-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Jeg vidste ikke, at Bella var blevet fyrværkeri/skudræd? Igen, uden at have set hende i situationen, ja, gå og gå og gå - eller løb i hurtigt skiftende retning, så hun skal fokusere på at følge med. Syng gerne højt imens, det tager som regel noget af spændingen fra en selv. Hvis hun ikke vil søge godbidden er det for tidligt at præsentere den. Dette, og det jeg skrev til Ole, gælder for hunde som er meget skræmte til meget og derfor stressede. Der skal helst ikke gå længere end 15 - 25 minutter før man ser, at hunden er ved at falde ned. Det siger sig selv /håber jeg) at man ikke skal tvinge en hund til at blive et sted hvor det der skræmmer den stadig præsenteres for fuld styrke, så må man væk og glemme træningen til lidt senere. Nogle hunde håndterer lydangsten fint ved bare at gemme sig for lydene og så er det fint nok, men hovedreglen er, at en hund ikke skal have lov at blive passiv og bare ligge og være angst og dermed bekræfte og forstærke angsten.
-
Først og fremmest: Velkommen til Det må have været aldeles rædselsfuldt for dig at se din kække hund blive forvandlet til en helt anden! Augustas tilstand er umulig at vurdere uden at se hende og derfor er det også umuligt at strikke en træning sammen som 100% tilgodeser hende, men der er visse ting du selv kan gøre. Nu er tiden gået, men det havde været godt, at hun fik chokbehandling inden for få timer efter oplevelsen. Du skal først og fremmest være opmærksom på, at hvis Augusta har været i denne tilstand mere eller mindre et år, er der stor sandsynlighed for at hele hendes krop og hendes forskellige fysiske systemer har været overbelastet med det nedbrud der følger med af dette. Derfor vil jeg foreslå forskellige kosttilskud for at sikre, at kroppen ikke bryder ned eller hun bliver syg som følge af stress. Du kan give hende Mega B Stress for at sikre, at hun får de B vitaminer som er så vigtige for kroppen, og også for humøret. Ekstra C og Magnesium hjælper også på hele systemet i en belastet periode. Når hunde er blevet svært angste, kan det være en stor hjælp i en periode at give enten naturmedicin eller kemisk medicin, så hunden bliver så fattet at man faktisk kan arbejde med den og dermed få den styrket ud på den anden side. Af beroligende du kan købe uden recept er der Serene-Um, Baldrian, Zylkene og Bachs Rescue dråber. Bladrian og Zylkene givet sammen er et godt mix. Baldrian er i det hele taget fint da det får kroppen til at slappe af, hvilket skræmte hunde har svært ved fordi de mere eller mindre konstant er i alarmberedskab. Når Augusta viser utryghed er det vigtigt, at du dels ikke lokker med godbidder dels at du tager føringen og initiativ til handling. Det kan virke lidt hårdt, men tag evt. line på (hvis det er indenfor) og bed hende med meget fast stemme om at udføre nogle af de ting hun kan og gerne nogle med fart og tempo, hvis hun vil det. Er hun gået totalt i baglås, må du skrue lidt op for charmen og kræve at hun følger dig i linen frem og tilbage, til højre, venstre, i cirkel og hvad du ellers kan finde på. Det skal være i et tempo, så hun ikke kan undslå sig, men bare må følge med. Efter noget tid vil hun højst sandsynligt blive roligere dels fordi hun foretager sig noget, hun kender, dels fordi hun er nødt til at fokusere på dig og dermed flytter fokus fra det der skræmte hende. Når hun er blevet lidt rolig - og ikke før - tager du lækre godbidder frem og lader hende "finde" dem på gulvet. Giv aldrig fra hånden i denne situation, da du dermed lægger noget socialt på situationen og hun kan føle, at du presser hende. Når hun vil finde godbidderne kan du begynde at lave andre kendte øvelser og belønne fra hånden. Det at tygge og synke beroliger, derfor er godbidder gode at arbejde med i denne situation samt din indikation for, hvor stresset/angst hun er i situationen. Så længe hun vil spise, kan