Audrey

Puha, som den disharmoniske skamplet jeg er, tror jeg det var meget godt jeg ikke så det. Det er et emne, hvor jeg simpelthen ikke er i stand til at lade modparten tale sin sag

Mit indlæg var bestemt ikke ment som et angreb, du nævnte bare noget med at du skulle til at studere og derfor ikke ville have tid til at aktivere en stor hund. Jeg havde den samme opfattelse omkring det at have en stor hund i en lejlighed som dig da jeg startede med at lede efter en passende race. Jeg ville gerne have en labblanding, men fandt så frem til, at en Kromfohrländer nok passede bedre i størrelsen (jeg bor i en 2'er på 2. sal) og så virkede det som om den ville passe meget godt i type til mig. Men det føltes bare ikke rigtigt, det er blandt andet en race som er meget egnet til agility, men jeg er nok mere til lydighedstræning, så det ville ikke blive udnyttet. Efter at have snakket med nogle hundekloge mennesker, fandt jeg ud af, at der ikke skulle være noget i vejen for at jeg kunne få mit labbergadekryds og så var det jo bare at finde hende Som de andre siger, så har det ikke noget med størrelsen at gøre, om en race egner sig til en førstegangshundeejer. Nu tør jeg ikke rode mig ud i at remse en masse hunderacer op, for det har jeg ikke forstand til, men det er der mange andre herinde som har, og folk er altså (som regel :blink:) rigtig flinke til at hjælpe. Du skal da slet ikke undskylde for at have mening om, hvilke racer som tiltaler dig eller ej, så længe man tænker over og respekterer at racer man ikke ser sig selv med, sandsynligvis er repræsenteret af andre herinde, så har man lov til at foretrække noget frem for noget andet. :5up: Jeg ønsker dig held og lykke med at finde din nye bedste ven og håber du holder os opdateret

Nu er jeg lige lidt nysgerrig. :slem: Der bliver jo sprunget et godt stykke tid over i tråden. Hvordan gik du fra at være usikker på huskyen - til vild med samojeden - til at købe en malemute?

Ja den med størrelsen sidder jeg også og tænker lidt over.. Jeg er til større hunde, så en chi ville aldrig være et interessant valg for mig, men jeg er af det indtryk (selvdannet...?) at en chi er en lidt misforstået hund, og at den ikke er så "begynderegnet", som mange tror. Jeg er selv studerende, og jeg har valgt at få hund, fordi jeg aldrig har haft så meget tid til det, som nu. Nu kommer det selvfølgelig også an på hvilken uddannelse du skal igang med, hvor lang transporttid du har osv. men jeg kan da ikke forestille mig, at du vil få mere tid til at aktivere en større hund når du står med fuldtidsjob, end mens du læser...

Ja det må jeg jo gøre så . Har bare lidt rigtig dårlige minder, med gnavere som er begyndt at bløde fordi jeg er kommet til at tage for meget, eller fordi dyret har rykket i poten idet jeg skulle klippe :stupid:. Dårlig dyrenegleklipper er jeg! (Dejlig ny avatar du har fået dig btw :klap:)

Buuuuuh! Nå, jeg må vel bide det i mig, men har altid hadet den del. Marsvin, kaniner, fugle, jeg kan ikke lide det.....! Hvor tit skal man så gøre det? Og det er vel kun når de er små ikke? Der er jo heller ikke noget at sige til at hun ikke er helt tryg ved mig endnu, hun ser mig jo kun et par gange om ugen, og vi er først for nylig begyndt at tage os "alenetid". Jeg håber du har ret i, at hendes usikkerhed går over når hun er flyttet hjem til mig. :5up:

Hun gøede jo også af en cairn terrierhvalp, som vi mødte på hendes første gåtur, så måske hun bare er på vagt overfor andre hunde generelt?? Jeg var faktisk ikke klar over at hun ville få klippet kløer, troede bare hun skulle vaccineres. Jeg synes det var tydeligt at hun ikke brød sig om det (det med at hun syntes det var lidt en leg at vi holdt hende fast, ved jeg så ikke noget om ), men så snart vi var færdige var hun ligesom hun ellers er, glad og nysgerrig. Sprøjten sagde hun intet til, tror faktisk ikke hun nåede at registrere den. Hun kom også ned på gulvet og snuse da vi var færdige og fik en masse guf. Jeg tror heldigvis ikke hun har fået traumer over at være hos dyrlægen. Hun fik en gnaveguf som hun lagde sig tilpas med på måtten lige foran indgangen i receptionen Alt i alt var hun bare superdygtig! Mht. klipning af kløer, hvor vigtigt er det så at jeg gør det herhjemme? For det er virkelig ikke noget jeg vil gøre medmindre det er absolut nødvendigt...

Idag har jeg været til dyrlæge med Audrey. Hun skulle revaccineres. Hun klarede alle de nye indtryk rigtig flot og var meget nysgerrig. Da hun var færdig (hun flippede ud da hun skulle have klippet negle og kravlede op i hovedet på mig, men dyrlægen mente at det dels var leg for hende, dels brød hun sig ikke om at blive holdt) mødte vi en bomuldshund ude i receptionen og SÅ skal jeg ellers love at den lille dame gav lyd fra sig. Hun gøede og gøede af den stakkels lille tot, som gemte sig bag sin mor. Det var den samme reaktion, som da hun for første gang mødte en anden hund end mor og søskende. Gør hun fordi hun er utryg, eller er hun bare en rigtig lille mokke? Hun har jo været ret ovenpå i forhold til sine søskende og hun er meget nysgerrig og fuld af gåpåmod. Opdrætter, som hun stadig bor hos, har haft hende med i Bernstorffparken og andre steder, hvor hun har mødt andre hunde, men de har ikke fortalt mig om hun har gøet. På de ture har hun også sin mor og opdrætters labrador med. Sådan som hun ellers er, hælder jeg mest til, at det er fordi Audrey er lidt af en bøllefrøken, men hvis nu det er fordi hun er utryg, skal jeg jo arbejde med at gøre hende tryg... Hvad siger de kloge???

