korvis

Ej, nu må du altså - hun ser da netop vildt charmerende ud! Synes det fjæs der er virkelig personligt. Hun er godt nok en køn én...

Vi er jo ikke nødvendigvis uenige - det er bare mit bud på hvordan det kan se ud fra "den anden side". Jeg er helt enig i at opdrætter har ret til at vide hvor deres afkom befinder sig, så der er vi i hvert fald ikke uenige! Men dér hvor vores interesser måske adskiller sig noget er jo det med tilbagekøbsklausul. Hvor du som opdrætter vil sikre dig retten til at købe hunden tilbage hvis du synes det ser galt ud, og hvor jeg vil ha' retten til at selv vælge hvor min hund skal omplaceres, eftersom jeg kender hende bedst. Om opdrætter befinder sig i udlandet eller i nabobyen kan jo sådan set være ligegyldigt, ikke? Iso's belgiske opdrætter kender f.eks. væsentligt mere til Iso end min gamle hunds sjællandske opdrætter kendte min gamle hund. Selv om opdrætteren bor i nabobyen kan det jo være at vedkommende ikke har haft kontakt til hunden i flere år, og så ser jeg ingen grund til at vedkommende skulle ha' større ret til at købe hunden tilbage, end at ejer selv omplacerer. Jeg har jo set nok af dig som opdrætter her på nettet, til at jeg ser dig som en usædvanligt seriøs og ansvarsfuld opdrætter, så "min side af sagen" er egentlig ikke rettet mod dig, men mod så mange andre opdrættere der ikke er som dig. Så egentlig gi'r det jo ikke meget mening at diskutere sagen med dig... Jeg tror bare at virkeligheden ser noget anderledes ud for virkelig mange andre hundeejere, også selv om man har en god opdrætter. I min race bli'r der f.eks. produceret så mange kuld at en opdrætter ikke kan ha' en rigtig tæt kontakt med alle hvalpekøbere. Og her mener jeg så "rigtige opdrættere", og ikke dem der ejer en enkelt tæve og bare laver et hyggekuld eller to på hende. Og det kan jeg forestille mig er gældende for mange lidt større racer...

Kan sagtens se din side af sagen, absolut. Men se det fra min side - sådan rent hypotetisk. Hvis jeg blev nødt til at omplacere Iso, nu. Jeg har hentet hende i Belgien, efter flere års søgen. Jeg har trænet hende fra hun var 8 uger og én dag gammel, sørget for at hun var rustet til "livets alvor", og har lagt liv, sjæl og hjerte i hende. Hun har desværre fået nogle knubs undervejs, uundgåelige og uforudsigelige, og det gør ondt helt ind i mit hjerte at det skulle ske. Hun har derfor et problem med fremmede hunde, hvilket jeg altid er meget obs på, og støtter hende hver gang vi er blandt andre hunde. Det ligger mig meget på sinde at hun ALDRIG skal komme i en situation hvor hun føler sig trykket af en anden hund, så jeg sørger for at altid ha' et øje på hver finger, og prøver at lære hende hvordan vi bedst tackler de situationer hvor hun er nødt til at være blandt andre hunde. Med succes, heldigvis! Jeg kan jo læse hende nærmest før hun viser nogle som helst signaler, fordi jeg kender hende så godt. Jeg er sammen med Iso i al min ledige tid, kender hende ud og ind, arbejder med hende hver dag. Jeg ELSKER den hund af hele mit hjerte! Hvordan fanden skulle jeg dog kunne overlade hendes videre skæbne til en opdrætter, som jeg godt nok har stor respekt for som opdrætter - men som jeg faktisk ikke kender udover det..?? En opdrætter som ikke en gang kan Iso's sprog, ikke kan bruge de grundlæggende kommandoer? Hvordan skulle jeg kunne gå med til at overlade min elskede Iso til en så ukendt verden, frem for nogen som jeg kender, og som jeg ved har forståelse for Iso's "special needs" ifm. andre hunde, og hvor jeg kan lade vedkommende lære Iso at kende før den endelige overtagelse? Jeg synes virkelig det er positivt at opdrættere har en ærlig interesse for hvad der sker med deres opdræt, ingen tvivl om det. Men det er ikke altid opdrætteren er det helt oplagte sted at levere hunden tilbage til, indimellem er det måske bedre at ejeren selv finder et passende hjem. Selvfølgelig skal opdrætter altid informeres - selvfølgelig! Men at sådan helt bestemt sige at en omplacering partout skal hjem til opdrætter igen - den er jeg ikke enig i...

Tror bare ikke jeg forstår hvad du mener....

