AnneMangetal

Du blander de to opdrættere sammen:vedikke: De 13 hvalpe er fra en schæfer. Tjenestehunde. Ikke deller. Og har ikke noget at gøre med egnede købere, men hundenes sind og prægning inden de bliver 8 uger. Hvis de aflives, bliver det gjort inden de får øjne. Enhver hund, også en løwchen, bør kunne håndtere 7 hvalpe:vedikke:

Der er lidt misforståelser: Den ene opdrætter (schæfere af meget driftige linjer) har fået 13 hvalpe og overvejer at reducere, fordi tæven ikke skal ligge med så mange. De hunde er brugshunde på alle tænkelige måder, og sælges kun til tjeneste- og konkurrencebrug. Tæven ligger pt med alle 13, men viser nogen tegn på at blive svage, bliver de sorteret fra. Den anden opdrætter (som jeg i øvrigt ikke har aktier i, kender ikke engang navnet) opdrætter jagthunde, ikke familiehunde. Og han afliver "overskydende" hvalpe, hvis han ikke kan komme af med dem. Ingen af dem er (af mig) fremhævet som det gode eksempel. @AnjaCS, man neutraliseret næppe hvalpe inden de rejser hjemmefra. Mener du virkelig at det kunne være en løsning? Ingen af de to opdrættere jeg nævner, afliver for at undgå videre avl på de hunde. Men gør som de gør for at hundene ikke skal lide under "alle har ret til liv".

Jeg prøver igen, hvad mener du så løsningen skal være? Ham jagthundeopdrætteren laver ikke et kuld hvert pr, men ca. hvert andet år. Det er nemt at sidde og sige "det er forkert", når man så ikke vil enten komme med et alternativ, eller indrømme at man faktisk ikke ved hvad man selv ville gøre i situationen.

Hun er blevet parret én gang. Og ligger pt med alle 13. Hvad forestiller du dig at opdrættere generelt gør, når de brænder inde med hvalpe? Og hvad ville den bedste løsning være? Hvis der ikke findes egnede familier, hvad er så alternativet? De afsætter jo 6-8 hvalpe til folk som efterspørger netop det, denne opdrætter laver. Og beholder selv en. Og hvis der så er 1-2 de ikke kommer af med, hvad skulle løsningen være? Det er jo netop det man skal gære sig klart som opdrætter. Vil man beholde dem, med fare for at kvaliteten i ens eget hundehold falder? Vil man sælge dem til familier der ikke er optimale? Sende dem på internat? Eller aflive? Jeg er ikke i tvivl om hvad der er bedst for hunden. Og det er vel det man skal gå ud fra.

Af nysgerrighed: gækder det også handicappede? Der mangler ben, er blinde eller lign.? Jeg kan godt se hvorfor du ser det som "opdrætters ego", men det ved jeg at det ikke er. Det handler om at han ikke kan sikre hvalpene en ordentlig opvækst, og derfor kan stå med x antal hunde, som er så mentalt skadede at de skader hans eget kennelnavn, ja, men potentielt kan skade både mennesker og andre hunde. Igen, det er højdriftige hunde. De skal socialiseres på lyde og situationer som kun opdrættere af brugshunde kan præstere. En person der evt. stiller en amme til rådighed, har jo sine egne hvalpe at koncentrere sig om, og vil næppe køre til skydebanen hver anden dag, træne byttedrift, fastholdelse af bid oma. Det er måske bare forskellen på opdræt af hyggehunde og potentielle politihunde:vedikke: Jeg kender i øvrigt en der kender en opdrætter af jagtlabber. Hvis ikke hvalpene er solgt til jægere, og kun jægere, når de er 6-7 måneder, bliver de aflivet. Han nægter at sælge sine højdriftige jagthunde til hr. og fru Danmark, da de ikke kan møde hundens behov. For mange af hans hvalpe fra tidligere er blevet omplaceret i en uendelighed og til sidst aflivet, fordi folk simpelthen ikke vidste hvordan man skulle behandle en højdriftig hund. Det kan jeg da kun respektere!

Det er jo svært at time med en anden opdrætter. For det første ved man ikke helt lige hvor mange hvalpe der kommer. Hverken hos egen tæve, eller hos den andens tæve. Man kan selvfølgelig bare lade naturen gå sin gang og lade tæven gå med 13. Som det ser ud lige nu, lever alle 13 også endnu. Og så afliver han nok de der ikke ser ud til at klare den.

Det her er en opdrætter af prima tjenestehunde og brugshunde. Der er da ingen tvivl om at det giver bedst økonomisk mening at finde en amme, og så sælge hvalpene. Men da han ikke lige kan sikre sig en opdrætter med samme indstilling (han kræver nok en opdrætter af samme klasse brugshunde, som kan præge og socialisere korrekt) kan stille en tæve til rådighed, så er det eneste alternativ at aflive hvalpene. Alternativt kan han stå med et par højdriftige hunde, som er præget som labrador eller gravhund, og det kan kun ende galt!

Men nu handler det heldigvis om hunde:blink:

Nej, med katte er det jo næsten mere reglen end undtagelsen, at man afliver et par stykker. Men nej, det kan ikke være nemt:(

Jeg er faldet over en opdrætter, som netop har fået et temmelig stort kuld hvalpe, 13 stk. Han skriver så, at han vil "reducere" i tæverne, da hun ikke skal ligge med så mange hvalpe. Personligt har jeg fuld forståelse for hans beslutning. Tæven KAN ikke ligge med så mange hvalpe! Men kunne han mon finde en amme til de hvalpe, i stedet for at aflive? Jeg har ikke spurgt ham, men tænker, at det nok har noget at gøre med prægningen af hvalpene. Det er et meget seriøst opdræt af brugshunde, og han vil nok sikre sig at hvalpene får nøjagtig den opvækst, som han ved virker. Man kan jo under ingen omstændigheder anklage manden for at det handler om penge, for i så fald havde han bare fundet en amme, og så efterfølgende taget 9.000 kr. pr. hvalp, i stedet for at aflive. Hvad er holdningen til det med at reducere i kuld?

