Hop til indhold

korvis

Members
  • Antal indlæg

    23.526
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    9

Indlæg skrevet af korvis

  1. 56 minutter siden, Alfen skrev:

    Et godt råd, sæt jeres såkalte jounalist til at svare på spørgsmål og rette fejl, det vedkommende laver nu er intet vær i alt fald.

    I kan også købe en mere up to date hundebog til ham, at skrive hunderace-artikler ud fra... :roll:

    • Like 2
  2. På 29/7/2017 den 03:56 , Doberfan skrev:

    Dag 1 til stævne gik OK. I AG fik vi en andenplads. ALLE i vores springhøjde var fejlfri, og det var lidt overraskende at kun en enkelt hund var hurtigere end Leah. Der var to maller, en boxer og en tysk ruhåret der som regel er hurtigere end hende, men ikke i dag. 

    I SP gik hun til gengæld død og havde ikke energi nok til at tage slalomen. Til trods for at vi er i en indendørs hal med A/C var det virkeligt varmt. Men hun kan ikke helt undskyldes med varmen for herhjemme kan hun godt jage egern og biler ude i solen indtil jeg bliver nervøs og tvinger hende ind. Skal vist arbejde lidt med motivation.... 

     

    9 timer siden, Doberfan skrev:

    Hjemme igen. I går løb hun fantastisk, de havde fået skruet gevaldigt ned for temperaturen i hallen, hvilket gjorde en stor forskel  -  men vi havde en lille fejl i begge klasser, den ene af dem var klart min fejl, men jeg bebrejder lidt hende for den anden.

    Men havde hun været fejlfri ville hun have fået 22 MACH points i AG (22 sekunder under tilladt banetid) og vundet klassen så jeg jublede!  

    I dag var hun træt, og det var igen varmere i hallen, så en sløset AG klasse med en fejl, og en langsom SP klasse men dog fejlfri og til en 4. plads, men kun sølle 2 MACH points. 

    Skal afsted igen næste weekend. Den hal vi skal løbe i har ry for virkelig effektiv A/C så forhåbentlig går det bedre der. Ikke at jeg klager!! 

    Og herhjemme har vi bare regn og koldt... :lol: Til vores hundeferie måtte vi aflyse en dag pga. regn, selv dagen efter lå der store vandpytter på træningsarealerne, så vi måtte flytte lidt rundt for at kunne træne. Men kan godt forstå dig, varme er heller ikke sjovt til agility.

    • Like 1
  3. På 26/7/2017 den 02:11 , Doberfan skrev:

    Vi skal til stævne i weekenden og jeg føler slet ikke vi er klar. Har jo været på ferie, og vi har ikke fået trænet ret meget siden, da det har regnet og regnet. Det skulle holde tørt de næste par dage, men så får jeg super travlt med at slå græs plus at bilen skal have skiftet olie og jeg skal på besøg med Scoop. Så må tiden vise om det er godt med en lang pause eller ej.

     

    Hmm... Jeg har lige holdt 3 ugers pause med Terkel, og så skulle vi til træning hos guruen. Det gik helt ad H til!!! :skraek: Terkel kunne virkelig ingenting!!! Men det er den første hund jeg oplever det med. Har ellers altid holdt en god sommerpause (og vinterpause) med mine andre, uden problemer. Men det har jo været tæver... Aldrig mere hanhund til mig! ;)

    • Like 2
  4. På 18/7/2017 den 23:40 , Camilse skrev:

    Suk... og så er DcH tilbage hvor de var fir nogle år siden med regel om banetiden er hurtigste hund+20 % i åben. En skam 

    Wut..?! Det vil da være helt hul i hovedet! Man gik jo væk fra det fordi det ikke fungerede??

  5. Vi var til sommercamp i weekenden, og det var bare helt fantastisk godt! Jeg løb med Terkel, min søster løb med Iso - og så var hun også på en enkelt gang med sin nye lille hvalp Cazy. Han er 9 måneder nu, og måtte lege lidt med nogle spring i hase-højde og en tunnel.

    Campen var en superfed oplevelse, lige som sidste år, og jeg fik masser med hjem. Men jeg bli'r sgu helt deprimeret når jeg ser videoerne... Jeg er vildt langsom, både i reaktioner og i kroppen, og det er det forbandede stofskifte... Jeg tog helt slut til eftermiddagspasset den første dag, det føltes som om jeg løb i vand. Agilityn er virkelig det sted hvor jeg aller mest kan mærke hvordan mit stofskifte har det, og det er bare skidt lige nu. Heldigvis får jeg medicin inden ret længe, så må jeg bare håbe at det hjælper.

    Terkel og Cazy fik for første gang lejlighed til at løbe sammen da vi kom hjem, sådan helt på slap line. Terkel er 2 år nu og Cazy 9 måneder, så der var vist lidt der skulle sættes en smule på plads. Terkel tromlede i hvert fald Cazy lidt, det har jeg aldrig set ham gøre før. Men ikke mere end at Cazy bare blev klar over at Terkel er den ældste. Terkel smed sig også indimellem på ryg, og var generelt fin mod Cazy, omend ret fysisk. De afsluttede det hele med den helt vilde jagt rundt i haven, hvor Cazy jagtede Terkel. Men selvfølgelig fik vi kun det med på video hvor Cazy ligner en der får tæsk, hvor er der typisk! :lol: 

    Nå, men jeg har en halv times video af bare Terkel, og sikkert lige så meget af søster og Iso! Det vil jeg spare jer for, så her kommer bare et par korte klip!

     

     

    • Like 1
  6. 16 timer siden, Doberfan skrev:

    Der var i øvrigt en dyrlæge/kiropraktor til stede, og da han havde et virkelig godt tilbud fik jeg ham til at mærke Leah igennem.

    Intet som helst at udsætte - han sagde hun nok var en af de sundeste agilityhunde han havde haft fingre i længe, og at hun var i topform. 

    Så fysikken er absolut ingen undskyldning for vores skuffende indsats, det må være handleren den er gal med!

     

    Er SÅ træt af at det ALTID er førerens skyld!!! For det er det altid med mine hunde... :sjov:

    • Like 1
  7. Mit liv er meget lidt rutinepræget, da jeg arbejder på meget forskellige tidspunkter, sådan ret uregelmæssigt. Så jeg gør faktisk det modsatte, tænker på at jeg ikke "lærer" hundene nogle rutiner, for det ville aldrig fungere sammen med mine arbejdstider.

    De dage hvor vi træner/får undervisning/konkurrerer bli'r hundene ret brugte (både i hoved og krop), så de får gerne hviledage indimellem, hvor de ikke laver en døjt andet end at sove og rende i haven hvis de har lyst. Når vi får enetimer er det ret hårdt fysisk, så der får de 48 timers agilitypause bagefter. Konkurrencer er mere hårdt for hovedet, og der vælger de selv at sove det meste af næste dag. I indlæringsperioder (med hvalp/unghund) går jeg gerne ud i haven og træner 5-10 minutter, 1-2 gange om dagen. Alm. gåture er jeg ikke ret god til, det skal jeg gerne indrømme, i hvert fald ikke i konkurrencesæsonen... :oops: Til gengæld kommer vi jo ud af huset til træning/konkurrencer op til 4 dage pr. uge, så de har faktisk mest brug for at bare hvile og lulle rundt i haven, når vi er hjemme. Udenfor konkurrencesæsonen er vi bedre til at gå ture.

  8. 39 minutter siden, Karen skrev:

    9.000 om året på foder til én hund er mange penge... "Møffe" spiser for cirka 250 kr. om måneden, men han er også en gammel hund. Jeg kan anbefale dig at kigge på denne side: https://dyr.dk/hundefoder som sammenligner priser på hundefoder fra forskellige forhandlere. Der er altså store forskel i prisen fra den dyreste til den billigste forhandler.

    Men det er stadig billigere at købe fra f.eks. zooplus - både den tyske og den danske side. Tjekkede lige "mit" foder på den side du linker til, og det så jo faktisk billigt ud! Indtil man klikkede sig ind på foderet, så viste det sig at den pris der stod slet ikke passede... :roll:

  9. Så fik jeg klippet lidt film sammen, fra vores træning hos guruen i går. Desværre har jeg kun film fra den anden halvdel af banen, den første del var ellers noget af en udfordring for langsomme mig! Men anden halvdel var nu også lidt løbebane...

    Terle og jeg kæmper jo med de felter. Han ta'r dem godt nok, han springer ikke af dem. Men han bliver ikke på dem, hvilket jeg virkelig kunne ha' brug for, det kunne gi' mig et par meters ekstra forspring. Vi kæmper med det, træner og træner, og på et tidspunkt skal det nok komme. Hans felter er sådan set blevet dårligere i de seneste måneder - men han har også sat fart, og det er nok derfor han ikke lige har tid til at blive på dem. Til træningen hos AB sætter jeg kravene ned, der er ingen grund til at bruge tiden på felter, det kan jeg gøre derhjemme. Så jeg stopper sammen med ham, og starter også med ham. Og det gør jo at banen bli'r lidt ekstra svær for mig...

    Samtidigt har Terkel jo stort set ingen "fremad". Han kigger hele tiden på mig, og trækker gerne ind mod mig når jeg halter bagud. Og det kan jo ses i det ene klip... :lol: AB stillede sig så med et stykke legetøj, og der skulle jo ikke mange gentagelser til før han forstod hvad vi ville ha' ham til! Og så kunne vi jo godt løbe det stræk uden "lokkemad"! :5up: Når jeg ikke fucker det op ved at kalde på ham, så han vender tilbage til mig... :stupid: De sidste klip er skoleeksempler på "Korvis står og venter på Terkel, som så sætter farten ned" - og på "Korvis vifter med armene så Terkel river pinde". :oops:

    Men det bedste af alt er at vi har det så sjooooovt!!! Terkel elsker det, og jeg skal nærmest trække ham af banen, for han vil meeeeere. Vi har også det bedsteste selskab i Terkels to søskende og deres ejere. Terkel arbejdede også skide godt i går, næsten ingen snusen og meget mere fokuseret, så den kemiske kastration er vist begyndt at virke lidt.

     

    • Like 3
  10. 39 minutter siden, Doberfan skrev:

    Jeg forstår ikke fejlen på vippen i Terkels første løb?  Skal de tage feltet på både op- og nedgangen? Det mener jeg ikke vi skal herovre, kun nedgangen. 

    Nej, det er godt nok lidt uklart hvad der sker der... Man sandsynligvis er det opgangen. Her er det kun på balancen man ikke dømmer opgangen. Er det til internationalt stævne har man en feltdommer på, og så dømmes opgangen på balancen også.

    • Like 1
  11. Så har Iso, Terle og jeg været til stævne igen! Superhyggeligt lille kredsstævne i Svendborg, ét af de stævner jeg bare VIL med til, fordi det er så hyggeligt!

    Det er nu ca. halvanden uge siden Terkel blev kemisk kastreret, og nok for tidligt til at der er sket ret meget. Meeeeen, jeg synes nu han var lidt anderledes til i hvert fald de to første løb. I det 3. løb var han simpelthen træt, og begyndte at fjolle i starten og gik ud af slalommen efter 4. pind. Men i de to første synes jeg egentlig han gjorde det ret godt! Han "dingler" en del, men det er jo en typisk unghundeting, det skal nok komme. Ellers synes jeg hans starter, hans felter og hans slalommer er bedre end til de tidligere stævner. I det første løb får han simpelthen for meget fart på i slalommen og ryger ud af den. Men i 2. løb ta'r han den sgu rigtigt. Den "mystiske" fejl han får på vippen i 1. løb må næsten være en misset opgang, andet kan jeg i hvert fald ikke se... I det sidste løb misser han tunnellen totalt og går ind fra den fjerne ende - der havde jeg ikke læst linjen rigtigt, de skulle godt nok trykkes en del ud (eller følges), og så havde jeg nok regnet med at han ville søge den selv. Det gjorde han så ikke. Men alt i alt er jeg sgu ret tilfreds med lille Terle! :5up:

    Til aller sidst - Iso! Hun har som sædvanlig en fest! :lol: Hvis man hører videoen med lyd kan man høre hvor meget jeg kalder på hende før den tunnel hun IKKE skal ha' - og hun ta'r den alligevel... :lol: Og til sidst er hun ved at løbe dommeren ned, that's my Iso! :sjov::x

     

    https://www.youtube.com/watch?v=NTdke7AKSvY

    • Like 1
  12. Supergod træning (som altid!) hos guruen AB i aften! Først fik Terkel terpet lidt serpentiner, alle mulige varianter, også  med at trykke ud imellem og trække ind imellem. Og det gjorde han søreme fint! Han/vi er jo i en proces, så timing i både tid og afstande udvikler sig hele tiden, så det er ikke altid nemt at "finde hinanden". Men en virkelig god session på de serpentiner. Vi fik også kørt Terkel over alle feltforhindringer, og der er vist ikke sket det store siden sidst... :roll: Men vi har jo heller ikke rigtig trænet på det seneste...

