korvis

Jeps, stopper og dækker hende af, mens jeg sætter pinden op igen - laaaaaangsomt!!! Nu har jeg også lagt et "ØV!" på, hvilket hun sagtens kan tåle. Jeg kan også sætte hende af lige foran det spring hun river (hvis hun f.eks. river det samme flere gange), og ta' kun det, for at gøre forskel på rigtigt og forkert. Overvejer også at for fremtiden stoppe helt og ta' hende af banen, hvis det andet ikke virker. Hun kommer selvfølgelig på igen, man ta'r bare en anden imellem. Det har jeg gjort dengang hun ikke lige havde tid til at ta' hele slalomen, og det så ud til at fise ind efter noget tid. Mange river fordi de er bidt af farten, og derfor flader ud over springene, da det går hurtigst. Og det er måske nok dét Iso's rive-problemer bunder i, ét eller andet sted... Og det er svært at træne væk! Desværre.

Hvad er de 100% med dig i?? I en miniaussie? Eller i at det er dem der står med ansvaret for en ny hund? Nej, jeg vil heller ikke anbefale en bc, ikke hvis I ikke har i sinde at træne rigtig meget og seriøst. Og nej, BC'en findes ikke i miniudgave. Leder du da efter en minihund? Kolo er som sådan ikke nogen satan - men racen er avlet til at kunne hyrde (og vogte) store flokke med kvæg, altså køer og tyre. F.eks. skal den kunne jage dyrene ud af krat, hvor de har gemt sig og absolut ikke vil ud - og så SKAL hunden være lidt af en satan, den SKAL være hård og pågående. Og det er Kolo.

Iso har søreme fået trænet lidt agility i dag! Vi havde hold, så jeg havde Iso med og vi fik nogle gennemløb. Iso er knalddygtig - men hun river pinde... Så snart jeg laver noget handlings-agtigt, så er hun så obs på om der mon sker noget, så hun river. Hun er totalt ligeglad med om hun slår i eller noget, det er vigtigere at holde øje med hvad fanden jeg kan tænkes at finde på... Lidt et luksusproblem for mig, der ellers er vant til en hund hvor jeg skulle kæmpe for at hun overhoved kiggede på mig - og derfor også et helt ukendt problem, som jeg har lidt svært ved at tackle. Det bærer mig meget imod at "tilpasse" min handling, så Iso ikke bli'r "forstyrret" og river. IMØ burde hun ikke rive selv om hun bli'r forstyrret, man river ikke et spring - basta! Jeg mener, vi kræver at hundene har en super selvstændig slalom, en vildt kompliceret forhindring. Den skal bare ta' sin slalom, uanset hvad vi laver og hvor vi er. Det samme med felterne, hunden skal bare løbe ned og ta' sit felt uanset hvor vi er. Hvorfor siger vi ikke det samme om springene??? Som desuden er helt vildt ukomplicerede, i forhold til slalom og felter? At hunden bare skal springe over det skide spring uden at rive, uanset hvad vi laver? Okay, jeg kan godt se at det ikke er helt det samme - men jeg synes godt nok at hunden burde kunne springe uden at rive, lidt uanset hvad... :tonki:

Nevøen bor i byen, men det har ikke rigtig nogen betydning, for Kolo (miniaussien) får rigelige muligheder for at spæne. Og som Shii siger, så er det ikke nok at spæne - omvendt kan det køre ham endnu mere op, hvis ikke han også får brugt hjernen. Jeg er enig i, og kan nikke genkendende, til alt det du skriver her, Shii... "Vores" miniaussie er af arbejdslinier, og det kan i den grad mærkes. Han skal bruge hovedet, ellers bli'r han kropumulig. Familien er vant til bordercollies, som almindeligvis ikke anbefales hvis ikke man er en erfaren hundeejer, og parat til at lægge rigtig meget tid på hunden. Men de synes godt nok at miniaussien er sværere at ha' med at gøre, ikke mindst fordi den har et skarpere/hårdere sind. Jeg ville aldrig anbefale hund i det hele taget, til et barn der ikke har forældrene 100% bag sig. Og definitivt ikke en miniaussie! Selv om nevøen er knalddygtig til hunde, og er vokset op med to forældre der har trænet hund på konkurrenceplan, så har han ikke været voksen nok til at stå med ansvaret for en hund selv. Han er superdygtig til sådan noget som at gå tur, sørge for mad, træne m.m. - men det overordnede ansvar står forældrene med. Især vagtgenet har været voldsomt svært for nevøen at tackle, og det har virkelig ikke været sjovt for ham at Kolo var sådan. Det er først nu, hvor nevøen er 15, og har trænet med Kolo i to år, at han er parat til at f.eks. selv ta' metroen til træning, når forældrene ikke kan køre ham. Nu ved han hvordan han kan styre Kolo, hvis han "kommer i det humør". Kvæghundementaliteten er også en svær ting for nevøen at tackle, ja det er det faktisk også for os voksne, selv om vi er ret erfarne hundeejere. Sådan én gi'r jo ikke bare op i første hug, og Kolos reaktion i en situation hvor han f.eks. bli'r lidt skræmt er at gå på. Det har ikke været sjovt for nevøen, når de har mødt nogen på gåturen der ser lidt farlig ud. Kolo er en fed hund, ingen tvivl om det. Han er übernuttet, kælen, kvik og lærenem, sjov at træne med. Men han er også en lille satan! Vi har tit snakket om hvad der ville ha' sket hvis han kom til "en almindelig familie", altså uden den store erfaring. Og vi er enige i at han med største sandsynlighed for længst ville ha' været omplaceret eller aflivet... Han ville snildt ha' kunnet udvikle aggressivitet, og ville med største sandsynlighed ha' store problemer pga. manglende/forkert aktivering. Uden at kende nogen af racerne indgående, ville jeg nok kunne se en lighed mellem miniaussien og cattledog, omend miniaussien virker noget blødere og mere følsom. Så med udgangspunkt i Kolo, synes jeg det ville være en rigtig dårlig idé for dig Caro, hvis ikke dine forældre er meget erfarne, og kan tackle sådan et sind.

Nevøen er jo sådan set bruger herinde, men er ikke aktiv. Han har lavet et album med nogle billeder af Kolo, dog mest som hvalp - Vis profil: Christian-Kolo - Hunde Forum Jeg har ikke gemt nogle links fra den gang, men prøv at google north american miniature shepherd, som de hedder i dag. Hvor mange timer nevøen burde træne..? :hmm: Han går til træning 3 gange om ugen, 1x lydighed og 2x agility, og så træner han derhjemme. Og når han får trænet lidt hver dag, så fungerer Kolo fint. Men i denne weekend er nevøen bortrejst, Kolo får ikke lavet noget - og her til morgen vågnede søster så til dette: Kolo er uhyggeligt nuttet og sød, men det snyder så det batter! Han er en udpræget arbejdshund, og en virkelig kvik sådan. Han er superfed at arbejde med, men kræver også virkelig meget af sin fører. Hvis jeg skal sige noget ud fra Kolo, så er han ikke en nem hund, og absolut ikke en "første-gangs-hund". Det har også clashet ret ordentligt mellem Kolo og familiens ældre bordercollie-han, og det er helt klart racebetinget. Det har hjulpet noget at få Kolo kastreret, men den racetypiske skarphed/hårdhed er der jo stadig. Som sagt kender jeg kun Kolo IRL, der er jo ikke rigtig andre i DK. Før nevøen fik Kolo snakkede vi med to bekendte, der rejser verden rundt og underviser hunde, og den ene sa' så det med "bordercollie på speed". Den anden havde set to typer, hvoraf den ene ligner Kolo, den anden var mere stille - hun udtalte sig så mest mht. agility.

Tja, det kommer jo an på hvad man mener med "rigtig aussie"? Ud fra de kenneler vi kiggede på, så skal man nok sammenligne dem med aussier af arbejdslinier. Den gang vi spurgte lidt rundt, for at høre om nogen kendte til miniaussien, var der én der beskrev den som "en bordercollie på speed". Den beskrivelse passer i hvert fald ret godt på nevøens miniaussie...

Ha ha, ja det er jo bare typisk!