hun arbejdes med og det er det, du skal sigte efter. Ovenstående er "brandslukningsmodellen" som du finder frem i akutte situationer. Sker det udenfor hjemmet, må du ikke forlade stedet medmindre fyrværkeriet fortsætter. Gør det det, så gå roligt væk fra stedet, men stop op inden du når langt væk og udfør nævnte træning der til Augusta har afreageret. Det ser du på, at hun er afslappet og kan gå roligt uden at fare sammen eller se sig omkring. Spørgsmålet er, om hun er bange for selve lydene eller bange for at blive bange... De fleste lydchokkede hunde tager flere og flere lyde til sig, lyde de "skal" blive bange for og man kan ende med en hund som bliver bange for sin egen skygge. Disse hunde er altid parate til at blive bange og man ser som regel, at hunden ved den første lyd bliver opmærksom og reagerer lynhurtígt ved den næste lyd. Hunden blev bekræftet i, at det var en god strategi at være på vagt og dette forstærker angsten. Derfor, ved første lyd skal du tage affære og ikke lade hende være i alarmberedskab og parat til flugt. Allerede ved første lyd skal du gå i gang med træningen og aktiveringen for så undgår du, at hun bekræfter sin egen angst ved lyd nr. 2. Giver det mening? Lederskab, som du nævner opnår du ikke ved de ting du har nævnt, men mere ved at vise omsorg, initiativ og fællesskab og ind imellem at du tager chefrollen på dig Når Augusta har oplevet angst og stress er det uhyre vigtigt at hun "nulstilles" igen - hver gang. Ellers vil hun starte sin reaktion et stykke oppe på stresskalaen i stedet for i bunden af skalaen. Dette opnår du blandt andet gennem stærk fysisk aktivitet og her er frisbeeleg og andet "vild" leg og løb rigtig godt. Kroppen danner endorfiner mm. som giver godt humør og velvære. Derfor skal du sørge for rigelig motion til hende og gerne nye spændende oplevelser . Jeg vil ikke skrive mere lige nu, men har du spørgsmål eller kommentarer tager vi det som det kommer.
-
Godt ord igen Bestemt ikke og jeg stiller også gerne selv op til en "orddyst" Det ved jeg, mange af mine kurser og foredrag har netop været derovre, så jeg har ligget mange, mange timer på landevejene. Jeg anser mig selv for at være under cover jyde, så meget tid har jeg brugt derovre Præcis og jeg tror vi var kommet længere ved at spørge til hvilken holdning til relationen mellem hund og menneske han stiler efter, i stedet for at spørge til direkte træningsmetoder, men man kan altid være bagklog, faktisk er det det nemmeste
-
Hvorfor synes du, det er dejligt? Hvis det er sådan, du vælger at udlægge det så står det dig frit for. Det var nu ikke det jeg skrev og du har fint glemt det andet jeg skrev i indlægget og i et senere indlæg Jeg mener ikke at skulle bevise noget, men skal jeg, synes jeg nok, at min tid her på HF tilbageviser det du der skriver om at min tid er dyrere end I andres. Jeg er en af dem som gennem tiden har haft brugt mest tid på at hjælpe andre, hvor jeg bare kunne have sagt de skulle bestille en tid. Omvendt, hvorfor skulle nogen bruge 48 timer + en masse skrivetid på at forklare en træners metoder? Hvorfor gør han det ikke bare selv, så er han også sikker på at få formidlet det, han vil have ud. Bemærkningen om at, "min tid koster også" var til trådstarter ifm. at han skrev, han ikke gav noget gratis, da det er en forretning. Min professionelle tid koster også, så tag du bare din "fornærmethed" eller hvad det er og pak den væk, Anne, jeg tror du er bedre end det.
-
Præcis, vi har hver er især andre prioriteringer end at se denne træning
-
Præcis, vi har hver er især andre prioriteringer end at se denne træning
-
Jeg synes, I skulle tage imod tilbuddet og så vil jeg se frem til en dybdegående fremstilling af træningen. Sidst jeg kørte til "det mørke Sydjylland" og til en veninde på Randersegnen tog det kun 4 timer, så det burde vel ikke være det, der står i vejen for at modtage dette fantastiske tilbud?
