Tullemus
-
Antal indlæg
6.107 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Tullemus
-
-
Ved godt at nogle giver deres hunde vindruer, men vindruer er giftige for hunde.
Rosiner er jo også tørrede vindruer.
-
Se sådan på det, hunden har da hygget sig
-
Men den sammenligning er jo præcis samme problematik - aktiv dødshjælp. Og det er da lige så forfærdeligt for de mennesker, som ligger der og har smerter og ikke kan en skid, at de er tvunget til at være holdt i live. Så jeg forstår overhovedet ikke din pointe, det er jo det samme
. Mormoren ville hellere dø - og det ville hunden også. Same thing.Den eneste forskel er, at man har lov til at bestemme, om hunden skal dø, det har man ikke med et menneske. Så der må man finde sig i, at de skal ligge og lide. Men det behøver man ikke med hunden, og det er en god ting. Den dame tænkte kun på sig selv, det har ikke noget med menneskeliggørelse af hunden at gøre. Det har bare at gøre med, at hun ikke tænker på, hvad der ville være bedre for andre end hende selv. At hun så kan holde ud konstant at se sin hund lide, og ligefrem åbenbart synes, at hun får noget glæde ud af det, det må man jo undre sig over.
Jamen det er jo her menneskeliggørelsen af hunden kommer ind i billedet. At nogle vælger ikke at aflive deres dyr lige meget hvor syge de er, fordi de sammenligner dem med mennesker og mennesker lader man leve ligemeget hvor syge de er. Det er det der er min pointe.
Om der forholder sig sådan i det tilfælde, du har beskrevet, ved jeg jo ikke noget om, det var bare en anden indgangsvinkel til problematikken.
Så jeg ved ikke hvad det er du ikke forstå, for jeg er enig i det du har skrevet om at det er synd for hunden.
-
HELT ENIG.
En dag på dyreklinikken, der kom en dame med sin hund ind, en gammel blandingstæve på 16 år. Hun var i følge damen "blevet voldtaget" af en hund, der havde gravet sig ind i deres have og var sprunget på hende. Så damen ville gerne have, at hun fik en abortsprøjte. Også selvom hun ikke var i løbetid.
Hun gik, så man kunne se, at hun havde smerter i benene og havde svært ved at stå på dem. Da vi prøvede at nusse hende på kroppen, kunne vi konstatere, at hun var fyldt med store knuder under huden, som højst sandsynligt var kræft. Hendes tænder var så dårlige, at hun havde sår oppe om snuden fra forrådnelse helt op gennem ganen og huden. Hun manglede også væske, så vi fik lov til at lægge hende i væskedrop mens sprøjten skulle virke. Men anden behandling ville damen ikke høre tale om.
Hunden lå bare helt udmattet og stønnede og pev ind imellem, mens vi havde hende på klinikken og hun fik taget droppet ind.
:megaked:Det var tydeligt, at hun led - og at det ikke havde ret meget at gøre med, hvorvidt en hanhund var hoppet på hende. Ikke at det var en fed ting oveni, men altså.
Dyrlægen havde talt med damen et par gange om, hvorvidt hun skulle have fred, fordi hun havde det så skidt efterhånden. Men damen "kunne ikke undvære sin elskede hund". Så hun havde besluttet sig for at beholde hende, så længe hun kunne leve.
Jeg blev simpelthen så vred og ked af det. Det var forfærdeligt at se den stakkels hund lide på den måde. Hvert åndedræt gjorde ondt.
Dyrlægen var også trist over at hun skulle lide. Men hvad kunne hun gøre? Damen ville ikke høre, og en dyrlæge har jo ikke autorisation til at aflive et dyr, som lider, når ejeren ikke er med på den.
Det eneste, jeg kunne tænke var, hvor egoistisk den dame er. Hun elsker sgu da ikke sin hund, når hun kan lade den lide sådan, bare fordi den ikke selv er i stand til at dø hurtigt nok. Hun elsker da vist mest bare sig selv og er kun interesseret i sit eget behov for at have sin hund. :damn:
Jeg ville aldrig, aldrig, aldrig lade Charlie lide på den måde. Når han en dag bliver gammel, så vil jeg selvfølgelig passe og pleje og forkæle ham som han har brug for, ligesom jeg gør i dag, men med de aldershensyn, der nu monne være. Men hvis han decideret har smerter hele tiden - så skal han ikke bare tvinges til at leve med det. Det er ikke et værdigt hundeliv.
