Hop til indhold

Nollike

Members
  • Antal indlæg

    12.647
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Nollike

  1. Jeg tjekker ikke priser, jeg ved at min dyrlæge er dyr :oops:

    Vi fik på et tidspunkt muligheden for at komme til en anden dyrlæge som var ret billig, så det gjorde vi (også fordi vi var flyttet en halv times kørsel væk fra min gamle dyrlæge og at det hurtigt løber op når man har mange hunde). Vi kunne bruge ham til de "ufarlige" ting... Jeg havde hele tiden en mistillid til ham, jeg syntes at han var for overfladisk og bl.a. lavede han en hvalpeundersøgelse inkl. vaccination uden at have en vægt at veje hunden på. Hans svar var "han er 16 uger, så vejer han ca. 16 kg" :shock: Efter det besluttede jeg at mine hunde ikke skulle til ham mere, så måtte min mand afgøre hvad han ville med sine... Da den gamle hund så blev virkelig dårlig og vi til alt held ikke kunne få fat i ham den overfladiske, kørte vi til min gamle dyrlæge og det viste sig at den overfladiske havde givet to præparater som man OVERHOVEDET ikke må give samtidig, så hvis man er grov kan man sige at han slog hende ihjel :cry: SÅ var det slut med ham og vi kører nu den halve time det tager for at komme til min gamle dyrlæge som jeg har stor tillid til, så må det koste hvad det koste vil! Det ville selvfølgelig være rart at have en i nærheden, men indtil videre har jeg ikke haft modet til at forsøge med et skift :genert: Hos den gamle dyrlæge er de også søde til at give os mængderabat og sidst da den yngste skulle have lavet en blodprøve for at se om hans CRP var faldet som den skulle, skulle vi slet ikke betale noget, det var "som kompensation for den lange køretur" :lun:

  2. Jeg spørger min egen dyrlæge hvad det bliver, og så sørger jeg for at have de penge :lol:

     

    Nu har jeg jo ikke længere hund, men kun katte, men jeg er fortsat ret loyal. Kattene kan jeg dog godt finde på at få neutraliseret hos Inges, som jo er nonprofit og derfor væsentligt billigere. Men jeg synes ikke at min egen dyrlæge er dyr. Hun er i øvrigt også flink til at give mig rabat. Hvis jeg har konsultation hos hende (hun har også en anden dyrlæge ansat) får jeg altid 10% rabat, og da jeg havde syg kat tidligere på året fik jeg røntgen og konsultation til halv pris, da jeg kom anden gang på en måned. Det sparede jeg over 600 kr på..

     

    Hun er ved at udvide klinikken, med flere lokaler, større butik, flere dyrlæger, flere vet.sygeplejersker og generelt kvalificeret personale og udstyr. Det er jo en indikator for at hun tjener ganske udmærket, men viser samtidig at de fremover har mulighed for at gøre mere.

     

    Hvis hun koster 50 ekstra pr konsultation, vil jeg gerne give det for tilliden og ekspertisen :-)

     

    Hvem bruger du Anja? :-D

  3. Det jeg skriver nu er skrevet i den allerbedste mening, så du må endelig ikke misforstå! Jeg er selv på samme måde, så jeg føler at jeg kan tillade mig at sige det ;-)

    Ulempen ved at lære mere om hunde og adfærd kan være at man bliver så bange for at gøre noget galt, at man til en vis grad mister sin sunde fornuft og at reagere på det man ser og føler :genert: Ens hund skal have det bedste og den bedst mulige start på livet og i stedet for at føle efter i maven, så læser og læser man og spørger til råds og bliver i virkeligheden mere og mere forvirret :vedikke: Og jeg tror at det er det der er ved at ske for dig...

