Jeg vil gå meget langt for min hund!
Og kan kun give andre ret i, at hvis jeg kan symptom behandle min hund, så vil jeg gøre dette fremfor en aflivning. Ligeså længe hunden har levegejsten, så vil jeg ofre alt, hvad jeg kan for at hjælpe hende. Og ja det er nok mere, end hvad andre ville, men for mig er "det ikke bare en hund", hun er min følgesvend og min baby.
Da Hayly blev syg, blev alle sejl sat til, og det endte med at koste mig omkring 40.000kr på 6 mdr. Rigtig mange penge, men havde hun overlevet, så havde det været de bedste penge nogensinde givet ud. Hun døde desværre pga hun ikke kunne tåle noget medicin. Men havde hun kunne tåle det, så ville hun højst sandsynlig kunne leve mange gode år endnu - og denne mulighed ville jeg gerne give hende (og mig selv).
Min hund skal selvfølgelig ikke holdes kunstigt i live, hvis det betyder væsentligt forringelse af livskvaliteten, men omvendt så kunne jeg heller aldrig drømme om at aflive min hund, hvis jeg kan afhjælpe problemet ved daglig medicinering.
Man kunne nemt se på Hayly, om hun klar til at kæmpe videre, eller om hun havde fået nok. Hun var hele vejen igennem i den grad klar til at fighte - på nær det sidste døgn, der var lyset helt slukket i hendes øjne, og det blev jo så desværre også hendes endestation på denne jord.
Jeg har dog aldrig fortrudt de mange tiltag, vi gjorde for hende - uanset hvad det kostede os. For havde jeg ikke prøvet, så ville jeg idag sidde med dårlig samvittighed over, at jeg ikke gav hende en chance.