Hop til indhold

Gitta

Members
  • Antal indlæg

    94
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Gitta

  1. Min fik også et ar, som var lidt lysere end resten af snuden.
  2. En af mine har også haft sådan en hudafskrabning. Det forsvandt efter nogen tid uden nogen former for behandling.
  3. Det dér har jeg så heller aldrig forstået. Hvis man har en hund, der er udfarende, når der kommer fremmede ind af lågen, så begriber jeg ikke, hvorfor man som hundeejer ikke træffer foranstaltninger, således at ingen risikerer at møde deres hund. Kan man som omdeler ikke nå frem til døren uden at risikere at møde en fremfarende hund, burde det være tilladt at postbudet smider en seddel i postkassen om, at et evt. maxibrev eller en pakke kan hentes på posthuset. Vil man ikke dele haven op, så hundene ikke kan nå frem til havelågen, så er der jo den mulighed, at man sætter en ringeklokke på lågen med en besked om at benytte denne, hvis man vil i kontakt med folk i huset.
  4. Hvordan vil du så sikre dig, at evt. afløsere, nyansatte osv. bliver udstyret med de rigtige godbidder? I mit tilfælde vil det ikke hjælpe noget at placere egne godbidder ved postkassen, da postbudet passerer hækken, bag hvilken hundene befinder sig, inden han/hun når frem til postkassen. Det er på deres vej forbi hækken, at de har præsteret at kyle godbidder ind i haven.
  5. Jamen tænk, så var der da noget vi kunne blive enige om!! Jeg giver også op, for at debattere med folk som dig, der enten ikke KAN læse og forstå eller ikke VIL læse og forstå, men udelukkende deltager for at hakke på og nedgøre andre, det er mit liv sgu for kort til! :damn:
  6. Jeg synes, det er rigtigt flot, at du "læser" noget, jeg aldrig har skrevet, såsom at jeg er frygtelig vred på postbuddet. Men det jeg rent faktisk har skrevet, det læser du ikke. Tidligere skrev jeg: "jeg ikke går ind for, at postbuddet....eller andre for den sags skyld....giver godbidder uden forudgående aftale." Det får du så på en eller anden besynderlig måde til, at jeg skriver at INGEN kan få lov at få godbidder. Hvad tror du jeg mener med udtrykket "uden forudgående aftale"? Hvorfor ikke spørge hundens ejer om lov, inden man fodre hunden? I min verden ville det være det mest høflige, uanset om hunden har allergi eller ej. Jeg har også skrevet, at jeg gav postbuddet strenge ordrer om, at min hund ikke måtte få godbidder pga. hendes allergi, men at jeg alligevel oplevede, at der blev kastet godbidder ind. Det har du åbenbart også valgt ikke at læse, siden du nu kan påstå, at det bare er så enkelt at sige til postbuddet, at hunden ikke må få godbidder. Som alle andre har postbuddet jo også fri, ferie og sygedage ind imellem, og derfor er der af og til afløsere på, så at tro, at man bare kan sige det til postbuddet, er altså ret naivt. Til dit spørgsmål om hvordan jeg ved, det er postbuddet og ikke naboens børn, der kaster godbidder ind, så ved jeg det fordi jeg HAR set, postbuddet gøre det. Det var den måde jeg opdagede på, at de var udstyret med godbidder. Efterfølgende talte jeg med postbuddet og bad ham om ikke at give min hund godbidder pga. allergi. Han lovede at lade være, men efterfølgende har jeg fundet godbidder i haven (de samme kedelige kiks som postbuddet var udstyret med). Om det er den faste omdeler, der har glemt aftalen, eller det er en afløser, der kaster godbidder over hækken, kan jeg jo ikke vide. Men uanset hvem af dem det er, så ved jeg jo at det vil kunne ske igen.
  7. For det første så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor det er du læser, at jeg er frygtelig vred på postbuddet. Jeg har såmænd blot givet udtryk for, at jeg ikke går ind for, at postbuddet....eller andre for den sags skyld....giver godbidder uden forudgående aftale. Mht. dit forslag med at lære "spyt ud", så er det da en helt fin idé. Jeg bruger selv "slip", men det går jo i bund og grund ud på det samme. Og "nej" har mine hunde såmænd også lært....tro det eller ej. Men idéen er jo kun brugbar, når man er i nærheden af hunden og ser, at den får en godbid eller samler noget op. Hvis min hund er alene i haven, når postbuddet kaster noget ind over hækken, så har jeg jo ikke en jordisk chance for at undgå, at den samler godbidden op og æder den.
  8. Fordi en hund kommer hen til dig, er det jo desværre ikke ensbetydende med, at den ikke har allergi.
  9. Hold dog ellers kæft!!! Fordi jeg ikke falder på halen over din idé, så opfatter du mig som sur og tvær. Du er dog det mest usympatiske menneske jeg længe har "mødt"! Trist at der findes den slags mennesker!
  10. Min hunde er ALTID lukket væk fra postbuddet! som jeg skrev så er postkassen ikke i nærheden af haven, hvor mine hunde befinder sig. Alligevel har jeg oplevet, at der er kastet godbidder ind over hækken. Det sker INDEN postbuddet når frem til postkassen. Derfor vil en seddel på postkassen ikke hjælpe noget som helst.
  11. Jeg synes i stedet, at vi som hundeejere har pligt til at sikre os, at postbuddet, eller andre der har behov for at nå frem til hoveddøren, kan gøre det uden fare for at møde en løs hund.
  12. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig, rigtig skidt idé, at postbude og avisomdelere giver hundene godbidder. Jeg har allerede haft én allergihund og lige pt. har jeg en 6 mdr gammel hvalp, som er på specialkost pga. mistanke om foderallergi. Den første allergihund havde jeg i den periode, hvor postbudet havde godbidder med rundt. Postbudet fik strenge ordrer om, at han IKKE måtte give min hund godbidder, alligevel hændte det i tide og utide, at jeg så en hundekiks flyve over hækken. Der var absolut INGEN farer for at postbuddet skulle blive bidt af min hund, da han slet ikke skulle i nærheden af haven for at lægge post i postkassen, så der var absolut ingen grund til, at han skulle give godbidder. Min hvalp, som nu er under mistanke for foderallergi, må kun få én slags foder. Begynder postbudet eller andre at give godbidder, vil det gøre det helt umuligt for os, at finde ud af, hvad det er han ikke kan tåle. Så NEJ, jeg er absolut ikke begejstret for ideen!
  13. Ikke er hundemenneske?? Jeg vil nu betegne mig selv som hundemenneske. Jeg holder enormt meget af hunde - især min egen. :blink: Jeg nyder det samvær og samspil, man kan have med en hund. Jeg nyder at træne med min hund. Alene i denne uge skal jeg tilbringe ca. 12 timer på træningspladser....derudover kommer al den træning, leg og hygge som jeg og min hund foretager os uden for træningsbanerne. Jeg tilbringer langt mere kvalitetstid sammen med min hund, end jeg gør med min familie. Men fordi jeg ikke gider lade mig overslikke af en klam hundetunge, der 30 sek. forinden er blevet brugt til at slikke i hundens egen røv, eller fordi jeg ikke gider lade mig hoppe på af andres hunde, så er jeg åbenbart ikke hundemenneske?!?:hmm:
  14. Hvad så hvis du ikke lige er i nærheden? Du er måske på toilettet; er ude og sætte en kande kaffe over osv. Skal dine gæster så bare finde sig i at få deres grænser overskredet, indtil du dukker op, og de kan bede dig om at stoppe din hund? Som jeg ser det, er problemet, hvis man ikke selv må irettesætte hunden, at i den tid der går fra hunden generer én eller overskrider ens grænse og til man har nået at kommunikere til ejeren, at han/hun skal stoppe sin hund og til hunden så vitterligt stopper, kan gå alt, alt for lang tid....kagen er allerede oversavlet; man har fået adskillige slik i hovedet; hunden har haft snuden solidt plantet i røven eller skridtet på én i alt, alt for lang tid; ens nye bluse er blevet plettet af hundesavl.... osv. osv.
