Siri

Nej det ser altså ikke pænt ud! Jeg kigger ned i jorden, jeg går ikke lige! Jeg er bare rystende nervøs - det er vores første prøve nogensinde. Der er tilladt rigtig meget belønning mellem øvelserne. Helt frem til og med klasse 3. Og i eliten er det så helt slut! Jeg synes det er super dejligt at det er tilladt, da det gør det lidt lettere at være med med forskellige racer. Dog kunne det være fedt, hvis det blev faset ud lidt tidligere, så det ikke kommer som et chock, når man rammer eliten.

[video=youtube_share;KH90rSadqyU] Ellers så prøv at tage ud og se prøver - det er tit en kæmpe hjælp!

I det her tilfælde tænker jeg på jagt/byttedrift. Men drift kan jo være mange forskellge ting n

Haha Det er dælme sjovt!! Altså den helt store forskel er vel driften! Den skal man arbejde for ved tæppetissere og den er mere naturlig ved terriere... og drift er altså virkelig en fantastisk ting i træning!

Men måske er tæppetissere lettere ift. at træne fokus. Hvor terriere jo har drifter i mange andre retninger (eks. har mange stærk kønsdrift, hanhunde, og stærk jagtdrift).

Der er virkelig stor forskel på tæppetissere! Og det er altså ikke lutter lagkage at træne med dem. Jeg bruge et år!! På at lære Carla interesse for genstand og apport. Altså så den sad i skabet. Det samme med næseprøven – det tog evigheder! Og en meget god portion tålmodighed.

Det lyder sguda som et par skidegode gennembrud - fedt!! :5up:

De har ganske rigtigt gode forudsætninger for kontakt med fører, men de har altså ikke verdens bedste forudsætninger for at arbejde længe og koncentreret og med høj motivation og intensitet.

Ja, jamen jeg snakkede jo også svensk til Spot i starten, fordi han jo ligesom er svensker - og så har det bare hængt ved Kan virkelig godt forstå, at nogen synes jeg er lidt gak, når jeg står og råber "duuuugtig kille - var brä du är" :blink:

Og snakker svensk... I know, det er sært :blink: Jo bedre Spot gør det, jo mere svensk taler jeg! Don't ask me why!

I forhold til at belønne når hunden er passiv/aktiv, så har sådan en type som Spot rigelig "power" og energi, så her belønner jeg ofte for passivitet. Han har det godt med sig selv, når han er i bevægelse og for at han skal have det ligeså godt, når han er passiv, så belønner jeg meget for eks. at stå ved kegle, sidde i sit osv. Her bruger jeg verbal ros.

Joda Hvis jeg ellers kan forklare det ordentligt. Carla eksempelvis: Carla bliver glad af at løbe, det kører hende op i stress og det vil jeg gerne bruge i belønningen. Derfor belønner jeg som udgangspunkt altid for aktivitet. Det vil sige Carla kommer ind og laver en perfekt plads (i træningen), jeg siger belønningsmarkøren, og så løber vi lidt rundt og jeg giver hende belønningen (skind/godbid). Jeg belønner hende sjældent for at være passiv. På et tidspunkt begynder jeg at sige belønningssignalet (gerne for en helt simpel øvelse, som sit), så bygger jeg en lille dans/kropssprog på og herefter falder belønningen. Med Carla bøjer jeg mig lidt ned, siger nogle forskellige ting til hende (wow, hvor er du dygtig til det) og klapper i hænderne. Hele det her ritual (belønningsmarkør/frisignal+dans+belønning) gentager jeg ofte til træning. Det skaber en stor forventning i hunden og hele ritualet bliver en fest. I eliten kan jeg jo ikke tage belønninger med på banen, men ritualet, som der nu ligger en meget stor værdi i, det kan jeg tage med hvor jeg vil. Spot har to forskellige. Et der betyder: det gjorde du fantastisk, men nu skal vi videre til næste øvelse og du skal samle dig. Et der betyder: det gjorde du fantastisk - du må godt gå lidt amok På den måde bruger jeg også ritualet til at forberede næste øvelse med ham (Altså hvilken sindsstilstand han skal have i øvelsen). For mig giver belønningsritualer forventning og forventning giver spænding i hunden og attitude. Jeg gider ikke gå lydighed, agility eller noget andet med en hund, der har forkert attitude. Det er noget af det første jeg starter med, når hunden er hvalp og det er noget jeg vedligeholder i hele hundens karriere. En hund, der har korrekt attitude er både federe at arbejde med og federe at se på.

Det er ví sådan set enige om. Ingen hunde er ens - og heldigvis da. Men langt de fleste hunde kan trænes op til at holde forventningen om belønningen længe og ved hjælp af belønningsritualer kan man virkelig komme langt. Nu går jeg jo ikke kun med BC, men også med tæppetisser, så jeg kender en del til at arbejde med motivation hos en race, der ikke er født til at arbejde med fører. Hos Carla har jeg virkelig haft glæde af belønningsritualer.

Lyder som en super plan

Du skal indlære dæk og sit separat og sit har i og for sig intet at gøre med dæk. Med det mener jeg, at hunden skal kunne dække fra stående såvels om fra siddende. Du kan eventuelt starte med: dæk fra stående + sit fra stående. Hvis det virkelig kun er ved sofaen, at hunden vil sidde, så start der.

SElvfølgelig er hun da ikke for gammel Det er bare med at komme i gang! Ja, det er rigtigt at fællesdæk er ude - nu skal du, efter endt program, afdække hunden alene i 1 minut.

Og så laver jeg en del ritualer omkring belønningssituationer, som jeg kan tage med på konkurrencebanen. Ja, míne hunde synes at øvelserne er sjove, men jeg tror de færreste hunde kan bevare den samme attitude og motivation, hvis de aldrig bliver belønnet på banen (derfor ser man mange gå kold, når de kommer i eliteklassen). Så at opbygge belønningsritualer er noget jeg bruger rigtig meget tid på!

Nej de får altid belønning! Jeg bruger mig selv meget som belønning og så afstandsbelønning!

Jeg gør nøjagtigt det samme i lydigheden! Der findes altid en belønning bag teltet og den fiser han ud og henter, når han får lov efter endt program.

Dina: ikke nødvendigvis. I eliten kan prøven være sat sammen på alle mulige måder. To øvelser af gangen, fem af gangen osv. Til NM i december var prøven fordelt på fire gange over to dage.

Netop det jeg (tilsyneladende ikke ret godt) prøver at forklare. Altså jeg synes det er super fint at bruge hjælpemidler til indlæring, men jeg vil at slutresulatet er, at hunden udfører en given øvelse, fordi den ved præcis hvad øvelsen går ud på og elsker den. Og naturligvis får en belønning på et tidspunkt efterfølgende. Jeg ser mange gøre det samme med target. Target ligger altid udeunder træning, men naturligvis ikke til prøver. Ieg synes ikke det er helt fair overfor hunden at billedet ændrer sig fra træning til prøve.

Altså meget vil jeg gå med til for at belønne min hund... meeeen der er grænser! :blink:

Men det er netop min pointe! Har de virkelig lært at elske øvelsen, eller har de lært at løbe efter boldmaskinen? Det er det, jeg stiller spørgsmålstegn ved!

Men hunden får jo stadig en belønning efter endt spor! Forskellen for mig er, at man her bruger boldkanonen til at trække hunden frem gang på gang - og til konkurrencer er den der jo så ikke. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at hundene har tusind ting at spekulere over? Det er vel ikke helt specielt for en DcH konkurrence? En agility eller LP konkurrence kan også strække sig over en hel dag - alt afhængig af hvordan den tilrettelægges.

Haha - det er dælme smart :blink: De har da humor!