-
Da du skrev sådan opfatter jeg det som en afvisning af at forklare, her på HF, hvad det er du gør Hahaha, det var et smart træk af dig at kaste det over på mig ikke at ville gøre noget for andre.. Jeg vil skam gerne se din træning, for min egen skyld, men hverken kan eller vil bruge 2 døgn på det for at hjælpe dig med at forklare det, du selv siger er svært på skrift. Hvis det ellers kan passe ind i kalenderen og transport, jeg er uden bil pt., ser jeg meget gerne på noget træning, jeg er nysgerrig nok til det og fortæller også gerne om det bagefter, men jeg vil ikke ud i det store skriveprojekt, min tid koster også Der er noget (andet) jeg ikke forstår, så kan du svare eller lade være. I den citerede, fede, tekst af dig jeg har indsat, skriver du, at der skal være forskel på jeres kunder og et forum som dette, fair nok, men hvis jeg eller en anden overværer din træning og herefter fortæller/forklarer her på HF, så strider det imod det, du siger der. Der er en masse spørgsmål blandt andet det du skriver om, at hunden hurtigt lærer at tyde at du/ejeren er tilfreds. Det kan betyde forskelligt, dels at hunden skal adlyde udelukkende for at gøre dig/ejer tilfreds, aå den dermed undgår et ubehag eller at den oplever, at når den gør dig/ejer tilfreds falder der en belønning af, som den arbejder for at opnå. Der er en verden til forskel på hunden, som arbejder for at opnå noget den gerne vil have eller udelukkende for at gøre sin ejer tilfreds. Det kunne være fint at se i praksis. Tak
-
Det er et meget fint tilbud sådan lige når man læser det og jeg takker for tilbuddet. Omvendt er 48 timer 48 timer, som skal findes et sted og hvilken interesse har jeg, eller andre, i at bruge to døgn på at observere jeres træning blot for at kunne forklare den for andre? Hvis du mener, at jeg ikke kan være andet bekendt, så fred med det. Du har ikke prøvet at forklare dig på skrift omkring det, der er blevet spurgt om, det er det alle efterlyser og nogle måske går lidt i kredsløb over. I stedet har du mere end hentydet, at du ikke vil ud med dine træningsmetoder fordi du ikke har tid og fordi de ikke må blive snuppet af andre. Det er sådan jeg har opfattet din afvisning af at fortælle. Du må skam gerne starte en tråd om træning, det må alle, men det er almindeligt brugt, at man kan spørge ind til det uden bare at få besked om at se et indslag på TV, hvis man vil vide mere. Hvis folk spørger mig om noget siger jeg da ikke bare læs min bog Som en skrev, elsker vi at nørde træningsteori, det bliver pillet fra hinanden og sat sammen igen og vi kan blive meget uenige, men sådan er det jo på et debatforum - og det er et debatforum du reklamerer for din træning på og så følger der altid noget med Er det i morgen TV indslaget bliver vist?
-
Det var i hundetræning jeg mente Klassisk betingning kommer vi næppe udenom i hundetræning, ligegyldigt hvordan vi træner
-
Det er de begreber der allerede er nævnt, jeg mente hvilke begreber du tænker, man ellers kan anvende siden du skriver dette
-
. Hvilke begreber tænker du på? Bum?? Trådstarter er her endnu, han har lige givet dig "like"
-
Hvilket kun kan være positivt og dermed bliver hunden belønnet (= det lønner sig/det betaler sig) f.eks. i at stoppe sit træk i linen, når der kommer et hårdt modtræk
-
Jeg kan undre mig over, at det at en hund bliver lydig, hvordan dette så defineres, på 48 timer, kan være en kvalitet i sig selv? Det lyder som Cesar Millans quickfix løsninger... Det er beklageligt at trådstarter ikke vil bruge tid på at forklare, tegne og fortælle. Den tid du har brugt på at skrive kunne lige så godt være brugt på at fortælle i stedet for at undvige. Du må forstå, at selv om du har rent mel i posen, vil det altid forekomme mistænkeligt, når nogen ikke vil uddybe bare lidt og dermed bekræftes eventuel mistro. Hvis du beskrev en enkelt indlæring af et lydighedsmoment, ville vi kunne forstå dine træningsprincipper og hvad du laver og du vil ikke behøve være bekymret for om andre snupper dine ideer. Omvendt, hvis dit koncept er så godt og dine metoder fine i kanten tænker jeg, at du ville ønske dem udbredt, det ville der ikke gå noget fra dig af at gøre, når du er så dygtig/heldig som du skriver. I øvrigt er der intet nyt under solen hvad hundetræning angår, bare nye betegnelser på metoder og begreber, og jeg oplever som sådan ingen skepsis overfor nye tiltag men en masse spørgsmål, som du konsekvent afviser at besvare.
