Gitta

Jeg kan ikke være mere enig! Det er i mine øjne tegn på egoisme og manglende respekt, når hundeejere uden forudgående aftale lader deres hunde opsøge andre, og det uanset om der er snor på hunden eller ej. Min gamle hund var enormt utryg ved andre hunde, så for hende var det absolut ikke rart, når vi mødte disse respektløse ejere med deres nærgående hunde. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har losset en uopdragen hund væk for at forhindre at min egen hund fik en ubehagelig oplevelse. Hvorfor der er så mange hundeejere, der er så ligeglade med, hvad de udsætter andres og ikke mindst egne hunde for, det fatter jeg ikke. :stupid:

:5up: Jamen det forstår jeg så ikke helt, for i mit første indlæg skriver jeg faktisk: "Når hunden så kommer, får den ros, ros og atter ros." Hvad vil der ske den dag du hverken siger ”nej” eller ”værsgo”? Jeg forstår godt du er stolt over at det trods alt lykkedes dig at stoppe hende, men det er situationer som den, jeg gerne vil forsøge at udgå. Jeg er ikke tilfreds med at kunne stoppe hende eller have et effektivt indkald. Jeg ville helst, at hun forstod, at det at indlede en jagt uden at have fået lov, er absolut no go....før tør jeg ikke slippe linen. Er jeg afhængig af at kunne stoppe eller indkalde, så kræver det at jeg har øjnene på hende konstant og det er ikke realistisk. Når jeg skriver, at din metode ikke er effektiv, så er det fordi du skriver, at du laver kontaktøvelser, når du passerer børn og katte. I min verden er der ikke tale om øvelser, når der er tale om noget hunden har lært. Derfor fik jeg det indtryk at du var afhængig af at lave øvelser for at holde hundens kontakt under passagen. Er man afhængig af at udføre kontaktøvelser, mener jeg ikke, hunden er færdiguddannet til at være løsgående. Derfor lyder det i mine ører for det første dybt uansvarligt at gå med hunden løs under de betingelser. For det andet modstridende, når du på den ene side skriver, at hunden til hver en tid vil vælge dig, men på den anden side skriver, at du lavede kontaktøvelser. Jeg tror det kom til at være lidt rodet, men jeg håber du forstod det alligevel. :blink: Jeg kalder det f.eks. ikke kontakt-øvelse, når min hund af sig selv søger øjenkontakt og afventer et "værsgo", når maden er hældt i skålen. Det er indlært vha. kontaktøvelser, men nu hvor hun gør det, fordi hun har lært, at det er det, der udløser et "værsgo", så er der ikke længere tale om øvelser. Tak. Som jeg tidligere har skrevet, så er det ikke under selve indlæringen, jeg bruger irettesættelsen. Jeg skriver i mit første indlæg at jeg irettesætter hvis hun ignorerer et indkald…. Først når man har en vis formodning om, at hunden ved, hvad man forventer, kan man jo tale om, at den ignorerer et indkald.

