korvis

Hi hi, det lyder lige som herhjemme! Havde glemt det med flødeskum... For ikke at tale om chips og ostepops, det er store hits! Og pizzakanter, dem får hundene altid. Slik er også mums, lige nu sidder Iso og jeg og "deler" en pose Ahlgrens Bilar - nammenam siger Iso! "Deler" betyder så at når jeg får 10 får hun 1... :pift:

Jamen jeg renser da fisken for mine hunde, før de får den... De fleste "almindelige" grøntsager kan hunde vist tåle, ved dog ikke lige med bønner og svampe..? Ved at der er noget om at spinat ikke er så godt, og kål... Men mon ikke nogen har et link til en side med hvilke ting der kan være giftige for hunde?

Mine har vel altid fået lov at smage alt det de vil, der ikke er giftigt for dem... Jeg har sådan en helt personlig teori om at hvis de får lov til at prøve lidt af hvert, så "hærder" det deres maver. Hvilket selvfølgelig er helt og aldeles uvidenskabeligt, kun min helt egen teori! Men jeg har aldrig haft en hund med sart mave. Kød, selvfølgelig. Pasta, ris, fisk, brød. Rejer - og rejeskal, især når jeg har grillet hvidløgsmarinerede kæmperejer, det elsker Iso! Og sovs selvfølgelig... :mums: Frugt og grønt, Frostie elskede tomater, begge hunde gik selv på hindbærrov i haven. Pandekager er også en hit, men det skal være med syltetøj!!! Kød, fisk, sovs, pasta og ris har jeg tit givet blandet op i deres tørfoder - HVIS der er rester fra middagsbordet! :pift: Ellers får de lov at prøve div. ting som små smagsprøver/snacks, hvis de har lyst. Og ja - mine hunde har alle været meget forkælede, hvad mad angår...

Næ, jeg kom først selv i gang i 98. Men var med til hvert eneste stævne min søster var til (og meget af træningen) da hun startede i 92. De har en masse gamle videos fra den gang, og det er bare så sjovt at se!

Hi hi, næ især når det er fra 2003 - der var handlingen ikke så kompliceret! (Det kunne f.ø ligne Lone Sommer på billedet..? )

velkommen til!

Ha ha, så forstår jeg bedre at du spurgte om de var ekstra bøjelige!

Jamen jeg er helt med på at det er svært... Det er jo nemt nok når man selv ved hvordan man vil gøre, fordi man er i gang med sin agilityhund nr. 3... Men jeg ville helt klart holde op med at være godbiddame derhjemme. At korte alléen er nok en god idé, det burde gøre det nemmere for hende. Men måske ikke skære det helt ned til 2 pinde, for så ligner det nok ikke alléen nok til at hun forstår at det er det samme. Måske 4 eller 6 pinde til at starte med..? De buer du har googlet, det må næsten være de tynde plasticbuer, så? Havehegnsbuerne er lavet af alm. havehegn, og er i hegnets højde. De ser ud til at fungere fint indtil videre!

Næ, men det er jo tit sådan man starter med dem. Og når det så ikke bare funker (hvilket det sjældent gør!) må man finde ud af hvordan man kan hjælpe hunden at forstå. Med hegnet er der ikke så meget der kan gå galt. Iso prøvede dem også sidst, det gik fint! Undtaget den ene gang hvor hun havnede det gale sted og rendte snotten lige ind i et hegn! Nøj, vi grinte, det så godt nok sjovt ud..!

Tja, der er mange der bruger plasticbuerne med stor succes, men hundene skal selvfølgelig først lære at forstå dem. Og det kan ta' tid for nogle... Der er havehegnet nemmere for dem at forstå ret omgående. Og så er det betyyydeligt billigere og nemmere! :5up:

