Hop til indhold

Barbara Wx

Members
  • Antal indlæg

    11
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Lokation
    Frederiksberg
  • Job
    selvstændig
  • Hundenavn
    Coco
  • Køn
    Kvinde

Barbara Wx's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Hej vi skal snart flyve, hun kommer til at være i en boks... hun har været på flyvetur før, fordi hun kom fra Thailand (adopteret gadehund), men jeg vil gerne være på den sikre side og har hende så afslappet som muligt. Har i gode erfaringer med noget? Tak på forhånd!
  2. Tak Lucky Luna. Tak for dine opmuntrende ord. Ja, jeg er en lille smule afhængig af min mænd, i hvert fald med det praktiske i hverdagen, da vi plejer at dele opgaverne ret fair mellem os. Og ja, du har ret, hvis man kommer fra et andet land, så kan man godt har det lidt svært med at opbygge et nyt netværk. Man har fundet nogle venner, men i min tilfælde arbejder de meget eller har småbørn, eller rejser meget... jeg har en kæmpestor familie i Østrig, du kan tro, jeg savner det netværk nogle gange, jeg har derhjemme. Men jeg elsker Danmark også...! God idé med training!! Det har jeg ikke tænkt på. Indtil nu har vi privat training, men det kunne være en sjov sted at begynde.
  3. Tak, hvor er det godt, man ikke står alene med sine følelser . Ja, jeg tror, man skal bare sig til sig selv, at man gøre det hele så godt, man kan. Punktum. Og ikke finde på, hvad man kunne gøre bedre. Det er det, der giver søvnløse natte efterhånden. Gør min bedste. Gode kødben udgør underværker, har jeg allerede lagt mærk til, haha... Tak for dit svar
  4. Tak Therese, du har fuldstændigt ret. Jeg er allerede i gang med at tilpasse mig den nye situation, selvom jeg selv var vildt overvældet de første uger. Men det kommer. Det er en god idé med at strukturere ugerne lidt mere, så at man godt kan regne ud, hvad der sker hvornår. Tak for inputtet...
  5. Tak Niels, hvor er det skønt at blive hilst så venligt herinde. Tak for det og tak for de opmuntrende ord. Jeg prøver at tage mig af en "udfordring" af gangen . Det skal jeg gøre: finde en dejlig pige eller mormor, der gerne vil hjælpe.
  6. Ja, Hofferne, tak for din optimisme . Jeg føler mig allerede en smule mere modig nu. Tak for inputtet.
  7. Hej Ninjamor ("Ninjamor" er fantastisk ) - tusind tak for dine venlige ord, de hjælper og varmer meget. Ja, vi er allesammen forskellige og nogle håndterer stress bare bedre end andre. Jeg kender godt mine egne grænser og prøver derfor at minimere stress så meget som muligt. Og det er altid nyt og udfordrende, når ens liv pludselig er fuldstændigt forandret, om det nu er et barn, der kommer til verden, eller en dyr. Jeg føler mig en lille smule mere modig nu, efter jeg har læst dine ord, og også andres ord. Jeg har lyst til at give ham den ferie, som han har ønsket sig i mange år. Tak igen!
  8. Desværre ingen have. Lejlighed... men jeg skal nok prøve at finde nogen, der kan gå og passe hende ind imellem.
  9. Hej PBC, tak for inputtet. Det er vist det. Min kæreste mener, at man også kan finde hundepassere som godt vil hjælpe fordi de elsker hunde (aka uden betaling) - der det realistisk? Det er i hvert fald vigtigt at finde nogen, man har en god mavefornemmelse med at give sin hund til.
  10. Tak skal du have . Ja, det har jeg også tænkt på. Jeg kan en siverforældre der kan hjælpe. Min familie er jo langt væk og svigerfaren bor også for langt væk. Hvis man kan opbygge en slags netværk, er det sikkert godt. Hvor finder man bedst sådan en hundepasser? Jeg har lige fundet en facebook gruppe, men har ingen erfaringer, om det er noget man kan stole på. Du har jo ret, man vil jo ikke tage noget der er vigtigt fra nogen, man holder af. Det er jo ikke det. Jeg synes bare, at 4 uger er lidt lange. Sidste vinter havde vi en tilfælde af hvor mig OG min datter var alvorlig syge. Sådan noget er ikke så nemt, hvis man er alene. Men jeg håber da, at det ikke kommer til at ske igen. Tusind tak for dine input.
  11. Hej, jeg har aldrig skrevet her før og jeg håber, at jeg bliver modtaget positivt... mit dansk er langtfra perfekt, fordi jeg er Østriger (som har boet i DK i 7 år), bare så i ved . Jeg / vi er nye og førstegangs hundeejer siden 22. September. Vi har i vores ferie sidste vinter (januar) selv fundet og reddet en hundehvalp i Thailand (det var faktisk mig, jeg havde ikke den store støtte dengang). En lang historie, men til sidst kom den lille hundepige til et fantastisk sted, der er en slags velgørenhedsorganisation for gadehunde og -katte (Lanta Animal Welfare). Min kæreste spurgte mig pludselig om vi ikke skulle adoptere hende, og efter lange natte med mange tanker sagde vi ok til det. Nu kom hun ret forsinket efter mange måneders karantæne slutningen i september. Der har været ret overvældende for mig som førstegangs hundeejer, men det går bedre og bedre. Vi er lidt udfordret i hverdagen, da vi begge to er selvstændige og vi ikke rigtig har rutiner. Gudskelov havde jeg nu en periode med meget lidt arbejde, så jeg kunne tage mig af det nye familiemedlem. Vi har desuden en datter på 6. Jeg har nu søvnløse natte igen, fordi min kæreste har planlægt en rejse i 8 år med hans bedste ven i januar. De vil langt væk og de vil rejse i 4 uger. Det var planlægt langt før der var mig og barnet og det er vigtigt for ham. Jeg kan også godt lide hans ven, det er ikke det. Men jeg har store bekymringer, at det bliver for meget for mig. Han er ikke særlig åbent for kompromis. Og jeg ved ikke, om jeg overreagerer, men jeg føler som om det er lidt ekstremt, at lade mig være alene med barn og hund (vi har en svigermor tæt på, men ingen andre familiemedlemmer) i så lang tid. Jeg kommer vist til at takke nej til nogle jobs, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue og gør det hele. Som husmor kan man muligvis gør det hele alene, men at få en 6årig barn til at gå tur 2 gange om dagen i det iskulde vejr... Og hvad hvis nu der er sygdom, så kan jeg ikke tage mig af barn og hund... eller hvis jeg selv bliver syg. Min sorg er også, at der er noget med min familie i Østrig og jeg ikke kan komme afsted. Mange tanker og bekymringer. Hvad vil jeg nu med min post? Jeg ved ikke rigtig, om jeg overreagerer, når jeg siger "nej, ikke 4 uger" eller om jeg har rettighed til det. Jeg føler bare, at jeg har det næsten fysisk dårligt, fordi tanken stresser mig helt vildt. Og det er ikke den eneste udfordring vi har vedrørende vores hund :-(. Måske har nogen af jer en input, det ville være meget interessant for mig at vide hvad andre synes om det.
×
×
  • Tilføj...