Jamen..?? Du siger altså at Sarah og Bente godt må vælge at sætte deres eget mål for hvordan de avler seriøst - hvis bare de AVLER SERIØST..?? Eller..??

Gummilinerne findes i alverdens farver, næsten:) Se bl.a. på happypaws.dk.. De har da et mindre udvalg.. Wow, dem har jeg ikke set! Tak for link! :5up:

Jamen der er det jo igen. Vi synes sådan set det er en god idé - men alligevel vil vi helst selv bestemme...

Jamen det er der bare ikke alle der har, bilder jeg mig ind. Det kommer jo helt an på hvem man er. Har opdrætter udelukkende haft velfungerende hunde, så har man måske ikke den store erfaring. Og har hvalpekøberen så et virkelig godt netværk, med mange kendere af racen - så er hvalpekøber måske bedre rustet til at finde et velegnet hjem? Det ville f.eks. uden tvivl være tilfældet med min gamle hund! Som sagt, jeg er grundlæggende positiv til en tilbagekøbsklausul, men vil ikke være stavnsbundet af den.I de tilfælde hvor opdrætter har større kendskab/netværk/whatever end hvalpekøber, så vil det selvfølgelig være en rigtig god idé. Og uanset hvad, så er jeg helt med på at opdrætter har krav på at underrettes om hvad der bli'r af deres opdræt!

Jeg er som udgangspunkt positiv til tanken om en tilbagekøbsklausul. Men... Der er jo så mange ting der spiller ind! F.eks. er det jo ikke sikkert at man er skide god til voksne hunde, og deres evt. større eller mindre problemer, bare fordi man er en god opdrætter? Iso's opdrætter f.eks. ved jeg er eminent til at opdrætte, og til at socialisere/præge hvalpe til at fungere godt i deres nye hjem. Men jeg aner nada om hvilke erfaringer hun har med hunde som den Iso er i dag - en hund der desværre har problemer med andre hunde, pga. dumme oplevelser. Jeg kender Iso ud og ind, og ved hvilket hjem hun burde ha' hvis jeg ikke kunne ha' hende mere. Og jeg har også selv et rigtig godt netværk, der uden tvivl kunne finde det helt rigtige hjem til hende. Hvorfor skulle jeg så sende hende til et helt ukendt hjem i Belgien, når jeg kunne "sluse" hende skånsomt over i et nyt hjem herhjemme? Og sådan er der jo så mange ting, der er forskellige fra opdrætter/køber til opdrætter/køber. Så selv om jeg grundlæggende synes det gi'r et positivt indtryk, vil jeg nok alligevel selv ha' lov til selv at ha' det afgørende ord. Jeg synes det er helt ok at opdrætter har krav på at vide hvad der sker - men ikke bestemme over mit hoved...

Og selvfølgelig synes jeg det er positivt med sådan en klausul - forudsat at det er en god og ordentlig opdrætter!! Men som også SL skriver, så har opdrætter måske ikke set hunden siden den var hvalp, så helt uden egen indflydelse ville jeg alligevel ikke stå...

Har det nok lidt som dig - at det mere handler om at opdrætter bli'r informeret og taget med på råd, hvis den uheldige situation skulle opstå. Men ville godt nok skide højt og flot på det hvis det viste sig at opdrætter ikke var det man troede, eller udviklede sig i en negativ retning! For den situation stod jeg jo i med min gamle hund. Altså jeg skulle overhoved ikke af med hende, men hendes opdrætter gik fra at være en ok én af slagsen til at bli' noget jeg slet ikke kunne stå inde for... Og det samme ville jeg gøre hvis det handlede om at "redde" en hund fra en dårlig opdrætter, hvilket jeg aner er inspirationen til tråden..? Eller, om ikke inspirationen, så kommer tanken måske fra den tråd jeg tænker på...

Det lyder godt, Belinda! :5up:

Ja, det er vel også dér jeg selv står... Kan ikke helt se at der er et reelt behov for nye racer, der burde allerede være "noget for enhver smag". Allergihunde kan jeg ét eller andet sted se en mening i at man prøver at lave, og servicehunde er jo også et nyt "arbejdsområde" hvor jeg sagtens kan se et behov. Ved dog ikke om man prøver at lave "den perfekte servicehund", eller om den allerede findes, i f.eks. lab/golden eller hvad der nu bruges...

