Siri

Du kender din hund bedst og at tage fysisk fat i hunden giver jo kun mening, hvis der er en reaktion (altså en positiv reaktion). Så hvis du ikke mener det virker, så lad endelig være! Tror det er en god start med impulskontrollen!

Kan man ikke have en sofa med til prøve? Det ville da slet ikke se mystisk ud :blink: Hvis du træner 3 dage ugentligt og med 3 træningspas à 10 minutter - så når du langt på kort tid!

Hvorfor belønner du for accelerationen? Jeg ville aldrig belønne for det, da hundens position jo er helt forkert.

Jamen jeg kan sgu godt blive sådan lidt "aaarh", når folk kommenterer på hvor fantastisk det er med alt det Carla kan, mens ingen nævner noget om Spot, der lige har gået et kanonprogram. Den der "det er jo en hyrdehund/border" - den er jeg altså ved at brække mig over. Langt de fleste, der når langt med deres hunde smider mange, mange timer i dem! Jeg træner 6 gange ugentligt med Spot - hver uge! Når jeg i perioder gør det samme med Carla, så går hun også fantastisk. Hun har selvfølgelig ikke samme præcision og tempo som en border, men gider man bare bruge lidt tid og være lidt struktureret, så kan de fleste altså være klar til konkurrencer på relativt kort tid! Nå, men hvornår melder du dig til din første rallyprøve...?

Jeg er fuldstændig enig med Sonja! Når så øvelsen er indlært og FVF er sikker, så ville jeg tænke meget over hvad jeg belønner. Hvis hunden sakker bagud, så belønner jeg aldrig - eller lokker. Så sætter jeg tværtimod farten op og belønner, når hunden indhenter mig (eller lidt efter, så der ikke dannes en træls kæde). Det kan hurtigt blive et mønster, at hunden sakker bagud og F. derefter gør alle mulige krumspring for at få H. til at følge med igen. Og derfor lærer hunden, at det kan betale sig at falde bagud.

Ja, det kan man også kalde det Jeg siger bare "forklarer reglerne" fordi det helt bogstaveligt er det jeg gør. Jeg kridter stregen op og forklarer hvor grænsen går. Og holder en fin lille tale...

Du skal være rolig, bestemt og kontrolleret. Og have godt fat i hende. Hold hende om munden, så hun ikke kan skrige, løft hende i pelsen, råb af hende - gør whatever der skal til for at bryde den adfærd! Det er ikke i orden og jeg ville hellere tage godt fat i hunden én gang end bøvle med problemer længe. Især fordi det er skidefarligt, hvis hunden nu slipper løs! Men jeg ville som absolut start træne impulskontrol i kontrollerede omgivelser, hvis det er så svært for hende og du ikke kan trænge igennem. For simpelthen at give hende en fair chance for at kunne styre sig selv.

Jo, men altså jeg tager fat i hunden, kigger den ind i øjnene, og så taler jeg i - i bogstaveligste forstand - et alvorsord med den. Hunden er naturligvis skideligeglad med hvad jeg siger, men mine hunde fanger i hvert tilfælde tonen og alvoren. Jeg er aldrig hysterisk eller frustreret, men kun alvorlig og kontrolleret. Eksempel på en monolog: "din lor** møgkøter! Det gør du aldrig, aldrig, aldrig mere - ellers får du livsvarig kødbenskarantæne, din rådne banan". :blink: Ved nogle hunde hjælper det at jeg hæver stemmen en anelse, ved andre at jeg faktisk sænker stemmen lidt. Men jeg råber aldrig og jeg er aldrig stresset eller frustreret! Jeg har måske fat i mine hunden på den måde én gang hvert 2. år - cirka.

Konkurrenceklog! Skidegodt ord Og det er netop det jeg mener!

Jeg har set flere i LP-ringen, der har klaret sig super fint!

Du godeste! Jeg får helt mundvand ved tanken (altså mundvand på den dårlige måde). Det kan jeg simpelthen ikke. Så skal jeg i hvert tilfælde ikke træne indenfor, for jeg kommer helt sikker til at kaste op :blink:

JEg ved godt at jeres fremadsendelse er noget helt andet. Den fremadsendelse vi laver er jo et felt og ikke en decideret fremadsendelse. Ift om hunden løber ud til figuranten, som ikke belønner, så er der vel indbygget en belønning i at finde og markere figuranten? Så det er vel ikke nødvendigvis kun belønning af selve figuranten, som tæller? Det er nu heller ikke fordi at en hund ikke kan klare sig uden belønning - det kan mine snildt! Men problemet som jeg ser det, er at man snyder hunden. Jeg mener det er fint at hjælpe hunden i indlæringsfasen, men jeg vil at min hund forstår øvelsen og forstår den adfærd jeg forlanger. Jeg vil ikke snyde den til at tilbyde adfærden gang på gang. Jeg ved godt, at det er svært at få en plads til de nordiske konkurrencer - det er virkelig en skam. Men jeg tager det som det kommer - før vi (læs:jeg) har styr på spor, så melder jeg i hvert tilfælde ikke til noget

MEn min pointe er, at der er altid en figurant. Det kan godt være at hunden skal igennem 15 udslag, men der er en figurant!

Og så ville jeg i øvrigt træne impulskontrol sådan generelt. Impulskontrol er i mine øjne i høj grad arveligt, men man kan ændre på tolerancetærsklerne igennem træning.