Jeg har migrænehjerne, så har lidt svært ved at tænke lige nu... Men prøver! Hvis du allerede sidder fast i et mønster, hvor du sætter hende af, går ud, og står for enden med en godbid - så er det noget du skal ændre omgående. Det er aldrig godt at sidde fast i mønstre, og de kan være svære at bryde. Hvis du altid gør det samme, så lærer du hende jo at "sådan her ser slalom ud, og det gør den altid". Altså vil hun ikke gå ind i slalomen før du har sat hende af, går ud, og står med en godbid for enden. Og det er jo næppe sådan du forestiller dig hendes færdige slalom - vel? Det jeg ville gøre, var at få hende til selv at ta' initiativet. At hun selv tilbyder at gå ind i slalomen. Og at du selv kommer efter. Hvis det er absolut umuligt, så prøv i starten at lokke hende til det vha. krop og evt. småsnakke til hende. Lad være med at sætte hende af - for så er du jo nødt til at gi' hende en kommando. Og selv om det så kan være en frikommando, så er risikoen netop stor for at du ta'r initiativet fra hende. Hvis du kan lokke hende ind i slalomen vha. kropssignaler, så tynd ud i dem ret hurtigt - ellers kan de også bli' til den samme kommando, og bli'r til et nyt mønster. Brug en fremadrettet belønning, kast et legetøj efter slalomen. Fungerer legetøj ikke for hende, jamen så brug en bøtte som hun ved godbidderne ligger i, kast den efter slalomen og løb hen til den sammen med hende, og gi' godbidden fra bøtten. Jeg har lagt en tegning af buerne et sted tidligere i tråden (mener i hvert fald det var i denne tråd..?). De er faktisk ret geniale, hunden kan ikke gøre andet end at løbe rigtigt. Vi er først begyndt med dem på pladsen, men indtil videre ser det kanon ud. Det er simpelthen et stykke havehegn, som man fæstner til hver anden pind, sådan at der bli'r en "korridor" som hunden løber i. Det er muskelhukommelsen der kommer på arbejde, og den er jo ret stærk. Efter hånd piller man så buerne af, starter i midten og lader første og sidste bue bli' til sidst. Fordelen er at føreren ikke behøver at bekymre sig ret meget om det hele, men kan koncentrere sig om at tænke på indgange og at variere træningen rigtig meget. Hunden har hele tiden en meget høj succesrate. Resultatet bør bli' en meget selvstændig slalom. Metoden er jo ikke ny, selve idéen med havehegnet kommer fra bordercollieklubben, hvor de har brugt den i snart mange år. Mange andre bruger de gennemsigtige plasticbuer, som i princippet fungerer på samme måde. Dem har vi også haft, men de går bare i stykker hele tiden... Havehegnet er billigt og nemt for kursisterne at lave selv, og bør jo ha' en NOGET bedre holdbarhed til udendørs brug! Jeg er meget spændt på at se hvordan det kommer at fungere hos os, for Linda ser det jo ud til at være en succes indtil videre! :5up:

Kommando på når øvelsen ser rigtig ud! Hvis kommandoen "dæk" skal betyde at hunden skal ligge ned, så nytter det jo ikke noget at sige dæk når hunden sætter sig. For så får kommandoen jo betydningen "sæt dig". Hmm, har migrænehjerne og kan ikke forklare det bedre...

Enig - ingen kommando på en øvelse før den er helt rigtig...

Hvor fedt!!! Glæder mig til at se det, når du nu kommer til træning igen! For at forstærke det fremadrettede er det fint hvis du belønner fremad, kaster legetøj f.eks. Hvordan ellers, husker du at løbe på begge sider? Kan du sende ham ind fra lidt vinkler endnu?

Næ, det er jo det med den allémetode... Jeg brugte den jo på mine første to, og det funkede ikke for nogen af dem. Men der er også masser af hunde den har funket for, så du må jo bare prøve...

Jeg har jo ikke andet at ha' det i, end at jeg synes det burde fungere. Men jeg tror det er afgørende at hunden har en virkelig god forståelse for de 6 pinde - især indgangen...

Det var jo i hvert fald hvad man sa' "før i tiden"... Men i dag har man vel et andet syn på det, det er jo ikke sådan at hundene tæller pindene, og muskelhukommelsen fungerer nok heller ikke på den måde. Og som sagt er der metoder som 2x2, hvor man først gradvist indlærer op til 6 pinde. Og når hunden kan sine 6 pinde sætter man 2 styks sammen, sådan bare badaboom i løbet af én session. Og det siger mig at man må kunne gøre det samme, uanset hvordan hunden lærer de første 6 pinde...

Jeg bruger jo ikke den metode, så skal ikke kunne sige det... Men efter at ha' kørt 2x2 på mine to seneste hunde, så er jeg ret overbevist om at man med en hvilken som helst metode kan indlære 6 pinde, og derefter sætte 2 styks 6-pindes slalomer sammen, på 2x2-måden... Det er dog kun en tanke, ikke afprøvet IRL endnu.

Det var søreme et godt køb! Den tror jeg virkelig du kan få stor glæde af, netop til sådan nogle fremadrettede ting tror jeg den er super! :5up: Glæder mig til at høre mere om det når den kommer i brug!

Jeg ville selv nok ta' hende til dyrlægen, for en sikkerheds skyld. Hvad hun kunne fejle, det er der jo ikke nogen herinde der egentlig kan svare på. Men når nu hendes løb pludselig ændrer sig, og der samtidig er ændret adfærd, så kunne det tyde på at der er noget dyrlægen skulle kigge på.

