Lenschow

Kan man det tror I? Hvis man bliver dygtig nok til at time, planlægge og sætte sine kriterier? Jeg anvender jo negativ straf - et eksempel er, at tilbageholde godbidden/legetøjet. Den positive straf, hvor jeg påføre hunden et ubehag, undgår jeg, fordi jeg ser en masse bivirkninger ved den og ikke bryder mig om metoden som menneske. Men den negative - hvor noget hunden gerne vil have udebliver - den bruger jeg. Jeg så ham her dyretræneren Ken Ramirez. Han siger, at hvis man øver sig nok, så kan man undgå den negative straf også. Og kun træne med positiv forstærkning. Jeg har virkelig tænkt over det siden. Hvis jeg planlægger, timer korrekt og har en forstærker der er god nok i hver situation samt sætter mine kriterier helt ned og går yderst gradvis frem - så har han faktisk ret. Det lyder lidt som et nobelt mål synes jeg dog, men måske er det værd at stræbe efter? Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne høre, hvad I andre tænker om det? Træning kun med positiv forstærkning... Kan man det? Og er brugen af negativ straf en sovepude for udvikling af en selv som en endnu bedre træner? MVH

Tak for et godt indlæg Luciente - det er jeg helt enig i - baseret på at jeg har set det virke mange gange, så det farver mig nok. Andre har nogle andre erfaringer, der farver dem, tror jeg - og sådan vil dte jo altid være. Ang straf - jeg har en god veninde, der absolut træner positivt, som sendte Jarnved en mail fordi hun igen og igen på TV sagde, at hun ikke brugte straf. Hun bruger jo negativ straf hele tiden! Så ja jeg straffer skam også dyr i træningen - den negative bruger jeg - men jo mindre jo bedre... og det er jo mig som træner, der skal øve mig der - på at sætte mine kriterier. Bailey siger at ingen ejer bør anvende positiv straf før ejeren har lært at time, sætte sine kriterier og planlægge sin træning. Jeg kan ikke disse ting godt nok - derfor undgår jeg positiv straf. Det er jeg ikke dygtig nok til

Jeg oplever at mangelfuldt eller forkert socialiserede hunde generelt har svært ved at lære - og huske det lærte Velsocialiserede hunde oplever jeg generelt har lettere ved at lære og huske det lærte samt associatiere det til noget, der ligner. Begge kan generalisere - ofte er den velsocialiserede hund dog lettere at arbejde med i fx en adfærdsbehandling, mens en ikke-socialiseret oplever hver situation som ny, så graden af arbejde og varighed af adfærdsreguleringen er forskellig. Jeg oplever, at velsocialiserede hunde generelt er nemmere at rette op på, mens de andre ofte kræver en livslang indsats afhængig af genetikken MVH

Jeg kender en med en meget lille bil og en GD - det ser sjovt ud, men de to er nu søde:-)

Ork hvor skal jeg starte? Jeg stiller de mest utrolige spørgsmål dagligt:-) Det er jo en måde at lære Ang hunde... "Hvilken race vil passe til mig?" - hm... jeg gjorde jo alligevel intet af det I foreslog:-) Jeg undskylder mig med forelskelse!

Kunne ellers forestille mig at nogle kunne finde på at sige, at "sådan en jo kræver meget plads"

Ja det bliver vi ikke enige om Ulla:-)

Se her - nogle af verdens førende trænere sætter ord på deres syn på træning af dyr, hvordan, hvorfor ClickerSolutions Interviews

Heller ikke hos Hugo:-) Det er indlært til at bremse en adfærd her og nu - jeg bruger ah ah - og så kan vi lige som komme videre med livet derefter:-)

Afhængig af genetik - som man ikke kan se lige let:-) - kan man lappe - men man kan altså ikke blive hvalp igen.

LOL samme her - jeg tror endda det var en fejlparring!

Jeg har også altid sagt at hvor der er liv er der håb - men den måtte jeg altså sluge...

Uha - jeg er nødt til at skrive, at socialiseringen altså ER aldersbestemt - en gammel hund kan lære nye tricks, for dyr er ike statiske størrelser - det er derfor vi kan rette adfærd op - og skabe nye problemer.... Så de lærer hele livet. Men socialiseringen er en kritisk fase - og jeg har faktisk erfaret at den med inden 16 uger er god nok... Min gamle hund måtte jeg jo gå af med fordi han i socialiseringsfasen havde lært, at katte er farlige. Jeg havde fire adfærdsbehandlere plus mig selv på opgaven - vi kunne ikke rette det op. Den var rigtig hård at sluge. Men ingen hund kan rejse retur og blive hvalp igen. Det kostede mig min elskede hund. Så jeg må opfordre til at man ikke forkaster den videnskab for det kan få alvorlige konsekvenser. Jeg vil så tilføje, at resten kunne vi lappe på - men med løse sting. Hunden havde gået i en lukket lade og som vildhund indtil ca 7-8 mdrs alderen. Alt var nyt. I dag lever han et udemærket liv, men der er en verden til forskel på Ace og Hugo. Hver gang Ace fx placeres i et nyt miljø, så skal vi starte lidt forfra med at lappe. Hugo tilpasser sig bare. Den ene er socialiseret - den anden er ikke - og bliver det heller aldrig - og nogle af tingene kan vi aldrig rette op. Den er hård at sluge, men det er sådan virkeligheden ser ud. Jeg møder desværre en del af disse usocialiserede hunde, som også tit har et enormt højt stress niveau. Jeg tror mange misforstår socialiseringen... Det man ved er, at 80 % af hvalpens hjerne er færdigudviklet i en alder af 16 uger - indtil da går indlæring derfor umådeligt nemt - i denne fase etableres samtidig evnen til sociale bindinger/relationer - hvalpen lærer hvilket ting/dyr der er farlige fremover og hvilke der ikke er. Efter 16 uger har du kun 20 % at arbejde med - for nogle hunde går det godt - men for andre går det endda særdeles skidt. Og som med alt andet handler det om balance. Forkert socialisering finder også sted. Tag en ejer, som jeg kender, der ville socialisere hvalpen på børn. Hun gik i en BH med den - børnene kastede sig over hvalpen - som i dag hader børn for de skræmmer den..... Så det handler jo ikke om at fylde på i et væk i denne fase - det handler om at drage fordel på bedste vis af at et læringsvindue står pivåbent. Det man blot skal huske er, at hvalpen i denne periode generelt er modtagelig for læring. Det betyder, at de også lære uønskede ting lige så let - herunder min elskede Ace, der altså lærte at alle katte er lig med smerte. Jeg arbejdede intensivt med det i mere end et år - helt uden et eneste fremskridt.... Så jeg har lært at tage socialiseringen alvorlig. Herre gud tit går det jo - men når det ikke gør, så knuser det altså ejers hjerte... MVH

LOL:-) Jeg har helt glemt den som jeg hører rigtig tit. "JA det var godt du fik en blanding - de er sundere!" Jeg gider ikke svare på det

Man hører tit, at folk med muskelhundene belæres af folk på gaden, men det kender vi vel alle:-) Da jeg havde min bordermix, som lignede en ren border så sagde folk tit "Sådan en skal jo have motion!" Ok - tak for at fortælle det. Jeg har haft ham 2 år - jeg tror jeg har opdaget det:roll: Og med Hugo spørger folk hvad han er, og når jeg siger jagthund/spids, så siger de gerne: "Sådan en kan du jo ike stole på sammen med dine katte" Okay - det ser bare helt anderledes ud når jeg ser ham med dem, men ok tak for at advare mig om det:stupid: Kender I ikke den slags belæringer? Man har ikke bedt om dem, og de gives sikkert af et godt hjerte - men var man nu helt grøn, så kunne man måske blive usikker af dem har jeg tænkt. Lidt lige som når folk hører, at der er samojede i Hugo... "Ja sådan en kan jo ikke trænes!" Okay - det tror jeg så en del samojede folk vil få lidt et føl over hvis de overhørte:-) Kleiner Munsterlænderen i Hugo får forresten følgende kommentar: "Ja det er jo en hund, som er så mild, at den er nem at ødelægge" Pyha... jeg skal da godt nok passe på - Hugo virker nu ret ligeglad... han siger, at der måske er en tredje eller fjerde race i ham også, så han tror ikke helt på disse belæringer:-) Hvad med jer - møder i den slags kommentarer? Jeg kan kun forestille mig, hvad folk med muskelhunde møder, når en lille bamsehund som Hugo kan møde den slags... Han står trods alt bare der med to søde ører og ser nem ud... Helt uden at være en kamphund:-D Men alligevel skal mange lige advare mig lidt... Han er jo en tikkende bombe!

Jamen så havde jeg misforstået:-) (det skrevne ord I ved:-)) Jeg kom til at tænke på et par, som min lærer fortalte om - deres hvalp var stresset. Årsag: De ville gøre det så godt, at de gjorde for meget. De sad fx og så på hvalpen, når den sov for at se om den manglede noget..... Det kan nok være en bagside af den moderne hundetræning/hundesyn - at nogle vil være perfekte.... Og derfor gør for meget. Jeg trænede fx min gamle bordermix, så meget, at han ikke gad gå med mig ud - han ville gerne sove!

Ja det er svært ikk Jeg mødte en ældre dame med en amerikansk bulldog i skoven en dag - hun sagde selv "der blev du nok overrasket hva dover at sådan en pæn ældre dame har valgt en brianhund!?" Og så fik vi et grin over det.... Fordomme = fordumme... Jeg forsøger at undgå dem, men ih det er svært:-) hende her var 65 år:-) Sejt! Hunden var rigtig dejlig iøvrigt

Ts: Nemlig! Det er en livsstil her Jeg har også erfaret, at hvis jeg kan få en ejer til at tænke sådan, så er et eventuelt prolem allerede næsten løst. Det vi tænker skaber vores virkelighed:-)

Ja jeg synes også dette er det bedste hundeforum jeg har været på - brugerne virker meget oplyste og det er dejligt modsat andre steder, hvor alle hunde udråbes som dominante og skal have skæld ud

Ja og bengal er altså FANTASTISKE at træne:-) De er utrolig motiverede - men ingen tvivl om at hun er dygtig hende trænere!

Åh Lonny - hvem panikker ikke lidt over sådan et lille væsen? Jeg har fx en stor fejl ved mit dyrehold - jeg arbejder med at se problemadfærd - og hvis jeg ikke slapper af så ser jeg skisme da begyndende problemer alle steder ved mine dyr hele tiden - for de går jo og udvikler sig hele tiden. Nogle gange har det været relevant - og så har jeg stoppet en adfærd før den fik fat, men jeg skal være OBS på at jeg ikke går over i fejlfinding og ser spøgelser alle steder.... Så det tror jeg vi alle kan komme ud for. Det er nok bagsiden ved viden - den kan være svær at håndtere i dagligdagen. Hvis det er sådan I mener det, så er jeg helt enig. Det kender jeg fra mig selv. Jeg kan se spøgelser, hvis jeg ikke husker at "holde fri":-) Fx i morges. Hugo sprang lige efter min kat Nanoq. Jeg nåede at tænke - det må han ikke lære - før jeg nåede at tænke - tag det lige roligt og se på virkeligheden - han jager dem jo ikke normalt.... og så gjorde jeg ingenting - hvorefter Hugo og Nanoq legede nogle jagtlege, som de tydeligvis begge syntes var rigtig sjov.... Fejlfinder-fjols:-) Det er mig - en arbejdsskade:-)

Det var sådan set det jeg mente - Dina kan formulere det kortere og mere præcist:-) Det jeg mener er, at man ikke hos mig kan få skæld ud hvis 1)Det er noget man ikke har lært 2)Noget jeg har lært dyret - bevidst eller ubevidst. Herefter lægger ansvaret hos mig som træner - med alle mine fejl - og det er der jeg udvikler mig - ved at se de fejl - eller få dem påpeget af andre. Jeg har fx lige lavet en fejl med Hugo.. Det gør jeg tit:-) Jeg begyndte at give ham signal til sit og dæk, for det "kunne han jo i forvejen, så hvorfor frishape det?" Nu har en dygtigere træner påpeget overfor mig, at det ikke er en god idé... Fx kryber han faktisk lidt, når jeg giver de signaler.... Hvad fortæller det mig? Måske har han ikke lært det alligevel... Eller måske er de to øvelser indlært vha ubehag - og når han så hører ordene, så forbinder han det med ubehag.... Jeg fik derfor en passiv hund igen efter at have brugt mange timer på at skabe en tilbydende.... Men fejlen den er stadig min - ikke Hugos. Jeg kan bare lære at være tålmodig og lytte til andre mere erfarne trænere....

Ang fordele: Jeg tænker rent træningsmæssigt ser jeg kun fordele ved markørtræning. Det er klart at ingen metode er bedre end den, der anvender den. Alle laver jo fejl - ganske som med alt andet skal man øve og øve før man kan klikkertræne. Jeg laver en million fejl selv - men så længe man lærer af dem, så går det nok:-) Jeg er nok også farvet af, at jeg aldrig har trænet dyr uden en klikker eller en anden markør i hånden.... På den måde skulle jeg ikke først aflære nogle vaner. Jeg kan sagtens forstå - og se på mine hold - at det er en mundfuld, hvis man skal skifte metode. Jeg kan kun anbefale folk at finde et godt sted at lære det ordentlig fra bunden - der er nogle, der tror de klikkertræner, men faktisk træner de med klikker - og det er ikke helt det samme - og så bliver man lettere usikker. Som bailey siger - det er en mekanisk færdighed - ikke kunst. Det handler om at lave fejl og øve sig - og hundene dør ikke af alle mine fejl:-) Det er også sundt for egoet at fejle og opdage det:-)

Lonny: mit indlæg var naturligvis ikke henvendt til jer - det er ikke mit indtryk at brugere herinde panikker, savner viden eller anvender forældede metoder - tvært imod holder jeg netop meget af dette forum, da folk er særdeles oplyste at debattere med! Jeg lærer personligt en masse herinde. Uanset hvad vi laver, bliver vi jo aldrig perfekte eller færdige med at lære. MVH