korvis

Det er sådan jeg også forestiller det. Absolut fokusere på positive metoder, og faktisk prøve på at være så lidt "anti-andre-metoder" som muligt. Synes også man skal prøve at ramme så bredt som muligt, og er helt enig i det med at bruge et sprog som alle kan forstå. Bli'r det for teknisk, videnskabeligt og kompliceret, så vil de uerfarne springe fra. Derimod kan en "letlæst" artikel læses af alle, også af professionelle hundefolk... Er også helt enig i det med at undgå alt for meget "hippie-dyreelsker-gladhund-argumenter", det gi'r nemt et forkert billede af de positive metoder, som værende blødsødne og helt uden grænser...

Selvfølgelig er det med i overvejelserne. Og jeg tror vi hver især kan diske op med et så bredt udsnit, at der ender med at være noget for alle.

Nu kan jeg se det! Og synes det ser fint ud - jeg tror på, at jo "simplere" det bli'r holdt, des mere overskueligt og brugervenligt er det.

Næ, kan stadig ikke se noget...

Okaaayy, det er så måske lige simpelt nok - jeg kan nemlig ikke se noget som helst...

Nix, her på Fyn. Vi kan begge filme, redigere og ta' billeder, så vi kunne måske være sådan en slags Fyns-team..? Jeg tror at vi to sammen kender rigtig mange af de fynske hundefolk, så hvis vi bare får lagt hjernerne i blød kunne vi nok få disket op med lidt af hvert, dvs. et meget bredt udsnit af "hundefolk".

Jo, tror absolut det ville være en god idé med en hjemmeside der kan samle det hele. Jeg er dog ikke sikker på at videokvaliteten er ret afgørende, det vigtigste er nok at kunne fange folk vha. indholdet. Jeg har kontakt til flere der gerne vil være med, hvis der er brug for det. Bl.a en LP-udøver på meget højt plan, der også var med den gang man trænede med de gamle metoder. Tror hun kunne være rigtig god at ha' med, hun har et enormt netværk, og er meget hundekyndig.

Har også svaret!

Jeg tror også at det er en god idé med en helt egen youtubekonto til projektet... Mht. længden af youtubevideos - jeg tror faktisk at det er både godt og skidt. For dem der vil følge et forløb kan man jo lave det i afsnit, à la "xxx, afsnit 1", "xxx, afsnit 2" osv - som også foreslået tidligere. Men jeg tror også at rigtig mange ikke orker at se så lange klip, og så kan det være en god ting med nogle korte men virkningsfulde videos. Jeg tror i det hele taget at man skal lægge ud med nogle korte videos, lidt à la "reklamespots". Så kan man få lidt feedback på dem først, og se om der overhoved er interesse, før man lægger et kæmpe arbejde i større ting... Tags er selvfølgelig supervigtige, ligesom at gøre reklame overalt.

Tror absolut det har mere med individen at gøre, end racen! Min første, en coton, kunne det hele selv, og gik gerne på opdagelse alene uden at kigge ret meget efter mig. Da min søster passede hende oppe i Sverige gjorde hun det samme med hende - men så gik søster fra hende, sq! Og efter det blev hun altså bedre til at holde øje... Jeg skal lige tilføje at det var under kontrollerede forhold, ingen risiko for at hun kunne forsvinde eller så... Så har jeg jo to bordercollies, og de plejer jo at være rimelig nemme at lære indkald. Frostie har altid haft et pænt indkald, men her på sine ældre dage er hun begyndt at bestemme lidt selv... Hun kommer, men det går ikke altid lige hurtigt! Iso har ikke et lige så godt indkald når vi er ude at gå, hun er virkelig den type der kan selv! Iso har også meget større afstand til mig, generelt, end Frostie nogensinde har haft. Jeg synes at indkald er rigtig svært at træne når man er alene... Jeg havde gerne lagt meget mere arbejde i at træne indkald med mine hvalpe, men det er svært uden en hjælper. Så indkald er virkelig ikke det mine hunde kan bedst, og det er jeg godt klar over. Og også ægerlig over...

