Hop til indhold

Nollike

Members
  • Antal indlæg

    12.647
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Nollike

  1. Jeg havde en snak med Gudrun i går og jeg tror at hendes forslag om at sætte Zaro på Fenemal mest af alt udsprang af at hun kunne høre at jeg var ked af det og havde brug for at der skulle ske noget mere. Jeg spurgte hende mht. CBD-olie og det syntes hun var et bedre valg at starte med nu, så kunne vi se tiden lidt an på det. Så det er planen for nu. CBD olie (cannabisolie, den del man ikke bliver skæv af) skulle være godt til neurologiske lidelser, så nu giver vi det en chance :-D Der er vist ikke så mange som har erfaring med det til hunde, men de få jeg har fundet har været positive. Ikke at hundene nødvendigvis er blevet anfaldsfrie, men kun en enkelt har givet udtryk for at det ikke virkede på hendes hund, de andre har set en positiv effekt. Så kryds, kryds, kryds be' om!!! :x:

  2. Øv hvor er jeg ked af at høre, at han er blevet så syg :ae: :bighug::x:

     

    Tak :kys: I virkeligheden er det nok mig der bare har det svært med det, der er andre hunde som er væsentligt hårdere ramt, hvor ejerene ville være lykkelige hvis der gik fire uger imellem anfald :genert: Det er mere det at jeg synes at der bliver kortere imellem der ikke er så godt. Men Gudrun er ikke så bekymret endnu, så... :vedikke:

  3. Luna har nu haft anfald i 7 år, jeg har aldrig kunde finde noget der udløste anfaldene,

    hun er noget mere træt pga. medicinen, men ellers en glad hund der leger med de andre hunde vi har,

    og er altid med, hvis jeg spørge hende om vi skal ud på tur eller træne.

     

    Næh, det kan vist godt være rimelig svært at finde ud af hvad det er der udløser dem, men i Zaros tilfælde er det for en stor dels vedkommende stress, hvilket så desværre påvirker hvor meget og hvad jeg kan lave med ham :cry: Men det skulle gerne blive bedre, hans tærskel skulle gerne blive højere med tiden.

    Dejligt at Luna lever rigtig fint med sygdommen, jeg håber at det også bliver tilfældet for Zaro :bighug:

  4. :ae:Jeg håber du får styr på hans anfald.

     

    Min belgier fik Fenemal og Kaliumbromid, og han blev ikke fri for anfald. De blev dog mindre og der gik længere tid mellem dem.

    Min erfaring gennem 8 år med en epilepsihund var dog at rutiner var virkelig vigtige for ham. Hvis de blev ændret væsentligt (f. eks. andre arbejdstider) så var der næsten garanti for at han fik anfald.

     

    Tak :kys:

     

    Pyh, heldigvis lader det ikke til at Zaro er påvirket af ændringer i arbejdstider, for jeg har skiftende vagter og så kunne vi da nærmest ikke lave andet end at have anfald :shock: Men du kan godt have ret i det med rutinerne generelt, det har jeg faktisk ikke tænkt så meget på, det virker mere til at han får anfald når han bliver for stresset/opkørt over noget som f.eks. besøg en weekend hos min mands søster og svoger og deres hund, en gåtur ned til vandet forleden hvor han stressede både frem og tilbage fra bil til vand osv. Men det bliver bare svært at give ham et indholdsrigt liv på den måde så :cry:

  5. Æv, hvor er jeg ked af at læse at han har fået det så meget dårligere - og at du også er blevet meget ramt, sikke noget møg Jeg håber at han hurtigt kan komme i behandling med det der medicin og jeg krydser alt for at det virkelig hjælper ham! Så I begge to kan få det godt igen og kan få ro på. Og så sender jeg jer lige sådan en stoooor en her begge to :ae:

     

    Skidt med mig, det tager pillerne :blink: Men det der virkelig ville hjælpe, var hvis vi kunne finde en behandling som virker på ham, så er begge problemer løst :-D Tak for krydser, fortsæt gerne lidt endnu :kys:

  6. Hvor er det altså bare trist og uretfærdigt. Og tænk at du har fået mavesår over det - ja ikke at det er helt overraskende for det er ulideligt nervepirrende med sådan nogle anfald. Man føler sig så desperat og så hjælpeløs på samme tid.