Jeg ville tage fat i hende og stille og roligt forklare hende hvordan tingene fungerer. Altså helt fysisk tage fat på hver side af hovedet, holde hende fast og bestemt, men roligt, forklare hende reglerne.

Jeg ville hente hunden i halsbåndet prompte! Så snart hunden begynder! Hente den og fjerne den fysisk. Gerne stille mig selv imellem hund og bil for at blokere den. Jeg ville nok også skælde ud, hvis jeg kunne trænge igennem.

Hvad gør man, hvis man har kogt lever til hunden? Tager man også det i munden?

Jeg tager virkelig hatten af for jer godbid-i-mund-folk! Ikke om jeg kunne - eller ville :blink: Pyha jeg er glad for at begge hunde er vant til fjernbelønning!

Det er bestemt ikke nemmere at kalde en hund ind end at lære den at løbe ud. Jo altså, hvis den bare skal løbe ind. MEn hvis den skal have hurtigt stå, hurtig dæk, hurtigt tempo, ens tempo og så i øvrigt alt indenfor 30 meter - så er det meget meget svært. Man snyder vel ikke hunden ved rundering - for den finder jo altid en figurant? Altså den ved at figuranten er der - bare ikke hvor. Man træner vel ikke rundering uden figurant? Jeg er ikke så bekymret for sporet - tror nok han skal få det lært rimelig hurtigt. Og bliver det ikke i år, så bliver det bare næste år i stedet! Jeg har bare brug for, at der er en der tager mig i hånden og siger: sådan her, Siri. Tror jeg er lidt sporretarderet!

Jeg mener at man snyder hunden, fordi den til konkurrencer ikke er der (Altså bolden). Det svarer lidt til, at jeg i indkald med stop og stå udelukkende laver stoppene til konkurrencer, men til træning laver indkald separat og stop separat (for at holde tempo oppe). Så får jeg et skideflot indkald med stop og stå - i 2 konkurrencer. Derefter har hunden regnet ud at det kommer når konteksten er konkurrence. Det samme tænker jeg med bolden. At bolden kommer kun til træning og aldrig til konkurrencer. Jo jeg vil super gerne gå nordisk til efteråret. Har styr på lydighedsdelen og tror jeg har styr på feltsøg (uden at jeg har fået nogen til at kigge på det), men jeg har virkelig svært ved at få startet spor op. Primært fordi jeg ikke aner en skid om det! Så det er et projekt i år.

Nu er det jo netop ikke på grund af manglende drift at jeg mener metoden er tvivlsom. Det pga. hundens evne til at danne kæder og forstå! Og hvorfor skulle en BC være mere tilbøjelig til at være bange for den? Mine hunde har mere end rigeligt drift og er meget meget tændte på genstand, bold m.m. Men jeg mener stadig kun at metoden er fin i indlæring, da man jo snyder hunden! Jeg mener altid at man skal være fair i træningen og jeg synes ikke det er fair at snyde hunden!

Jeg startede jo med at have hunde bare for at have hund. Men da både Carla og jeg havde flair for træningen, så greb det hurtigt om sig. En coton er bestemt ikke en alm. race i LP3 - jeg ser i hvert tilfælde sjældent andre Vi går også rally, men det er mest bare for sjov. Kan ikke helt tage det alvorligt, fordi det er så nemt for en lydighedshund (indtil championklassen). Jeg stiller nøjagtig ligeså høje krav til hende som til Spot. Når jeg træner noget, så gør jeg det målrettet og seriøst - og stiller meget høje krav til hunden. Det tager hverken glæden eller pippet fra hende, men får hende bare til at klø på! Fremover skal jeg klart altid have tæppetisser, men jeg har i dag primært hunde for at kunne træne med dem. Det vil sige at jeg vil have hunde, der har en række forudsætninger for at træne. For det er det jeg synes er fedt vd at have hund. Jeg kan altså indimellem godt blive lidt træt af det der: "iiih hvor flot at du kan det med sådan en race" og "neej, tænk at hun kan apportere". Du godeste altså - det er jo en selskabshund med fremragende evner for samarbejde med fører. Hvis du nu bare overvejede at lave noget med din hund, så ville der nok også ske noget

Den var bare aldrig gået med en border! 2 gange og så have den gennemskuet det! Jeg er generelt ikke fan af at man "snyder" sin hund på den måde og er sikker på, at det i langt de fleste tilfælde ikke kan betale sig.

Min tanke er, at den kloge hun ret hurtigt lærer at der aldrig er en bold gemt, når det er til konkurrencer. Det ville min hurtigt regne ud. Så kan det ses på tempo eller ivrighed. Jeg vil have at for mine hunde (altså i andre øvelser - vi træner jo ikke det her), der bliver hjælpen faset ud, så hunden løber fordi den VED hvad den skal og ikke fordi den trækkes af noget der måske/måske ikke er der. Den kender simpelthen øvelsen og ved hvilken adfærd jeg beder om. Jeg tænker at boldkanon er super til indlæring, men at på et tidpsunkt skal hjælpen også fases ud. Men altså - jeg ved jo virkelig intet om øvelsen er sporten. Jeg tænker bare ud fra min egne træningsfilosofi

Mn hvis man nu går til tilpas mange konkurrencer, risikerer man så ikke at hunden hurtigt regner ud, at bolden ikke kommer til konkurrencer?