    Det som mest af alt faldt mig for brystet i dit lange indlæg ovenfor var det med at man skulle passe på med at give sin hund for meget fysisk kontakt, for så bliver den afhængig. Hvad er da det for noget? Jeg må indrømme at den påstand er jeg aldrig stødt på før, men da jeg læste det sad jeg og tænkte "hvordan føles det i maven"? For mit vedkommende strider det mig helt vildt imod og jeg kan overhovedet ikke se fornuften i det :oops: Hvis det er et gensidigt ønske om fysisk kontakt og nærvær, hvad skulle det så skade? Jeg tænker tvært imod at det giver et bånd hund og ejer imellem. Nu er jeg ikke adfærdsbehandler eller noget i den stil, men jeg kan give dig eksemplerne fra de to hunde jeg har i øjeblikket: Jeg har min golden retriever Noomi som nu er 8 år. Noomi har altid været en meget selvstændig dame, som i øvrigt bed helt sindssygt som hvalp, så meget at jeg nogle gange sad og overvejede at kaste hende ud over altanen :oops: Jeg troede at jeg skulle have denne her nuttede lille isbamse som jeg skulle sidde og nuldre med i sofaen, men i stedet fik jeg "Puppy from Hell" :fornaermet: Hvis ikke hun spiste eller sov, så bed hun! Jeg lignede en nålepude og en del af mit tøj gik i stykker i den periode. Som dig spurgte jeg til råds her, der og alle vegne og fik heldigvis det råd at det ville gå over når hun skiftede tænder og det gjorde det! :-D Noomi blev den blideste hund i verden, der er simpelthen ikke ondt skabt i hende :lun: Mht. det med at give for meget nærvær, så tror jeg altså at det ret meget handler om hundens sind. For jeg har virkelig givet Noomi meget nærvær, nusset hende alt det jeg overhovedet har formået (og fået lov til af hende :genert:), men med svigtende held :???: Noomi ER bare ikke en nussehund og jeg har ikke det bånd til hende som jeg havde ønsket og håbet på, måske af samme årsag? :vedikke: Hun er meget selvstændig og selv om man siger at golden retrievers er en pleaserhund, så har Noomi åbenbart ikke læst den side i "golden retriever bogen", Noomi pleaser kun en og det er hende selv :cool:

    Så fik jeg Zaro :lun: Zaro er en belgisk hyrdehund og af en helt anden støbning end Noomi. Han er ikke nær så selvsikker som hende og det spiller selvfølgelig også ind, men har fået samme opmærksomhed, kæl, nus og nærvær som jeg forsøgte at give hende, men i modsætning til Noomi så har han taget imod og jeg fik hurtigt et meget tættere bånd til ham end jeg nogensinde har haft til Noomi :hjerte: Zaro følger mig rundt i min gang i huset, ligger ved siden af mig når jeg arbejder hjemmefra og holder i det hele taget meget øje med hvor jeg er. Hvis han er ude og lege med vores andre hunde (vi har fire ialt + en som er lånt ud, lang historie), så kommer han jævnligt ind for lige at se hvor jeg er :lun: Zaro er en drøm at træne med, han synes at det er helt vildt sjovt og elsker at lave noget sammen med mor. Noomi giver mig fingeren :cool: Nogle ville nok blive sindssyge af at have sådan en "velcrohund" som Zaro, jeg ELSKER det :hjerte: Til gengæld har jeg været top-frustreret over Noomi som ikke har opfyldt mine behov hos en hund, men jeg elsker hende som den hun er, hun er skøn og sjov på sin egen måde :lun:

    Hvor vil jeg hen med alt dette: Jeg tror at du skal føle efter i maven og give din hund det nærvær du har det godt med, hans personlighed skal såmænd nok skinne igennem alligevel ;-) Jeg fik et råd der minder om det du har fået, da jeg fik min første hund (også en belgisk hyrdehund, som var 14 mdr. da jeg fik ham), nemlig at hvis han selv søgte kontakt skulle jeg sende ham væk, det skulle være mig der tog initiativ til kontakt. Det forsøgte jeg et par gange og dengang var jeg ung og uvidende, men fulgte min mavefornemmelse som sagde mig at det var forkert og gudskelov for det! Det havde da været synd :cry: I det hele taget anede jeg stort set intet om hunde og opdragelse dengang, men handlede på min umiddelbare reaktion og min sunde fornuft og jeg fik den bedste hund i verden :hjerte: Jeg gjorde ting som jeg ikke ville gøre i dag, men det gik jo faktisk ret godt og i dag savner jeg lidt min sorgløshed og umiddelbarhed :vedikke:

    Giver ovenstående mening? :-)

     

