Nollike

For mig er opdrætter-hjemmesider en appetitvækker. Jeg pløjede alle de hjemmesider igennem jeg kunne finde da jeg skulle have hvalp og det som jeg "faldt for" da jeg fandt Noomis opdrætter var, at siden OSEDE af kærlighed til hundene og heldigvis viste den kærlighed sig at være reel da jeg kom op og besøgte dem Jeg har ikke været enig i alle deres holdninger, men dog i hovedparten og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at de var i stand til at lave en rigtig god hund til mig (og jeg må jo sige at jeg fik ret :blink:) De var ikke helt så gode til at opdatere siden i forhold til hvalpene som jeg havde håbet på (jeg var 3 uger i Florida da Noomi var 3-6 uger gammel) og sad bl.a. 30 min. på et lokalt bibliotek for at låne en computer så jeg kunne se hvordan det gik, for så at finde ud af at de ikke havde opdateret siden jeg tog afsted ), men omvendt var det jo også mere vigtigt at de brugte tid på hvalpene. Jeg mener ikke at det er nødvendigt med en minutiøs gennemgang på en hjemmeside af hvalpens liv i den tid den er hos opdrætteren, det er det/de personlige møder der er vigtige, men omvendt er det jo skønt når man HAR valgt opdrætter, at kunne fordrive noget af ventetiden med at sidde og nærlæse hjemmesiden, kigge på billeder af forældre + opdrætterens andre hunde osv. Det eneste jeg syntes at jeg manglede var lidt flere billeder af Noomis far, men ikke engang hans ejer (også opdrætter) har mere end to billeder liggende af ham, så det kunne jeg jo næsten ikke forvente... Jeg synes at jeg var godt hjulpet med deres hjemmeside, det var den der gjorde at jeg tog op og kiggede og den talte heldigvis sandt

Øhh, hvad er det???

Det lyder rigtig godt at I skifter foder, det vil også bevirke (hvis I køber et ordentligt foder) at der kommer mindre ud i "den anden ende" fordi hunden kan optage det bedre, så det kunne jo også medvirke til at jeres problem bliver løst

Ja, det giver jo unægtelig et lidt andet liv end man havde forventet Men så er det dejligt med sådan en lille glad hund, som kan give et "fri-rum" og skønne oplevelser

Tak, det vil jeg tage til efterretning :5up:

Årrh, hvor er han kær og sjov Tak for et godt grin (af Dumle altså) :blink:

Ja det kunne jeg se. Er den bedre end Olivers eller er det to sider af samme sag?

Neii, fedt Anne-Marie, så fandt jeg lige et sted hvor jeg kan få de lakseguffer (Krønch) som Noomi er helt vild med!!! Jeg har ellers posen liggende ude på køkkenbordet for at kunne sammenligne og det er lige præcis den!!! TAK!!! Undskyld for spam jeg blev bare så glad

Juhuuuuu Jeg skal have en signeret udgave!!!!!!! (Orv Irene, så kan vi komme og stå i kø hos en boghandler og vente på at du skriver i vores eksemplarer ) Som en lille ekstra update, kan jeg fortælle at Noomi (både i går og i dag) har præsteret at tage en halv etage uden problemer!!! Altså hun har startet trappen fra begyndelsen! Jeg var ellers lidt spændt på om det ville gøre en forskel når hun blev sat af på afsatsen i stedet for et trappetrin, men det gjorde ingen forskel

Der bliver jo netop sagt at hunden IKKE laver udfald, men jeg synes faktisk at det er meget ansvarligt af Dogue at tage højde for at det KAN ske, ligesom det ville kunne ske med dine hunde, uanset hvad det er for nogle du har. Det er altså en hund, ikke en robot!!! Dogue siger jo heller ikke at det er umuligt, men at det vil blive svært at nå inden august!!! Ja det skinner så ikke ligefrem igennem... Synes du at det er i orden, at en hund dømmes ned pga. ejerens handikap??? Næ, det kan du vel ikke...

Puha, det er så ondt som det overhovedet kan blive Hvordan fa.... kan man behandle et dyr på den måde??? Det må sgu være svært at arbejde på et internat nogle gange, jeg ville ligge og tude mig selv i søvn, hvis jeg havde fået sådan en hund ind Jeg håber at Emma kommer ud til nogle rigtig søde mennesker som kan hjælpe hende til at komme over sine pinsler, det er nok ikke hvem som helst der er i stand til det