Har set det hos flere hunde - glade, velfungerende og harmoniske hunde. Nogle af dem gjorde det hele sit liv. Som jeg har set det, kunne det se ud til at ha' en beroligende effekt..? Tror ikke det er noget man skal bekymre sig over, med mindre det går ud over ens egne tæpper og møbler selvfølgelig. Jeg ville (og har gjort) gi' hunden dens egen sutteklud, tøjdyr eller hvad det nu går ud over, og lade den få lidt fred medens den "sutter"...

Tænker at man måske kunne se det fra flere forskellige hundeejeres point of view. Adfærdsbehandlere, hundeinstruktører, udøvere af hundesport (på forskellige plan), "almindelige hundeejere" m.m. Hvordan man bruger positive metoder til at løse problemer og udfordringer indenfor de forskellige områder. Og gerne folk der har prøvet både gamle og de nye metoder. Det kunne også være fedt hvis man kunne "interviewe" nogle af de rigtig gode - vi har jo f.eks. haft danske verdensmestere indenfor både agility og LP (måske også indenfor andre grene, som jeg bare ikke ved.. ), det ville måske kunne veje lidt tungt hvis man kunne få nogle af dem at udtale sig til fordel for positive metoder..?? Bare lidt tankespind... Mht. video og lyd - det kan måske være en god idé at planlægge filmningen sådan at man lægger speak på bagefter, det er meget nemmere at kontrollere end selve optagelyden. Jeg tror ikke man skal være bange for at lave for mange videos. På youtube vælger folk jo i den grad hvad de klikker på. Det bli'r jo af gode grunde nogle kortere klip, da Youtube selv begrænser tiden. Tror også at det er en god idé at både lave kortere og længre klip - ikke alle gider at se en længere video igennem. Kan være godt at tænke på, hvis ét af formålene er at "bare" vække folks interesse. Edit: jo, tror også det kan være en god idé med en separat tråd til emnet!

Jeg tror ikke du skal være bekymret, du skal nok finde ud af en måde at få det til at funke på! Min yngste havde præcis det samme problem, jeg har set mange hurtigspisende hunde, men aldrig én hund hugge maden i sig på den måde hun gjorde. Og hun kastede også op bagefter, spiste det igen, kastede det op igen - osv. osv... Jeg prøvede at smide maden på gulvet - med det resultat at hun var ved at slå tænderne ud på sig selv... Klinkegulv... :stupid: Prøvede også at lade hende søge maden ude, men havde brug for at holde tjek på hvor meget hun spiste, så det var ikke nogen holdbar løsning på det tidspunkt. Jeg endte faktisk med at sidde og holde hendes madskål i hænderne, og lige så snart hun huggede maden i sig - så fjernede jeg madskålen fra hende i nogle sekunder. Så snart hun spiste i et ok tempo, blev jeg ved med at holde madskålen så hun kunne fortsætte med at spise. I den samme periode var jeg også ved at lære hende at ta' godbidder pænt og forsigtigt, så jeg brugte den samme kommando når hun spiste maden - forsigtig. Efter et stykke tid lykkedes det mig faktisk at lære Iso at spise langsommere. Hun spiser stadig hurtigt, men ikke så hurtigt at hun kaster op, eller står og nærmest ikke kan trække vejret. I dag tænker jeg overhoved ikke på det mere, hun har ikke spist for hurtigt i meget lang tid. Men får hun noget ekstra lækkert i madskålen skal jeg lige stå ved siden af, så jeg kan sige "forsigtig" hvis det er - og det funker! For ikke så længe siden købte jeg også en speciel madskål for hurtigspisere, den fungerede faktisk også meget godt. Jeg kom desværre bare til at købe den i alt for lille størrelse... :damn: Men sådan én ville jeg nok prøve hvis jeg var dig! Jeg lavede faktisk en tråd om skålen, der ligger bl.a en video, hvor du kan se hvordan den fungerer.

Tak! Jeg er godt nok lidt imponeret selv, over at hun husker så meget efter de lange pauser..! Jeg har faktisk kun den ene plet i haven, der ser ok ud til træning. Faktisk var det ret glat i dag - hvis det sidste sne smelter væk så er der ren is under, og så er det vist færdigtrænet også her. Jeg vil ha' en agility-hal!!!!