Det der med slowmotion er altså ret fedt! Jeg har det på mit videokamera, har kun brugt det ganske lidt endnu, til noget springteknik. Man ser bare SÅ meget mere! Desværre filmer mit kamera kun i lav opløsning når det er slowmotion, men det kan sagtens bruges. Fik du prøvet det af til træning i dag, så?

Mine to første tæver var rigtig gode til at holde sig rene - men Iso er en lille gris!!! Så hun får altså løbetidsbukser på indimellem. Ellers ligner her et slagtehus, som en anden også skriver. Jeg gør også som Jaffa, køber de billigste trusseindlæg og klipper dem over. I starten kan det være lidt svært at se hvor man skal placere det i buksen, så der er det måske smart at bruge et helt. Men med tiden lærer man hvor det skal sidde, og så kan man begynde at klippe dem over. Selvfølgelig afhængig af hvor stor hunden er, dog...

Det tænkte jeg faktisk også, da jeg så første side i den her tråd... Der bli'r ikke plads til ret mange indlæg på hver side, når billedet er så stort!

Alle mine tre har været med stamtavle, de to første fra DK, Iso er belgisk import. For mig er det vigtigt at vide hvilke linier/hunde der ligger bag mine hunde, derfor vil jeg altid vælge stamtavle.

Tak! Jeg har faktisk skrevet et forslag til Dorte, så jeg regner med at der kommer noget inden længe?

Jeps, jeg har prøvet at "forme" mine hundes gåture lidt. Hverken Frostie eller Iso har nemlig villet løbe ret meget, og det synes jeg de OGSÅ skal, på en gåtur. Frostie gjorde meget i at snuse, og ikke mindst tisse på ALT... Men hun lærte til sidst at ta' en løbetur i ny og næ. Iso prøver at gå på plads hele turen, og kører gevaldigt op på den måde. Min fejl, der i starten brugte gåturene til at træne, og især fri ved fod åbenbart... Men hun er ved at lære at det ikke bli'r til nogen træning på gåturene, og så kan hun jo sagtens løbe. Når hun kan lade mig være, så er hun faktisk ret god til at gå tur, hun får både snust og løbet!

Aaah, på den måde! Ja, vestfyns plads ligger bare så fedt, med stranden så tæt på!

Et kæmpe stort tillykke til verdens bedste Egon!!! :tillykke: Iso blev glad når hun hørte at han er lige så gammel som hende, så vil hun måske godt være kærester...

Hi hi, ja man kan nærmest se på billederne at hun har en fest! :5up: Hvor selvtræner du henne?

Tak tak!! Ja, jeg har da bare verdens smukkeste hund... På det billede, i hvert fald...

Der hvor Iso og jeg selv går til træning, går vi indendørs (ridehus) om vinteren. På min egen træningsplads holder vi vinterpause, vi har ingen muligheder for at leje ridehus...

Helt enig med Eris! :5up:

Hi hi, undskyld! Men den er alligevel ikke så dyr igen, hvis man sammenligner med mange andre - og især når den er så fiiin!! Håber dine bli'r lige så glade for den som vi er her i huset!

Orthobed har jeg også kigget på, den må være fed for hundene at ligge på...

Med hanner kan det muligvis gå, for de "spiller som regel bare med musklerne", og man kan nogle gange lade dem "gøre det færdigt", hvis de slås uden at gøre skade på hinanden. Men med tæver er det bare noget andet - hvis de kommer op at slås så er det som regel for alvor, og de slås nærmest for at dræbe.

Jeg sværger jo til Tulle-sofaen, som både Frostie og Iso (og Lui!) har været helt vilde med. Hundene har været ret hårde ved den, jeg havde den f.eks. da Iso var hvalp, men jeg synes den har klaret det ret godt. Både Frostie og Iso har krattet godt i den, så nu er der gået hul i den - efter maaange år! Jeg mener at jeg har den i strl. medium, men er ikke helt sikker... Iso er jo en lille skid, men Frostie var en stor tæve , og kunne snildt være i den. Den er supernem at holde ren, jeg støvsuger den en gang imellem, og skulle der ske et uheld i den, så er den nem at tørre af med en klud. We låååve Tullesofaen!

Det var da osse på tide vi fik Cassi at se!!! Og hun ER fiiin... :5up:

Juhuu!! Og takker!