Hop til indhold

Tullemus

Members
  • Antal indlæg

    6.107
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Tullemus

  1. Uhauhauha, man skal være lidt forsigtig med regressioner mener jeg...

     

    Jeg har været i regressionsterapi mange gange og har der oplevet grumme ting. Så man skal være sikker på hvad man vil med det. Mit formål har været at komme tilbage og se på tidligere liv og de hændelser som hænger ved endnu og det har været voldsomt og har siddet i kroppen længe efter.

     

    Hvis det bare er "for sjovt" skal man være sikker på at det kun bliver det

     

    Giver dig fuldstændigt ret. Sindet er skrøbeligt , så man skal passe på med hvad, man byder sin forstand.

  2. Jeg ringer også til dyrlægen og så tager jeg ham med i eftermiddag, skal ud på rideskolen hvor jeg underviser her om tirsdagen, hvis min albue ellers tillader det. aflyser min egen lægetid. nu er problemet så bare at tjalfe ikke kan være alene så længe. suk har ingen der kan passe ham, og han kan ikke komme med, for han ville bare sidde og gø og gø og gø og skræmme livet af hestene.

     

    Kan se du bor på djursland, der er lige lidt langt ellers ville jeg da gerne komme og passe ham :-)

    Håber det går godt hos dyrlægen og det ikke er noget alvorligt.

  3. Skal lige altid en tur ind på Den blå avis og tjekker også lige under hunde, når jeg nu er der og der er en 12 mdr. gammel schæfertæve, Bette, der gives bort, da hun ellers vil blive aflivet i den kommende uge. Hun er bosat i Søby, syddjurs kommune. Annoncen er fra i dag, hvis det skulle have nogen interesse.

  4. Velkommen i klubben.

     

    Teitur har aldrig før spist kattelort, men efter han skiftede til allergifoder pga foderintolrance, så æder han kattelort i et væk hvis han kan komme afsted med det. Men kun kattelort, intet andet.

     

    Tjalfe han er simpelthen så ulækker hvad det angår, han spiser også kattelort, hestepærer og snegle.

    Men igen kattelort er et hit og sjovt nok er der bare kattelort over alt synes jeg.

     

    Vi har en fælles "have" her hvor jeg bor og der er store buske hele vejen rundt om, og vi har omkring 5-7 katte der bruger haven og buksene som kattetoliet, så mine hunde kan ikke være løs dernede, og nej det er ikke fordi de ikke kommer når jeg kalder, hellere ikke fordi de løber ud på vejen, næ det er udeukkende fordi de straks går i gang med at æde kattelort.

     

    Ja, er det ikke mærkeligt ? Som om de har en indbygget sporingsenhed, som lige sender dem derhen hvor alt det ulækre er.

    Tror ikke, at mine æder snegle :vedikke: Håber det ikke, er så bange for at de skal få fransk hjerteorm.

  5. Ninja spiser også hestepærer, men her plejer et lidt skarpt nej at få hende til at stoppe.

     

    Som Ascha også er inde på, kan det være de ikke får nok næring fra foderet. :vedikke:

     

    Altså, jeg fodre dem med Hills Advanced fitness, de får målt foder af så det passer til deres vægt og de bliver fodret morgen og aften.

    Bella er jo en lab. og kan spise i det uendelige, så det er sjældent , at hun levner noget.

    Tulle har tit mad tilbage, så jeg tror da, at de bliver mætte.

    Desuden får de gerne et par hundekiks i løbet af dagen og nogle gange fylder jeg et marvben med torskerogn.

  6. Jeg trænger til et godt råd.

    Mine hunde æder lort og det er bare så klamt :badr:

    Det er harelorter, hestepærer, kattelort og hundelorte( ikke deres egne, men andres.

    Bella løber løs, når vi går tur og Tulle er i snor (flexline) og de går begge to et par meter foran mig.

    Bella ved godt , at hun ikke må, vi kan sagtens passere en høm-høm, hvis de går lige ved min side, men hvis hun er langt nok foran mig, så gør hun det.

    Det er nogle gange lykkedes mig at vriste en hestepærer ud af munden på hende, hvis jeg var tæt nok på hende. Totalt klamt.

    De skal jo have lov til at rende og snuse , men lige pludselig så står de altså og snasker i en lort.

     

    Det er kun nogle af hunde høm-hømèrne de gør det med. Nogle smager åbenbart bedre en andre :badr:

    Og hvad med evt. orm i andres hundes efterladenskaber?

    Er der nogle, der har nogle gode råd, vil de blive taget imod med kyshånd :-)

  7. Jeg tror også på reinkarnation.

     

    Læste for mange år siden, en rigtig god bog, der hedder Gårsdagens børn.

    Den er skrevet af irske Jenny cockell, som, da hun er ca. 4 år begynder, at huske sit tidligere liv i små brudstykker og billeder.

    I hendes tidligere liv hedder hun Maria Sutton, født 1897 og er ca. 35 år , da hun dør fra sine 8 børn.

    I hendes nuværende liv , bliver det hende mere og mere magtpålæggende, at finde ud af, hvad der er blevet af hendes børn fra det tidligere liv.

    Den er rigtig spændende og en af de bedste bøger , jeg har læst, omkring reinkarnation.

  8. Havde slet ikke overvejet at nogen hunde kunne sluge bolden helt... vi har sørget for at alt det legetøj Dexter har adgang til uden opsyn er større end at han kan sluge det...

     

    Men f.eks. har han en foderbold, og det var den lille størrelse fra da han var hvalp.. Den blev pakket væk den dag den simpelthen sad fast i munden på ham fordi han begyndte at bære rundt på den som en normal bold, og så sad den sgu fast.. Tænk hvis han havde været alene hjemme! (Vi brugte den som underholdning når vi gik ud og havde bare ikke tænkt over at han jo selvfølgelig ville vokse fra den!)

     

    Jeg ser et program på VIA NCP , der hedder : Hvad åd min hund ? Det kommer Onsdage og Lørdage fra 19 til 20.

    Sidste gang var der en hund, den hed forøvrigt Elvis :-) , der slugte 3 hele tennisbolde. Han var godt nok også en stor hund.

  9. Der er risiko ved alle former for legetoj og aktiviteter paa samme niveau som pinde. Sporgsmaalet er saa hvad det i sidste ende gor for hundens livskvalitet hvis man prover at fjerne alle risici. Eller blot vaelger at fjerne nogle risici, men hvordan vaelger man fra og til. Personlig preference eller tage chancen?

     

    Nul legetoj der kan gnaves i stk. eller sluges, saette sig fast (dvs nul tennisbolde bl.a). Nul ben eller gnaveting (raa eller kogte), da det kan saette sig fast, hunden kan kvales eller faa indre skader, nul samvaerd med andre hunde, da de kan skade hinanden under leg eller angreb, smitte hinanden med sygdomme, Nul kontakt med born overhovedet, da der altid er risiko for bid og skader under leg, nul kontakt med indendors objekter og daglig ting, da disse kan sluges eller paa anden maade vaere til stor risici for hunden (stromper, toj, ledninger, legetoj, madvarer m.m).

     

    Ja, der er risiko ved pinde men ogsaa ved at leve.

     

    Ja, der er risiko ved alting her i livet, men derfor kan man jo godt tage sine forholdsregler.

    Det må være bedre at forebygge, fremfor at helbrede.

    Derfor får Bella ikke lov til, at lege med pinde mere.

    Hun har andet legetøj, som hun er lige så glad for. :-)

    Hun er kommet til skade en gang, p.g.a. min dumhed, det skal ikke ske igen.

  10. Jeg må sige, at jeg er fuld af beundring over , at I unge mennesker tænker over hvad I kommer i hovedet og på kroppen af sjove ting og sager. Det tager jeg hatten af for. :5up: Det er der nemlig mange , der ikke gør.

    Og samtidig gør man også miljøet en tjeneste, ved at vælge miljøvenlige produkter, både til personlig og huslig pleje.

  11. Tag det bare helt rolig :-) du er bestemt ikke ved , at miste forstanden :-) Ved godt hvad, du mener, men jeg tror, at hvis det er meningen, at hun skal tilbage til dig igen, så skal hun nok vælge dig.

    Tror også , at der er mere mellem himmel og jord, men at man ikke skal række sin forstand helt derud, hvor man ikke kan bunde.

    Man kan let miste jordforbindelsen. Har prøvet det.

  12. Jamen det er jo det, der kan hurtigt ske noget. Godt hun ikke vil lige med dem mere. :-)

    Bella ville stadigvæk godt lege med pind , efter den væmmelige episode. Hun hentede dem glad, når vi kom forbi et sted , hvor der lå mange grene, så det tog lige lidt tid at vænne hende af med , at hente pinde.

  13. Altså... Lua er meget glad for pinde.

    -og jeg løber gerne risikoen :shock: Ligesom når hun går løs:shock:

     

    I tilfælde af at jeg skal aflede hende fra andre hunde f.eks er en pind mit bedste redskab. :-D Skal vi træne tricks på turen kan jeg også finde på at bruge en pind som beløning. Det har jeg gjort i alle 4 år :rolleyes:

     

    Vi kaster også med pind :shock::shock: Men altså... Ligger pinden som en cigar i munden bliver hun jo bare bedt om at ligge den og samle den op vandret;-)

     

    Min hund er ikke ligefrem en apporterende hund - og for at lære hende det har jeg brugt pinde :mrgreen: Også at apportere i vand :klap:

     

    Har surfet lidt rundt og så at der var en tråd om hunde og pinde.

    Ville have citeret det første indlæg, men må ikke linke endnu, derfor hæfter jeg mig lige på denne her.

    I januar 2009 legede jeg og min labrador Bella med pind, på en markvej, overfor hvor vi bor.

    Det havde været tøvejr, der lå stadigvæk lidt sne, men jorden var bar og smattet visse steder.

    Jeg vidste godt, at det ikke var det bedste , at lege med, men hunden elskede det jo.

