Eris

Når vi besøger svigerforældrene har de to hunde der nærmest sluger deres mad, så Eris er aldrig færdig først. Den ene hund ved godt, at den ikke må tage. Men den anden vil gerne tæt på. Jeg plejer bare at blokere den anden hund, så den ikke får muligheden for at snuppe hendes mad Men hvis Eris bare vogter for at vogte og ikke gider spise det sidste, så tager jeg bare maden igen. Har aldrig selv set det som et problem. Det ville være et problem, hvis hun blev sur over, at jeg tog det. Puha!

Er det fordi, at du gerne vil lege med ham, eller skal det være noget som han selv leger med? Må det være noget med mad i, eller er det for kedeligt?

Ja, hvad synes I om det. Hvis hunden viser tænder og passer på sin mad overfor andre hunde? (Altså hunden er ligeglad om du tager maden eller ej). Hvad synes I? Er det uacceptabelt hjemme hos dig, eller synes du det er en naturlig adfærd?

Velkommen til!

Hvis jeg vidste det ville virke, gjorde jeg gerne.

Teach me god!! Jeg synes personligt også, at shibaen er nem at træne Eris kan lave et super flot plads, vinke, gå på mine fødder, det basale osv Man skal bare ikke forvente, at de gider hele tiden, og man skal SLET ikke forvente, at de gør det, fordi de SKAL. De gør det hvis det er sjovt, udfordrende og hvis det kan betale sig (lækre godbidder, kaninskinds dummy, legetøj og nogen gange bare for sjov ).

Jeg er bare alt for.. tjaa. Bange! Tænk nu hvis du mente mig :oops:

Da jeg igår læste racebeskrivelsen på amstaffen blev jeg rimelig overrasket og lidt trist. Jeg lå i sengen, da jeg kom på en idé, som er lidt nemmere end et "hundekørekort". Hvis opdrætterne gik igennem en masse tests igennem DKK, og deres hunde bestod, så kunne de få "licens" til at blive opdrættere? Alle hvalpene skal igennem mental tests, og opdrætterne har ansvar for, hvem de sælger deres hvalpe til. Dvs de ikke "bare" må sælge hvalpen til hvem som helst. De skal kunne vurdere om fremtidige ejere kan tage ansvar for hunden. Hvis de bliver godkendt, så skal opdrætterne sende papirer(mental test osv) ind til politiet, som så underskriver og sender papirerne til den nye ejer, så ejeren kan bevise, at han er bestået, og har LOV til at have hunden, også uden mundkurv Så kunne de listehunde der allerede fandtes også få lov at tage en mental test. Hvis de består, behøves de ikke at have mundkurv på længere, og kan så modtage et papir, der kan fremvises, hvis de skal.

Okay godt Jeg var lige ved at blive lidt i tvivl om du kørte hetz på nogen herinde. Men du har ret ja. Det er godt nok sjældent, at jeg møder nogen med den holdning, men min storebror valgte fx sin hund ud fra, at den var "sej" at have.

Jeg tror nu også de fleste herinde, har gået efter personligheden/temperamentet i deres hund først og fremmest Jeg går ikke ud fra, at folk køber en hund "bare" for at blive beundret af fremmede.

Når du siger presset, betyder det så at de lige "skal" lege, eller at de lige "skal" hilse? Eller bliver sat ind i en gruppe med hanhunde for så at klare sig selv?

Er der nogen der ved hvordan man kan forebygge det så, eller har nogle gode råd? Jeg skal jo muligvis have en han til sommer, og vil da gerne forebygge, at han bliver stresset ved andre hanhunde? Håber lidt at han kopierer Eris's adfærd og lærer fra hende, selvom hun bliver overglad, når hun spotter en hund..

Så fik man da også lige en griner!