Jeg er ikke i tvivl om, at alle på et eller andet tidspunkt taler med store ord eller siger nej, hvilket faktisk er det, jeg forsøger at sige med min kommentar om, at nogle ikke tør indrømme, at de bruger irettesættelse men i stedet forsøger at fremstå som engle. Alle hænger sig i ordene irettesættelse og skideballe men hopper let og behændigt over de passager, hvor vi omtaler vores brug af ros og boldleg. Samtidig hopper I let og elegant over beskrivelsen af, hvad irettesættelsen består af. Nedenstående kommentarer viser tydeligt, at der er nogle, der forsøger at sætter lighedstegn ved det, at irettesætter hunden med det at være en ren djævel, som hunden fremover vil frygte. Det bliver jeg rent faktisk rimelig meget provokeret af! Det "sjove" er, at de samme to brugere, der står for ovenstående bemærkninger, holder sig væk fra tråden, når der bliver stillet spørgsmål til deres måde at træne på. Det er åbenbart nemt at kritisere andres metoder, men det er åbenbart også nemt at trække sig fra debatten, når der stilles spørgsmål til egen træningsmetode. Jeg synes stadig det kunne være interessant at få svar fra Line Lykke Hansen på mine spørgsmål: Hvad er ideen i at tage din hund på plads og gå med øjenkontakt forbi katten, hvis hun til hver en tid vil vælge dig før alt andet? Hvorfor lave kontaktøvelser med hunden, når I passerer børnene. Uanset om børnene vil hilse eller ej, vælger hun vel dig? Samtidig har jeg heller ikke fået svar på de spørgsmål, jeg stillede Mk101: Jeg kan ikke altid styre slagets gang 100% og ærligtalt så tror jeg heller ikke, at du har den evne, så på et eller andet tidspunkt vil du opleve, at hverken hunden eller du selv ser katten, før den er så tæt på, at hundens jagtinstinkt bliver vagt. Hvad gør du i et sådan tilfælde? Hun undlader at svare på, hvad hun ville gøre i lige præcis den situation, hvor hunden når at indlede jagten. Eftersom det netop er i den situation, jeg bruger irettesættelsen - som hun kritiserer brugen af - finder jeg det en anelse underligt, at hun ikke gider fortsætte debatten. Trådstarter beder om gode råd til hvordan han får sin hund til at komme. Hvis man deltager i tråden for at hjælpe trådstarter, så undrer jeg mig i den grad over at ingen kommenterer Line Lykke Hansens indlæg. Det skriger jo til himlen, at hendes metode er langt fra effektiv! Problemet som jeg ser det er, at der er folk, der i debatten her kun tænker teori. Men når vi bevæger os rundt derude med vores hunde, så er der altså en virkelighed, vi skal forholde os til. Er man afhængig af at lave kontaktøvelser og afledning, så er det efter min mening alt for usikkert at gå med hunden løs. Og man lever i hvert fald ikke op til lovens krav om at have fuld kontrol. Så uanset om man ønsker det eller ej, så er man altså nødt til at ændre strategi, hvis man vil leve op til kravet om fuld kontrol. Vælger man at gå med hunden løs, trods det at man ikke har den fulde kontrol, er man i mine øjne en egoistisk og uansvarlig hundeejer...både i forhold til andre mennesker og dyr der færdes derude, men i allerhøjeste grad også over for hunden, som risikerer at komme i vanskeligheder. I værste fald kan det koste hunden livet, hvis den smutter ud foran en bil, opsøger den forkerte hund osv. Undlader man at afprøve hunden overfor de situationer, hvor vi som hundeejere ikke ser fristelsen før hunden, så ved vi reelt heller ikke, hvordan hunden reagerer, den dag situationen opstår. At tro, at man har en lydig hund, fordi man i situationer kan styre sin hund ved at aflede, er i mine øjne en stor, stor misforståelse. Hvad du eller andre forbinder med skideballe er vel i hele denne debat totalt ligegyldigt? Iben skriver i sit første indlæg, at hendes skideballe består af et skuffet 'fy' eller et irriteret 'hvad var det? Efterfølgende beskriver jeg min måde at irettesætte eller give skideballe på som "a la dem Iben bruger". Hvorfor så det behov for at skyde os i skoende, at vi mishandler vores hunde - her tænker jeg på dem, der begynder at blande smerte og frygt ind i debatten. Hvori ligger forskellen på "SÅ er det nok!" og "fy" og "hvad var det"? Hvis Ibens ord/sætning kan opfattes som skideballe ifølge din definition af skideballe, så må din sætning nødvendigvis også kunne kategoriseres som en skideballe. :blink:

Dine hunde er uden tvivl rå kanaljer, men der er jo også den mulighed, at der er folk, der ved, at de er så uinteressante for hunden, at de ikke tør bruge irettesættelse af frygt for, at hundene vælger dem fra konstant. Medens vi, der tør irettesætte, ved, at vi i hundenes øjne er så spændende, at de trods en irettesættelse i ny og næ alligevel vælger os til i langt de fleste tilfælde, uden at vi behøver at opføre os som idioter, der udstøder underlige lyde og udfører gakkede gangarter for at få hundens opmærksomhed. :blink: En anden mulighed er selvfølgelig også, at vi er nogle, der tør indrømme, at vi gør brug af irettesættelse i ny og næ og der er andre, der ikke tør indrømme de bruger det og derfor istedet her forsøger at fremstå som rene engle i forhold til os andre. :blink:

Jeg tror vi taler forbi hinanden her Når jeg taler om at arbejde mener jeg at arbejde på at hunden vælger mig til, det vil ofte være at jeg bestemmer retning og tempo, som kan skifte konstant til hunden vælger at følges, og at jeg f.eks. giver mulighed for at snuse hvor katten var, den løbske tæve gik, hvad det var for en hund som passerede udenfor kontaktafstand mv. På den måde oplever hunden at alt er muligt, men jeg skal være med i det. Det er vist et tilfælde at vi begge bruger ordet "arbejder", så om vi taler forbi hinanden ved jeg ikke. Fordi du skriver: " Der er en kæmpe forskel i denne måde at anvende langline på og den korrigerende måde og den forskel er altafgørende for hundens samarbejdslyst og dermed lydighed." fik jeg det indtryk at du gik ud fra at de der ikke bruger din metode går med konstant stram line og korrigerer hunden deri. Derfor fik jeg trang til at beskrive min måde at håndtere linen på. :blink: Faktisk tror jeg ikke vores metoder adskiller sig så pokkers meget fra hinanden. Inden jeg når dertil, hvor jeg går rundt "ude i trafikken" med den lange line, der lærer hunden, at det er dens opgave at holde øje med hvor jeg er. Denne del af træningen foregår ikke ude i trafikken men på grønne områder, hvor jeg uden at være til gene for andre kan tosse rundt, som det lyster mig. Der skifter jeg også retning og hastighed i et væk. Hunden må snuse alt det den lyster, men skifter jeg retning, skal den følge mig, inden for den afstand, linen nu engang tillader. Der skal ikke mange retnings- eller temposkift til, før hunden har forstået fidusen og har forstået, at man kan inkassere godbidder, leg og spas osv., når man følger hende den der tossede person i den anden ende af linen. I denne del af træningen holder jeg såmænd også kun fast i enden af snoren. Først når vi når dertil, hvor vi bevæger os ud i trafikken med den lange line, arbejder jeg med linen på den måde, jeg tidligere beskrev. På den måde er jeg altid beredt. Smutter der f.eks. en kat over vejen, har hunden kun mulighed for at bevæge sig 15-20 cm længere frem i forhold til, hvor den var, da den så katten. Det betyder at det "nej", som jeg fyrer af, kommer lige inden linen strammes og ikke mindst betyder det, at hunden ikke er til fare for hverken andre eller sig selv.

Tak for opdateringen. Synd at det skulle ende sådan for hanhundene, men nu skal du da i det mindste ikke have dem rendende mere. Hvad med hensyn til abort sprøjterne? Har han betalt dem, som han lovede?

Jeg arbejder faktisk også med den lange line, som om hunden er løs. Linen holdes konstant slap ved at den hele tiden bliver firet ind og ud alt efter hvor langt hunden bevæger sig væk. Således har hunden hele tiden fornemmelsen af at være løs. Men den er alligevel ikke mere løs, end at hvis den beslutter sig for at jage en kat, så når den max. 15-20 cm ud, før den stoppes af linen. Dvs, at den dårligt når at indlede jagten, før den er ovre, og på den måde når den heller ikke at belønne sig selv med en 5-10 meter lang jagt. Jo længere vi når hen i "uddannelsen" til løsgående hund, bliver der slækket mere og mere på linen i takt med at hunden bliver mere og mere lydig. Vælger man at gå med konstant stram line - uanset hvor lang den er - er jeg sikker på, at man aldrig får en lydig hund, der kan gå løs.

