Tullemus

Jeg hedder Helle, er gift og bor i Slagelse. Har været medlem siden sidste år, men har først nu brugt forummet aktivt. Jeg er hjemmegående, så jeg har masser af tid til mine 2 skønne hunde, Tulle og Bella. Indtil for 4 mdr. siden havde vi en dansk/svensk gårdhund og lab.blanding , Speedy, som vi desværre måtte sige farvel til i juni mdr. p.g.a en stor kræftknude på hendes ben , som hun blev opereret for flere gange , men den blev ved med at komme igen, hun blev næsten 13 år. :hjerte: Bella er en labrador på 4 år, som er en genbrugshund, som vi fik da hun var 6 mdr. hun skulle have været aflivet p.g.a dårligt ben. Dyrlægen har aldrig fundet ud af hvad der var galt med hendes ben og i dag halter hun ikke mere. Så er der Tulle, hun er en dansk/svensk gårdhund på 16 mdr. Købte hende hos en privat opdrætter for 1000 kr. Skulle have givet 2800 kr. men samme dag jeg skulle hente hende, opdagede de , at hun havde lyskebrok. De tilbød at lade handlen gå tilbage ( de 1000 kr. var et depositum ) , men nej, selvfølgelig skulle hun med mig hjem, nu havde jeg jo glædet mig og fulgt hende de første 8 uger i hendes liv. Hun adopterede straks Bella , da hun kom inden for dørene, som I også vil kunne se på billederne i mit foto album Glæder mig til at være en del af dette skønne hundeforum

Da vi får nogle år siden havde sølvbryllup, havde vores unger bestilt en sækkepibespiller til at komme og spille for os, istedet for de traditionelle morgenmusikkanter. Det var en flot ung fyr i flot skotteuniform og bagefter kom han ind og fik en øl. Den blev indtaget stående og pludselig går vores, nu afdøde hund Speedy ( blanding mellem en dansk/svensk gårdhund og lab.) hen og kigger ham op under kilten, til stor moro for gæsterne og lidt pinligt for os:mrgreen:.Hvad hun så må stå hen i det uvisse, men hvis hunde kunne tale...

Føler med jer. Vi sagde selv farvel til vores Speedy i Juni måned efter næsten 13 år. Anede næsten ikke hvordan vi skulle komme videre, sorgen fyldte så meget, den er der stadigvæk, men er blevet til at leve med. Det hjalp rigtig meget at jeg skrev dagbog til hende, om alt og intet. Mange trøstetanker herfra.