:klap::klap: Eris accepterer også bad og negleklip. Men hun går fanme ikke ud i havet, og hvis hun har trådt i en vandpyt så trækker hun poten til sig, som om hun er kommet til skade. :damn: Sne er også bare noget af det bedste her Ja, der er også en grund til, at jeg ikke skal have en Akita foreløbigt! De må være rigtig svære at arbejde med, når de er så store. Det er jo nemt nok med sådan en lille skid under armen, hvis der skulle ske noget. Eris stopper tit op på turene, og så gider hun bare ikke gå videre. :stupid: Så må man jo enten vente til hun er klar, eller lige give et lille skub bagi, hvis vi har meget travlt. Man kan ikke rigtigt tvinge en shiba til noget. Jeg er også næsten sikker på, at jeg vil have to shikokuer bagefter i stedet for akitaer. De er fanme dejlige, og så er de kun lidt større end shibaen!

Ja det er sgu ret cool! Tror mit nye standard svar skal være "jamen det er da også en ræv!" Er det sådan en her du har? :slem: Når man har sådan et fantastisk talent i paint, så bliver man jo også nødt til at bruge det! Der findes jo ikke nogen halv/halv hund i virkeligheden, så man bliver jo nødt til selv at lave dem. :klap:

Ja! Flere gange! :damn: Kan godt se et PAR ligheder, men alligevel?

:klap:

"Det ligner en ræv!" "Det er mikkel ræv!" "Ej se mor, man må da ikke have en ræv?!" "Ih hvor er den flot" "Hvad er det for en race?" "Det er en Shiba" "HVAD?" "En shiba!" "dem har jeg aldrig hørt om før". (De siger seriøst ALLE "hvad"? De kan sgu ikke forstå det første gang:sjov:). "Hey! Er det ikke sådan en slædehund?" "Bliver den ikke større?" "Er det en hvalp?" "Nej hun er over 2 år.." "Ej hvorfor kan den ikke gå løs" "Se! Den kan ikke finde ud at komme tilbage med pinden/bolden" "Ej hvor er den sød" For det meste så får jeg den med ræven og slædehunden. Kan godt blive lidt trættende at svare på det!

Jeg synes også det er fint, at man kan påpege visse ulemper ved nogen racer. Så længe det er sandt, og man ikke bare fyrer lort af. Men jeg må jo indrømme, at jeg kan blive lidt nærtagende, når min familie snakker om min race. De kan simpelthen ikke forstå, at det er en spidshund. De mener jo, at alle hunde skal kunne det samme, og de siger lige ud, at det var dumt jeg tog den race. :stupid: De synes jeg skal have en schæfer eller en border collie. :hmm:Det kan altså godt gøre mig lidt gal, at de ikke kan forstå racen, selvom om jeg har forklaret alting mange gange. Heldigvis kan min mor (som er bange for hunde), godt forstå racen, og hun er glad for, at vores næste hund også bliver en shiba! Jeg oplever faktisk ikke så tit at fremmede snakker dårligt om min race Jo vidst kan de kommentere, hvis de ser noget "anderledes", men de plejer faktisk at rose hende. Især fordi vi har en anden Shiba i byen der er lidt snobbet og aggressiv mod andre hunde, så vores er jo pludselig helt fantastisk. :stupid:

Jeg tilføjer lige lidt mere Egetkøns aggressive Gider hverken bad eller få klippet negle. Kan være meget reserveret og sågar sky. Meget stolte. De fleste kan ikke lide vand. Kan finde på at skrige, hvis de ikke får deres vilje. Manipulerende. Kan være destruktive, hvis de ikke lærer at være alene eller bliver aktiveret nok. Fælder helt vildt. Man kan ikke forvente at de knuselsker en hele tiden. Man skal gøre sig fortjent til deres kærlighed. Går uden om vandpytter. Der er sikkert meget mere! Mange af de ting der står ovenfor, ville være irriterende for mange, men jeg synes sgu det er nogle dejlige egenskaber (de fleste af dem ). Jeg elsker virkelig, at der kan være så mange udfordringer. Men alle shibaer er sgu heller ikke ens. Kender da et par stykker der godt kan lide at bade. Eris passer egentligt kun med få af de ting ovenpå, men jeg ville stadig knuselske hende, selvom hun var en skriger. Jeg elsker også at træne med hende, fordi det også kan være en udfordring for mig. Tror jeg ville have det svært ved at have en hund der bare fandt sig i alting. :hmm: Jeg synes det er så vigtigt at sætte sig ind sin race, og hvad den kræver før anskaffelse! Når jeg en dag ikke har shibaer mere, kunne jeg godt finde på at få en akita eller en shikoku. De er næsten ligeså i sind. :hjerte:

Vi var godt klar over det inden vi valgte vores race. Underligt nok har vi været så heldige, at vores tæve ikke er det. :hmm:For det meste leger hun bedre med hanhunde, men hun kan sagtens enes med tæver, medmindre de laver udfald mod hende. Det er prøvet én gang, og hun har aldrig kunnet enes med den hund igen. Det kan godt være, at jeg lyder tarvelig og kun giver de andre hunde skylden. Men hun har 7 - 9 - 13 ikke startet noget selv. Derfor tager vi vores forholdsregler, og sørger for, at vores næste hund er en hanhund, så er vi sikre på, at der ikke kan ske noget i den dur. Han bliver garanteret aggressiv på andre hanhunde, men så må vi jo holde ham fra andre hanhunde og lære ham at ignorere dem, når de går forbi ham. Jeg synes ikke, at det er et kæmpe problem. Mine "hunde" behøver ikke enes med alle, bare de kan enes derhjemme, det er trods alt der de bor. Jeg tror dog, at jeg ville have det anderledes, hvis Eris ikke kunne enes med nogen, for hun er jo alenehund indtil videre. Hun har jo ikke nogen at hygge sig med herhjemme. Tror også hendes behov for social kontakt dykker en del, når vi får hund nr. 2. Eller måske det stadig ikke ændres? Vi kunne garanteret godt tænke os en hund nr. 3 en dag, men så skal der andre boller på suppen! Synes ikke det er smart at have 3 shibaer. Fatter ikke, at nogle opdrættere gider at gå og dele deres tæver op hele tiden, fordi de ikke kan enes. Det skal nok være en tæve som er ligeglad med "at vinde", ikke er egetkønsagressiv osv. Bottomline, jeg vil helst undgå at have hunde der skændes i hjemmet. Udenfor synes jeg sgu, at det er ligegyldigt, så længe man kan gå forbi andre hunde, uden at hundene går totalt amok.

Jeg vidste slet ikke, at der kunne gå så lang tid før en hund fik sin første løbetid? Eris er 2 år og 4 måneder, er i gang med 3. løbetid (og sidste ), og hun er bare sindssygt hvalpet. :blink:

Vi sad og drak kaffe ude hos svigerforældrene, imens hundene hyggede sig i haven. Pludselig gør Eris helt vildt, og vi styrter ud for at se, hvad dælen der sker! Neeej hvor vi grinte, da vi fandt ud af, at det var en FARLIG skraldespand! :stupid: Her den anden dag forvekslede hun et skilt hvor der stod "hund, skid ikke her" som var formet som en hund der sked, for at være noget ekstremt levende og farligt! Hun strakte snuden langt frem, og hoppede tilbage hver gang hun mente at skiltet bevægede sig. :blink::stupid:

Jeg vil gerne anbefale et foder der hedder Flatazor. Min svigermor bruger det til hendes flatcoated, og hun ser simpelthen SÅ flot ud i virkeligheden! Hun har den flotteste og blankeste pels. Hun er jagthund men går også en gang imellem på udstilling. Undskyld svigermor

Jeg har det også sådan, at jeg ville gå efter gnisten i min hund. Jeg er sikker på, at jeg kender hende så godt, at jeg ved hvornår det skal være. Alderdom er en helt anden ting for mig. I det daglige arbejder jeg med ældre mennesker, og der kan man tydeligvis se når gnisten er væk. De er bare ikke "heldige" nok til at kunne få sprøjten. Det kan godt lyde koldt, kynisk og ondt, men der er mange ældre der lider og er klar til at rejse afsted over regnbuen. Livskvaliteten betyder alt..