Så uanset, hvor meget jeg vil savne ham, hvor knust jeg vil være over at miste ham og hvor tung og led en beslutning, det bliver, så vil det da gøre meget mere ondt at se ham lide, så det kunne jeg aldrig. Så han får da fred, når tiden er til det. Jeg håber, det varer mange år. Men man har ingen garantier for, hvor langt et liv nogen af os får, så det vigtige er da bare, at det er et anstændigt og værdigt liv, som kan nydes, mens det står på.
Det var godt nok en horribel historie.
Men det handler vel nok også om i hvor høj grad vi mennesker, menneskeliggøre vores dyr.
Og det tror jeg mange dyre ejere har en tendens til, mere eller mindre.
For den gamle dame, var hendes hund hendes "barn".
Tror mange gange, at nogle mennesker sidestiller et hundeliv med et menneskeliv,for man går jo heller ikke hen og afliver ens gamle mormor, selv om hun ligger dødsyg af kræft og egentlig bare vil have fred, og det måske var det bedste for hende.
Det er måske lidt firkantet sat op, men jeg tror mange gange det forholder sig sådan.
Og ingen tvivl om hvad der havde været bedst for denne gamle hund.
-
Jeg har også rigtige, massive fyrretræsgulve. Ordentligt træ til gulvbrædder er altså ikke blødt som smør. Men nåja, det er nok forskellen på gulvbrædder fra dengang, man brugte kernetræ til gulve og vinduer, som er meget stærkere, hårdere og bedre og så mange typer gulvbrædder nu, som ofte er noget billigt lortetræ. Også selvom det er finere end "klik-sammen-halløj".
Men det må da være surt at have fået lagt så sarte gulve. Hvis de ligefrem kan blive ødelagt af en hund, som går på dem, ja, så må de godt nok hurtigt blive grimme af generelt brug. Så kan man jo heller ikke stille en stol, tabe en bog eller lægge et tungt tæppe på dem uden at de får mærker.
Må også hellere lige skære ud i pap, at gulvet jo ikke bliver ødelagt af at hundene går på det, men at jeg godt kan se ridser efter deres klør. Det er altså ikke poteaftryk de sætter.
Det er et blødt materiale, men ikke så blødt som smør.
Og det kan også sagtens holde til møbler .
Det har ikke noget at gøre med at det er finere end "klik sammen gulve" ,sådan ser jeg slet ikke på det og det var skam ikke for at fornærme folk, der har disse gulve.
Har bare erfaring med fra andre steder, at hundene kan have svært ved at stå fast på nogle af disse gulve, fordi de er meget glatte.
-
Jeg har også rigtige, massive fyrretræsgulve. Ordentligt træ til gulvbrædder er altså ikke blødt som smør. Men nåja, det er nok forskellen på gulvbrædder fra dengang, man brugte kernetræ til gulve og vinduer, som er meget stærkere, hårdere og bedre og så mange typer gulvbrædder nu, som ofte er noget billigt lortetræ. Også selvom det er finere end "klik-sammen-halløj".
Men det må da være surt at have fået lagt så sarte gulve. Hvis de ligefrem kan blive ødelagt af en hund, som går på dem, ja, så må de godt nok hurtigt blive grimme af generelt brug. Så kan man jo heller ikke stille en stol, tabe en bog eller lægge et tungt tæppe på dem uden at de får mærker.
Vi har skam også kernetræ til gulve i vores gamle afdeling af huset. Og det bære også præg af generelt slid, både fra mennesker og dyr , så hvis du har et kernetræs gulv der ser ud som nyt, efter så mange år, så er du nok en af de få.
Med hensyn til vores nye gulve, så skrev jeg vist ikke lige noget om at mine hunde ikke måtte komme der, vel?
Jeg kan ihvertfald ikke få øje på det nogen steder.
Desuden er det ikke noget billigt lortegulv, men hvis du får afløb for nogle aggressioner, ved at kalde dem det , så er det fint med mig .
-
Jeg tror at oplevelser både positive og negative oplevelser sætter deres præg på vores hunde og det nok også mere end vi aner.
Din hund virker desvære til at være meget angst og når vi reagere panisk, så ryger det lige ned i hunden. Jo mere rolig du optræder jo bedre vil det være for din hund. Ved godt det er nemmere sagt end gjort.
Det undre mig at din opdrættter kunne blive så overrasket over hanhundens reaktion. Jeg tror nu mere at din hunds angst for andre hunde og mennesker skyldes opdrætter end hanhundens udfald.