    Ps.: Nu kommer jeg lige til at tænke på at den afhængighed du beskriver jo er i forhold til ejeren og det kan der selvfølgelig være noget om, hvilket kan gøre alene-hjemme-træningen lidt sværere, men der er altså masser af hunde som har tætte bånd til ejeren og alligevel har lært at være alene hjemme, så for mig ville det ikke være argumentet for at holde min hund ude i strakt arm, for lige at sætte tingene lidt på spidsen ;-)

  4. Jeg satte en hånd på brystet og skubbede ham roligt ned og så tog jeg ham væk og fik ro på ham. Jeg har en enkelt gang måttet sidde i 45 min. i soveværelset og (forsøgte, det var ikke nemt, han var totalt opkørt) at ae ham blidt, give ham noget at tygge i (det beroliger at spise), talte roligt til ham og alt hvad jeg ellers lige kunne finde på. Efter 45 min. faldt han (endelig!) i søvn. Men det var min egen skyld, han havde oplevet for meget den dag (i bedste mening naturligvis) :oops:

  5. Jeg har fulgt med i tråden, men ikke skrevet endnu. Jeg vil egentlig bare give dig et kram og sige at du har min største respekt :bighug: Hvor meget en hund må fylde i hverdagen? Så meget så det stadig føles rigtigt, det må vel være rettesnoren :vedikke: Der er ikke nogen der kan fortælle dig hvornår nok er nok, det skal du selv mærke efter i maven :ae:

    Virkelig brugbart indlæg ik'? :oops:

  6. Først og fremmest tillykke med hvalpen :-D

    Jeg er enig med de andre og har bare en indskudt bemærkning omkring det med at humpe: Min hvalp (nu 14 mdr.) humpede fra dag 1 den ene af vores andre hunde og det var et tydeligt tegn på stress. Hver gang han var opkørt, så fik hun lige en tur :genert: Han har dog til dato aldrig humpet hverken mig eller andre mennesker, men din hvalp har jo ikke muligheden for at humpe en anden hund. Jeg tror at du skal se det som et symptom og når han gør det, er det hans måde at fortælle at han har brug for at få ro på.

  7. Traditionelt set var al medicin jo urter og det virkede til kemien kom på banen og gjorde os afhængige af kun at tro på kemisk medicin.

     

    Pelle var på kineserurter det meste af sit liv, men da det var sådan noget som "styrkende" og andre mere ukonkrete effekter det han fik skulle have, er det svært at sige, om det var det, som virkede. Dog ved jeg, at han blev bedre og bedre fysisk jo mere Gudrun havde ham i behandling

     

    Ja urter kan være skrappe sager :-D Altså jeg tænker jo også, at eftersom han (formentlig) ikke dør af et anfald, så giver det vel god mening at prøve urterne af først og hvis de virker, så er det jo bare fantastisk og gør de ikke, så er der jo altid Fenemal at falde tilbage på. Jeg tør bare ikke starte ham på Fenemal og så tage det fra ham igen, hvis det så kan gøre det hele meget værre :cry: Gudrun sagde faktisk, at traditionel medicin selv kan udløse anfald og det lyder jo mildest talt ikke særlig opmuntrende :cry: Så jeg har egentlig taget min beslutning om at give det en chance hos Gudrun, mest i håb om at vi overhovedet ikke får brug for at få det prøvet af :genert: og en konsultation hos hende tager han i hvert fald ikke skade af :-D Men du ved, det er jo meget rart at høre fra nogen som har prøvet det, at det bare fungerer fantastisk :-D

  8. Ja Sheila har jo fået det mod sin allergi. Og gudrun urte piller virker lige så godt som binyrebarkhormon og så uden bivirkninger.

     

     

    De virker lige så godt på mysla, som jeg har givet en pille ved loppe allergi.

