Siri

Skulle din hund nærme sig hegnet, så sørg for at holde dig væk og holde din mund. Så du ikke bliver associeret med stødet. Det ville naturligvis være fedt hvis man kunne undgå det, men når man har heste og hyrder får, så er det ret umuligt...

Arh - det må sgu være noget højt hegn I har hos jer.. for min tæppetisser har nu fået et ordentligt rap. Nu var hun så også så intelligent at hun satte snuden på...:stupid:

Jeg har aldrig oplevet at hunden kunne høre eller fornemme strømmen. Tilgengæld behøver de kun et enkelt stød - det husker de nemlig i laaaaang tid - tro mig! Alle mine har fået stød og går pænt under hegnet nu.

Det er blandt andet de østeuropæiske hyrdehunde, en del spidshunde som eks. akitaer og en del terriere. Typisk vil jeg tænke, at det er racer der ikke er avlet til at fungere i flok. Det er eks. hverken en Kaukasier eller en Akita. Begge racer har en stor radius af forsvar og er avlet til at arbejde alene eller i par.

Jeg tror det er de færreste der vil få problemer med tempo i udløb. Det er vel også et spørgsmål om hvordan man stopper sin hund og om den er vant til at blive korrigeret i træningen. For jeg stopper tit mine hunde, hvis det ikke er godt nok, der ikke er tempo nok eller de ikke reagerer hurtigt nok. Så får de en chance mere og det er altid tydeligt at de lige giver lidt ekstra, når de får en ny chance. Altså sådan lidt: Det andet var ikke godt nok, så nu gør jeg mig lige ekstra umage."

Jamen jeg ville såmænd bare råbe "nej" - så sætter de bremserne i og jeg ville derefter samle apporten op og starte forfra. Men altså mine hunde har også virkelig høj motivation for apport og jeg vedligeholder den konstant ved apportlege - så på den måde er mine forudsætninger gode i forvejen. Derfor er det nok lettere at bremse hunden flere gange uden at den mister motivation. For Carla er det eks. en belønning i sig selv at hente og aflevere apporten.

Hvilket igen kan hænge sammen med en øget maskulinisering, som sker i racen, pga. avl på maskuline kønspræg (og dermed højt testosteronindhold).

Ift. om der ligger ligeså mange ting bag, som der gør med en usikker hund, så er min umiddelbare tanke: nej. Det tror jeg ikke der gør, fordi egetkønsagression netop ikke er usikkerhed. Usikkerhed er ofte baseret på tidligere hændelser, der har lagret sig som en slags spor i hjernen. Egetkønsagression er derimod (i min optik) baseret på hormonindhold eller genetisk prædisponering.

Det er en rigtig spændende diskussion!! For at starte et sted: egetkønsagression ER arveligt og kan fremavles. Egetkønsagression er nemlig tæt forbundet med hormonindholdet og et højt/lavt hormonindhold er arveligt. Det er videnskabelig bevist - ikke bare en tom påstand. Det kommer nok også meget an på hvad man betegner som egetkønsagression. En hund, der er egetkønsagressiv, er i mine øjne ikke usikker - eller rettere sagt, den kan være usikker, men agressionen stammer ikke fra usikkerhed eller dårlige oplevelser - den stammer fra racenes prædisponerede adfærd eller hormonindholdet.

Der er bestemt heller ingen, der siger at det jeg skriver er rigtigt! Du kan have mindst ligeså meget ret som mig Umiddelbart tænker jeg bare at udløbet - for mine hunde i hvert tilfælde - er en stor belønning. Især da de jo netop er i jagtfunktionen. Det er vel også derfor man ser nogle hunde lave "musefangerhop" på apporten?

Jeg tænker stik modsat. Jeg tænker netop at såfremt din hund bruger sin jagtfunktion i denne øvelse - og det gør de fleste hunde immervæk (selv min tæppetisser), så er det primært indløb man skal være påpasselig med - ikke udløb. Jeg vil aldrig lade min hund knalapportere. Udløb er jo på sin vis belønning i sig selv.

Det kommer vist helt an på hvad en knaldapportering er for dig? For mig er en knaldapportering først en knaldapportering, hvis jeg forinden kastet har sat min hund plads. Hvis min hund knaldapporterer, så råber jeg vældig højt! Jeg accepterer aldrig en knalapportering og afbryder altid øvelsen inden hunden samler apporten op og derved får belønningen. Nøjagtig ligesom jeg gør, hvis min hund går i forkert retning under dirrigeringsapport. Det skal lige siges at begge mine hunde har fået leget apporten ind og har meget høj motivation for apport.

Jeg er også ret irriteret på Åsa over at hun poster billeder af ham på FB - han er bare SÅ skøn, at det ikke er til at holde ud:lun: Lige min type hund! Og så en minicash i hanhundeform - det kan da kun blive godt!

Til TS: Han er ikke bindegal. Det hunden som regel sjældent - det er vist mere os førere der er lidt tossede;-) Du skal træne din hund i indkald og du skal sørge for at han hverken får lov til at hilse på mennesker eller andre hunde, før han har fået en kommando. Evt.kan du bruge fri. Træn i at gå ved siden af andre hunde og mennesker og beløn for al kontakt til dig. Og sørg for at have din hund i snor, så længe du ikke har kontrol over ham. For hver gang han får lov til at løbe hen til mennesker og hunde, så bliver han belønnet - enten med kontakt eller socialt samvær. Så adfærden bliver forstærket.

