Når du skriver du er en gammel klog kone i en 21-årig krop, må jeg sige at det på ingen måde harmonerer med dine indlæg, holdninger og formulering.
En gammel klog kone, ville lytte og tage til eftertragtning, hvad der bliver skrevet i tråden.. I stedet formulerer du dig efter min mening, som en meget ung teenager der absolut VIL have sin vilje og at folk skal skrive til dig at du skal da bare få din udsensmæssige drømmehund.. Folk herinde, inklusiv mig selv, er ikke ude på at slå dig oveni hovedet, men vi prøver at give dig nogle konstruktive forslag.. Der er stor forskel på de to ting, men ja, når du bliver ved med hårdtnakket at benægte folks observationer så bliver jeg i hvert fald irriteret.. Dem herinde er utrolig dygtige hundeejere, og det er ikke fordi jeg vil frarøve dig drømmen om egen hund, men man ser så ofte "fejlkøb" der ender i omplaceringer eller unødvendige aflivninger og det er det, man ved sine råd herinde prøver at undgå..
At du ikke drikker, gør dig ikke gammel af sind.. Nok nærmere fornuftig
At du ikke skejer ud i byen, det er der mange unge der ikke gør, og ikke fordi de er gamle og kloge
At dit største ønske er at få et barn, gør dig ikke voksen på nogen måde.. Halvdelen af unge kvinder på 21 og yngre, har en kæmpe drøm og håb om at blive mor.. Selv dem på 13.. At du ikke kan få børn er selvfølgelig rigtig trist, og der er mange der kan sætte sig ind i den nedtur om en brast drøm om børn.
Hvis du har meget meget svært ved at være alene pga angst, kan jeg forestille mig at en hund ikke vil være kuren. Et problem kommer sjældent alene men, hvis du føler dit største problem er at være alene, hvad så med at bo et sted med andre unge kvinder, evt i en udslusningslejlighed. Det ville kunne hjælpe dig til at få styr på din angst og i fremtiden kunne bo alene, sammen med en hund.. En hund kan være medhjælpene til at man har det bedre psykisk, men man skal sørme ikke få den med henblik på at den skal være kuren.
Husk, at man skal passe på med at være kritisk overfor hunderacer.. Start ud med at være yderst kritisk overfor dig selv, så du virkelig ved og forstår, hvad du reelt kan tilbyde en hund, hvad du magter og, hvad du vil med den..
Jeg kunne da sagtens, hvis jeg prøvede få det ind i mit hovede at en BorderCollie er perfekt hund til mig, hvis det er den jeg drømmer om.. Men realistisk set, hvis jeg kigger dybt i mig selv, ved jeg at jeg på nuværende tidspunkt ikke har nok erfaring og viden omkring træning af så fantastisk en hund.. Nok er den smuk, men havde jeg valgt den, kunne det da næsten kun ende galt.. Hvis man vil have en bestemt race er det nemt at bilde sig selv ind, at man kan mere end, hvad er realistisk.