    Iso løb bane, en pænt svær bane med flere tunnelfælder. Men AB er bare suveræn til at finde løsninger, så det endte med at gå rigtig godt! Iso er altså bare den sjoveste at løbe med, når tingene fungerer... Elsker den hund! :x Ja, jeg elsker da også Terkel, men endnu er han ikke lige så sjov at løbe med. Han har nogle gode sider som Iso ikke har, omvendt har Iso nogle som han ikke har. En kombi af de to ville være perfekt! :lol:

    • Like 1
  13. Jeg løber slet ikke DKK mere. Kan ikke se hvorfor jeg skulle gøre det. Der er så få stævner vest for bæltet, det er ikke lige så hyggeligt som dch, og så er det dyrt. Selvfølgelig gør jeg det til Fionia og Jutlandia, men det er også det eneste. 

  14. Aaahhh, har de kun vedtaget den regel i klasse 3..? Okay, så påvirker det jo ikke de andre klasser... Jeg løber slet ikke DKK mere, så jeg følger ikke så godt med. Så godt dit skriv inde på AG-siden, godt skrevet! Og det bli'r da spændende at se hvad der kommer af svar.

  15. Det er virkelig underligt... DcH havde førhen den model hvor banetiden blev udregnet ud fra hurtigste hund. Men så indså man vel at det var en dårlig model, i hvert fald ændrede man til DKK's model, hvor banetiden bli'r udregnet vha. banelængde og ønsket hastighed m/sek. Og nu går DKK så over til DcH's gamle, og skrottede, model..?? Jeg forstår ikke hvorfor..? Hvad var galt med den anden model? Og hvad vil man få ud af at ændre til den nye? :vedikke: Det eneste resultat jeg kan se er, at man får en hulens masse hunde med tidsfejl, og at man risikerer at klasse 1 bli'r en "hænge-klasse" hvor nogle hunde aldrig kommer videre.

    • Like 1
  16. 1 minut siden, Lille Louie skrev:

    Ja, han kommer da i det mindste fint med dig rundt :) Men jeg kan godt se, at der foregår tusind ting. Sådan løber Poker lige præcis også til stævner. Sådan lidt stille og roligt bounce bounce-tempo, så man lige kan a) snuse lidt til gode pletter, mens man er i løb b) holde øje med, hvad der sker omkring hende/om der er nogen der har hentet en grillpølse/om der er nogen der mon vil snakke. 

    Lige præcis. Og et er sååååå frustrerende!!!

  17. 3 minutter siden, Lille Louie skrev:

    Her er et godt eksempel fra træning, hvor hun lige pludselig melder sig ud, men derudover løber rigtig fint.

    Jeg har prøvet mange forskellige taktikker gennem tiden. Lade hende snuse stedet færdigt, belønne med snusen, tage snor på og forlade banen, samle hende op, kalde på hende, stoppe hende hårdt med stemmen, stoppe hende fysisk. Har endnu ikke rigtig knækket koden. Hun er så uforudsigelig.

     

    Jeg fandt muuuuligvis en taktik, der virkede ved stævnet, så den skal jeg have prøvet af til træning, næste gang hun finder på, at der er andre ting der er sjovere end at løbe sammen med mig. Fik sagt et eller andet med Poker - se her - stop! For at få hendes opmærksomhed og kigge op på mig. Med det samme hun gjorde det, gav jeg hendes release-signal "Okayiiii" og løb selv afsted. Som om det fik hendes hjerne ud af snusemode og ind i agilitymode, og begge gange løb hun med som skudt ud af en kanon.

    IMG_5962.mp4

    Okay, det er godt nok træls... Terkel løber heldigvis når vi er på banen, men halvdelen af hjernen er bare ikke med... Han er dog nogle gange stoppet med at løbe til træning, især når vi træner i hallen. Der er godt nok også mange dufte i kunstgræsset, jeg er helt overbevist om at nogen/nogle træner der med løbske tæver, og jeg ved at der er sket "uheld", både med hvalpe og med hanhunde der bl.a. har pisset på A'et... :evil:

×
×
  • Tilføj...