Nollike

Pyh, TAK A9!!! Så går det vel over igen. Det er også underligt, for hun plejer ellers at være ok, overvejer lige nogle ting, men ellers er hun ikke specielt usikker, bortset fra i øjeblikket. I dag skal hun med på Flyvestation Værløse og aflevere noget til en jeg kender, så der kommer hun også ud i nye omgivelser. De har nogle lidt anderledes ting derude, så jeg er lidt spændt på, hvordan hun reagerer på det. :blink:

Flyvende nullermand

Jeg synes at Noomi i den sidste tid er blevet lidt mere "pjevset" forstået på den måde, at hun er mere usikker overfor nye ting. Bl.a. er jeg begyndt at lære hende at gå på trapper (stille og roligt for ikke at skulle introducere det for sent). I starten var hun bange for det, men så gik det bedre (i opgangen dog kun opad, ned turde hun ikke), men nu vil hun heller ikke op længere... Og nogle gange nægter hun også ved den udendørs trappe (som er mere ru end den i opgangen, den er glat pga. terassobelægning). Forleden var hun så inde i en fremmed opgang og der var hun tydeligt bange. Og sådan er der flere ting, hvor jeg synes at hun reagerer mere usikkert end hun har gjort tidligere. Hun er jo 4 mdr. nu og er ved at skifte tænder, jeg ved ikke om det har en indvirken?

Puha, hvis nogen gav min hund den behandling som Emily fik, ville der blive kvitteret med et hårdt spark i bollerne!!! :twisted: Jeg fik sgu helt ondt i maven af at se det Og hun så da ikke aggressiv ud med mine øjne??? Den "gøen" hun kommer med opfatter jeg nærmere som en frustration over ikke at kunne komme hen til den anden hund og ikke som aggression. Eller er det mig der fejltolker? Jeg fatter stadig ikke at der bliver lavet så mange elendige hundeprogrammer, hvorfor laver man ikke noget ordentligt i stedet? Hvis man alligevel laver en serie, så burde der da være basis for at udvide oplysningerne i stedet for at køre rundt i det samme hele tiden (Victoria Stilwell) og følelsesporno af værste skuffe (Mit nye hjem (eller hvad det nu hed, det med Bubber)). Og Milan burde bare bandlyses, det der er sgu vold, ikke hjælp til hunde med problemer

Hej og velkommen til.

Der ligger en god en i Tåstrup, TAK hedder den. De træner efter bløde metoder og har nogle rigtig gode trænere (det havde de i hvert fald dengang jeg gik der og en del af dem er der endnu ) Du kan finde den her: http://www.tak-agility.dk/

Puh ha, stakkels Tacco Jeg var også bange for at øret var flækket, så havde situationen nok set noget anderledes ud Heldigvis var det ikke så galt og såret ser også ud til at hele fint og uden betændelse, så vi slipper nok heldigt over det Jeg er også bare SÅ glad for at hun har mødt så mange søde hunde, jeg har selvfølgelig en del af æren for det, men Misty har lige så meget, hvis ikke mere, for jeg var ved at dø af skræk de første gange vi skulle ud fordi jeg har haft så mange dårlige oplevelser med min gamle hund kontra andre hunde, så hvis ikke Misty havde slæbt os rundt i skoven og været "socialiseringsansvarlig" så var vi ikke kommet så langt som vi er i dag Og der er intet at mærke på Noomi, hun er lige så glad for at møde andre hunde som hun hele tiden har været Jeg har efterfølgende tænkt lidt over, om hun mon har kunnet se noget jeg ikke har set hos den gravhund, for det er mærkeligt at hun blev liggende med sin pind. Normalt ville hun have været trukket hen imod den for at hilse, men hun forholdt sig helt passiv... Hmmm... :hmm:Nok værd at tænke lidt over til en anden gang...

Nej, vi var i hvert fald ikke enige om hvordan man renlighedstræner. Det handler nok mest om, at de ikke har flyttet sig ret meget i forhold til tidligere tiders måde at holde hund på. Jeg forsøgte også at forklare dem, at jeg ikke ønsker at min hund får konflikter med mig på den konto, men jeg tror ikke rigtig at det rykkede noget. De har dog alligevel selv roooost helt vildt når deres tissede udenfor og de har også godt selv kunnet se, når det var deres egen skyld, hvis de havde uheld indenfor så HELT galt er det ikke De måtte da også give mig ret i, at Noomi ikke kan tage hensyn til når min far spiser eller andet, når hun skal tisse så skal hun tisse og hvis der skete uheld på den konto, så var han selv skyld i det.

Lige præcis!!!

Ja, hun var fin nok, hun sagde også, at de tog det fuldstændig på deres skuldre og hvis der skulle gå hen og blive problemer med betændelse i såret eller lign. så skulle jeg bare ringe, de skulle nok betale det hele. Det er dejligt at man ikke også skal kæmpe med ejeren bagefter Og jeg kan jo så håbe, at de instruerer au pair pigen (og hvem der ellers måtte gå med de hunde) om ikke at lade dem komme hen til andre når den ene opfører sig sådan. For det var åbenbart ikke første gang...

Årh, det er synd, den ser så kær ud

Det lyder som en fornuftig plan Held og lykke med det og HUSK nu at lægge billeder ind og fortælle hvordan det går, når I har fået den (for I kan garanteret ikke lade være )

Jeg vil nok også, som Annemarie foreslår, anbefale dig en voksen hund. Det er hårdt at have hvalp, der er mange ting den skal lære og samtidig har den ikke den voksne hunds evne til at tilpasse sig familien. Jeg er i hvert fald glad for, nu hvor jeg har hvalp, at jeg ikke har mindre børn, for de der hvalpetænder kan altså tage pippet fra selv den bedste + at det kræver en del i forhold til socialisering og miljøtræning og det skal der jo gerne være tid til. En voksen hund vil have nemmere ved at affinde sig med at skulle gå ind og sove igen når I er gået, hvalpen er ikke nået så langt endnu, når den sover så sover den og når den er vågen så er den VIRKELIG vågen!!!

Æv bæv

Jeg synes, i modsætning til de andre, at hvis det er det eneste der er et "problem" og I ellers kan tilbyde hunden et godt og aktivt liv, så synes jeg ikke at det skal afholde jer fra at få hund. Men det kræver selvfølgelig også, at I ellers er indstillet på at hunden skal ud og opleve osv. når I er kommet hjem fra arbejde. Det er jo oplagt at give hunden sin morgenmad spredt i haven så den skal gå og lede efter det mens I kommer ud af sengen, i bad, morgenmad osv., hvis det er spredt godt, kan den nok bruge 30-45 min. på at finde det og så er den nok lidt træt i hovedet og kan tage en lur mere Det er vel 3 dage om ugen vi taler om? Hvis både du og din mand har en hjemmearbejdsdag, så må der jo kun være 3 dage tilbage hvor den skal i haven? Det mener jeg sagtens at den kan leve med Det perfekte hundeliv er nok svært at opnå, vi må vel alle på en eller anden måde gå på kompromis og det du beskriver der, mener jeg ikke giver den et dårligt liv, igen forudsat at den er vel motioneret og vel aktiveret generelt.

I går var Noomi med inde i København for at blive miljøtrænet. Hun ligger så på en græsplæne og tygger i en (åbenbart helt fantastisk) pind da der kommer en ung pige gående med to gravhunde. Gravhundene trækker over mod Noomi og pigen går med, så alt er jo i den skønneste orden (tror jeg). Noomi bliver liggende (pinden er åbenbart mere interessant og det er jo lidt mærkeligt, sådan plejer det ikke at være) og da gravhundene er ca. 20 cm fra Noomi begynder den ene pludseligt at gø helt vildt og går lige i flæsket på Noomi Hun piver selvfølgelig højt og forsøger at komme væk (de er alle i snor) så jeg går væk med hende, hvorefter jeg opdager at hun har blod i pelsen... Jeg får min far til at holde Noomi og fanger den unge pige som viser sig at være en au pair. Jeg får ejerens navn, adresse og telefonnummer (hold da k... hvor jeg rystede, det er svært at se hvad jeg har skrevet) og ringer ejeren op og fortæller hvad der er sket og at jeg vil tage Noomi til dyrlæge og sende regningen. Hun reagerer heldigvis med at sige at det er hun utrolig ked af og hun skal selvfølgelig nok betale og spørger samtidig om det var den brune der gjorde det... Og ja, det var det. Den er åbenbart blevet mere aggressiv efter at de har fået nr. 2, han skal passe på hende, men det havde jo været meget rart, hvis hundelufteren havde fået det at vide... Heldigvis viser det sig, at det "bare" er en hjørnetand der er gået ind i spidsen af øret (jeg var bange for at det var flækket) så vi klarer den formentlig med at kunne nøjes med at rense såret, det skulle ikke syes og penicillin burde heller ikke være nødvendigt, men for hel.... da, hvor er det irriterende at sådan noget sker!!! Det er jo åbenbart ikke første gang og så burde de da tage deres forholdsregler!!! Det var fuldstændig umotiveret, Noomi havde ikke engang rejst sig op og hun er sgu ikke mere end 4 mdr. gammel Heldigvis kom der lige efter en mand med en ruhåret gravhund, som var rigtig sød og han ville gerne lade sin hilse på Noomi og hun så ikke ud til at have taget det så tungt, så det har nok været værre for mig end for hende, jeg synes bare at det er temmelig uheldigt at hun bliver angrebet uden at have gjort det mindste Så igen: TAK Misty, for at Noomi har fået så mange gode oplevelser med i bagagen så hun kan håndtere sådan noget på en fornuftig måde uden at blive bange Og for at det ikke skal være løgn, så tog jeg en heftig diskussion med nogle af mine forældres venner om aftenen til min fars fødselsdag, for mens jeg var ude med Noomi rådede de ham til at ruske hende i nakkeskindet og sige "NEJ" når hun tisser indendørs... Hold da k... hvor blev jeg gal og fik sagt meget kraftigt at der fandeme ikke var nogen som skulle tage min hund i nakkeskindet, DE metoder bruger vi ikke!!! Det kan godt være at mine bløde metoder tager lidt længere tid før de virker, men tilgengæld har jeg så en hund som ikke bliver usikker på mig osv. osv. Vi blev ikke enige, for de mener at de hårdere metoder virker hurtigt og det har de jo et eller andet sted ret i, men SÅ travlt har jeg heller ikke og hvis hun tisser indendørs, så kan min far sgu tage en avis og slå sig selv oven i hovedet fordi han ikke har lagt mærke til hendes signaler!!! (Ikke at han overhovedet vil bruge deres råd, han var glad for at jeg kom ind og sagde dem imod). Joo, vi havde en rigtig begivenhedsrig hundedag i går, på godt og ondt. Dog også noget godt, for Noomi fik hilst på Balder, en skøn blandingshund som bor i samme blok som mine forældre og de er bare SÅ gode venner Men de kan ikke rigtig lege i øjeblikket, for Balder har problemer med sin skulder, så han skal holdes lidt i ro, men de kunne lege lidt i snor og så var Noomi glad (også selv om såret sprang op, så hun lignede en alternativ dalmantiner, med lys pels og røde prikker). Man keder sig da ikke når man har hund...