  15. Jeg synes bestemt ikke det er ok at lade sin hund snuse fremmede mennesker hverken bagi eller i skridtet. Du skriver: "Min ydmyge holdning er, at hunde snuser alle (andre hunde, katte, mennesker) bagi. Fordi det er dér duften er stærkest. Og det skal de have lov til - med måde!" Prøv om vend den om og tænk på, hvordan vi mennesker normalt forholder os. Hos os er det jo IKKE normalt at andre snuser os hverken bagi eller i skridtet. For langt de fleste af os er det i den grad en overskridelse af vores grænser, hvis andre snuser eller berører os disse steder. Hvorfor er det hundene, der skal sætte dagsordenen? Hvorfor skal der ikke tænkes på, hvad der for os mennesker er normalt? Min holdning er den, at eftersom vi lever side om side med vores hunde, må vi forsøge at opdrage dem på en måde, så vi alle kan være her uden at vores grænser overskrides. Personligt gider jeg ikke komme i et hjem, hvor hundene får lov at overskride mine grænser på den måde, uden at enten ejeren bryder ind, eller jeg selv må have lov at sige fra.
  16. Vil du betegne en strand som et fritløbsområde?
  17. Forskellen er bare at den ene fratager en gruppe hundejere retten til at gå med deres hunde løse, hvilket de ifølge loven har ret til - vel at mærke den ikke-hjemmestrikkede lov.
  18. Øhh.....hvem snakkede om hjemmestrikket lov?:blink: Kan du henvise til det sted i loven, hvor der står, at en hundeejer SKAL enten indkalde eller sætte snor på hunden, hvis man ikke ønsker kontakt? Samtidig kunne du også lige henvise til det sted, hvor der står, at en hundeejer fraskriver sig retten til at bestemme over egen hund, i det øjeblik han/hun vælger at gå med den løs og ikke på plads.
  19. Du glemte vist noget.....nemlig "OG så længe du accepterer, at min hilselystne hund må tage kontakt til din". :blink:
  20. Læs dog for pokker hvad jeg skriver!!! Jeg skriver IKKE, at du eller andre SKAL kalde jeres hunde til jer. Jeres hunde må hjertens gerne løbe løse, bare de ikke kontakter min. Min har OGSÅ lov at løbe løs....i hvert fald ifølge loven, men desværre ikke ifølge dig og dine meningsfæller. Jeg forstår simpelthen ikke, at det kan være så svært at forstå, at jeg også gerne vil have muligheden for at gå med min hund løs. Gør jeg det fratager I mig retten til at bestemme over min egen hund.
  21. Jeg startede IKKE med at henvende mig til hende. Det var hende, der tog initiativ til at debattere med mig! Hendes oplæg til debat var: "Kalder du stadig min handlemåde egoistisk eller forstår du nu, hvad jeg mener?" Hvis du synes det er enerverende, så har du da lov at holde dig ude af tråden eller sætte mig på ignorer listen, så du ikke kan se, hvad jeg skriver. Det er forstået, men samtidig har hun søreme også skrevet, at hun uden forudgående aftale lader sin hund løbe hen og tage kontakt, når hun ser en hundeejer, der afslappet kommer slentrende med sin hund et stykke foran sig. Er det virkeligt så svært for dig at se, at hun med sin adfærd forhindrer ikke-hilseglade hundeejere i at nyde en afslappet tur på stranden med hunden løs? Hvilket vi ifølge loven har lige så meget ret til, som Dina har. Hun tvinger os til at kalde vores hunde på plads eller tage dem i snor, med mindre vi altså vil finde os i at blive generet af hendes hilselystne hund. Jeg forventer ikke, at andre skal kalde deres hunde på plads eller tage dem i snor, når de møder mig og min hund. Deres hunde kan for min skyld godt gå et stykke foran dem, bare de ikke tager kontakt til min. Men Dina forventer, at jeg tager min hund på plads eller i snor. Går den løs et lille stykke foran mig og passer sig selv, respekterer hun ikke min ret til selv at bestemme, om min hund skal hilse på hendes hund eller ej. Når nogen for egen vindings skyld forhindrer andre i at gøre brug af en ret, de har, så har jeg intet andet ord for det end egoisme!