Tak. Nogle af jeres forslag er vel også mere fedtfattige end lige netop leverpostej (som lige var det mest oplagte jeg kunne nævne)? Ville det ellers være en mulighed at blande det med cheasy A38? Så reducerer man jo kalorieindtaget lidt... Tænker bare, at når jeg nu har en retriever som primært er labrador, skal jeg passe på hun ikke får for mange kalorier...

Ih så stor! Han har bare en supersmuk farve! Og de øjne...

Mig med et begynderspørgsmål: Hvor meget skal man fraregne af tørkosten når hunden får sådan en Kong med fyld? Der er jo plads til ret meget leverpostej i sådan en...

Så du mener, at hunde og mennesker tænker og føler ens? Har samme opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, og af hvad der sker ude i verden? Du får mig aldrig til at se nogen lighed imellem aflivning af ulovlige hvalpe og jødeforfølgelse! Joh, jeg kan da godt se hvorfor nogen ser en lighed i forbindelse med, at uskyldige liv ofres på baggrund af gener, men så stopper den også dér! Hvalpene lider ikke, de sover intetanende ind. Derud over tænker og føler de ikke på samme måde som vi gør (jeg ved, at det er med risiko for masseattack at skrive sådan på et hundeforum). Jøder under 2. Verdenskrig levede i konstant frygt for at blive sat i KZ-lejre, og hvis de først var der, var døden den eneste udvej, men først efter at være blevet underkuet og mishandlet på den mest grusomme måde. De blev ikke behandlet som mennesker, men som ukrudt! Og så er der også lige den forskel, at aflivede hundehvalpe ikke har efterkommere, familie som stadig sørger over deres skæbne. Sørger over familie, som de aldrig har fået lov til at møde, og som den dag idag stadig kan undres over, hvordan en så frygtelig skæbne kunne overgå så mange mennesker.

Ih hvor er det dejligt at høre! Stort tillykke :klap:

Ej nu må du lige.... At hvalpe aflives pga. deres race er rigtig sørgeligt, men at du kan sammenligne det, at en intetanende hvalp på human vis får en sprøjte og sover ind med fuldt bevidste mennesker, som jages pga. deres tro og herkomst og sættes i koncentrationslejre, hvor de i den grad bliver sultet og tortureret, mens de går og venter på døden, det kan jeg simpelthen ikke forstå! Og selv de som havde succes med at gemme sig, levede under ringe forhold i en konstant frygt for, at de ville blive opdaget! Paint a bigger picture please! Jeg elsker dyr, og jeg væmmes ved folk, som behandler dem dårligt, men der er altså forskel på hunde og mennesker! Edit: Hewlett var hurtigere..

:5up: Det var også min diskrete pointe....

Ej heller om de jøder, som Hitler tog sig af i sin tid...

Jeg så det mens jeg var ovre og besøge Audrey. Det var bare så sørgeligt Jeg sad der i sofaen og så en flok dejlige hundebabyer sove ind og en knust dyrlæge græde for åben mikrofon. Og så kiggede jeg ned på min dejlige prinsesse som tumlede rundt på gulvet med sin mor, og jeg kunne ikke lade være med at smile lettet. Jeg var glad for at netop dén lille uskyldige hvalp kan få lov til at vokse op og nyde et langt liv.

Helt enig :5up:

Jeg synes også du lyder som en meget ansvarlig ung dame, som har tænkt, og fortsat tænker, tingene grundigt igennem. Når du forbereder sig så godt som det lader til at du gør, kan jeg sagtens forestille mig, at det ville blive godt for både dig og hunden. Jeg har heller aldrig været til det der "Party til you drop"-koncept, så på den konto føler jeg mig heller ikke snydt :blink:

Det er rigtigt nok, men jeg tror ikke det er mere tidskrævende end det at have hest.. Det er heller ikke det det skal handle om . Og nej, jeg mente da heller ikke at man aldrig får hund, men min pointe var bare, at man godt kan vide med sig selv, om man kan leve op til det ansvar der kræves, selvom man ikke er myndig endnu (men det ved du nok selv, siden du fik barn som 17-årig :blink:)

Nu har jeg kun erfaring med at have hest i gymnasietiden. Det er jo noget helt andet, og så alligevel med visse ligheder. Jeg havde ingen hjælp fra mine forældre, ingen af dem kan lide heste. Jeg skulle selv betale for opstaldning, foder, dyrlæge (fik hjælp hvis der var halvstore regninger), udstyr etc. Jeg havde ikke ret meget tid til mine venner og sociale begivenheder i skolen, da mit skema hed gymnasium, hest, arbejde, og lektier hvis der var tid. Alle mine penge gik til hesten. Jeg har ofret meget ved at have hest, men jeg har aldrig fortrudt det. Det må trods alt være nemmere med en hund, og hvis TS har de ting som er blevet nævnt med i overvejelserne og er indstillet på at indrette sit liv efter den hund hun får, så skal det nok gå. Det er aldrig til at forudse hvordan ens liv kommer til at forme sig, men jeg synes ikke at man skal nægte sig selv et liv med en hund, hvis det er det man virkelig brænder for, og hvis det er realistisk.

Hvad med Bumbum? (Ham den tykke mus fra Askepot.... )

Jamen så passer det da fint

Jeg elsker Balthasar! :hjerte:

Hvad med Benji? Elsker navnet Bartholomæus, men det er nu nok lidt besværligt når man skal kalde....