Hvis man er en ansvarlig hundeejer, så er der i mine øjne også yderligere et par spørgsmål, der er vigtige at stille i denne sammenhæng: hvad er sikrest, for at jeg kan vise hensyn til mennesker og dyr omkring mig og hvilke krav og forventninger skal jeg have til min hund, for at jeg kan leve op til lovens krav om at have fuld kontrol, når jeg går med hunden løs? I mit første indlæg der skriver jeg : "Ignorerer hunden mit indkald, går jeg frem mod hunden, samtidig med at jeg sørger for at fire linen ind, således at hunden ikke kan øge afstanden til mig. Når jeg når frem, får den en irettesættelse a la dem Iben beskriver. Når skideballen er afleveret, løber jeg et par skridt baglæns, samtidig med at jeg atter laver et indkald. Når hunden så kommer, får den ros, ros og atter ros. På samme måde går jeg også op af linen og irettesætter hunden, hvis den forsøger at sætte efter en kat, hare e.lign., således at irettesættelsen sker, dér hvor forseelsen er sket og ikke først, når hunden kommer imod mig igen." Før der overhoved er tale om, at hunden kan ignorere et indkald, så ligger der jo noget indlæring foran. Det er da klart, at jeg ikke irettesætter min hund for ikke at komme, før jeg har en vis formodning om, at den ved, hvad jeg forventer af den. Og på samme måde så irettesætter jeg da heller ikke hunden for at jage katte o.lign., før jeg tilstrækkeligt mange gange har fortalt den vha. et "nej", at det ikke er en ønsket adfærd. Der er ikke tale om at bygge noget op som en fiasko for hunden. Der er tale om at afprøve hunden overfor de fristelser der måtte opstå på dens vej. Hundeloven foreskriver, at hunde skal føres i line med mindre man har fuld kontrol, så før jeg ved om den kan modstå de fristelser, kan jeg ganske enkelt ikke tillade mig at slippe min hund af linen. Ja, da…hvor har jeg dog skrevet at en røffel ikke er en straf? Men at straffe er bestemt ikke det samme som at påføre smerte, som Line Lykke Hansen beskyldte mig for at gøre! At tilbageholde en godbid, fordi hunden ikke udfører en øvelse hurtigt nok eller godt nok, er også en straf, men det praktiserer du måske heller ikke? Aner ikke hvad "at have tomler" betyder, så jeg ved ikke helt, hvad det er, du spørger om her. Rigtig god idé..... hvis det ellers var indkald, jeg ville træne. Men hvordan den i den situation skulle lære ikke at jage katte, kan jeg godt nok ikke lige se. Når min hund træffer det rigtige valg, bliver den skam da også rost til skyerne. At man irettesætter sin hund for en uønsket adfærd, betyder jo ikke, at man ikke roser, når den udfører den rigtige adfærd. Jeg kan ikke altid styre slagets gang 100% og ærligtalt så tror jeg heller ikke, at du har den evne, så på et eller andet tidspunkt vil du opleve, at hverken hunden eller du selv ser katten, før den er så tæt på, at hundens jagtinstinkt bliver vagt. Hvad gør du i et sådan tilfælde? Omvendt kunne jeg spørge hvorfor benytte en træningsmetode, som kun virker hvis du som ejer når at se fristelsen før din hund? Hvorfor ikke lære hunden at styre sit jagtinstinkt i stedet for at forsøge at undgå, at det bliver vagt? At irettesætte en hund for at ignorere et indkald eller for at vælge at jage fremfor at vælge jagten fra kan efter min overbevisning ikke sammenlignes med brug af irettesættelse i indlæring af en øvelse.

Held og lykke med træningen!