-
Velkommen til og tak fordi du bruger tid på at uddybe, hvad prinzen mener Hvorfor så negativ overfor begrebet dominans? I nutidig etologi oversættes det som stor selvtillid i sociale situationer, en som de andre respekterer (frygt er ikke respekt) og følger og en som i yderste konsekvens holder på sin førsteret til ressourcer i nødsituationer. Med dominerende menes en som konstant dominerer situationen, som regel negativt, som f.eks. den kursist som konstant skal have al opmærksomheden, som hele tiden skal indvi andre i sin mening, den hund som konstant irettesætter andre osv. Det er sådan jeg bruger begreberne. En hund vil ofte blive trynet af konstant at blive behandlet af en meget dominerende anden hund eller person hvorimod den dominante person/hund hviler i sig selv og ikke behøver konstant at "føre sig frem" og få opmærksomhed, derfor er dominans som sådan ikke noget der trykker hunden/hesten. Som hundeejere kan vi ikke få en tryg og harmonisk hund uden den accepterer vores dominans i visse situationer. Dominans her forstået i betydningen at vise vejen i en situation og opstille rimelige regler og grænser. Dominans er også at give en hund frihed til at være hund, at respektere dens adfærdsbehov og andre behov, hvorimod den dominerende hundeejer er den som altid er mere eller mindre konstant over sin hund, f.eks. den hundeejer som ikke tillader hunden at lave noget, den ikke har fået besked om eller ikke tillader den at vise naturlig social adfærd. I et indlæg skrev trådstarter at hans kæreste netop var blevet danmarksmester igen, så mon ikke det er derfor Doberfan spørger om du er hans kone, det tror jeg. Mht. fri og ikke fri, så er der en kæmpe forskel på hund og hest i den sammenhæng da hesten har sine flokkammerater i folden/stalden hvorimod hunden, formentlig, lever sammen med sin "flok" i hjemmet og forhåbentligt ikke lever for sig selv i hundegård og blot findes frem, når den skal yde noget. Giver det mening? Prinzen, positiv i forhold til straf hentyder til at noget påføres, man kan også kalde det plus straf i stedet for positiv, og negativ i forbindelse med straf betyder at noget fratages hunden, man kan også kalde det minus straf. Traditionel ridning bygger på negativ forstærkning, som Luckyluna påpeger. Hesten flytter sig for rytterens vægtforskydning for at opretholde balancen, stopper for biddet for at undgå ubehag i munden og flytter sig for en spore, pisk eller bare en schenkel for at undgå ubehag. Det de dygtige mennesker har fundet af hurtige metoder er at anvende den positive forstærkning (belønning) i træning og udelukke andet ubehag end tilbageholdelse af en belønning (negativ straf) samt at anvende den rette timing. Hvis timingen er præcis og belønningen betydningsfuld nok for hunden, vil der ske en meget, meget hurtig indlæring. Mange hunde forstår efter ganske få gentagelser, hvad de skal gøre for at opnå belønning, når bare timingen samt kriteriet for træningsmomentet er tilpasset hundens modenhed og dens øvrige forudsætninger. Dermed behøver man f.eks. ikke fratage en hund selskab for at få den til at arbejde. Rigtigt kompetente hundefolk kender, efter min mening, både teorien bag læring samt den praktiske udførelse. Kender man ikke teorien, kan man vanskeligt forklare sine kursister hvorfor hvad virker/ikke virker, men kun vise dem ,hvordan de skal gøre og derved mener jeg, at meget går tabt, for hundeejeren skal gerne kunne tænke videre selv og kunne bygge videre på det træneren har lært vedkommende. Det kan h*n når læringspsykologien er et kendt redskab. Giver det mening?