Iso var jo bare vild fra dag 1, har altid elsket at løbe stærkt, og har generelt bare kastet sig ud i ting uden at altid tænke sig om først. Med agility i baghovedet kunne jeg jo forudse en hund der tyvstartede, fik store problemer med at stoppe på felterne, og som ikke havde tid til at være obs. på sin fører... Og det var vist rigtig set! Derfor var de ting meget vigtige at få styr på helt fra start. Så jeg trænede f.eks. "startlinieøvelser", hvor Iso skulle blive siddende stort set hvad der end skete omkring hende, og blive siddende indtil hun fik en frikommando. Susan Garrett's "Crate Games" trænede vi også, og det var rigtig godt. Det blev overført til alt muligt andet - at man ikke bare buser ud af døre, at man ikke går ud af buret før frikommando, etc. Jeg gik også meget tidligt i gang med at træne kontaktfelter (forberedende øvelser). Vi gik også til LP, hvilket gav Iso meget mht. selvkontrol, da hun blev tvunget til at koncentrere sig om de (i hendes øjne) meget langsommelige øvelser, der også krævede at hun brugte hjernen til maks. Vi har trænet lineføring/frivedfod og stillingsskift virkelig overalt, så nærmest ingenting kunne forstyrre hende. Nøj, hvor var jeg faktisk flittig dengang... Jeg er vist faldet gevaldigt af på den, efter at vi er kommet i gang med agilitytræningen, og Iso faktisk har en stabil start og fine felter. Hmmm, måske skulle jeg ta' og kigge på nogle af de ting igen, for der er da stadig mange ting der halter lidt...

Jo, hundene er forskellige - men der er vi ejere også! Så du vil nok få vildt forskellige svar, afhængigt af hvad hundeejeren har af planer for hundens fremtid. Min Iso skulle jo være agilityhund, og den "rigtige" agilitytræning starter jo først når hunden er udvokset. Derfor brugte jeg hvalpe/unghundetiden på få men vigtige øvelser, der forberedte hende så godt som muligt på kommende træning. Én af mine veninder er LP-nørd, og hendes træning af hvalpe ser helt anderledes ud. Der er jo mange øvelser i programmet, og hun går i gang med målrettet træning fra start af. En hvalp der primært skal bruges til udstilling lærer sikkert helt andre ting, nu kender jeg ikke nogen så det er bare min forestilling... Hvis du nu sammenlignede de tre ovenstående eksempler, og hvad de kunne som f.eks. 6 måneder gamle - så ville det nok være 3 meget forskellige svar! Personligt har jeg ikke nogen tidslinie, da mine hunde har været ret forskellige. Med Iso kunne jeg f.eks. fra start af se at jeg skulle lægge en del arbejde i selvkontrol, så det gik meget af tiden med, som hvalp/unghund. Hvis ikke jeg fik styr på det, så ville al anden træning være ligegyldig. Så for mig er det mere en prioriteringssag - hvilke vigtige grundlæggende ting skal være i orden før jeg går videre med det næste? Og så må det jo bare ta' den tid det ta'r. Jeg har ikke travlt, og min hund skal kunne følge med rent mentalt.

Og dem mødte jeg to af sidste sommer! Dansk opdræt, superdejlige hunde, gode agilityhunde!

Åååh, det er så hårdt... Og det gør så ondt!!! Men man må prøve at trøste sig med at man i det mindste har muligheden for at redde sin hund for smerte og lidelser. Og selv om man ikke tror på det lige nu, så bli'r det bedre. En dag kan man tænke tilbage på sin dejlige hund med glæde, i stedet for med tårer... 11,5 er en flot alder, og af dit indlæg at dømme har han haft et godt hundeliv. Sov sødt, Snubbi...

Da jeg måtte aflive Daiwa, oplevede jeg også at Frostie i den grad blomstrede op. Selv om de to ikke havde noget dårligt forhold, de havde det fint sammen og legede også indimellem, helt til det sidste. Frostie og Iso havde det jo ikke ret godt sammen til sidst, jeg måtte dele dem op fordi de kom op at slås. Men Iso har ikke ændret sig efter at Frostie forsvandt. Og selvfølgelig har jeg selv være rigtig ked af det begge gange - det var nok egentlig værst med Frostie da det kom så uventet og alt for tidligt... Så jeg ser ikke rigtig nogen sammenhæng i det. Tror bare det er ét af de ubesvarede spørgsmål, som vi hver især må finde det svar på som vi selv tror på...