Franziska

Nu jeg på ingen måde ekspert, men min hund lægger altså lynhurtigt mærk til det, når jeg er ked af det eller har en dårlig dag. Og det ikke fordi jeg græder eller noget, tror bare at hunde har en meget fin fornemmelse for ens sindstilstand (eller hvad man kan kalde det)

Hahah jaa sådan kan man også se på:blink:

Fandt lige et billedet på nettet af den dejlige ridgeback tæve vi havde: Hendes stamtavle navn er Lewanika Bucwani Wataha "Sandy" (hjemme hos os hed hun så bare Rosa, men det synes det nye familie ikke om så nu hedder hun Sandy)

Lige en lille opdatering... Maya var/er i løbetid... Og jeg må sige jeg er overrasket over at hun er så dygtig til at holde sig rent.. Tror vi i løbet af den sidste uge har været nød til at tøre gulvet 3 gange og hun havde sneget sig op i sengen og efterladt en plet i sengetøjet - men ellers ingen ting:mrgreen: Det eneste der er lige arveligt er at vi ikke kan tage til hundetræning i dag (ellers får de andre hanhundeejer nemlig ikke trænet:blink:)

Nej, det måske ikke, men det kræver jo alligevel en hel del overskud - selvom det er fordelt over nogle år.. jeg synes du helt klart fortjener sådan en her Håber jeg selv en dag har tid/overskud/penge/plads osv. til at kunne hjælpe nogle stakkels dyr...

Nøøjj hvor lyder det dejligt, man bliver jo helt varmt om hjertet.. Fantastisk at du har/havde sådan et overskud til at du kan tage dig af sådan nogle hunde..!!

Inspireret af Den blå avises mange omplacerings - annoncer: har du/i været nødsaget til at omplacer en hund?? Jeg starter: Vi boet for flere år siden på landet og det var mening vi "for altid" skulle bo der, og derfor fik vi først en lille Dalamtiner tæve og ca. 2 år efter en lille rodesian ridgeback Men tingene ændrede sig desværre og vi måtte opgiv at få renoveret vores hus og vi flyttede ind i en 5 vær. Lejlighed. Efter ca. et år (tror jeg nok) besluttede mine forældre så at hundene skulle omplaceres, fordi tiden ikke var der mere for dem. Vores Ridgeback tæve kom hen til sin bror og (har) deltaget i vædeløb, og lever et rigtig hunde-drømme-liv og dalmatineren kom til en ny familie, men desværre gik det galt og hun fik bidt barnet i den familie og blev aflivet (og stadig den dag i dag føler jeg at jeg/vi svigtede hende, for vi var jo udmærket klar over at hun havde et ekstrems resurce forsvar i forhold til mad:damn:)

AAHHHRRR har lige skrevet et super langt indlag også dør hjemmesiden :stupid: Nå forfra.. Jeg blev dunket hårdt oveni hovedet af "folk" over at jeg ville have en spidshund og til og med en Alaskan Malamute som førstegangs hund. For hvis man ikke var en meget erfaren hundeejer så ville man aldrig kunne : opdrage eller træne den, den ville styre hjemmet, ødelæg/spise hjemmet osv.... Alt det har Maya gjort til skam, vi går jo på unghundeholdet i en brugshundeklub og træner PH - Maya er den bedste på holdet!! Hun virker til at elske at træne sammen med mig og prøver at holde koncentrationen rigtig længe (lige fortiden har hun en masse ballade i hvoedet men det synes jeg bare er lidt kært) fx dækkede jeg hende af til træning, hvor efter Maya vælger at kravle fremad mod mig, for hun havde jo godt fattet at man ikke måtte rejse sig op:lun: (så dum er hun sku heller ikke) Og jeg vil ikke mene at hun styre hjemmet (nu er hun ikke så gammel men ja...) Okay hun har spist lidt af min Gummistøvle og igår vælgte hun at flense min varmedunk - men begge gange har det været min skyld og ikke fordi hun bare er programeret til at smadder ting. Hun har et fantastisk temperament og elsker alt og alle.. Så jeg synes vi har en nemt hund, men måske synes jeg også bare det fordi jeg/vi havde sat os så meget ind i racen og deres tankegang, og vi måske også forventede at det ville være meget mere kompliceret..

vi havde egentlig set på en kuld super flotte huskier med tavle, men de "boet" i nordjylland og vi ville ikke rigtig havde haft mulighed for at se dem, Og da vi så så at der var et flot alaskan malamuter 5 min fra os, begyndt vi at overveje om den race også kunne være en mulighed. Og da vi først fik mødt opdrætter og hundemor og hundefar var vi begge solgte til racen:lun: Og jeg vil sige ta vi har fået så meget ud af at måtte kom og besøg Maya 2 gange om ugen ca. fra hun var 4 uger og til vi fik hende hjem som 8 uger, så jeg er glad for vi valgte et sted så tæt på også uden tavle.. (også er der jo faktisk også stor prisforskel.. for huskien skulle vi havde givet 10.000kr og for Maya gav vi kun 4.000, og ja er godt klar over hun har større mulighed for at have arvlige sygdomme men ja..)

Okay.. så er vi obs på det...

Okay tak - det vil jeg prøve at gøre.. Det flåd - er det i sammenhæng med løbetid eller mere generalt..?

Okay.. Så går vi ud fra at hun er i løbetid og alt løben fri og legen med hanhunde, må vente til det er overstået eller vi sikkert på at vi har taget fejl...

Sorry..:stupid: Hun er 7 1/2 mdr gammel og nej har ikke været i løb før.. Hvis det har nogen betydning så er hun en Alaskan Malamute

Sorry - ved godt at der er rigtig mange tråde om løbetid, men synes desværre ikke jeg har fået svar.. Maya har i de sidste to - tre dage efterladt "spor" når hun har ligget på sit tæppe i sofaen, og hun vasker sig lidt mere.. Men det ikke meget, bare en lille brun plet, hendes tissekone er ikke virkelig større end den plejer at være. Så nu er jeg i tvivl - er hun i løbetid eller?? Alle steder på nettet står der at de starter med at være hævet og bløder og blodet er meget rødt.. - men sådan er det bare slet ikke:vedikke: Håber nogen kan hjælpe

jamen jeg fik Maya fordi jeg lige siden jeg har været helt lille har drømt om at få hund, Så har jeg desværre også angst og får/fik angstanfald når jeg var alene hjemme (når kæresten er/var på skole/kurser), så havde jeg en "pleje/passe" hund og vvi fandt ud af at det hjælp rigtig meget.. jeg kunne stadig blive bange, men nået slet ikke det stadie hvor jeg ikke selv kunne styre panikken.. Så jeg havde et valg mellem at skulle tage ret kraftig medicin eller få en dejlig vuffer - så var valget jo ikke svært Og faktisk har jeg igennem mange år været ret trist og ked af det, fra den mørketid starter og det bliver kolder til træerne blomstre igen - og i år - ikke et spor af det :hjerte: - hvad skulle man gøre uden de hunde

Ååhhh nej.. Hvor gøre det mig ondt for jer... Hvil i fred Lexus

:pift:hundekuk... nej da - det kender jeg ingen ting til... Har af og til helt ondt af venner og familie - tror næsten jeg er værre end mange nybagte mødre :blink:

Nååå... de er bare sø dejlige de to....

velkommen til.. og sikke søde jeres vaps ser ud...

Rigtig mange gange tillykke..

Når okay... jamen det lyder da super fedt...

Okay - ja det kan jeg godt se... Vi har bare lige haft et møde med Maya's Mor-far + alle søskende og synes at vi fik super meget ud af det.. Men måske det ikke er så vigtigt hvis i møder andre huskies - vi ses jo til dagligt slet ikke med andre Mutter... (er der "mange" der ejer huskies nede hos jer??)

Hold op de er lækre de to "nye"... Men Dexter ser da bare 100% mere rar/sød ud end den anden sorte.. Skal i egentlig på tidspunkt mødes med Dexter´s søskende?? - det kunne da være super sjovt at se hvordan jeres nummer 2 nu så ud og havde udviklet sig..

gud hvor ser hun sød ud

Maya er utrolig glad for at kysse os og det helst hele tiden når hun er vågen.. Ellers elsker hun også at putte helt tæt på sofaen.. (selvom hun synes det hurtigt bliver varmt) Det der imponer mig mest er at hun er så opmærksom når man er syg, jeg døjer med en del ondt i maven og når jeg har det dårligt er hun altid i nærheden af mig og kysser gerne mit ansigt eller dutter til mig, men på en meget mere stille og rolig måde en ellers..