Tullemus

Mange tanker og god bedring :ae: til at der ikke sker noget i aften og nat med de transport problemer du har.

Ja, det lyder godt nok mærkeligt, men de er gode til at gemme sig i sprækker og revner. Som Birgitta er inde på i et længere oppe i tråden , så ville jeg også få Teitur undersøgt for hans stofskifte. Det kan være at han mangler skjoldbruskkirtelhormon. Nedsat stofskifte kan give kløe og sekundære hudinfektioner. Det kan også være, at han har blodmangel.

Det kan være, at det er nyudklækkede lopper du har fundet, altså lopper der har overlevet som pupper i omgivelserne. Det tager ca. 3 uger fra æg til voksen loppe.

Tænkte på om det måske kunne være hans analkirtler, der lugter. Vores gamle hund havde problemer med sine analkirtler og det lugtede rigtigt fælt. Hun fik dem tømt engang imellem af dyrlægen.

Nej, så kan jeg godt se , at du er lidt i en klemme. Du har ikke en Aldi i nærheden? De plejer, at have åbent om søndagen.

Sød hund du har og velkommen til.

Tror jeg ville vente, til jeg havde snakket med dyrlægen, med at give hende tørfoder, især når det har stået på så længe, som det har. Istedet for ville jeg koge noget havregrød, det plejer mine at være vilde med, når de har dårlig mave. Du kan komme lidt boullion i så det smager af lidt. Zoolac og Prokolin er godt at give når de har/haft dårlig mave, det er med til at genoprette den naturlige tarmflora. Det kan købes hos dyrlægen.

Det lyder godt at hun har det bedre. :5up: En god ting, at give dem hvis de har haft dårlig mave er enten Zoolac eller Prokolin, der genopretter tarmfloraen. Prokolin har tillige en stoppende effekt.

Håber at det går i sig selv igen rigtig god bedring herfra.

Er hun sådan en der går og spiser alting? Hvordan er hendes afføring? Det er altid svært med de kære dyr. Skal man ringe eller se tiden an. Jeg ville nok ringe til dyrlægen, når hun heller ikke virker helt frisk. Det kan jo aldrig skade at ringe og forhøre sig om problemet. De skal jo muligvis nok kigge på hende.

Ved godt at alt er relativt, men hvorfor overhovedt løbe risikoen , når man nu ved det. På siden: http://www.spoergdyrlaegen.dk/ressourcer/forgiftningskatalog/rosinforgiftning-kat-hund står der: Rosiner og vindruer Hunde og katte kan blive forgiftet med rosiner og vindruer hvis de f.eks. får dem som godbider. Nogle dyr kan finde på at spise dem, når de går på rov i køkkenskabene. Giftmekanisme Giftstoffet i rosiner og vindruer er ikke kendt endnu. Man har derfor ikke kunne undersøge, hvordan det virker grundigt. Stoffet er mistænkt for at ødelægge nyrerne og hæmme udskillelsen af blodets affaldsstoffer, men giftmekanismen forbliver altså et mysterium. Symptomer på forgiftning med rosiner og vindruer Ca. 40 % af dyrene viser ingen symptomer overhovedet. De øvrige vil inden for de første 6 til 24 timer, begynde at kaste op. Senere kan dyret vise et eller flere af disse symptomer: Manglende appetit eller anoreksi Nedstemt humør og apati Diarre Nedsat urinproduktion Ophobning af blodets affaldsstoffer 50 - 75 % af de dyr, der viser symptomer, dør af forgiftningen. Giftig dosis 3 – 60 mg rosiner eller druer pr. kg kropsvægt. Det svarer til ca. 1 - 8 rosiner pr. kg. Dosis er stærkt individuel. Nogle dyr har spist rosiner og druer hele deres liv uden at de på noget tidspunkt har vist symptomer. Andre kan dø af kun ganske små mængder. Behandling af rosinforgiftning Undgå for det første at give rosiner. Selvom dit kæledyr tidligere har spist rosiner og vindruer uden problemer, er der ikke grund til at løbe risikoen. Det vigtigste er at få tømt tarmene for eventuelle rester. Man bruger brækmiddel, afføringsmiddel og eventuelt udpumpning af mavesækken. Derefter giver man væske i drop i store mængder for af rense gift og affaldsstoffer ud af systemet. I nogle tilfælde giver man også væskedrivende medicin for fremme produktionen af urin.

