis hun får det varmt, tager jeg bare dækkenet af (jeg har en stor lomme det kan komme i, men ellers kan en rygsæk vel bruges)
Når vi så er færdige med at løbe og går igen, så får hun dækkenet på igen.
-
Lidt herfra
Er altså lidt irriterende at billeder bliver vendt forkert herinde, oplever ikke problemet andre steder, så det må være noget med hunde forums indstillinger.
-
Jeg synes egentlig at beskrivelsen af den tyske pinscher passer meget godt generelt, min egen er nok lidt mere lallede og glad for alle hunde/mennesker end beskrivelsen antyder, men der er jo også personligheds forskelle inden for racen.
-
Der er nogle der hedder Thermo fleece. Jeg tænker de er ligesom mine ObTrack fleece dækkener. Dem bruger mine om vinteren. De kan ikke helt holde fugten ude, hvis det har sneet voldsomt, men de holder pigerne pænt varme og tørre.
hvis du skriver "convert xx beløb euro to DKK" i Google, så regner den flinkt beløbet om til dagskursen. I dette tilfælde ville et fleece dækken ligge til omkring de 480 kr plus forsendelse.
Nu ved jeg ikke hvor du bor henne? Men hvis det er i nærheden af mig skal du være velkommen til at prøve et af mien Obtrack. Jeg har i str 40 til Johna og 43 til Karla. Begge mine kunne godt have nøjes med 40, men jeg købte fra et restlager. Wilma skal have en 45-46 stykker. Hun er noget længere end de to andre.
Tak for dit svar, smart med sådan er kurs regner side, den skal gemmes til en anden gang.
Jeg bor i Århus, men tror min Tessa skal ha en 46-50, alt efter hvordan det sidder (hendes rygmål er 46 cm) Jeg købte et hurtta i restlager i str. 50 men det er godt nok lidt voldsomt stort, men det er nok også noget med modellen.
-
Jeps. Deres kundesupport har lige skrevet tilbage, at det er kein problem at levere til DK. Det koster aå godt nok 9,90 euro. Men men hvis jeg køber 4 - et fleece og 3 softshell, så er det jo ikke så slemt
Super fine dækkener, nu er jeg ikke så god til tysk, er der nogle af dem der er vinter dækkener?
Hvordan lige med kursen, hvad er det lige man skal gange med for at få prisen i danske kr?
Håber det er ok jeg spørger, er nemlig også forelsket i obtrack, og har ikke fundet noget der fungere så godt.
-
Fik lige taget nogle super gode billeder af lækkermåsen.
-
Præcis. Og stadigvæk kan din mad trods alt ikke serveres uden at der er en tallerken at servere den på. Og dårlig bygning kan altså ikke skjules for selv den hurtigste og mest overfladiske dommer. Har hunden dårlige vinkler bliver det spottet uanset hvilket produkt man forsøger at style pelsen med eller hvordan man klipper eller ikke klipper. Undskyld mig, men lidt kredit synes jeg også man bør give dommerstanden.
Men hvis man ikke kan snyde dommeren hvorfor bruger man så, så meget energi på det?
Og hvordan opdager dommeren at ører stillingen er blevet korrigeret?
Jeg mener som udgangs punkt at en bedømning af hunden for at fastslå om den er egnet som avlsdyr, er en god ide, men at blande en hundesport ind i det, hvor det handler om at vinde, virker på mig ikke optimalt.
Jeg kan dog være ligeglad, jeg satser ikke på en udstillings karrierer og er godt klar over at min hund nok ikke er den perfekte kandidat for racen, men konceptet er altså lidt urealistisk og svarer ikke til det billede der igen og igen bliver givet.
-
Men så ser man jo også ekstremt på det. Sådan er det jo ikke. Det handler jo ikke om at fake det, men om at der ikke er nogen der ønsker at gå ind i ringen og sige "Her, her og her, vil du kunne se fejlene på min hund... Ja den er jo ikke perfekt, så det skal du jo lige have i tankerne". Selvfølgelig sørger man for at præsentere sin hund så godt som muligt, men jeg kan ikke se at det er at fake at man får hunden til at stille sin ene pote længere fremme for at den syner kortere f.eks. Eller at man på en hund med dårlig toplinie vælger at sørge for at hundens pels ikke "puffer" på ryggen osv.
Jeg er helt enig i at farvning eller den type hvor man direkte ændre på hundens udseende, det er forkert (f.eks. optapning af ører osv.).
Men så virker det jo også til at man pynter på hunden, hvis man kan skjule dårlige vinkler ved at stille hunde på en bestemt måde, så vurdere dommeren at vinklerne er bedre end de er og den slår måske en hund med bedre vinkler men en mere uerfaren handler.
Så bliver det rigtig svært for mig at tage det alvorligt, det er sku lidt underligt, det virker som om at det handler mere om en erfaren handler end en god hund.
Det med at ændre ører stilling og hvad man ellers kan finde på af den slags er fuldstændig gal matias i forhold til at vedligeholde en race.
-
Som du kan se på de tre bedømmelser jeg har fået, hvor det er good, excellent og diskvalificeret, er selve beskrivelsen af dem jo faktisk nogenlunde ens. Så jeg synes sagtens man kan bruge dem til at få en andens mening. Men selve resultatet er op til hvad dommeren finder vigtigst. Og det vil altid være sådan når noget skal dømmes med øjne. For det afhænger af den der ser.
Jeg kan være uenig i f.eks. hvor der står i bedømmelsen at min tæve er for tynd, hun vejer 5.5 kilo og er altså i den tunge ende i forhold til vores tæve på 3.4 kilo (Dommeren ville jo melde mig for dyremishandling, hvis hun så hende
).Tror bare at jeg synes det er lidt unfair at markedsføre udstilling som et sted hvor du får en bedømmelse af din hund og at det er vigtigt at gøre inden avl og når virkeligheden er en skønheds konkurrence hvor det er tilladt at fake en hund bedre end den er og hvor bedømmelsen i øvrigt er fuldstændig op til en tilfældig dommers smag og behag.
-
Tak for alle jeres svar.
Som ny udstiller kan jeg godt tænke at det er lidt spild af tid/kræfter/penge, for jeg har ingen intation om at dyrke udstilling som hundesport, men udelukkende for at få en vurdering af min hund. Nu er min race meget kort pelset (tysk pinscher) så det er nok ikke den race hvor der kan snydes mest, men jeg kan bare mærke at jeg allerede har mistet lysten fordi jeg ikke kan regne med at få et reelt billede af min hund.
Faktisk burde udstilling jo bare være endnu en disciplin af hundesport, som man kunne dyrke efter interesse og så ikke bruge det som avlsgodkendelse, der skulle så være noget andet hvor man kunne få bedømt hunden til avl.
Det er da lidt uoverskueligt at finde ud af hvad der egentlig er korrekt, nej så hellere en sport hvor der ikke er den tvivl om man er bedømt fair og korrekt.
opførsel små kontra store hunde
i Debat
Besvaret
Jeg kender en anden hund der har skulle lærer at være i nogle situatil er han blev meget påvirket af, her har det gjort en stor forskel at han blev opfordret til at gø af situationen, for så får han frustrationen ud og kan komme ud på den anden side med selvsikkerhed og være meget mere afslappet.
Han er en gøende hund, det er ike blevet mindre, men han har en metode til at håndtere svære situationer og det har så tydeligt gjort ham mere selvsikker og mindre påvirkelig.