Har du overvejet at få en dygtig og kompetent adfærdsbehandler ind over? Det ville jeg råde dig til og det skal ikke opfattes som om jeg ikke tror på dine evner som hundeejer. Men jeg syntes dine hunds problemer er større end de fleste af os selv ville kunne takle.
Der er altså lidt svært, at reagere roligt, når ens hund bliver jagtet af en løvehund og man ikke ved om den vil angribe hende.
Ellers er jeg enig med dig i, at man skal optræde roligt og selvsikker og vise hunden , at man har styr på situationen.
Jeg træner med hende, hver dag og hun gør skam også langsomt fremskridt.
Hun har været bange for høns, det er hun ikke mere.
Hun har været bange for alverdens småting.
Det var en privat, jeg købte hende af .
Deres hunhund skulle have et kuld hvalpe, inden den blev steriliseret.
Og så vidt jeg ved er der ingen af de andre hvalpe, der reagere ligesom Tulle.
Men tænkte bare på muligheden af at det måske kunne være den episode med deres hanhund.
Har snakket med dyrlægen om det og han siger, at det er der ikke andet at gøre end at blive ved med at træne de situationer, hun er utryg ved, så det er det jeg gør nu og så må jeg så se om det er nok.
-
Det kunne godt give mening, at de kan huske overfald, selv om de er hvalpe, nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel Victor var da han blev overfaldet, men det du der beskriver om Victor, minder så meget om min Tulle`s måde , at reagere på når hun møder andre hunde og mennesker for den sags skyld. Men modsat din Victor, så har Tulle altid været bange og usikker på andre hunde.
Hende jeg hentede Tulle hos, fortalte at deres hanhund havde gjort udfald mod hvalpene, uden at gå i dybden med det, men fortalte at hun havde givet ham et par dask, fordi hun blev vred og forskrækket.
Vi hentede Tulle da hun var de der 8 uger.
I forvejen havde vi en labrador og en lab./dsg blanding, og der var ingen problemer , da vi kom hjem med hende.
Herhjemme er hun en fræk og frejdig lille hund.
Første gang, jeg lægger mærke til at hun reagere meget kraftigt på en anden hund, er en dag jeg er på vej i hundeskoven med alle hundene ,hun er ca. 3-4 mdr. på det tidspunkt.
De er alle i snor og på vej derhen er der en anden hund inde bag en hæk, en schæferblanding, der skælder meget aggresivt ud.
Mine to andre hunde tager til genlyd, men Tulle går fuldstændig i panik og skriger som en stukket gris,og prøver på at komme væk, man skulle tro at hun blev slået eller sådan noget.
Det skal lige siges, at man kan ikke se hunden, kun høre den.
Hun rystede i lang tid efter og faldt først til ro da vi kom hjem.
Dette mønster gentager sig nogle gange, når
hun møder/hører andre hunde.
Hun er også blevet jagtet af en afrikansk løvehund i vores hundeskov, da hun var ca. 6 mdr.
Den gjorde hende heldigvis ikke andet, men hun løb skrigende rundt, med den i hælene mens jeg panisk forsøgte at få fat i hende.
Det er hunde der er større end hende selv hun er bange for.
Hun er også bange for mennesker, hvis de kommer hen for at snakke med hende, når vi er ude og gå.
Jeg har tit tænkt på om det var den episode med hanhunden, da hun var lille hvalp, der ligger til grund til at hun reagere som hun gør.
-
tulles avler fortalt noget i retning af at vis man vel holle grand danois så kan man godt instelle sig på at det er en hund man har i nuet ikke i morgen eller på torsdag men lige nu. måske let sentemnetalt.
men det er vel en del af at holle hund man for sig en hvalp man svæver rundt på en lysserød sky hunden bliver voksen bliver en herlig del af dagligdagen hunden bliver gammel og tilsist er brandetiden brugt man går i koma for sig måske en ny hvalp og starter forfra.
tror bare man er pine nød til at apsetere det nu en gang er sånden tingene virker.
jeg har aldrig prøvet at meste en hund men tanken om at tage til dyrlægen med sin store smukke vuffer og gå derfra igen kon med en slit snor og et haldsbånd er mildt sagt ubehalig.
Ja, men så er det jo , at vi skal prøve at leve i nuet ligesom vores vovser gør det og som vi gjorde da vi var børn.
I morgen eksistere jo i realiteten ikke, men nuet er lige her og nu.
-
nu findes der jo også folk som er ømme over deres inventar og trægulve.. og sådan et par klør ridser altså..
Det kan jeg godt skrive under på.