Ja, ja , hvis nogen er villig til at løbe den risiko, så skal de da have lov til det, det var også bare en oplysning.

Ved godt at nogle giver deres hunde vindruer, men vindruer er giftige for hunde. Rosiner er jo også tørrede vindruer.

Se sådan på det, hunden har da hygget sig

Jamen det er jo her menneskeliggørelsen af hunden kommer ind i billedet. At nogle vælger ikke at aflive deres dyr lige meget hvor syge de er, fordi de sammenligner dem med mennesker og mennesker lader man leve ligemeget hvor syge de er. Det er det der er min pointe. Om der forholder sig sådan i det tilfælde, du har beskrevet, ved jeg jo ikke noget om, det var bare en anden indgangsvinkel til problematikken. Så jeg ved ikke hvad det er du ikke forstå, for jeg er enig i det du har skrevet om at det er synd for hunden.

Det var godt nok en horribel historie. Men det handler vel nok også om i hvor høj grad vi mennesker, menneskeliggøre vores dyr. Og det tror jeg mange dyre ejere har en tendens til, mere eller mindre. For den gamle dame, var hendes hund hendes "barn". Tror mange gange, at nogle mennesker sidestiller et hundeliv med et menneskeliv,for man går jo heller ikke hen og afliver ens gamle mormor, selv om hun ligger dødsyg af kræft og egentlig bare vil have fred, og det måske var det bedste for hende. Det er måske lidt firkantet sat op, men jeg tror mange gange det forholder sig sådan. Og ingen tvivl om hvad der havde været bedst for denne gamle hund.

Må også hellere lige skære ud i pap, at gulvet jo ikke bliver ødelagt af at hundene går på det, men at jeg godt kan se ridser efter deres klør. Det er altså ikke poteaftryk de sætter. Det er et blødt materiale, men ikke så blødt som smør. Og det kan også sagtens holde til møbler . Det har ikke noget at gøre med at det er finere end "klik sammen gulve" ,sådan ser jeg slet ikke på det og det var skam ikke for at fornærme folk, der har disse gulve. Har bare erfaring med fra andre steder, at hundene kan have svært ved at stå fast på nogle af disse gulve, fordi de er meget glatte.

Vi har skam også kernetræ til gulve i vores gamle afdeling af huset. Og det bære også præg af generelt slid, både fra mennesker og dyr , så hvis du har et kernetræs gulv der ser ud som nyt, efter så mange år, så er du nok en af de få. Med hensyn til vores nye gulve, så skrev jeg vist ikke lige noget om at mine hunde ikke måtte komme der, vel? Jeg kan ihvertfald ikke få øje på det nogen steder. Desuden er det ikke noget billigt lortegulv, men hvis du får afløb for nogle aggressioner, ved at kalde dem det , så er det fint med mig .

Der er altså lidt svært, at reagere roligt, når ens hund bliver jagtet af en løvehund og man ikke ved om den vil angribe hende. Ellers er jeg enig med dig i, at man skal optræde roligt og selvsikker og vise hunden , at man har styr på situationen. Jeg træner med hende, hver dag og hun gør skam også langsomt fremskridt. Hun har været bange for høns, det er hun ikke mere. Hun har været bange for alverdens småting. Det var en privat, jeg købte hende af . Deres hunhund skulle have et kuld hvalpe, inden den blev steriliseret. Og så vidt jeg ved er der ingen af de andre hvalpe, der reagere ligesom Tulle. Men tænkte bare på muligheden af at det måske kunne være den episode med deres hanhund. Har snakket med dyrlægen om det og han siger, at det er der ikke andet at gøre end at blive ved med at træne de situationer, hun er utryg ved, så det er det jeg gør nu og så må jeg så se om det er nok.