Levertran er primært A og D vitamin. D vitamin har ingen effekt på pels, men A vitamin kan gavne. Jeg ville give flydende B-vitamin. Det kan købes i Hööks til knap 100 kr. for 500 ml. Jeg synes det har god effekt på pelsen.

Altså, det tog jo halvandet år at lære hende dæk. Jeg er meeeeeget tålmodig:lol:

Hvis resultatet bliver at hun bare stopper op 10 meter fra mig og savler, så er det jo også en slags resultat:mrgreen:

:klap: Jeg kan afsløre at vi er på dag 8, og der er absolut INGEN reaktion:sjov:

Bella er irriterende fintfølende, som MM's Yoda. Det er nogle gange lidt op af bakke at træne sådan en hund:lol: Dorit har slet ikke samme indsigt, og hende kan man altid snyde. Der er selvfølgelig alle de klassiske, fx at man sidder i sofaen og tænker at man nok hellere må få luftet hunde, og straks flyver Bella op og løber ud i gangen. Men en situation jeg undrer mig over hvert år, er fyrværkeri. I tiden længe før nytårsaften og dagene fra 3. januar og frem, bliver jeg skide irriteret over idioterne. Bella bliver da bange, men er nem at få til at falde ned igen. Men i dagene op til nytåret og på selve aftenen, er jeg virkelig anspændt, og det smitter helt sikkert af på hende. Det er simpelthen så irriterende, for jeg kan ikke gøre noget for at ændre på mine egne følelser om det. Overvejer at tage noget nytårsmedicin selv i år:mrgreen:

I er så søde:hjerte: Mest er jeg imponeret over at I tror at hun faktisk lærer det:lol:

Dorit har ikke et fløjteindkald, men det er da en bonus at Bellas indkald forbedres. Men at jeg nævner Pavlov burde jo lede tankerne hen på ....... Pavlov:blink:

At en tæve letter ben, har altså ikke noget med dominans at gøre:lol:

Med Dorit har jeg ingen ambitioner og intet at miste. Derfor kan jeg lige så godt efterprøve hans teori som han selv skabte den. Jeg synes også at tidsperspektivet et interessant, særligt kombineret med at det jo bare er deres almindelige, daglige fodring:-) Og ja, det er nok en smule nørdet, men det er jo det der gør det sjovt:lol:

Jamen, igen for prins Knud: for at gøre som Pavlov. Ellers ville det jo bare være almindelig klassisk betingning. Hvis jeg ville lave "Watsons Dorit", ville jeg også bruge larm som forskrækkelse - for at teste netop den anvendte metode i sin oprindelige form. Og fordi jeg ved det virker. Det er ikke ukendt at jagthundeopdrættere fløjter når hvalpene får serveret mad, og at de på den måde lærer indkald. Samme princip med Dorit.

Fordi jeg gør som Pavlov:blink: Ellers var det jo bare klassisk betingning af fløjten:-)

Vinderen får Dorit i en weekend:mrgreen: Al mad er god mad for Dorit:klap:

Jeg fodrer 2 gange om dagen. Klikkeren er jo nem at betinge, fordi hunden ikke skal gøre noget mellem klik og godbid. Her skal hunden jo løbe ind til mig, når den hører lyden og så får den belønning. Jeg lover at opdatere når der er nyt:-)

Jeg er gået igang med at indlære fløjten med klassisk betingning. Når maden serveres, fløjtes der to gange. Dorit er jo sådan lidt anderledes skruet sammen, så jeg er meget spændt på hvor lang tid det tager. Hun er klart bedst til at indlære når hun selv tænker dig til tingene, men det tager jo lidt tid:lol: Almindelig lokning er super meget op ad bakke for hende. Det har fx taget halvandet år at lære hende dæk:sjov: Jeg startede op med fløjten i mandags. Igår testede jeg på aftenturen, og der var ikke den ønskede reaktion. Hvor lang tid tror I det vil tage? Umiddelbart tænker jeg 3-4 uger. Bonus er at Bellas fløjteindkald er blevet bedre på den forgangne uge, på trods af at hun ikke ligefrem er madglad:-)

Ja, det er godt nok svært at hitte rundt i! Og jeg må jo erkende at jeg lukker øjnene når det kommer til snacks og godbidder. Pigerne spiser rigtig meget tørret kylling, og de har næppe haft en særlig fantastisk liv. Det er svært at fodre så det både tilfredsstiller hundenes behov og ens egen samvittighed. Jeg kender mange der barfer, og der er både gode og knap så gode historier. Men jeg kender flere hunde som har været ved at bukke under for uspecifikke allergier, som har fået nyt liv på barf. Jeg gør selv som PBC og giver tørt som foder og supplerer med ben et par gange om ugen. Jeg er sikker på at min den lille ville elske barf, mens den store nok vil foretrække tørt. Som med alt andet foder, er det jo med at finde det der virker:-) Hvis du overvejer barf, så er krageborg og rigtig hundemad ret ok (dyrevelfærdsmæssigt), mens original barf (altså mærket) primært er østeuropæiske dyr. Der er ingen nævneværdig prisforskel på de nævnte mærker.