-
Okay, men du skriver altså hvilket er ensbetydende med, at de skal tage skade for at lære, som jeg læser det og det er da noget sludder Det bliver vist heller ikke aktuelt Det er netop en del af det spændende ved at debattere, folks grænser, indgangsvinkler og holdninger er vidt forskellige og det der er ok for den ene kan være forbudt for den anden. Jeg må indrømme, at jeg efterånden er kommet frem til samme resultat som andre, at det du (og dine kunder) ønsker er initiativløse hunde, som kun må gøre hvad de bliver bedt om Hehehe, tænk hvis det var så let at komme til jobsamtale i det virkelige liv
-
Hvad blander du det ind i debatten for? Det er da noget sludder Hvis du virkelig mener dette, så siger du indirekte, at hunde kun skal gøre det de får besked på. Er det korrekt opfattet? Jo, men du trykker den med din kropsdominans. Naturligvis flytter den sig fordi der sker noget psykisk, men den behøver ikke ligefrem være trykket af det. Det var bestemt uprofessionelt og uigennemtænkt, du kender ikke mig og min måde at omgås/træne hunde på, så det virker noget ude i hampen det du skriver der. Hvis du virkelig mener det, så tak, men nej tak.
-
Du kan trykke en hund til at flytte sig ved at stirre på den og gå imod den. Ligesådan har jeg set heste blive "trykket" til ikke at gå foran ejerens krop ved at der viftes et stykke tøjle eller en arm foran hovedet på dem eller ved at de f¨r et dask på halsen. Jeg påpeger, at jeg ikke påstår, at det er sådan trådstarter træner, men det kan gøres sådan og det bliver også gjort sådan visse steder. Jeg kan selv finde på at bruge min kropsdominans til at få en hund til at flytte sig for mig, hvis hunden ikke har lært at respektere kropszonen og dette giver ejeren store problemer i hverdagen. Heste og hunde træder helst ikke på mennesker, men med den moderne hundeopdragelse vi har gang i, lærer en del hunde ikke at respektere ejerens kropszone og det kan så læres på den beskrevne måde.
-
Jeg kan af naturligvis årsager intet vide om dine heste, jeg taler om hesten i videoen. Er det din? SHIT OSS, så har jeg spildt 3 år på uddannelse, men sådan kan det gå Ja, og? Relevans? Nåe lederskab, hvad lægger du i det begreb? Okay så, hvis dine heste, eller andre dyr, skal samarbejde skal der være en vis forståelse for, hvem der står for hvad i de forskellige situationer, rollefordelingen, ansvarsfordelingen eller kald det hvad du vil skal være helt klar. Er vi enige om det? Om du så vil kalde det at dominere, må du selv om, jeg kalder det for dominans, hvilket ikke er helt det samme. Uden en accept af den anden parts dominans i situationen vil hunden/hesten ikke underkaste sig de givne spilleregler, kald det samarbejde hvis du vil, det lyder pænere. Altså underkaste sig ved at acceptere at der er visse regler gældende i den givne relation og situation. Når dine føl lærer fra små af at god opførsel er vejen frem, altså at de opnår det de ønsker ved at gøre som du ønsker, er det netop accept af dine spilleregler, altså er du den dominante part i opdragelsen, idet det er dig der suverænt bestemmer, hvad du vil belønne eller ikke belønne. Føllene underkaster sig de givne regler. Det er hvad jeg (i den situation) mener med dominans. Når vi taler om hunde som "viger for trykket", gælder det at de respekterer personens kropszone og viger så personen ikke kommer for tæt ind i hundens egen kropszone. Nu så jeg ikke hele klippet fra i aften, men man ser en gul labrador gå baglæns, mens ejeren går imod den. Jeg vil næsten æde min hat på, at den ikke viger for et følt tryk, men har lært at gå baglæns gennem positiv forstærkning idet hunde som flytter sig for ejerens kropsdominans gerne har en anden udstråling og kropssprog. Bare lige for at illustrere forskellen som jeg ser den. Giver det mening?