Det kunne godt give mening, at de kan huske overfald, selv om de er hvalpe, nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel Victor var da han blev overfaldet, men det du der beskriver om Victor, minder så meget om min Tulle`s måde , at reagere på når hun møder andre hunde og mennesker for den sags skyld. Men modsat din Victor, så har Tulle altid været bange og usikker på andre hunde. Hende jeg hentede Tulle hos, fortalte at deres hanhund havde gjort udfald mod hvalpene, uden at gå i dybden med det, men fortalte at hun havde givet ham et par dask, fordi hun blev vred og forskrækket. Vi hentede Tulle da hun var de der 8 uger. I forvejen havde vi en labrador og en lab./dsg blanding, og der var ingen problemer , da vi kom hjem med hende. Herhjemme er hun en fræk og frejdig lille hund. Første gang, jeg lægger mærke til at hun reagere meget kraftigt på en anden hund, er en dag jeg er på vej i hundeskoven med alle hundene ,hun er ca. 3-4 mdr. på det tidspunkt. De er alle i snor og på vej derhen er der en anden hund inde bag en hæk, en schæferblanding, der skælder meget aggresivt ud. Mine to andre hunde tager til genlyd, men Tulle går fuldstændig i panik og skriger som en stukket gris,og prøver på at komme væk, man skulle tro at hun blev slået eller sådan noget. Det skal lige siges, at man kan ikke se hunden, kun høre den. Hun rystede i lang tid efter og faldt først til ro da vi kom hjem. Dette mønster gentager sig nogle gange, når hun møder/hører andre hunde. Hun er også blevet jagtet af en afrikansk løvehund i vores hundeskov, da hun var ca. 6 mdr. Den gjorde hende heldigvis ikke andet, men hun løb skrigende rundt, med den i hælene mens jeg panisk forsøgte at få fat i hende. Det er hunde der er større end hende selv hun er bange for. Hun er også bange for mennesker, hvis de kommer hen for at snakke med hende, når vi er ude og gå. Jeg har tit tænkt på om det var den episode med hanhunden, da hun var lille hvalp, der ligger til grund til at hun reagere som hun gør.

Ja, men så er det jo , at vi skal prøve at leve i nuet ligesom vores vovser gør det og som vi gjorde da vi var børn. I morgen eksistere jo i realiteten ikke, men nuet er lige her og nu.

Det kan jeg godt skrive under på. Vi har i vores nye tilbygning, rigtige fyrretræsgulve, ikke det dersens klik sammen halløj, og det er et meget blødt materiale og jo, jeg kan godt se spor efter vores hunde i det.

Ja, det var da godt nok en grim oplevelse I har været ude for. Det er meget forståeligt at det altid vil ligge i baghovedet og den er så svær at slippe af med igen, frygten. Tror ikke der nogen nem måde, at blive den kvit på. Min Tulle blev jagtet af en afrikansk løvehund i hundeskoven , da hun var ca. 7 mdr. Den gjorde hende ikke andet, men hun løb skrigende rundt med den store hund i hælene og mig der panisk forsøgte at fange hende. Hun har altid været bange for andre hunde. Jeg ved ikke om det stammer fra da hun var lille, mellem 4 og 8 uger, da fortalte hende vi købte hende af, at deres hanhund var blevet sur på hvalpene og havde gjort udfald mod dem. Hun er meget utryg og bange overfor andre hunde og jeg er bange for, at hun skal blive angrebet, fordi hun signalere utryghed, så vi går sådan set ikke tur, hvor vi risikere, at møde andre hunde, der er løse. Helt undgå hunde , kan vi nu ikke og jeg er sikker på , at min utryghed også smitter af på hende, selv om jeg prøver, at være selvsikker og vise at jeg nok skal passe på hende, så er det lettere sagt end gjort.

Det er også det jeg mener og når isbjørne helt oppe i arktisk føder tvekønnede unger, p.g.a. at det er blevet optaget i fødekæden, så er det ikke noget der er helt ufarligt.

Under alle omstændigheder er det jo noget værre stads og disse stoffer kommer dog indenbords og formentlig giver de dem også videre til deres afkom. Med hensyn til de andre slimhinder, så findes der skam også phtalatfri legetøj dertil :slem: