Da Sille var lille, begyndte hun også at blive lidt mere "beskyttende" over for de lækre tørrede bøffelkøds stykker de får. Ikke at hun knurrede, men hun ville ikke slippe det, når vi forsøgte at tage det ud af munden på hende. Vi lavede bytte øvelsen med hende og i et lang stykke tid tog og gav, tog og gav vi hende hele tiden de lækre ting hun havde.
Det var bestemt ikke for at være ond, men for at lære hende at kunne tage hvad som helst fra hende. Jeg ville være ked af ikke at kunne åbne munden på hende, hvis hun havde taget noget der var giftigt for hende. Men nu kan vi tage hvad som helst. Der gik ikke længe før hun havde fattet at hun fik det tilbage igen. Nu har vi så "udviddet" det, så vi somme tider tager tyggebenet fra hende når vi skal i seng og så hun først får det næste dag eller senere. Det er også ok for hende, selv om hun nogle gange søger lidt efter det.
Men en anden ting kunne også være om hun måske har ondt nogen steder? Altså her tænker jeg nå i løfter hende.