    Men altså, jeg kaster pinden, hunden farer afsted efter den, næsten inden den har forladt min hånd.

    Pinden lander og den borer sig ned i den smattede jord, så den står og peger lidt skævt op i luften.

    Bella kommer så farende hen til pinden og så udstøder hun bare et højt hyl.

    Da hun vender sig om mod mig , ser jeg , at det bløder rigtig meget ud af hendes mund, bliver rigtig bange og skynder mig hen til hende. Prøver at lokalisere hvor i hendes mund , blodet kommer fra, men kan ikke rigtig se noget.

    Da det er lige overfor , hvor vi bor , er vi hurtigt hjemme. Jeg prøver igen at kigge hende i munden, men der er intet at se og det bløder ikke mere, men hunden virker forpint.

    Ringer til dyrlægen og får en klinikassistent i røret, som prøver, at berolige mig med, at pinden nok har ramt Bella ved en tand, men jeg havde jo kigget og ikke fundet noget som helst. Men vi aftaler, at jeg holder øje med hende og hvis der bliver noget, så ringer jeg. Er stadig meget urolig for hende, for hun virker underlig.

    Lidt senere begynder Bella at hoste og så ringer jeg til dyrlægen igen og siger, at nu kommer jeg med hende, så hun kan blive undersøgt.

    Han bedøver hende og undersøger hende grundigt, finder intet i mundhulen , men nede i svælget finder han en 4 cm. dyb flænge.

    Heldigvis er der ikke sket noget med stemmebåndet eller evnen til at synke.

    Han renser såret grundigt og siger, at det var godt vi kom, for det kunne have udviklet sig til en byld.

    Så kørte vi hjem igen, med pencillin og smertestillende og så skulle hun selvfølgelig have skånekost.

    Var rigtig ked af det og havde rigtig dårlig samvittighed over at jeg havde kastet den skide pind, når jeg nu godt vidste, at det kunne gå galt.

    Det kunne have gået meget værre,det gjorde det heldigvis ikke og derfor kan jeg ikke advarer nok om ikke at bruge pinde.

  14. Det vil i hvertfald virke lige så godt som at købe hunden for at bruge den som vagthund.. Skræmme effekten er der... Og man udsætter ikke en stakkels hund for overgreb eller lignende fra evt. indbrudstyve som ikke er bange for hunde!

     

    De der "her vogter jeg/vi " skilte er en udmærket ide. Da vi får mange år siden boede husfrit i et hus der tilhørte et stort gods, troede forvalteren, at han bare kunne komme og gå , som det passede ham. Lige pludselig kunne han stå i vores stue, uden vi havde hørt ham og uden at banke på. Så satte vi sådan et skilt op med en schæfer på og det virkede efter hensigten.

  15. :ae: Ja beslutningen er rigtig, rigtig hård men når den er taget, kan man koncentrere sig om at sige farvel.. og det er måske bedre at du kan forberede dig lidt i stedet for at der pludselig sker noget og Bosse må akut ind, og du ikke når et par dage med tanken først.

     

    Jeg synes også det lyder som om det er ved at være tid... jeg kan godt forstå det må være SÅ svært når hans humør virker godt, men jeg tror jeg synes det er bedre at sige farvel til en glad hund end en der er nået at blive rigtig ked af det fordi alting gør ondt.

     

    Rigtig mange knus herfra. Jeg kan tydeligt huske hvor smertefuldt det var at tage valget - for mig - de små hunde forstår jo ikke hvad der sker. Men inderst inde i maven, der vidste jeg at det var det rigtige.

     

    Buddha har helt ret i det med at have tid til , at sige ordentlig farvel.

    Det betyder rigtig meget.

    Føler med dig. Mange tanker og trøstekrammer herfra

  16. Det har virket for os, at mærke hvordan vi selv reagerer i de kedelige situationer... Tænker vi inderst inde...ÅHHH NEJ NU SKAL VI TIL DET IGEN... Ja så er man sikker på, at man viser hunde ubevidst, at når du er irriteret eller usikker på hvad du skal gøre, så bliver hunden det også, og den går så i forsvarsposition ved at gø... Vi gjorde det her, at vi fandt et ord vi ville bruge i denne situation som vi bruger efter vi har knipset(for det betyder..se her) og så trænede vi det hver gang en af os havde været i byen eller vi fik gæster, og gjorde han ikke det ønskede, rynkede jeg bryn,(betyder forkert) derefter ser jeg almindelig ud, og forfra med knips og ord, og lykkedes det denne gang, så ser man glad ud, og roser moderat(da ivrig ros, reflekterer iver i hunden) og godbidden gives, men det koster tolmodighed og masser af gentagelser:5up: god arb. Lyst:vinken:

     

    Lige mine tanker. Hunde kan mærke jeres energi, så det gælder om at være positiv og afslappet, at vise at du har styr på situationen. Har I prøvet, at sige til gæsterne, at de helt skal ignorere hunden , når de kommer ?

    D.v.s ingen øjenkontakt, ingen berøring og ingen tale til hunden?

×
×
  • Tilføj...