Sjovt, jeg har faktisk lige luftet idéen om et tilsvarende projekt for nogle af hundevennerne..! Så jeg er med på idéen, hvis jeg kan bruges til noget! :5up:

Så er jeg den meeeget stolte hundefører, der kan opdatere her i 2x2-tråden!!! Jeg skulle godt nok lede langt nede i bunken for at finde den! Iso og jeg har faktisk været ude 4 gange siden sidst. Én gang før jul, 2 gange lige da jeg var stået op efter min influenza/lungebetændelse, og så i dag. Den gang før jul fik vi bare opfrisket lidt, vi havde haft så lang pause at jeg var bange for at hun havde glemt det hele... Men det havde hun sgutte! Det var faktisk lige før at det gik bedre end før, en pause gør jo nogle gange underværker! De to gange lige efter jeg havde været syg - her kunne jeg jo knap nok stå på mine ben af træthed, så jeg benyttede lejligheden til at sætte to pinde mere på slalomen. Så gjorde det jo ikke noget at jeg var meget passiv. Jeg skulle prøve lidt forskelligt før Iso fattede at der nu var 6 pinde i stedet for 4, men da 5-øren faldt gik det fint. Så var vi jo ude i dag igen. Jeg nåede det liiige før det blev mørkt, og jeg fik endda sat videokameraet op! Jeg fotsatte bare med de 6 pinde, fik lagt en del vinkler på, og begyndte at bevæge mig lidt. Ikke at jeg orker ret meget, er stadig helt svag efter den sk**e influenza/lungebetændelse... Nu melder sig så snart det næste problem... Der går jo nok ikke ret lang tid før jeg skal gå videre til 12 pinde. Jeg har 6 "rigtige" 2x2-pinde, der bare står på jorden. Når jeg så skal bruge 6 mere, havde jeg tænkt mig at bare bruge mine alm. "stikke-i-jorden-pinde" til resten. Yeah, right - hvor mange måneder går der mon lige, før man kan stikke noget i jorden igen??!! :evil: Så nu skal jeg enten være meget kreativ- eller også får vi igen en laaaang pause før vi kommer videre med 2x2-træningen... Dagens video: [media] [/media]

Mht. at han ikke kommer når I kalder - det er også ret normalt, når de er i den alder. Når mine hunde har været i de her "perioder" har de fået en laaang line på. Jeg har bare købt noget flag-line/tynd tøjsnor, og en karabinhage, i byggemarkedet - det er ok billigt og nemt at lave selv.

Stort tillykke med det, hvor dejligt at der alligevel blev en hvalp til dig!!! :banan:

Stoooort tillykke osse herfra! Har set billedet på FB, og han ser bare så sød ud! Har skrevet ham op til en plads på begynderhold til foråret 2012... :slem:

Det er vel heller ikke det jeg forestiller mig - at Millantilhængerne skal bli' omvendt til shapingfantaster sådan med ét. Det jeg gerne vil er, som det første, at de skal få øjnene op for at det aldrig er i orden at tilføre hunde smerte og angst!

Absolut - konsekvens er afgørende!

Den måde at ræsonnere på kan jeg ikke forstå... Det er jo det samme som at sige at "en morder er jo det rene vand - ork, så skulle I ha' set hvad de gjorde under Holocaust..."???!!!