Vi har i vores nye tilbygning, rigtige fyrretræsgulve, ikke det dersens klik sammen halløj, og det er et meget blødt materiale og jo, jeg kan godt se spor efter vores hunde i det.
-
Ja, det var da godt nok en grim oplevelse I har været ude for. Det er meget forståeligt at det altid vil ligge i baghovedet og den er så svær at slippe af med igen, frygten.
Tror ikke der nogen nem måde, at blive den kvit på.
Min Tulle blev jagtet af en afrikansk løvehund i hundeskoven , da hun var ca. 7 mdr.
Den gjorde hende ikke andet, men hun løb skrigende rundt med den store hund i hælene og mig der panisk forsøgte at fange hende.
Hun har altid været bange for andre hunde.
Jeg ved ikke om det stammer fra da hun var lille, mellem 4 og 8 uger, da fortalte hende vi købte hende af, at deres hanhund var blevet sur på hvalpene og havde gjort udfald mod dem.
Hun er meget utryg og bange overfor andre hunde og jeg er bange for, at hun skal blive angrebet, fordi hun signalere utryghed, så vi går sådan set ikke tur, hvor vi risikere, at møde andre hunde, der er løse. Helt undgå hunde , kan vi nu ikke og jeg er sikker på , at min utryghed også smitter af på hende, selv om jeg prøver, at være selvsikker og vise at jeg nok skal passe på hende, så er det lettere sagt end gjort.
-
Så vidt jeg ved kommer disse blødgøringsstoffer også ud fra industrien i f.eks vandløb. Og det er da mange år siden, biologerne kunne konstaterer fisk og padder med hormonforstyrrede kønsorganer.
Så alene påvirkningen på fostre må da betyde , at skaden let sker.
Det er også det jeg mener og når isbjørne helt oppe i arktisk føder tvekønnede unger, p.g.a. at det er blevet optaget i fødekæden, så er det ikke noget der er helt ufarligt.
-
De sidste undersøgelser jeg læste påviste, at for fx at få en forøget risiko for kræft, så skulle det phtalatholdige objekt være i kontakt med slimhinden i sådann ca 15 år, for at frigive nok skadeligt stof... Eftersom de færreste hunde lever meget længere end 15 år, så skulle jeg mene, at risikoen for, at det bliver phtalaterne der slår hunden ihjel er minimal...
Dermed ikke sagt, at det ikke kunne være fint, om man lavede samme regulationer på dyrelegetøj som man gør på børnelegetæj, især fordi hunde putter ting i munden hele livet... det er trods alt de færreste menneskebørn der bliver ved med det...
Og de andre slimhinder - ja så taler vi om en hel anden kategori legetøj :slem:
Under alle omstændigheder er det jo noget værre stads og disse stoffer kommer dog indenbords og formentlig giver de dem også videre til deres afkom.
Med hensyn til de andre slimhinder, så findes der skam også phtalatfri legetøj dertil :slem:
-
Rigtig mange tanker herfra :ae: og god bedring med maven.
-
Sikke en grim oplevelse
Kan godt forstå, at du ikke tør gå den vej igen, men omvendt så har han jo ligesom vundet.
Er der ikke nogen du, kan få til at gå med ?
Eller måske fortælle håndværkerne om problemet og om de lige vil holde øje med dig, når du går videre og evt. komme dig til undsætning, hvis han skulle dukke op igen .
Hvis det er nogle friske gutter siger de garanteret ikke nej
-
Nu lever hunde jo desværre ikke lige så længe som mennesker... så for de færreste af dem vil den skadelige virkning overhovedet ikke kunne nå at tage effekt....
Jeg er desværre ikke enig med dig . Det må da være bedre at forebygge end at helbrede.
Og desuden er nogle af disse phtalater hormonforstyrrende stoffer, disse stoffer påvirker alt levende uanset hvor gamle de bliver.
Kan varmt anbefale bogen: Vores stjålne fremtid. Et skræmmende billed på, hvordan disse stoffer påvirker både dyr og mennesker.
-
Jeg må indrømme at jeg faktisk ikke tænker over det
Hvilke mærker laver legetøj uden phtalater i?
Jeg ved at Chrisco gør det. Både Fakta og Kvickly sælger deres produkter.
-
Hvor meget tænker I over, om der kan være farlige stoffer i det legetøj i køber til jeres hunde?