Og det har du da i allerhøjeste grad helt ret i.:5up:

Hvad er ideen dog i at tage hende på plads og gå med øjenkontakt forbi katten, hvis hun til hver en tid vil vælge dig før alt andet? Og hvorfor dog lave kontaktøvelser med hende, når i passerer børnene. Uanset om børnene vil hilse eller ej, vælger hun vel dig før alt andet...eller hvordan var det nu med det? :hmm: Umiddelbart lyder det bare ikke til, at din hund endnu har forbundet de særlige situationer med det at skulle tage kontakt af sig selv, siden du er nødt til at sætte snor på eller at lave kontaktøvelser, når i passerer katte eller børn. Hvor katten er det så lige, du læser, at min hund skal forbinde mig med smerte?

"Problemet" er bare, at det er jeg ikke tilfreds med OG ikke mindst, så har jeg min hund for kær til, at jeg vil nøjes med at stoppe hende i en jagt. Efter min mening er det kun acceptabelt at gå med en hund løs, hvis den ikke terroriserer andre...heriblandt også katte. Derudover vil jeg ikke risikere, at min hund i et øjebliks uopmærksomhed fra min side af jager en kat ud over en vej og derved risikerer at forårsage et trafikuheld med skade på både hende og andre til følge.

Det drejer sig jo selvfølgelig om at være hurtig. Selv om jeg skriver, at jeg "går op af linen", betyder det ikke, at jeg slendrer stille og roligt op til hunden....jeg løber derimod op til hunden uden at slække på linen. Samtidig drejer det sig om at kende sin hunds signaler og om hele tiden at være opmærksom og på forkant. Kender man hundens signaler, og er man opmærksom, så ved man næsten på forhånd, hvornår det bliver aktuelt at skulle irettesætte og kan derfor være fremme ved hunden ret hurtigt. Ser jeg en kat længere nede af vejen, så sørger jeg for at være beredt ved allerede ubemærket at være på vej op af linen, inden hunden ser katten. Ret hurtigt lærer hunden at forbinde det, at den jager katten, med den skideballe, den efterfølgende får og vælger derfor skideballen og dermed katten fra. Det er faktisk en ret effektiv metode.

Øhh...fisk! Hvilken del af mit indlæg er det, du kommenterer på?

Her hos mig er det også den lange line, der bliver brugt. Ignorerer hunden mit indkald, går jeg frem mod hunden, samtidig med at jeg sørger for at fire linen ind, således at hunden ikke kan øge afstanden til mig. Når jeg når frem, får den en irettesættelse a la dem Iben beskriver. Når skideballen er afleveret, løber jeg et par skridt baglæns, samtidig med at jeg atter laver et indkald. Når hunden så kommer, får den ros, ros og atter ros. På samme måde går jeg også op af linen og irettesætter hunden, hvis den forsøger at sætte efter en kat, hare e.lign., således at irettesættelsen sker, dér hvor forseelsen er sket og ikke først, når hunden kommer imod mig igen.