Jeg begriber helt ærligt ikke hvordan vi kan komme til så totalt forskellige slutledninger, når vi egentlig er ret enige i mange ting... Jeg er én af dem der træner med, og er stor fortaler for, de “postitive metoder”, eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg klikker og shaper på livet løs, og synes det er den absolut bedste, sjoveste og mest effektive måde at træne på. Mine hunde nyder det også, de deltager virkelig aktivt i træningen, og det er åbenlyst at de synes det er dødsjovt. Men det betyder da for pokker ikke at jeg aldrig sætter foden i døren, og skælder ud??!! Jeg kan love dig for, at når en af hundene f.eks. stikker snuden i kattebakken, så lyder der et brøl herfra, det samme hvis de drister sig op for at undersøge køkkenbordet eller komfuret. Jeg er så træt af, at der sættes lighedstegn mellem “positive metoder” (ved ikke helt hvad jeg skal kalde det...) og et totalt fravær af grænsesætning. Eller mellem “positive metoder” og blødsødenhed, menneskeliggørelse af hunden, ja ligefrem brug af hunden som modeaccessoir... Det er jo slet ikke det positive træningsmetoder handler om! Jeg synes da også at hunde som modeting er dybt forkert, og bli’r da lige så irriteret over folk der ikke fatter at hunde ikke er mennesker - selvom jeg træner med positive metoder. Når man træner vha. shaping/klikker, så arbejder man udfra læringsteori. Man arbejder med positiv og negativ forstærkning, og med positiv og negativ straf. Alle disse virker, for sådan lærer hunde. Og det er ikke noget der står til diskussion - det er fakta. I min træning (agility, LP, småtricks) bruger jeg udelukkende positiv forstærkning og negativ straf, hvilket de fleste nok gør. Det er det der gi’r mest fornøjelse for både hund og fører, foruden at det også gi’r de bedste resultater, og jeg ville aldrig overveje at bruge andet. Men i visse andre hverdagssituationer, som f.eks. den med kattebakken, har jeg altså valgt at skælde ud i stedet for. Her har jeg kun brug for et quick-fix, kattebakken er her ikke ret længe til, og så har jeg altså valgt den hurtige og nemme (men ikke ret holdbare) løsning med positiv straf (skæld ud). Det fungerer i princippet - det følger jo også læringsteorien - selv om der er brug for hyppige repetitioner. Så jeg er absolut ikke helt afvisende for at i visse situationer bruge positiv straf og grænsesætning - selvom jeg er én af dem med lilla stue/gufbruger/af den bløde skole. Og jeg tror sq heller ikke jeg er den eneste! Der hvor vi så helt skiller os ad er når vi kommer til Millans metoder. Jeg synes at der er en verden til forskel på at bruge positiv straf på en velovervejet måde (hvilke situationer det bruges, hvilken form for straf der bruges, og hvilken hund det bruges til) - og at bruge stød, kvæl, fremprovoceret angst, og psykisk vold som generel løsning på alle slags problemer, og til alle slags hunde. For mig er Millans metoder bare fuldstændig uacceptabelt, og jeg kan ikke se hvordan det på nogen måde skulle svare til at “opdrage børn og omgåes vores hunde med mere end bare forkælelse”, “skælde ud og sætte foden i døren, frem for at skulle vente på at få løst en problematik, der ind imellem kan løses meget hurtigt med tvang” eller “et alternativ der kan stå istedet for den helt hårde skole, men også den helt bløde skole”.

Hmmm.... Det er vist tid til en lille update her! I dag, d. 10/1 2011, ser Iso sådan her ud: Jeg havde et stresset skema før jul, og da julen endelig kom blev jeg syg... Så derfor har jeg slet ikke styr på hvornår Iso's øje begyndte at se normalt ud igen. Men jeg blev i hvert fald ved med at gi' hende 5 ml Noni hver dag, og smurte øjet med aloe vera. Det blev stille og roligt bedre, og pludselig var det væk. Det har så taget noget tid før pelsen begyndte at vokse ud igen, med det ser ud til at bli' helt normalt igen. Desværre har jeg sjusket med at gi' hende Noni, efter at jeg selv blev syg... Men det skal jeg igang med igen, og håber at det kan hjælpe, så det ikke kommer tilbage igen. Iso klør sig stadig en del, rundt omkring på hele hovedet. Mere end mine andre hunde har gjort, men ikke sådan at jeg tror det generer hende. Måske er det mere en dårlig vane, synes mest hun gør det når hun er træt eller keder sig..?

Ja, uanset hvad du vælger af foder til din hvalp, så skal du jo i hvert fald ha' en lille pose af de foder den er vant til fra opdrætteren. Så kan du stille og roligt blande "dit" foder i, lidt ad gangen, indtil den er vænnet over på det nye.