Jo! Det kan man da sagtens. Det er almen pli at man kan styre sin hund og spørger inden den hilser på andres - også i hundeskov. Og naturligvis kan man altid kalde sin hund til sig - også i hundeskov, for ellers slipper man den vel aldrig?

Tak - jeg har virkelig også brug for medlidenhed! :blink: Ej, jamen især ham Cody (den med den smalle blis) ser helt fantastisk ud!

Jeg kan slet ikke se problemet med 10 timer alene et par gange om ugen. Hvis du bruger tiden og energien i ham resten af tiden, så tror jeg slet ikke det er noget problem. Især når han har adgang til løbegård, ser jeg det overhovedet ikke som et problem. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at den hund ville få det som blommen i et æg hos dig!

Nu stopper I altså!! Jeg kan ikke tåle at se flere billeder af de hvalpe. Især ikke Cody - han ser simpelthen fantastisk ud! Jeg kan slet ikke stå for ham. Jeg bliver snart slidt op af hvalpeskrukhed!

Jeg skal nok lige filme det en dag inden længe, så du kan se det. Det er en rigtig sjov leg, der både giver tempo og motivation.

Carla er blevet en meget gladere og yngre hund efter sterilisering. Det er lidt som om der er nogen, der har løftet en byrde af hendes skuldre. Hun leger mere, er endnu mere fokuseret under træning og virker langt mere hvalpet i sin adfærd. Jeg har sagt mindst 100 gange at det bedste jeg har gjort for hende, var at sterilisere hende. BTW: grunden til at jeg fik hende steriliseret, var at jeg fik et kuld hvalpe på hende hvoraf en måtte aflives 4 uger gammel pga. arvelig neurologisk lidelse. Der var ingen adfærdsmæssige årsager til sterilisering.

Med dirrigeret shaping mener jeg shaping med lidt hjælp. Altså at du guider hunden ved at vise den hvor den skal hen og så lader det op til hunden at regne resten ud. Det kræver naturligvis at man har en hund, der er vant til at tage initiativ. Feltet kan købes uden kegler, hvis du har dine egne – faktisk tror jeg ikke man kan købe det med kegler. Men husk altid at træne med keglerne på, så din hund får det korrekte billede af feltet.

Der er ligesom to varianter som jeg vil anbefale. Den ene er dirrigeret shaping og den anden er med target. Jeg bruger en blanding af de to. Dirrigeret shaping går du ud og klapper lidt i feltet - få Evt. en anden til at holde hende imens. Derefter sender du hende fremad og så snart hun kommer derud (hvilket hun gør – for hun er jo nysgerrig over hvad du lavede derude) så roser du hende til skyerne. Ved target der betinger du hende på en target af en eller anden form – lægger den i feltet og sender fremad mod den. Det er min erfaring at hunden hurtigt bliver ret afhængig af target og jeg synes derfor det er vigtigt meget hurtigt at fjerne den igen. Eks. 2 gange med target – 1 gang uden osv. Gør dig klart fra starten hvordan du gerne vil have dit felt ser ud – hvor skal din hun stå. Og beløn kun for rigtig position. Jeg foretrækker at hunden står tæt på baglinjen. Hvis man deler feltet ind i 6 felter vil jeg have min hund i det bageste felt i midten – hvis det giver mening. Husk at beløn i feltet – og ikke kald hunden ind til belønning. Det er feltet der skal være det sjove!

Sikken en god tråd Lige mig! Jeg træner klasse 3 med Carla og klasse 1+2+3+E med Otto - vi starter dog vores første klasse 1 i maj, regner jeg med Lige nu bøvler jeg med Carlas indkald med stå (stoppet er for langt) og Ottos afleveringsmomenter især ift. næseprøve. Der er både tyg og manglende tempo. Ift felttræning - har du så lært ham at løbe til kegle? Hvis ikke, så kan du hurtigt lære ham det og så kan du nemlig lave en super sjov leg. Løbeleg imellem kegle og felt. Så du sender til kegle - sender til felt - sender til kegle - sender til felt osv. Når du synes han løber flot og med høj intensistet kan du give en bold eller anden genstand. Det er en skidesjov leg, der virkelig giver høj motivation for feltet. Og jeg synes det er med til at trække hunden bagud mod feltet. Hvordan vil du gerne have at dit felt ser ud - altså sådan helt til slut. Hvor skal han stå?

Jeg tror ikke du kan undgå at din hund skifter personlighed i en eller anden grad. Den hormonelle balance har jo stor påvirkning på en hunds adfærd og personlighed, så der sker formodentlig ændringer. Men så længe din hund ikke er nervøs og bange - så ville jeg ikke være bekymret.

Det er klart min erfaring at noget legetøj er et umiddelbart hit og noget legetøj får værdi igennem leg. Altså at noget legetøj først er sjovt, når det er brugt i samspil med hunden.