Lenschow

der køber jeg også - og så kender jeg to slagtere:-)

Ps "Damen" var ikke nedværdigende ment:-) jeg havde ikke set navnet - sorry

Jeg har til gode at opleve det, men jeg har heller ikke haft en ren border - ham jeg havde var der karelsk Bjørnehund i. Måske er denne race markant anderledes. Det ved jeg ikke... det virker snarere på mig som en indlæring, hvor hunden har haft succes med at starte ejeren... Jeg har aldrig set det ved andre klikkertrænede hunde i min omgangskreds, og heller ikke ved de bordere, der er hos Hund & Træning. Jeg synes fx min lærers hunde er ganske rolige og fornuftige, når hun giver dem fri... Men jeg ser dem ikke hele tiden jo. Jeg vil prøve at spørge Ingerslev. Men det som I taler får mig til at tænke på et lidt andet problem. Curlinghundene. Kender I dem? Her er det 1)Hunden der starter ejeren - aldrig omvendt 2)en så overdreven overservicering af hundens behov, at den knap når at opleve et behov, før det er dækket der giver problemerne. Jeg ved ikke om nogle har læst artiklen i Hund & træning om curlinghundene? Ofte fravælger de ejeren, for hvorfor opsøge en ejer, når vedkommende alligevel opsøger mig... Faktisk virker de hunde lidt trætte af deres ejer... Lad mig nu være agtige! Det kom jeg lige til at tænke på, måske det er den slags hun har tænkt på? For det er skadeligt for hund og ejer og kan give en masse problemadfærd over tid. Det er ikke sådan jeg har hund. Her er en hund en hund og en kat en kat, men jeg træner dem hele tiden da jeg er yderst bevidst om hvilke dyr jeg gerne vil leve sammen med. Men er det curlinghunde, hun taler om, så er jeg enig. Det er noget værre skidt. MVH Helle

Jeg har tit tænkt, hvordan det foregår - napper de så eller gør denne race netop ikke det fordi det er uønsket? Eller bliver de bare helt "besat" af kattene? MVH

:banan::banan::banan::banan::5up: Hvis du en dag får det filmet, så må du LOVE at sende det. Det er simpelthen så skægt. jeg ville elske at vise det til mine border-collie-hundeejer venner. De dør! I forvejen har jeg lært en kat at halse foran en figurant, for at drille nogle IPO-folk jeg kender:vinken: Så det må du love:-) Sej kat!

Mit indtryk er, at den ulveart Freddy kender er den store grå (Canis lupus) - og at hans praktiske erfaringer er hentet kun ved den, men jeg kan tage fejl..... Jeg må indrømme, at jeg aldrig har undersøgt det. men du har ret i, at den første del er eminent.

Jeg synes Eurasieren er en SKØN hund, og jeg ville kun byde den velkommen var den i ham. Sikke sødt at din ælter:-) Hugo er også beskyldt fra alt fra doven til indelukket - over for mig er han både glad, åben og løbende/springende, men står vi et sted og snakker, så ligger han sig tit ned med krydsede forben og hviler. Det kan jeg godt lide, men mine venner kan godt blive sådan lidt "Der er jo ingen sprald i den hund!" agtige. Men det er nu - bare kun når han kan se formålet med at bruge energi:-) Jeg har også mødt folk, der satte sig ned og kaldte og klappede og kom søde - så logrede han lidt til dem på afstand, og vendte sig om og stod og så ud i horisonten. Så føler folk sig virkelig provokeret:-) Jeg synes godt om den adfærd. Jeg er kattemenneske jo haha Jeg har forsøgt at træne lidt - men han lukker ned - og går. Så jeg er lidt i tænkeboks. Til gengæld oplever jeg sjove ting - fx forsøger jeg at lære ham at være i bilen, uden at pive, når jeg går. I dag tænkte jeg, jeg gider ikke mere nu - han lagde sig bare ned:-) så jeg gik ind og lod ham blive ude med bagklappen åben. Min telefon ringer, og jeg snakker - og ser ud - og der ligger Hugo i bilen og sover! Den slags gør han meget. Som om "Jaja jeg HAR forstået det, men jeg gør det ikke før jeg synes det kan betale sig." Jeg kommer sådan til at grine af ham. Snydt af en hund! det kan jeg godt lide:-)

Jeg opdaterer gerne. I dag er vi uden snor stadig - dog er jeg begyndt at tage den på, når jeg går gennem huset med ham, for han blir så glad, når han ser en kat, at han virker for voldsom på dem endnu. Jeg skal se om jeg kan filme mere - lige før stod han sammen med min Nanoq og katten gned sig op af Hugo, mens Hugo slikkede Nanoqs ører. Det var sødt:-) Hugo er mindre OBS på kattene nu. Deres lyd, løb og spring - i starten røg han op bare kattelemmen gik, nu sover han. Og han kigger når de springer, men rejser sig ikke. Jeg holder lidt igen med godbidder i dag, da han har lidt tynd mave efter barf i går... Nogle gange rykker det lige i Hugo, hvis en kat løber, men så ser han på mig i stedet og modtager ros/godbid. Det er tydeligt, at han stadig har impulsen, men ikke reagerer på den her og nu som i starten. Det hjælper også, at han er meget mindre stresset allerede end da han kom. det er klart - nyt hjem osv. Han er nemmere at nå ind til nu end da han kom. Dag to var den værste, der var han også mest stresset.

Ja frolic er noget værre skidt.... Hundene vil gerne have dem, fordi der er smagsforstærkere i og sukker - og det sidste bliver man afhængig af. Lidt lige som hvorfor katte vælger whiskas..... det er der NIKOTIN i... og som ryger ved jeg godt, hvorfor jeg vælger cigaretter.... Jeg synes det er grotesk at vi som elsker vores dyr ikke kan stole på foderindustrien.... sidespring, men det synes jeg altså

Det tidligste fundt af en hund (kendt nu) er fra Goyet-hulen i Belgien. Fundet dateres til at være ca. 32.000 år gammelt. Derved er fundet meget ældre end de kinesiske hunde, der for 6-8000 fik spredt deres gener så meget, at de kan spores i stort set alle hunderacer i verden - og rigtig mange steder. Det nye fund er ældre end den DNA, der findes i de fleste små hunde, og kan spores direkte tilbage til den israelske/iranske ulv DVs at der i DNA kan findes stamfædre hos små hunderacer, som ikke kan findes hos de store... Interessant. Negev ulven, som den israelske ulv kaldes fordi den ofte lever i negev ørkenen, er solitær, men den er næppe den eneste, der ligger til grund for vores tamhunde. Det betyder dog, at nogle af racerne måske nedstammer fra solitære ulve snarere end floklevende... Og så bliver det rigtig interessant, synes jeg. For så skal hundens adfærd ikke mere forklares ud fra ulvesnakken, men ud fra det faktum, at hunden er domesticeret. Det afliver al snak om dominans og alfa-sludder. Sandsynligvis er der krydset med floklevende arter også, men det er slet ikke så strømlinet, som det ofte fremlægges. Jeg synes det er VILDT spændende. Tag fx spidserne - måske skyldes deres selvstændighed, at de er fra den israelske ulv, mens de små selskabshundes sociale væsen skyldes den store grå? Det er endnu gætværk, men forskningen fortsætter:-) Når man domesticere et dyr, så bliver dyret ikke socialt, hvis det en gang nedstammer fra noget solitært. Tag fx katten. Den er ikke et flokdyr, men snarere et solitært dyr, der er domesticeret og som derfor har fået sin tolerancetærskel øget. Det samme med hunden, er min påstand. Dog med det forbehold, at visse hunderacer nedstammer fra sociale floklevende dyr, mens andre iflg deres DNA ikke gør. Og DNA er meget sikkert. Gad vide hvad Millan ville sige til disse ting:-) Kom det frem ville det jo lukke hans virksomhed hvis hundeejere tog denne nye viden til sig. Vi burde næsten lave en tråd kun om dette. Det ærgrer mig, at disse opdagelser ofte ikke kommunikeres ud til andre, fordi forskere generelt er enorm dårlige til den slags. Boitanis studier fx fandt sted i... 1995!

Hugo er og 50/50:-) Først troede vi han havde noget siddende, og da vi kiggede så han helt fornærmet ud

Tak Steen for et godt indlæg - det er jeg helt enig i - mere nuance. endelig mener jeg, at man skal være varsom med ukritisk at overføre adfærd fra en ulv til et domesticeret tamdyr som hunden er. Og endelig findes der jo ca 42 underarter af den floklevende grå Canis Lupus, så det er da ikke givet at alle hundene nedstammer fra den ene.... (kilde; Coppinger, forfatter til Dogs). Så jeg er kritisk,men jeg ser universelle signaler så som at smaske og blinke og se væk - som ikke truende. Om de har til formål at dæmpe ved jeg ikke. For det kræver vel en trussel? Jeg ser dem hos både Hugo og kattene i disse dage, hvor vi fører sammen - men der er jo ingen reel trussel til stede - men det tror den, der sender signalet måske? I hvert tilfælde forstår begge arter disse signaler - også når jeg blinker eller smasker eller ser væk. At gabe kendes også fra mennesker.... Så jeg er tildels enig med Freddy. Men kun tildels. Turid har jeg aldrig læst - sikke en fejl! Jeg har ellers ofr vane at læse mig igennem alverdens bøger for at lære de forfattere at kende. Fx har jeg læst Millans Way (Grrrrr idioti!) og Fennell (Psykisk tortur!) men ikke Turid - så det skal jeg da have gjort. KH

Nej jeg bliver bare lige NØDT til at skrive noget mere, for har haft en mailudveksling med Coppinger om dette, og han kommer jo i august til Jylland. Det er værd at tage op og høre. Han skrev, at når vi taler om ulve, så tænker mange meget stereotypt på hvad en ulv er. Den store floklevende grå.... Men der findes jo ca 42 underarter... og da domesticeringen af hunden menes at være startet flere steder i verden så er der ingen der siger, at det er den ståre Canis lupus, der er i alle racerne.... Faktisk mener Coppinger, at det er den israelske ulv... og de lever ikke i flokke som den store grå. Hvordan lever de så, spørger nørden. Og svaret var: Som de ferale hunde i Boitanis studier. Ih - det er spændende. Jeg skal have det blad:-) slut og ude - før jeg går i selvsving:-)

Uh mit yndlings nørde emne! Domesticeringen! Jeg skal skrive en artikel om det til næste nummer af Hund & Træning. Vi kan lære rigtig meget om vores hunde ved at se på de ræve! Det er virkelig en skam, at der ikke i bredere kredse er mere fokus på domesticeringens rolle - jeg mener at størstedelen af vores tamhundes adfærd skal forklares derved - at de er domesticerede. Boitanis studier af ferale hunde kan også anbefales at læse om. Det er tankevækkende læsning. Fx dør næsten alle hvalpe, for modsat ulve opfostrer hundene dem ikke sammen. Hundene spiser skrald - for de kan kun sjældent jage sammen som ulvene - noget Coppinger også skriver om i Dogs - og endelig danner de ikke flokke men grupper på 3-4 dyr, hvortil den enkelte hund kun er løst tilknyttet.. Ulve bliver normalt født ind i en flok, og lever der hele livet. Boitani konkludere, at tamhunden er så domesticeret, at den ikke kan overleve uden mennesket! Og at den ikke er et flokdyr.. selvom den nedstammer fra et, men et domesticeret dyr... som rævene - og de ændrede sig efter kun 18 generationer - tænk på hvor længe hunden er domesticeret! Miklosis ulvehvalpe forsøg kan også anbefales. Det er simpelthen så spændende læsning. Nu stopper jeg, for jeg kunne skrive meget mere, men jeg ved også, at jeg er en nørd, og at jeg skal stoppe Men det er altså spændende med den domesticering:-)

Jeg sover på en madras i køkkenet med Hugo bag netdør i gangen. Det skyldes også, at han ikke skal gå alene med alle kattene før vi er helt gode venner. Når de er det, kommer netdøren væk, og jeg rykker på sofaen i stuen - det glæder jeg mig til. Min hund har separationsangst, så det arbejder vi med. Men jeg ville vælge samme fremgangsmåde med en vams. Senere rykker jeg gradvis op i min seng - ih hvor jeg savner den seng! Jeg gør det altid sådan, uanset hundens alder, for hjemmet er jo nyt KH

Jeg køber ved www.utika.dk Hugo elsker det! Han er ikke ført helt over endnu, men det skal han da. Jeg ser kun fordele

Tak for super gode svar Hugo er i dag begyndt selv at lægge op til leg med mig:-) Det tolker jeg som et skulderklap. Han fiser i en cirkel om mig og halen er helt rullet ind under fordi jeg skal fange ham. Skøre hund! Han have også fat i sin snor og trække i - ikke noget han skal lære, men nu tog han selv et initiativ til en sjov kontakt og så greb jeg den. siden har jeg overført den til et trækketov. Han hiver heldigvis ikke i snoren, så jeg skulle til at aflære det:-) Det virker også som om, at hans "internat-stress" og flytningen skal ud af kroppen. Han kankun rumme lidt, så slår han fra. Så jeg har ikke haft rigtige sessioner med træning udover to gange a 1 minut. Og der klikkede jeg bare for øjenkontakt og target. Nå jeg må prøve mig frem:-) Tak for alle de gode tips! Tænk sig - katte er altså nemmere!

Man skal naturligvis vælge sine "kampe" med omhu. Men at ignorere en adfærd er jo også at træne den - når man ser på træning i den brede betydning, som jeg gør. Lige nu træner vi alene hjemme og separationsangst. Måske især i den slags træning, hvor der er tale om adfærdsreguleringer, er det ikke noget med en times arbejde og så fri resten af dagen. Det samme i den sammenføring som jeg lige har lavet. det er i alt vores samvær dagen igennem. som I nok ved starter Alene hjemme træningen i hjemmet. Kan en hund være alene bag en dør eller et børnegitter i hjemmet en time, kan man begynde at træne forlade hjemmet træningsdelen. Men det stopper ikke her. Jeg anser generelt alt jeg gør ved Hugo for træning. "Learning is a change in behaviour due to experience" Den sætning siger det meget godt for mig. Jeg har gået i dag og summet over de hunde, der går i træningsmood af sig selv...Måske er årsagen ikke træning men at frishapingsprocessen ikke sat under stimulikontrol, tænker jeg? Lidt som når man har en hund, der i en dæk begynder at tilbyde adfærd - det skal den jo ikke af sig selv. Mit signal til frishaping er "Hvad kan du finde på?" og så står jeg med begge armen bag ryggen... står jeg ikke sådan og siger sådan, så tilbyder hundene (eller kattene) ikke adfærd. Men jeg har ikke set disse hunde, så jeg ved det naturligvis ikke. Ofte skyldes den slags bare en art fejl-indlæring så hunden tror, at det er den, der sætter ejeren i gang og ikke omvendt. Det er en klassisk klikkertrænings start-fejl, som jeg også selv lavede med min første hund. MVH

Og det ser sødt ud gør det:-)

Nu har jeg haft nogle dage med Hugo, og jeg kan tydeligt mærke forskel fra ham til min gamle hund. Ace var mere lig borderen, mens Hugo er rigtig meget spidshund i sind. Jeg har kun haft lavet ganske få korte klikkersessioner, da han jo skal have tid til at falde til også, men han har nu også godt af at bruge hovedet. Jeg elsker spidserne, men det er en stor udfordring at træne med ham. Det erkender jeg. Kan han ikke se formålet straks, så går han. Eller vender sig om og sidder og ser efter noget i horisonten. Helle eksisterer stort set ikke. Hun kan klappe mig, hvis hun vil, men det der pjat - glem det. Jeg går en tur. Jeg tror de fleste med spidshunde kan genkende denne attitude... Hvad gør I andre med spidshunde for at motivere dem? Jeg klikkertræner. Han vil gerne lege - mon jeg skal prøve andre belønninger end mad? Han tager maden - men sådan lidt "Okay for din skyld, så spiser jeg det". Han er bestemt ikke en labrador;-) :5up:Så det bliver rigtig spændende det her, kan jeg mærke. Jeg elsker den slags udfordringer og anser det ikke for et problem. Det er sjovt at komme fra border til dette. Men jeg også mærke, at jeg synes det er helt i orden - det irriterer mig fx ikke - og jeg kan grine af ham - men hold da op en holdning den hund har, når det lige tager ham:rolleyes: Det bliver spændende at se om der kommer mere af den attitude på sigt eller mindre. Men jeg modtager gerne tip til at få kontakten til en voksen spidsblanding, som ikke tidligere er trænet vha klikkeren.... Min plan er kort tid, mange variationer, super belønninger, frivillighed og positivitet. Måske jeg er oppe mod noget her, som jeg må leve med, vil ske med mellemrum - at han vælger mig helt fra? Hvad siger I andre?

PS Turid Rugaas stillede sig for nyligt op på en stor amerikansk konference for trænere og adfærdsbehandlere og sagde noget ala: "I gamle dage, hvor hunde ikke blev trænet, var der færre adfærdsproblemer end i dag" Folk var rystede. Jeg mener, som det fremgår, at det forholder sig stik modsat. Og hvis der i gamle daaaaage var færre problemer, så skyldes det nok snarere, at man skød problemhunde i baggården i stedet for at søge hjælp....

Nu har jeg jo lige fået en voksen hund hjem - med spids i!, så nej det er ikke et problem her:-) Han løber dog ud, stopper og kigger tilbage - det roser jeg for, og så er jeg begyndt at klikke og stikke ham en godbid hver gang han selv opsøger mig, så det gør han tit. Jeg kan slet ikke se problematikken. Overhovedet ikke. til gengæld mødte vi en fyr med en schæfer, som var i snor og blev revet i hver gang den trådte lidt frem - der ser jeg et problem. For mig handler det om hvilke metoder du træner efter. I klikkertræningen kan man sige at hunden altid er "fri" og glad, mens en straffende metode jo ikke giver denne type opsøgende hund... Hvis han slap den schæfer, så ville det nok vise sig, at jeg lettere kunne kalde min spidsmix hen end han kunne kalde sin hyrde... Jeg træner mine dyr hele tiden hele dagen. De lærer jo alligevel hele tiden, så hvorfor skal jeg ikke tage ansvar for hvad de lærer? Jeg er tilhænger af det stik modsatte end denne "dame" - at man aktivt går ind og tager styring over, hvad dyret lærer i stedet for at lade stå til og at man integrere det i hele omgangen med dyret. For eksempel er jeg meget OBS på hvad jeg belønner af adfærd - Er det en adfærd jeg gerne vil se mere af? Så får han belønning - er det ikke, så ignorere jeg eller fjerner ham fra situationen. Hvis jeg ikke gør dette, så lærer han jo alligevel noget. Og det er sjældent det, som jeg gerne vil have. For mig er det naturligt at leve sådan med mine dyr - jeg tænker hele tiden i hvad jeg belønner og ignorere og hvorfor - jeg er jo en kæmpe indlæringsNØRD. Men det betyder også, at vi lever et meget forudsigeligt liv herhjemme. Der er ikke hårdhed, men masser af konsekvens - og ganske som med børn oplever jeg, at det skaber livskvalitet for mine dyr - for så skaber de sig ikke over for gæster, og jeg kan tage dem med rundt uden problemer. Jeg synes faktisk ikke man kan være bekendt ikke at tage ansvar for, hvad ens dyr lærer. Og gør det så Hugo til mindre hund? Eller mine katte til mindre katte? Mit svar er nej - men jeg har da mødt holdningen. Nogle katteejere mener, at jeg ødelægger kattens natur ved at træne dem sådan. Det er ikke mit indtryk at man kan det. Og en Eurasier ejer, som jeg kender, mener, at Hugo (som er meget spidshund i sind) skal have lov til at gøre nærmest som han vil fordi det er hans "natur". Det oplever jeg så bare ikke, at der kommer noget godt ud af. Og hvad er natur? Og hvad er det at være "hund"? Mine dyr lever sammen med mig i et menneskeskabt samfund, hvor jeg anser det for min fornemste opgave at lære dem at begå sig. Og herre gud - de gør da masser af uartige ting alligevel! Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mit hjem ville være med seks dyr uden opdragelse:-) I går fx sad jeg og spiste, og på den ene sidde sidder en kat - på bordet for det må man gerne herhjemme lige som Hugo gerne må stå i vindueskarmen og kigge ud - og på den anden side Hugo. jeg ignorere, men to selvstændigt tænkende dyr lader sig nu ikke altid sådan træne. Så Hugo giver mig arm et skub, så jeg taber min mad - hvorefter de deler den. Hvad gjorde jeg? Jeg kom sådan til at grine. Jeg er stor tilhænger af "intelligent ulydighed", men jeg ser ingen grund til at lade stå til. Så jeg træner mine dyr dagen lang i alle timer vi er sammen. Træning er ikke kun sit, dæk og plads - det er alt hvad jeg gør med dem. Jeg oplever ikke, at det giver triste dyr - tvært imod. Forudsigelighed giver selvsikkerhed. Og intelligent ulydighed. Jeg laver masser af fejl - så der hvor jeg kan undgå fejlindlæringer, handler det om at gribe muligheden. De hunde, der er beskrevet i denne tråd lyder for mig som nogle rigtig positivt trænede glade og selvsikre dyr. Ja tak, sagde nørden, for sådanne hunde bydes velkommen af omgivelserne. Så flere af dem tak:-)

Fie (kat) gav også lige Hugo en lussing - men jeg tror det vil ske ind imellem. Kattene giver jo også hinanden lussinger ind imellem, og har man to hunde, så kan de også blive uvenner for en kort stund...

Ps det første døgn valgte tre af mine katte at bo på 1. salen. Det lod jeg dem bare gøre.... Så generelt: kattene vælger helt selv hvornår og hvor. Ofte ligger de på afstand og ser på hunden - katte imiterer/efterligner jo hinanden og lærer ved at observere - så det plejer jeg bare at give dem lov til

Nej dem alle samtidig - men kattene bevæger sig frit og skiftes til at komme hen - efter eget valg. Indtil nu - dag 4 - har 3 af dem haft fysisk kontakt dvs snuset, nusset og gnedet sig op af ham, mens en har været henne og snuse mens han sov og lå stille. Min sidste kat Eddie er mere sensitiv end de andre - det er min orientaler - han bevæger sig i en bue uden om Hugo, men er begyndt at cirkle nærmere - han skal bruge mere tid. I dag går Hugo uden snor inden for - lige før kostede det en lussing og et piv - men så trækker han sig væk og ligger ned, og lærer af det. Jeg vil helst ikke, at det sker, men det er også svært helt at undgå, for en kat kan skifte humør på et splitsekund. Normalen er, at katten hvæser, så går han allerede der - det der skete her var, at Fie blev klemt lidt af ham og så fik han altså en. Så har vi prøvet det. Uden skader. Nu ligger han og sover igen, for det er nok det bedste, tænker han:-)