Nollike

Jeg synes egentlig at en 3-års fødselsdag er en lidt ærgerlig anledning at træne "hund og barn" i Hvis det var mig ville jeg lade hunden blive hjemme i morgen og så lade de to mødes på et andet tidspunkt hvor hverken hund eller barn er kørt op over mange mennesker, gaver (for barnets vedkommende), mad (for hundens vedkommende) osv. osv. Vælger I alligevel at tage hunden med, så hold ham i snor som Therese siger. I får bestemt ikke noget positivt ud af at hunden får lov til at løbe rundt efter en pige som er bange og heller ikke at han skal være i bryggerset. Tal med din svigerinde om det ikke er i orden at han er i stuen hvis han er i snor hele tiden. Viser det sig så i løbet af aftenen at både hund og barn formår at slappe af i hinandens og alle jeres andres selskab, så kan I jo evt. forsøge at tage snoren af. Men som sagt ville jeg nok vælge at få ham passet den ene aften og så have god ro på når hund og barn skal lære hinanden at kende. Ingen af jer eller dem har noget ud af at det ikke går godt, tværtimod.

Nej, hvis hun ikke leger krokodille, så er det med garanti ikke Noomi

Og nu bliver jeg tilgengæld nødt til at smutte, for jeg skal på arbejde

Jeg ved altså ikke lige hvor god den er Jeg bliver nok nødt til at vende tilbage :hmm:

Jeg kan godt den 26. og den 28. :5up: Helst den 28. hvis det kan lade sig gøre Den 27. duer ikke, for da fylder Noomi 2 år og vi skal holde føs'da' sammen med to af hendes søskende :klap:

Kors i skuret hvor den golden ligner Noomi Hvis ikke hun havde været her hos mig imens, så ville jeg da have troet at nogen havde lånt hende

Jeg skal i aftenvagt på tirsdag

Hørt hørt!!!!!! :klap:

Det kan det meget vel være :5up: Eller stress

Øv for pokker da :ae: Hvis det kan trøste dig lidt, så får vi jævnligt yngre mennesker ind med div. symptomer på en blodprop, men det er sjældent at der rent faktisk er en, så jeg for at du er en af de mange som slipper med skrækken :ae:

Det her billede er da bare for godt :klap: Han ligner en rigtig bøllefrø :hjerte:

Årrh hvor er hun bare kær Hende bliver I da nødt til at beholde selv :hjerte:

Så rendte jeg ind i hende igen Og endnu engang pointerede jeg at hun havde gjort det nærmest umulige :5up: Nu lovede jeg jo at spørge hvad hun havde gjort, men det tætteste jeg kom på et svar var "jeg er jo alene med hunden og har god tid til den" og "lidt af hvert" Så beklager, jeg kan ikke komme med de vise sten Det er nu også ligemeget egentlig, for hun har givet den hund et liv som den ellers ikke ville have fået og det er trods alt det det handler om

Jo da Guanomo Du er den perfekte CoAdmin - der er aldrig nogen der har brug for en irettesættelse vel? :klap:

Any time Altså hvis ikke den virker, så tror jeg at du skal tage jeres forhold op til revision... :hmm:

Du glemte ydmyg Ellers kan du nok lokke Pelle til at hjælpe dig

Nårh, man kan lige se det for sig ik'? Det er da lidt sødt God måde du håndterede det på, for alle parters skyld :5up:

Så er jeg mere med, jeg kunne heller ikke helt forstå hvis du havde den modsatte holdning Så havde jeg da taget meget fejl af dig

Lad os gøre det i julefredens ånd

Jeg kan ikke forstå at du tror at vi andre dømmer ALLE børn ud fra dem vi har mødt Og der er da en væsentlig forskel på at møde børn kort og tilfældigt og så til at lære dem at kende. Vel lidt ligesom mange har det med hunde... Det er da klart, at hvis de børn man "dyrker omgang med" hovedsageligt er dem som bliver slæbt med i Netto ved 16-17 tiden om eftermiddagen, så er det oftest ikke det mest positive billede man får af sådan nogle vel? :blink: Og så er der selvfølgelig forskel på børn såvel som der er forskel på hunde, det er da heller ikke alle hunde jeg knuselsker fra første sekund Min venindes to drenge tilgengæld, det er de rene guldklumper :hjerte: som i min verden nærmest ikke kan gøre noget galt selv om deres mor stanhaftigt forsøger at overbevise mig om noget andet Så i bund og grund er vi andre vel ikke så meget anderledes end dig, du har bare dine egne guldklumper at sammenligne med, vi må "låne" fra familie og venner. Det bliver jo altid nemmere at holde af nogen man lærer at kende end nogen man kun lige ser kort, for på den måde kan man nå at få både det positive og det negative med, i Netto når man oftest kun det negative... Og så er der selvfølgelig altid undtagelsen der bekræfter reglen... Jeg kender en som har børn og hvis mine æggestokke begynder at blafre en smule, så tager jeg en tur ud til hende, så er DET overstået Omvendt har jeg selvfølgelig også mødt børn på gader og stræder (og sågar i Netto;-)) som har været rigtig søde, så nej, verden er ikke sort/hvid, heller ikke for os som ikke selv har børn :blink:

Nu har jeg slettet alt det andet, for det er jeg sådan set enig i :5up: Det er jeg også i hovedparten af det du skriver her, men hvad er alternativet, hvis man allerede har anskaffet en hund og finder en kæreste som under ingen omstændigheder kan acceptere hunden? At man skiller sig af med hunden? Det er altså ikke en mulighed i min verden Min hund var her først og jeg har det som Tonks, hvis en potentiel kæreste ikke kan lide hunde (og især min ) så er der sikkert også noget andet galt med ham... :blink:

Helt enig

Jeg glæder mig mest til Motor Arh ok, så også lidt til motormor og motorfar :blink:

Kan I ikke bare beholde dem begge to?? Så er der jo en til hver... :klap:

Ok, jeg skal lige forstå det rigtigt: DU er nuanceret når du synes at dine egne rollinger er verdens 8. vidundere og andres børn kan være irriterende og VI ANDRE er ensporede og sort/hvide når vi synes at andres børn kan være irriterende men af gode grunde ikke kan synes det modsatte om vores egne eftersom vi ikke har nogen:confused: :hmm:Det lyder da som en helt fair konklusion