     

    Men husk altid på, at det er meget værre for dig end det er for ham - medmindre han er så uheldig at komme fysisk til skade under et anfald. :ae:

     

    Det er pisse uretfærdigt for at sige det lige ud :megaked: Men når det er sagt, så har jeg, bortset fra epilepsien, fået den helt perfekte hund, han er SÅ lækker :hjerte: Og virkelig værd at vente 8 år på! :lun: Men det gør jo ikke epilepsi-delen nemmere, det havde nok været nemmere at håndtere hvis han havde været en møghund :cool: :blink:

     

    Indtil videre er det helt sikkert værst for mig, han er (7-9-13) ikke kommet til skade og når han er alene hjemme er han i gangen, hvor det eneste han vel egentlig kan komme til skade på er trappen hvis han havner under den (han går ikke på trapper, så på den måde er jeg ikke bekymret). Han har en sækkepude og en blød hundeseng derude, så dem kommer han ikke til skade på. Selvfølgelig er der klinker på gulvet som han kan slå sig på når han falder, men det har han vist ikke gjort endnu og 3 ud af 5 anfald er foregået derude. Han er delt fra de andre hunde når de er alene, min mand har lavet en ramme af træ med rivenet i, så han kan se de andre hunde, men de kan ikke komme til ham. Jeg tror nu ikke at de ville gøre ham noget, men better safe than sorry. Freya virker tværtimod til at passe på ham, den ene dag havde han haft et anfald hvor min mand var ude i bryggerset og larmede med en støvsuger. Da han kort efter kommer ud i gildesalen (Zaro havde lige været i bryggerset og de to rum støder op til hinanden, så det er gået hurtigt), lå han og var helt stiv og havde tisset, så han havde haft et anfald. Freya stod lige ved siden af ham og det lignede at hun passede på ham :lun: Men de er også virkelig gode venner de to :hjerte: Og det er lidt sjovt, for Freya kan jo ikke lide fremmede hunde og brugte de første tre måneder vi havde Zaro til at knurre af ham for at få ham til at gå væk og nu elsker hun ham :hjerte:

     

    Det er en stor stressfaktor at man ikke ved hvornår anfaldene kommer og det er virkelig ubehageligt at lade ham være alene hjemme :cry: Og så det at epilepsi er så lumsk, man aner ikke om det bliver værre eller bedre og om behandling overhovedet hjælper :cry::vedikke: Hele tiden er nerverne sådan lidt uden på tøjet (selv om det egentlig er noget pjat, for når jeg er hjemme kan jeg jo hjælpe ham :genert:) Det bliver så bedre når der er gået et stykke tid uden anfald og pludselig bliver man slået "hjem" og skal starte forfra med at være konstant bekymret. Det er sgu noget møg! :cry:

  7. Jeg kan ikke finde ud af at quote her fra telefonen og i det hele taget ser det hele ret mærkeligt ud, men jeg håber at det ser ok ud hos jer alligevel .

     

    Siri: Jeg er også stemt for at vi skal se at komme i gang med noget mere så hurtigt som muligt, det er ikke godt for ham at have anfald (og heller ikke for mig, jeg er konstant i "alarmberedskab" og reagerer på alle lyde :-( Jeg har endda fået mavesår for at det ikke skal være løgn, så det er da heldigt at han ikke er hårdere ramt, så ville jeg nok få decideret stress haha :-D )

     

    Tak for tippet om kaliumbromid :-)

  8. Æv, hvor er det trist. Det er jeg ked af at høre :ae: Håber I finder en løsning, så I alle sammen slipper for så hyppige anfald :x:

     

    Det er super trist, jeg er rigtig ked af det :megaked:Både fordi det jo er forfærdeligt at se sin hund sådan og en kæmpe psykisk belastning hele tiden at være i "alarmberedskab" og fare op ved alle mærkelige lyde, også om natten, men også fordi jeg er hunderæd for at han er alene hjemme og fordi det er begyndt at påvirke rigtig meget i forhold til hvad jeg kan med ham :cry: Men det sidste siger Gudrun kun er for en periode og det håber jeg virkelig at hun har ret i, for både Zaros og min skyld :cry:

    Det ville være dejligt lige at finde det der skal til for at holde ham anfaldsfri eller om ikke andet så bare med meget få anfald :x: Det SKAL gå, han er så lækker, så jeg skal da ud og lave alt muligt sjovt med ham :hjerte:

  9. Det er længe siden at jeg har været herinde og opdatere og meget er sket i mellemtiden, en del af jer har fulgt med på Facebook osv., men jeg synes ikke at tråden bare skal stoppe her...