For det første så er der intet spor af heftig debat i mit første indlæg...hverken det jeg skrev 2. juli 2010 som det første på forum eller det første indlæg i denne tråd. Du er godt nok fintfølende, hvis du kan lade dig provokere af de indlæg. Selv hvis du tænker på det første indlæg, hvor du er involveret, kan jeg ikke få øje på nogen form for heftig debat. Er det virkelig så forkert af mig at give udtryk for min holdning til, hvor uansvarligt jeg synes det er, hvis man ikke overholder loven mht. at have fuld kontrol, når man vælger at gå med sin hund uden line? Helt ærlig kan jeg ikke se, hvori den heftige debat består! Du har travlt med at retfærdiggøre hanhundeejere, som nægter at tage ansvar for deres hanhundes overgreb på løbske tæver med henvisning til lovgivningen. Ifølge lovgivningen så skal hunde være under fuld kontrol hvis man vælger at gå med dem løse. Hvorfor kan den holdning jeg har så - når den til og med støttes af lovgivningen - være så forkert, at jeg ikke kan tillade mig at give udtryk for den? For det andet så forstår jeg ikke helt det der med at blive sur? Hvem er blevet sur og hvem er ikke? Dina, beskylder mig for at være knotten, samtidig med at hun i en yderst belærende skolefrøken-stil belærer mig om hvad man kan og ikke kan. Hvorfra hun har, at jeg skulle være knotten, aner jeg ikke. Så mon ikke mere det er hende - eller jer, hendes veninder - der er blevet knotne? Det tror jeg... og dit indlæg her bekræfter det da i fin stil. At du har tendens til at tillægge nye brugere negative ting er da i mine øjne en lidt kedelig tendens at have. Du kan da på ingen måde give mig eller andre nye brugere skyld for, at du besidder den kedelige tendens. Skylden ligger da ene og alene hos dig selv. Din sidste kommentar forstår jeg slet ikke...der modsiger du jo dig selv. At jeg er "ny" bruger gør jo netop, at jeg ikke bliver behandlet som alle andre brugere på forum. Du ville ikke blive sur hvis dine veninder kommenterede dine indlæg, men hvorimod du ville gå i totalt forsvarsposition, hvis det var mig eller en anden ny bruger. Er det at behandle folk ens? Dét har jeg godt nok svært ved at forstå. Jeg kan forstå, at man efter din og andres mening skal have skrevet en del "neutrale"/"holdningsløse" indlæg, før man kan indgå i debatterne på lige fod med andre. Eftersom jeg ikke kan finde noget på skrift omkring dette, så har jeg brug for svar på et par spørgsmål. Hvor mange indlæg drejer det sig om? Hvordan sikrer jeg mig at alle dem der deltager i en debat har læst mine første neutrale indlæg? Indlæg som jo kan være bredt ud på mange forkellige tråde. For mig virker det temmelig overskueligt at skulle holde styr på alle de mange brugere på dette store forum. Det store antal brugere, med mere eller mindre besynderlige brugernavne kombineret med min elendige evne til at huske navne, gør det i den grad svært for mig at huske, om jeg tidligere har indgået i en debat med dem. Det nemmeste ville da være for alle parter, at vi alle var tro mod vores egne meninger og holdninger og at vi stod ved dem, uanset om dem, vi debatterer med, er en "kendt" eller "ukendt". Jeg vil da virke rimeligt utroværdig, hvis jeg til dem jeg "kender" kan tillade mig at give udtryk for egne holdninger, men til dem jeg ikke kender, er nødt til at lade som om, jeg har en anden holdning for ikke at støde nogen. Undlader jeg at kommentere de indlæg jeg er uening i, så har jeg svært ved at se, hvordan folk skal lære mig og mine holdninger at kende...og så kommer jeg jo ligesom ikke videre, vel? I hvert fald ikke hvis jeg skal følge jeres regler (formodentlig selvskrevne??) om at være "kendt", inden jeg må deltage i debatterne på lige fod med andre.

Tak. :5up: Jeg kan godt nok heller ikke se det uhøflige i dit citat.

Når du nu gør dig den ulejlighed at lede efter indlæg, hvor jeg - efter din mening - taler uforskammet til andre så gør mig i det mindste den tjeneste at holde dig til sandheden. Det er faktisk ikke skide fedt at blive citeret for noget, som andre har skrevet!! Helt ærlig forstår jeg ikke, hvori det uhøflige består. Jeg indgå i en debat, hvor jeg fortæller, hvad jeg mener om nogle problematikker. Jeg bruger udtryk som "jeg mener", "jeg synes" osv. Jeg fortæller ikke andre folk, hvad de skal mene. Du skriver i et tidligere indlæg: Det ville da være trist, om vi blot altid hylede i kor: Uuuuuhh, det er ansvarsløst og ganske forkasteligt og puuuuuuh! Hvis du synes, det er trist hvis vi hyler i kor, hvorfor kan du så ikke acceptere, at jeg har en anden holdning end dig og andre af dette forums brugere? Nu du åbenbart mener at vide, hvordan man taler høfligt til andre folk, så undrer det mig da, at du kan skrive denne sætning: Gitta, sådan kan man altså ikke tale til andre mennesker . I mine øjne er det temmelig uhøfligt at begynde at belære voksne mennesker på den måde, som du gør. I min verden ville det være langt høfligere at skrive "Gitta, sådan synes jeg, ikke man kan tale til andre mennesker"....men ok sådan er vi jo så forskellige. Ikke alle er lige høflige! :hmm:Hvordan kan der være plads til alle, hvis man kun må være her, når man har samme holdning som dig og dine meningsfæller?

Jeg tror når det handler om "vold" eller aggresivitet så er der andre ting der gælder i lovgivningen, fordi det er andre love der bliver brudt(Samt selvfølgelig loven omkring ikke at have sin hund under kontrol osv) Det der med ikke at have hunden under kontrol - eller rettere ikke at have det - er jo ikke anderledes, blot fordi det er kaniner. En hund der invaderer en en fremmede have for at parre en løbsk tæve, er da under ingen omstændigheder under kontrol! En kanin kan for nogle hunde være lige så stor en fristelse. som en løbsk tæve er, så ærligtalt kan jeg heller ikke se, hvordan en tæveejer kan være mere skyldig, end en kaninejer kan. I mine øjne er hverken kaninejer eller tæveejer skyldig i nogen forseelse, men udelukkende den ejer der ikke gider eller magter at holde styr på sin hanhund!

Det er da trist, Dina, hvis du i denne tråd, er blevet knotten på andre brugere. Hvis du har det sådan hvorfor så overhoved deltage? Dette er et debat-forum og ydermere er tråden oprettet under emnet "Debat", så hvorfor skulle vi ikke kunne debattere og udveksle synspunkter, uden at du skal føle dig knotten på andre....det forstår jeg ikke!! Via debat og udveksling af synspunkter bliver vi alle klogere. Af og til ændrer man holdning til nogle ting ved at læse andres indlæg. Andre gange bliver man bekræftet i, at den holdning man selv har, er den rigtige for én selv. Var vi alle 100% enige, var der ingen debat.

Jeg er lidt i tvivl om, præcis hvad du spørger om. Spørger du om, om det er tæveejeren, der skal holdes ansvarlig, hvis den fremmede hund stikker af og kommer til skade efter at tæveejerens hanhund har skræmt den væk eller??

Jeg beder dig såmænd ikke gætte noget som helst. Hvis du gad læse, hvad jeg skriver og ikke hvad du tror. jeg skriver, så vil du forstå, at det ikke er DIG, jeg citerer for at kalde tæveejerne uansvarlig. Hvor læser du så det??

Men det er også en kendgerning at ikke alle de løse hunde, der færdes på gader og stræder, er lige venlige. Vi hører gentagne gange, om hunde der overfalder andre hunde..... også hunde der føres i snor. Alligevel har jeg endnu til gode, at høre folk udtale sig om, at man er uansvarlig, hvis man tager sin hund ud på offentlig vej på trods af, at der altid er en vis risiko for, at hunden bliver udsat for et angreb fra en anden hund. Jeg personligt har hørt om talrige hunde, der er blevet overfaldet af andre hunde på offentlig vej, men endnu kender jeg personligt ingen, der har fået sin løbske tæve parret af en fremmed hund i egen have. Risikoen for, at hunden - uanset køn og løbetid - bliver overfaldet på offentlig vej af anden hund, er langt større, end at en løbsk tæve bliver parret i egen have, men alligevel er det tæveejeren, der udråbes som uansvarlig, hvis han/hun ikke holder sin løbske tæve under konstant opsyn på egen indhegnet grund. Ja, jeg fatter ganske enkelt ikke den "logik"!!

Tja, du læser åbenbart ikke, hvad jeg skriver! Jeg har aldrig beskyldt dig for at kalde tæveejerne uansvarlige....hvor læser du det?

Og her er "vi" vel så hanhundeejerne, eftersom tæveejerne - med mindre de altså vil kaldes uansvarlige - skal bygge fort knox eller holde hundene under 100% opsyn i egen have under løbetiden? For "tænk nu hvis..."