     

    Gudrun bor 2 km fra mig, så jeg vil nok spejde efter jer, så hvis en galning pludselig råber på dig, så er det bare mig:-D

     

    Uhh hvor kunne det bare være hyggeligt at hilse på dig :klap:

     

    Det lyder godt at de er lige så effektive, det ville da være skønt hvis han kunne slippe for bivirkningerne :banan:

  9. Næ det kan jeg godt se, så det da bare at tale med den kære doktor dyr om at prøve.

    håber du fortæller os om det hvis du prøver.... så kan vi alle lære lidt.

    selv om kinisisk medicin ofte er endnu mere individuel en de traditionelle (egentlig sært der kaldes traditionelt, det har korter historie end meget af det der kaldes alternativt)

     

    Jeg har aftalt med hende at vi får en tid når vi smutter omkring Jylland i vores sommerferie. Så har hun set og vurderet ham og så kan hun starte ham op over telefonen hvis det bliver nødvendigt. Det synes jeg er en god løsning, for jeg smider ham helt sikkert ikke i bilen og kører til Jylland fra Sjælland hvis han har fået anfald :cry: Jeg blev ikke helt klog på om han skal have noget forebyggende, men det tager vi en snak om til den tid (vi har ferie i uge 24,25 og 26 så der er ikke så lang tid til) hvis vi klarer os igennem uden anfald indtil da :-D Jeg skal nok komme med en update hvis det bliver det vi vælger :5up:

  10. Eneste ulempe jeg pt kan se er at han i teorien kan få lidt feber og ryste (ikke kramper) det første døgn, men det ved behandler nok mere om end jeg gør, måske det kun når man har en virus der skal svedes ud at det sker :vedikke: for det skete ikke med allergibehandlingen (der fik jeg så lidt svage alergi symptomer første døgn) og slet ikke da vi fjernede min ørepine :vedikke:

    Og så der nok ikke forsikrings dækning....

     

    Tilgengæld tror jeg det meget mildere for kroppen.

     

    Det er jo intet mod 2-3 ugers bivirkninger ved Fenemal :genert: Men altså, hvis det kommer dertil, så kommer han på Fenemal, jeg synes bare at det andet lyder interessant :-D

    Forsikringen dækker alligevel ikke medicinen, så på den front er der ingen forskel. Gudrun er dyrlæge, så behandlinger hos hende vil den dække :-D

  11. Nemmest at tegne, tror jeg!

     

    Den øverste er serpentinen (kaldes også stakit eller slange), som den skal se ud når den er "færdig". Vi starter med at stille det op som nr. 2 oppefra, med vinklede spring og mindre afstand. Gradvist øger vi så afstanden og mindsker vinklerne.

     

    Den længst nede er møllen. Den kan også være helt vinkelret, men så er den ikke fuldt så "fleksibel", og mindre ligetil for de helt grønne hunde.

     

    [ATTACH=CONFIG]132906[/ATTACH]

     

     

    Nårh på den måde :5up:

  12. På mig virker det bedre

     

    Er vokset op med det

     

    En kombi af 2-3 forskellige kan tage en halsbetændelse i opløbet... alt efter hvornår man starter

    det har også hjulpet på hest og hund med andre ting.

    ved ikke om epilepsi.

    Ved at noget kinisisk kan gør man er rigtig dårlig det første døgn..... som om man sveder skidt ud (ihvertfald med halsbetændelse kuren)

    det har altid virket nemmere at få vores dyr til at tage det

    På mig har det også hjulpet på allergi, lidt som en mild vacine... ved ikke, men min tærskel for hvornår jeg bliver syg af allergenerne er rykket.

     

    Juhuu :klap:Tak :bighug:

  13. Jeg forsøger at være så godt forberedt som muligt, hvis Zaro udvikler flere krampeanfald og dermed har epilepsi. I den forbindelse blev jeg anbefalet at kontakte Gudrun Frantsen (dyrlæge) og havde en god telefonsamtale med hende forleden. Gudrun sagde at hun havde gode erfaringer med at bruge kinesisk urtemedicin til epilepsi og det lød jo super godt :5up: Zaro er ikke på medicin nu, vi skal lige se hvor galt det er og om der overhovedet kommer flere anfald.

    Det nye Pexion (epilepsimiddel) virker ikke ret godt på belgiere åbenbart, så hvis Zaro skal medicineres skal han på Fenemal og jeg har ladet mig fortælle, at hvis man først er startet op på det, kan det trigge anfald at stoppe :shock: Derfor tænker jeg, at hvis vi skal prøve kinesisk urtemedicin (som skulle være uden bivirkninger så vidt jeg forstod), så skal det være inden han kommer på Fenemal. Jeg har bare ikke ret megen viden om kinesisk urtemedicin, så jeg håber at der er nogen her som har erfaringer med det? Ikke kun i forhold til epilepsi, men i det hele taget. Virker det lige så godt som traditionel medicin? Hvad er fordele og ulemper?