Jeg har stemt at Noomi ikke må lege med m/k-hunde og det er så alligevel med den undtagelse, at jeg skal være RET overbevist om, at det er ok, f.eks. har hun mødt Mistys venindes Bullmastif Zakaa, fordi Misty sagde god for det og det gik rigtig godt, han var en super sød hund Men ellers lærer jeg dem slet ikke at kende, for jeg vil gå en stor bue udenom.

Ja man kan da ikke fortænke ham i at synes at hun er lækker Men måske alligevel liiiige ung nok til at forstå hvad han vil Eller også var frikadellerne bare mere fristende. Men hold da op, hvor var det en kæmpe forvandling der var sket med ham!!! Det var da helt vildt! Noomi/Nomse blev vist også overrasket, for hun startede med at lægge sig ned og slikke ham lidt ved munden, men måtte hurtigt ændre opfattelse af hvordan han skulle takles...

Taaark

Jeg har da også billeder af Pelle som beviser at han har fået nye interesser i livet : Og måske heller ikke helt styr på, hvilken ende det foregår i... [ATTACH]112[/ATTACH]

Der har jeg (heldigvis) en helt anden oplevelse Da jeg mistede Futte oplevede jeg utrolig meget støtte og forståelse fra mine omgivelser, kun en enkelt fik jokket godt og grundigt i spinaten ved at sende en sms om "op med humøret, livet går videre" fordi jeg meldte fra til hendes fest lige efter at han var blevet aflivet... Alle andre, det være sig familie, venner/veninder, arbejdskolleger (min chef gav mig endda fri i nogle dage så jeg lige kunne komme mig lidt, ret flot synes jeg )osv., udviste stor forståelse for at jeg var ked af det, de vidste godt hvor meget Futte betød for mig. Og jeg har faktisk ikke indtryk af at de syntes at jeg var mærkelig. Tværtimod. Jeg fik søde opringninger, trøstekram, et brev med en pose lakrids i (spiser jeg altid på arbejdet) af en kollega til trøst og total forståelse for når jeg begyndte at tude over ham, og jeg må indrømme, at det var meget mere end jeg havde turdet håbe på. Nogle af mine veninder troppede op med det samme og lavede nærmest en "omsorgsring" omkring mig, så der hele tiden var nogen til at trøste og støtte i de første dage. Det var rigtig dejligt at opleve

Nårh, ja, selvfølgelig!!! Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før???

Den gamle hund er væk nu, så mon ikke der er nogen som har givet ham et godt hjem? Futte-hundene er der desværre endnu

Noomi sover i soveværelset eller hvor hun nu har lyst til at være (hun har adgang til hele lejligheden), dog ikke i sengen af flere årsager: Jeg er bange for at hun falder ned, hun er ikke altid lige hyggelig at ligge med (læs: Hun tramper rundt og leger "dræberhund") og så synes jeg på sigt ikke at jeg har lyst til at få en drivvåd/beskidt hund op i sengen, så hun får nogle gange lov til at komme op om morgenen, men hun sover der ikke om natten.

Næ, for så må du sikkert heller ikke komme der og SÅ begynder det at blive besværligt