  22. Der må jeg skuffe dig. Jeg kan skam godt gå afslappet med min hund, selv om der er andre hunde på stranden. Men straks jeg ser, at en af de andre hundeejere er af den egoistiske type, der lader sin hund løbe hen til andre hunde uden forudgående aftale, så bliver jeg tvunget til at afbryde min afslappede tur med min hund. Det er rent faktisk det jeg anker over.....at jeg ikke bare kan få lov at fortsætte min afslappede tur i fred og ro, uden fare for at blive påtvunget selskab af andres ligegyldige hunde. Jeg kan betro dig, at min gamle hund aldrig ved et uheld ville opsøge en anden hund i den tro, at hun måtte hilse.....hun HAVDE ikke lyst til at hilse. Men pga. folk med samme holdning som dig, var jeg tvunget til at kalde hende ind. Det er det jeg anker over....at en hund der enten har lært ikke at kontakte andre, eller ikke har lyst til at kontakte andre, ikke kan få lov at fortsætte deres tur i fred og ro uden fare for at blive påtvunget selskab af andres totalt ligegyldige hunde. En tilsyneladende utryg hundeejer?? Man behøver altså ikke være en utryg hundeejer for ikke at ønske selskab af andres hunde....i hvert fald ikke utryg i forhold til hunde. Men selvfølgelig kan man da godt blive utryg i forhold til andre hundeejere, nå de ser det som deres ret at lade deres hunde opsøge min. Jeg kræver ikke at alle i tide og utide skal kalde deres hunde til sig. Jeg kræver såmænd blot, at jeg kan få lov at gå i fred og ro med min egen hund uden at blive generet af andre hundeejere og deres hunde. De hunde der har lært ikke at kontakte andre hunde, uden de har fået lov, behøver jo ikke kaldes ind i tide og utide. Har din hund ikke lært det, er det da egoistisk af dig at kræve, at det er de ikke hilse-glade, der skal kalde deres hunde ind i tide og utide for ikke at blive påtvunget selskab af din.
  23. Jeg forstår hvad du mener. Det har jeg faktisk gjort hele tiden. Ja, jeg vil stadig kalde din handling egoistisk. Du afskærer nemlig mig og andre ikke-hilseglade for at at komme afslappet slentrende med vores hunde et stykke foran os. Du forventer, at jeg og andre ikke-hilseglade skal afbryde vores afslappede tur med vores hund for at sætte line på. Hvis du istedet gjorde dig til en vane at spørge, før du giver din hund lov at hilse, så kunne både du og jeg slentre afslappet videre med hver en løs hund. Med din handlemåde er der kun én, der kan få lov at slentre afslappet videre med en løs hund....nemlig dig selv. Dét er efter min mening enormt egoistisk.
  24. Så har du ikke set godt nok efter. Der er brugere der mener, at samme selvopfundne regler også gælder på stranden. En enkelt mener også, at det er ok, at hendes hund kontakter en løs hund på et fortov.
  25. Det skulle da godt nok være noget af et sammentræf, hvis hun efter 2½ års irettesættelse uden effekt pludselig fra den ene dag til den anden begynder at forholde sig passivt. Tja....men i mine øjne er det da ret egoistisk, at man ser en løs hund (som jo er andres ejendom) som én, der er til fri afbenyttelse. Loven giver mulighed for at gå med sin hund løs, hvis man har fuld kontrol. Men dér står ingen steder i loven, at man kun må gå med hunden løs, hvis man vil lade den hilse på alle andres hunde. Så når andre laver deres egne regler om, at deres hunde må kontakte alle løse hunde, så forhindrer de mig og andre ikke-hilseglade i at benytte os af samme mulighed, som den de selv benytter og som loven giver ret til.....nemlig at gå med hunden løs. Når man vælger at udvise en sådan adfærd på bekostning af andre, så er der da i den grad tale om egoisme. Hvis jeg på et tidspunkt igen skulle eje en utryg hund, ville jeg da klart foretrække at et sådant møde skulle foregå under kontrollerede former, hvor der er plads omkring os og hvor jeg kender hunden og ikke mindst ejeren. Hvis et sådant møde skal finde sted, er det efter min overbevisning vigtigt, at begge hundeejere er helt enige om, hvordan det skal foregår. Derfor har jeg ikke lyst til at lægge hund til en eller anden tilfældig hund og dennes ejer, da jeg hverken ved, om jeg kan stole på hunden eller ejeren. Og ærligtalt så er jeg bedøvende ligeglad med, om den anden hund går frustreret fra mødet. Det ville hundens egen ejer kunne forhindre, ved at holde sin hund for sig selv.
×
×
  • Tilføj...