  14. Det er faktisk også de ting der har gjort at jeg har valgt stopfelter. Jeg er glad for at ha' de stop undervejs - dem har jeg brug for! :lol: Og så løber jeg heller ikke på topplan, så den tid jeg mister på felterne betyder ikke det store for mig - hellere sikre felter! :5up:

     

    Nogen nævnte Sannes artikel om feltindlæring tidligere - det er en virkelig god beskrivelse, og den ligger HER. Den er efter hånd ret gammel kan jeg se - men den holder endnu! :5up:

     

    Tak, den vil jeg kigge på :5up:

     

    Har lige været ude og trænet med Terkel, og det var rigtig sjovt! Han har jo været lidt "træg", og har ikke virket som om han synes det er spor sjovt - men i dag var det faktisk anderledes.

     

    Vi kom alle vores lektier igennem, det er jo ikke ret meget, men det er første gang jeg har følt at han har haft overskud til det hele. Nogle af tingene sidder også tilpas godt at jeg kan sætte dem lidt sammen, og så begynder det jo at lugte lidt af agility!

     

    Det vi har for til næste gang er serpentinen, her i starten er den vinklet så hunden faktisk nærmest løber lige ud, og springene står så tæt at det næsten ikke kan gå galt. Lige nu arbejder vi så på at få lidt afstand mellem springene, og når det sidder så skal vi også gradvist vinkle dem op. I dag fik jeg rykket afstanden mellem springene et godt stykke, så det er jeg pænt tilfreds med!

     

    Vi arbejder også med møllen, som også startede med springene meget tæt. De "springer" jo kun 25 cm endnu, så det gør ikke rigtig noget at de står tæt. Nu er vi faktisk kommet ud på noget der ligner rigtig afstand - og i dag kunne jeg søreme sende ham alene over "midterspringet" medens jeg selv holdt mig tilbage på niveau med "startsiden", hvis det er forståeligt forklaret? Tidligere har jeg skullet følge ham lidt derud, men i dag havde han sgu rykket pænt meget!

     

    Den første ting vi lærte var at sende hunden over et spring, komme tæt rundt vingen og tilbage til fører. Og så det samme men hvor hunden skal ta' springet bagfra. De to ting sidder så godt nu at jeg kan sætte dem ind i møllen, så det fik vi også gjort. Desværre glemte jeg så bare at træne MIN lektie - fodarbejdet i front cross... :oops: Men det er faktisk bedre at jeg bruger Iso til det, frem for at jeg tumper med Terkel... Så kan Terkel og jeg træne front cross når jeg (forhåbentlig!) får styr på de fødder!

     

    Det er helt, helt anderledes at træne med Terkel end med nogen af mine gamle hunde. Han bli'r også oplært på en helt anderledes grundig og struktureret måde, som føles helt rigtig. Vi har haft 4 lektioner hos Ann-Britt, og har faktisk ikke trænet ret meget selv, og under de forhold synes jeg sgu at han kan rigtig meget allerede! Nu skal vi ha' undervisning igen på mandag, og jeg er allerede spændt på hvad hun finder på til os! Og SÅ skal der ellers trænes i sommer - jeg har jo alligevel knap nok nogle stævner jeg kan ta' med til, så det må bli' Terkels Store Træningssommer! :5up:

     

    Hvad er serpentinen? :oops: Møllen tænker jeg er at springene står over for hinanden og ved siden af hinanden (ok, den er svær at forklare kan jeg fornemme :lol:) 4 stk. ik'?

  15. Tak for hjælpen Korvis :bighug:Jeg tror at vi vælger stopfelter. For det første er trænerne ikke sådan helt inde i oplæringsmetoden og for det andet så vil det nok være en fordel hvis jeg lige kan nå med rundt på banen (jeg er nemlig heller ikke den fødte løber :lol:). Derudover så er jeg nok ikke tilpas nørdet til at have tålmodighed til at indlære det ordentligt :oops: Vi skal ikke løbe på topplan, bare for sjov og hygge og han må hellere være sikker end hurtig :-D Så umiddelbart lyder stopfelter til at være det rigtige for os :5up:

×
×
  • Tilføj...