Må indrømme, at det er først inden for de sidste 4-5 år, jeg selv er begyndt at blive kritisk med hvad jeg vælger til mine hunde, efter al den snak om phtalater i børne legetøj og det så kom frem, at man frarådede at børnene ikke fik lov til at lege med hundelegetøj, fordi det indeholdt disse her meget skadelige phtalater, men det var åbenbart lige meget med dyrene
Samtidig må der også være mange som ikke tænker på det, når både Rema1000 og Netto kan sælge hundelegetøj (made i China) som stinker langt væk af kemikalier og som er pakket ind i pvc.
Der burde jo være en advarsel på om, at hundene kan blive sterile, det kan skade deres fostre , de kan få leverskader o.s.v
Miljøstyrelsen opfordre til at man ikke lader sine hunde (dyr) lege med phtalat holdig legetøj.
Men hvordan kan man som forbruger være sikker på at man køber det rigtige?
Mange af forhandlerne ved ikke , hvilke stoffer legetøjet indeholder.
Ved godt at der er nogle der sælger phtalatfri legetøj til dyr og det er et stort skridt i den rigtige retning, men noget egentligt forbud mod disse stoffer i legetøj til dyr , har jeg ikke kunne finde i min søgning på nettet. Den sidste var en kvindelig politiker, der ville fremsætte det som et lovforslag i 2008.
-
Kan godt se at det er en dum situation du er havnet i, og selvfølgelig kan du ikke lade hundene lade være alene hjemme så længe med den transporttid du har og du skal jo også have tid til at hygge med familien, så bliver det jo mange timer, de skal være alene hjemme.
Det kan man ikke byde dem og da slet ikke en hvalp.
Hundene kan garanteret også føle, at de ikke er velkommen og at du er ked af det.
Jeg ville nok blive hjemme.
Jeg har selv haft mine med, da de var små og indtil de kunne være alene hjemme, for jeg var træt af at komme hjem til at hus hvor tapetet var flået af væggene og der var bidt i gulvet.
Jeg spurgte selvfølgelig altid om det var i orden ellers måtte jeg jo finde på noget andet.
Men det irreterede mig meget, at jeg var nød til at tage dem med, for jeg følte mig meget bundet . Det er bestemt ikke fordi jeg ikke elsker mine hunde, de sover i vores senge og en meget stor del af hverdagen drejer sig om dem, men jeg ville ikke have at de blev gjort afhængig af at skulle med hver eneste gang jeg skulle noget.
Det er jo heller ikke alle steder man kan tage sin hund med, læge, tandlæge o.s.v.
Hvis vi skal noget der tager lang tid, får jeg gerne noget familie eller venner til at komme og lufte dem, men det er selvfølgelig ikke alle der har den mulighed.
Men jeg nyder, at kunne tage ud og handle og foretage mig andre ting uden at de er med.
-
Vores gamle hund havde også allergi.
Hun kløede sig meget og bed sine ben til blods.
Da hun også havde en leversygdom, ville jeg ikke have, at hun skulle have binyrebarkhormoner.
Men så læste jeg i et ugeblad om et andet lægemiddel til dyr med allergi, som hedder ATOPICA vet. og som ikke indeholder disse her meget krasse ting.
Og det foreslog jeg min dyrlæge, at hun fik.
Men selvfølgelig, ingen medicin uden at der kan opstå bivirkninger, men vores fik ingen og hun klarede sig godt på dem.
Eneste minus er, at de er meget dyre.
Men det var måske en løsning?
-
Har lige været inde og kigge på ytube om reverse sneezing og det jo lige nøjagtig det Tulle gjorde. Mange tak for tippet :5up:
-
Jeg ville nok aflevere afførings prøver og få tjekket for hjerte/lunge orm. Vores ene har haft det og det er IKKE til at spøge med.
Har hun nogensinde fået tjekket sit hjerte? Vores den anden hund har dårlig hjerte og vi har fået af vide af dyrlægen at vi skal holde øje med at hun ikke "hoster" om natten.
Der kan måske også sidde noget og genere i næsen.
Kender du til reverse sneezing? Ellers prøv at søge på ytube, så du kan se hvordan det ser ud.
Har tænkt på, at aflevere afførings prøver for hjerteorm. Hun er kun blevet tjekket da hun var hvalp ( hun er 16 mdr.) , og da sagde han ikke noget om hjertet.
Men jeg ringer til ham i morgen og hører , hvad han siger til det.
Håber ikke at det er hjerteorm
Tak for svaret.
-
Ja man bliver helt panisk, når sådan noget sker. Håber det bedste for jer.
-
Også velkommen til herfra
Hunde og frugt??
i Debat
Besvaret
Ja, ja , hvis nogen er villig til at løbe den risiko, så skal de da have lov til det, det var også bare en oplysning.