-
Det ser for mig ud som om det er princippet om dominans der anvendes her? Det er ikke naturligt for en hest som føler sig fri og frejdig at gå med den lave hovedstilling og med den ørestilling hesten her har. Da handleren går ved siden af hesten er der som sådan ikke behov for ørestillingen, f.eks. for at lytte, derfor ser jeg den som underkastelse Nu har du flere gange skrevet "vige fra trykket" og det gør mig nysgerrig på om du mener, at en hund skal vige fra et oplevet mentalt/følelsesmæssigt tryk, eller hvad er det du mener? Du taler meget om flokdannelse, vil du uddybe dette? Min egen erfaring med dette er at der skal gå nogle dage før hunde indser at de er nødt til at finde ud af hvordan en ny flok fungerer, altså når de finder ud af at de skal blive i den. Vil du forklare det du skriver om kæden? Hvis du vil forstås er du desværre nødt til at ofte tid på at svare og du har næppe ½ time til rådighed på TV, eller?
-
Nu har du meldt dig til i et debatforum og her forventes det nok, at folk gider bruge lidt tid på andet end blot reklamere for sit produkt. Hvis det kun er reklame du vil have, er jeg sikker på, du kan købe annonceplads her. Kom nu, vi vil jo gerne "snakke" hund her og du har netop muligheden for at gå i dybden i stoffet her, hvilket der som regel ikke gives mulighed for i et indslag i TV
-
Emnet var vist hvalpetræning Jeg selv har det sådan, at jeg meget nødig pådutter mine kursister en holdning eller kan/kan ikke og derfor opfatter jeg det personligt en anelse arrogant at lave en 0 regel for fysisk kontakt under træningen med baggrund i netop hundeejernes holdning til straf. For mig er vejen oplysning og information og ikke forbud, giver det mening?
-
Det har i efterhånden ret mange år været almindeligt i vide hundekredse at træne med positive midler og man har indset, at hvis hunden ikke følger et signal er det fordi den ikke har forstået signalet og erfaret, at den får noget positivt ud af at udføre den givne handling. I min verden er der meget, meget langt mellem de hundeejere (til træning) som kan finde på at rykke deres hund i linen. Hvis det er anderledes for hundeejer,e som sender deres hunde i træning, er det en generel holdningsændring der skal til. Det er en fin vinkel at have på, at ville forhindre ryk i hunden, men det kan lige så lidt forhindres, som uretfærdig straf kan, når først hunden er kommet hjem igen. Derfor synes jeg, det lyder sådan lidt bagvendt med denne beskyttelse af hunden. Om hunden udfører en handling på brøkdelen af et sekund efter afgivet kommando resten af sit liv, afhænger ikke af antallet af gentagelser under indlæringen, men af den konsekvens udførelsen af handlingen får for hunden. Hvis hunden ikke får noget ud af at udføre handlingen, vil denne fade ud efter et vist stykke tid, så igen, antallet af gentagelser under optræningen kan ikke garantere at hunden altid fremover vil efterkomme en given kommando. Jeg tillader mig kækt at mene, at du ikke har fået usaglige eller useriøse spørgsmål i denne tråd, hvis du mener du har det, bedes du lige pege dem ud
-
I Scott og Fullers bog fra 70'erne er der en statistik over indlæring ift. timing. Så vidt jeg husker, skal der i følge denne statistik 1500 gentagelser til, før en adfærd er lært hvis forstærkningen kommer 10 sekunder efter igangsættelsen af en handling, så 3500 gentagelser kunne tyde på, at timingen ikke er helt optimal.