     

    Desværre nåede Zaro at få et anfald mere inden vi skulle over til Gudrun og vi blev derfor enige om at sætte ham i behandling med urter med det samme. Det var så ikke helt nok (åbenbart) og flere urter er tilføjet og alligevel bliver han ved med at få anfald. I skrivende stund har han haft 5 ialt siden april og jeg har dermed en hund med epilepsi :megaked: Hans anfald er hovedsageligt stressudløste, men hans tærskel for hvad han kan håndtere uden at få anfald bliver mindre og mindre og der bliver kortere tid imellem (først næsten 10 uger, så 6 uger og denne gang 4 uger + et enkelt efter en uge, men det var efter første besøg hos Gudrun og en hård weekend efterfølgende), så lige nu er vi i tænkeboks i forhold til om vi skal forsøge med cannabisolie og måske en ekstra urt som skulle være god til idiopatisk epilepsi, hvis Gudrun kan få fat i den eller om vi skal sætte ham i Fenemal-behandling... :cry:

     

    Det var faktisk ikke sådan her jeg havde håbet på at skulle fortsætte tråden... :cry:

  10. Jeg kommer til at savne vores dyrlæge når vi engang flytter; Til gengæld flytter vi så tilbage så vi kan bruge vores gamle dyrlæge!

     

    Eller faktisk var det vores anden dyrlæge for Dexter... Dexter blev en dag virkelig syg, jeg troede det var mavedrejning eller andet, han kunne slet ikke stoppe med at skrige af smerte... Olivier ringede til vores dyrlæge som havde tid til at tage ham 6 timer senere.... Vi reserverede tiden, men jeg var så sikker på at han ville dø inden, det stod ud med blod fra begge ender på det stakkels kræ... Jeg bad Olivier ringe til alle dyrlæger i området... Den første han ringede op sagde med det samme "Kom med ham nu, vi rykker rundt og så skipper vi frokost pausen hvis det går helt galt med tidsplanen".

     

    Da vi så ringede til vores egen dyrlæge for at aflyse tiden om eftermiddagen flippede hun FULDSTÆNDIG ud, for det kune vi ikke tillade os, og hvad fanden det var for noget at reservere tiden og så tage et andet sted hen... Jeg var så sikker på at vores hund ville dø, og vi ringede mindre end 15 minutter efter vi havde reserveret tiden... Møg so! Vi har aldrig sat vores ben hos den dyrlæge igen, og kommer aldrig til det! Hun kunne jo høre hvordan vores hund skreg i baggrunden, skulle vi bare sidde og vente 6 timer?!?

     

    Hvad f**nden sker der for at hun ikke bare siger at I skal komme med det samme i første omgang?? :evil:

  11. Jeg har aldrig hørt noget skidt om Himmelev hvor det kan hjælpe? :lol: jeg tror Charlotte med Luca har brugt dem?

     

    Det har jeg nemlig heller ikke og kiropraktoren anbefaler dem, hun siger at hende der hedder Vivi er sindssygt dygtig :5up: Jeg tror ikke at jeg er helt med på hvem Charlotte er? Jeg har vist været væk for længe... :oops:

  12. Jeg bruger Helle som har Albertslund dyreklinik. Hun er virkelig god. Men det er jo ikke helt lokalt.

    Har også hørt godt om dem i Taastrup :-) jeg er bare ret loyal.

     

    Æv, jeg havde lidt satset på at du havde sagt Himmelev :lol: Dem har jeg nemlig hørt godt om, men det kunne være rart at høre det fra en "insider" ;-)

×
×
  • Tilføj...