Aaaaah, de Hurttahalsbånd skal jeg kigge nærmere på, lyder meget Iso-sikkert! :5up: Har også altid haft et godt øje til Kenjans liner, men nu hvor jeg bor på landet og mest har linen i lommen er jeg faldet pladask for gummilinerne! Og Casino, altså... Jo, jeg har bl.a. selv syet halvkvæl til hende, som så har været "skræddersyet". Meeeen, er ikke helt tryg ved det især til agility... Hæææh..??!! Findes de også i farver??? Så skal jeg ha' - jeg knuselsker de gummiliner!!!

Altså, de aller fleste herinde ville vel synes bedre om et seriøst opdræt af gadekryds end skodavl på tavlehunde, der tror jeg sgu vi er enige. Men nu var det jo ikke det der var meningen med tråden, men dette: Men nu til mit spørgsmål: Hvori ligger forskellen at man i år XXXX begyndte at lave en pudel, og at man i år 2007 (plus minus det løse) ville lave en broweiler? Jeg prøver at forstå, hjælp mig

Der ser stadig fint ud, synes jeg! Du kommer ud for lidt af de samme ting som jeg, kan jeg se - nemlig at hvis man bli'r nødt til at stoppe op så er det ikke til at komme i gang igen. Jeg ved at jeg bare fortsatte med at løbe mange gange, selv om det så indkasserede en disk - for hvis jeg stoppede og rettede så gik der helt ged i den, og det ville være en meget større u-succes, og Iso ville bare bli forvirret. I det første løb, der hvor hun ta'r en tunnel hun ikke skal ha', så er det bare dig der skal lære at opdage "de steder", Iso havde gjort det samme da hun var yngre! I skal helt sikkert komme efter det, synes virkelig der er sket masser siden sidste sæson! :5up:

Lidt??? Prøv meget...! Det ser supergodt ud Belinda!! :5up: Men... Bare nogle gode råd fra en gammel tante... Pas på med at gøre det for avanceret. Pas på med at rette hende. Pas på med at køre "for lange ting". Hun er så ung, og det er SÅ vigtigt at det endnu kun er superkort og sjaw-sjaw-sjaw, så du ikke får dræbt fremdriften i hende! Med den rigtige træning bli'r det bare kanongodt, det dér!

Er enig med de andre mht. at de bør ha' hver sin skål, og at foderet ikke står fremme til fri afbenyttelse. Din voksne hund har ikke ret godt af at spise hvalpefoder, især ikke hvis den allerede er lidt rund (går ud fra at det er den og ikke hvalpen). Det med chihuahuahvalpe og blodsukker kender jeg ikke - men gi'r Anne ret i, at flere mindre måltider pr. dag bør gi' et mere stabilt blodsukker. Jeg ville også sige 3xdaglig. Til gengæld ville jeg ikke være så bange for at begynde at blande lidt voksenfoder i hvalpefoderet nu - men det skal så være hvis hvalpen vokser uharmonisk og for hurtigt, og kun indtil det har rettet sig. Det er slet ikke usædvanligt at gøre sådan, men det er vel egentlig mest med større racer..?

Hi hi!! Tror det kræver en heeeelt speciel slags kondi for at løbe agility! Ej, men lidt seriøst - hvis man bare skulle løbe den samme strækning ligeud, så ville det jo være meget nemmere. Det er jo alle de der drej og sving, og op- og nedsætning af fart, der gør at det er hårdt. Plus at man samtidig skal tænke og snakke/vise tegn, og være lige så rap i hjernen som i benene. Det er sgutte nemt...

Sad og så videoen på FB, og ventede på de to vægringer.... Og ventede... Og ventede... Men det var jo to nedrivninger du fik, så handlingen fungerede jo super! :5up: Synes virkelig der er sket masser siden jeg så jer sidst! :klap:

Jamen det er da flot med et løb med kun 10 fejl! :5up:

Jaaa, gør endelig det! :klap:

Yesss, hvor fedt!! :klap: Og hvor fedt at både du og Boss har haft det sjovt! Det er da godt nok nogle ikke helt nemme ting i har været igennem til aller første gang, det er da superflot. Og det med fokus/kontakt/samarbejde er virkelig-virkelig godt at ha' på plads allerede nu, det bli'r helt sikkert en stor hjælp for dig til agilityen. Og så tror jeg vist at vi alle genkender det med den den manglende kondi... Glæder mig til at høre mere fra jer her i tråden! :5up:

Hi hi! Nej for filan, det ville gå både hurtigere og lettere at ta' dem den anden vej, så det var ren træning. Jeg kører også altid det sikre valg, det nytter jo ikke meget at være hurtigst hvis man alligevel er disket...

Tja, alt er vel muligt, og kunne man flytte sig rigtig hurtigt så gik det vel, måske... Men nu måtte vi jo ikke, fordi opgaven var som jeg har beskrevet.