Æv, hvor er jeg ked af at høre at det ikke gik Jeg tror ikke at der er nogen af os der "kender" dig, som overhovedet kunne drømme om at komme med negative kommentarer, vi ved hvor meget du har kæmpet :ae: Det lyder som om du har taget den helt rigtige beslutning, der er ingen der trives med de konflikter I har haft. Det er super hårdt at skulle af med hende, men jeg er ikke i tvivl om, at når du mener at Kency vil komme til at trives hos den nye familie, så har du ret. Og en overgangsordning lyder bare rigtig godt, så Kency når at falde til stille og roligt Nogle gange er det til alles bedste at indrømme, at det bare ikke går og jeg synes at det er utroligt flot at du tager beslutningen i stedet for at lade begge hunde og dig selv mistrives resten af hundenes liv. :5up: Samtidig synes jeg også at det er flot at du har overskud til at vente til juli, når man har taget beslutningen er det utroligt hårdt at skulle vente Skulle du få dumme kommentarer (nok mest på et andet forum ) må du forsøge bare at trække på skulderen. Det er DIG der er den stærke, for det er hårdt at tage sådan en beslutning, at beholde Kency ville i virkeligheden være "nemmere", men ikke til gavn for nogen. Du har sat hundenes trivsel højest og det tager jeg virkelig hatten af for! Jeg ved godt at jeg har nævnt din alder nogle gange, men jeg er bare SÅ imponeret over at du, din alder taget i betragtning, er i stand til at sætte dig selv så meget til side, for at gøre hvad der er bedst for dine hunde. Det er der ikke mange i din aldersklasse der kan prale af :5up: Håber at du kommer så godt igennem det som man nu kan. Du ved hvor vi er :ae:

Årh, stakkels Lua Rigtig god bedring med hende, jeg håber at hun kommer hurtigt over det :ae:

Hej og velkommen, jeg håber at du bliver glad for at være her

:5up: Jeg kunne ikke være mere enig!!! VI VIL HA' BOOOOOG!!!!!

Hårh, bare vent til du får hvalp og så se om du kan sidde stille mens din hvalp gnaver i dine tæer, hænder eller hvad den nu lige har kastet sin "kærlighed på" Det gør simpelthen så sk... ondt, de er som små barberblade de hvalpetænder!!!

Noomi bed også rigtig meget og det at skrige "aaaav" hjalp stort set ikke. At gå væk fra hende var heller ikke den helt store succes, for så bed hun sig bare fast i buksebenet i stedet (har fået ødelagt flere par bukser på den konto). Det som virkede bedst for hende var afledning, altså stikke noget i munden på hende som hun gerne måtte tygge i (tovknude, sovedyr o.lign.) eller "blafre" med de samme ting så hun vendte opmærksomheden mod dem i stedet og så var den endda heller ikke "skudsikker". Den med at gå ud af rummet og lukke døren efter sig bryder jeg mig ikke rigtig om, jeg synes at den kolliderer med at alene-hjemme træne samtidig, som jo gerne skulle være en positiv oplevelse, så hvis man samtidig bruger "nu bliver du alene" som straf, så tror jeg at det bliver rigtig svært for hunden at forholde sig til at den ene gang er det positivt og den anden gang straf... Jeg har som sagt afledt og ladet Noomi lege med andre hvalpe/hunde, som siger fra når hun bider for hårdt og hun bider stort set ikke mere (Ingen regel uden undtagelser dog, men der går længere og længere tid imellem :blink:) Det er en periode som de skal igennem, i starten ved de jo ikke rigtigt at man kan lege på andre måder. Efterhånden som man begynder at kunne "bruge" hvalpen til flere ting (små tricks og sådan) så får man en anden form for samvær. Så jeg tror egentlig, at man et stykke hen af vejen må acceptere at ligne en nålepude når man får en lille hvalp og så ellers forsøge at aflede sig ud af de værste ting. (Og så kan man sætte sig og vente på at de får skiftet tænder ).

Nemlig!!!

Tro mig, jeg har skrevet navnene ned på dem som har budt på hende, hvis jeg skulle få brug for det igen :blink:

Jeg giver dig et tip når hun står der :blink:

Ja, måske for Buddys skyld så... Jeg er også begyndt at overveje sådan en line...

Jo, jeg føler mig MEGET priviligeret!!!

Hun har indtil nu været i snor, så hun har ikke haft mulighed for andet Så må vi se når hun om en times tid skal i Bernstorffparken sammen med Ascha og Thailo... :hmm:

Det er helt klart mig der takker, du har sparet mig en flytning (Og gjort Noomis liv nemmere ikke at forglemme, SÅ sjovt er det jo heller ikke at være bange x mange i løbet af en dag )

Der er rigtig god hjælp at hente herinde, der sidder mange med en masse god erfaring som de gerne vi dele ud af. Det er en kæmpe omvæltning når en pludselig bliver hjerneskadet, min mor fik en blodprop i hjernen som 49-årig (mange år siden efterhånden) og jeg skal da lige love for at det har givet min far et anderledes liv end han havde forestillet sig. For nogle kan det blive for stor en opgave, hvis man samtidig også har hund, men på den anden side så giver hunden tilgengæld også muligheden for nogle rigtig dejlige oplevelser som man sagtens kan dele. Vi har "delehund" forstået på den måde at Noomi er min (sådan var det også med den gamle hund), men min far og mor har hende en del af tiden (når jeg er på arbejde og skal noget andet) og jeg er sikker på at hun ligger på top 10 over de bedste ting der er sket i min fars liv. Hun giver ham muligheden for at komme ud, møde andre hundeejere og bare nyde hendes glæde og skøre påfund. Hun er klart et positivt pust i deres liv (ikke sådan at forstå at de har et dårligt liv, jeg tror godt at du ved hvad jeg mener ). Men hvis det er forholdsvis nyt med din mand, så er der mange ting I skal vænne jer til at gøre anderledes og så synes jeg at det er særlig flot at du også har overskudet til at tænke på hundens bedste. Så klap dig selv lidt på skulderen og kys din hund :5up: