Nej, jeg ved godt indlægget ikke handler om mig (og læser du det sådan, så opfatter du mit indlæg fejlagtigt). Men jeg synes bare ikke det på nogen måder kan forsvares at købe de her hunde, uanset hvor forarmet man måtte være. -og jo (for nu at tale om mig selv), jeg har også tidligere haft en væsentlig lavere indkomst end jeg har nu, og jeg har prøvet at leve på en sten, men jeg kunne aldrig købe en hund fra sådan et sted. Så hellere vælge en velsocialiseret blanding som jeg kan købe for 500 kr. I sidste ende, så kan en blandingshund lige så vel ligne en racehund som en af de importerede hunde.
Ja, jeg ved godt at samfundet ikke fungerer efter mine moralske begreber, men jeg kan ikke på nogen måde, none what so ever, nogensinde forstå endsige forsvare at vi i dette tilfælde ikke er i et "hæler er lige så slem som stjæler" forhold.
Jeg mener, som jeg skriver tidligere at man bør have en vis undersøgelsespligt når man køber et levende væsen. Det kan simpelthen ikke være undgået nogens opmærksomhed at denne trafik af hvalpe foregår og at de kommer fra kummerlige forhold, uanset om man dagligt kommer på hundefora eller ej. Så i min optik er man enten blind og døv, eller også har man bare ingen moralske skrubler.