Camilse

Succes succes... Calle skulle bare kun bruge en gang på at minde sig selv om at hvis han ville med ind i hallen, hvor det sjove skete, så skulle han gå på plads. Inde i hallen blev han ramt af en lille forelskelse, som hurtigt var overstået og så kunne han arbejde. Han blev lidt bange for "manden" der sad som forstyrrelse i den anden ende, og den skulle lige skældes lidt ud, men så var han klar. Lige nu er det største problem at han rigtig gerne vil sige Hej til alle de andre, så det kommer til at være det næste fokus. Og så har jeg besluttet at når Cassi skal til konkurrencer her over foråret og der er plads til det, jamen, så kommer han med og får trænet med forstyrrelser. Vi skal også efterhånden have arbejdet lidt med hans tendens til at kommandere med mig, men der tror jeg at jeg skal tage i klubben og så ignorere ham når han gør(altså vi bliver passive). Cassi var en stjerne som altid, hoppede næsten ikke og så er hun f*** blevet god til at bakke i pladsposition. Og endelig har hun forstået at hun skal lægge sig på tæppet og ikke på det kolde gulv, når hun ikke arbejder.

Jeg tror jeg ved det... Den internationale er invitational, dvs. Man bliver inviteret ved at have vundet sit lands mesterskab. En åben klasse er åben for "alle". Lidt lige som European Open. Alle kan i princippet være med( i dette tilfælde er der så et begrænset antal pladser til hver nation, er der flere som vil med end der er pladser, er det op til landet at udtage, ved ikke om det er det samme på Crufts). Der blev så sagt at hende der løb med mallen også havde deltaget de andre konkurrencer også.

Inden vi brugte eftermiddagen på at se Cruft, havde jeg hold og brugte så en lille halv time på at træne Cassi. Uden helt at forstå hvorfor så er det pludselig fuldstændigt umuligt for hende at lave otte-taller om en rekvisit. Hun har fået den skøre ide at hun da bare kan nøjes med at løbe ud og lave en cirkel hvor hun har lyst til. Man kan virkelig mærke på hende at hun er ved at være helt på mærkerne igen, for jeg kan næsten ikke følge med nr vi laver noget der involverer bevægelse. Vi har en del hvor det er meningen at jeg skulle løbe efter hende og så har jeg et target hun skal følge, men hun synes det er så sjovt, så hun spurter afsted og så lige pludselig laver hun så en turn. Jeg elsker bare den lille prinsessepige...

Puha... Ser Crufts og Lucka har lige været på... Ved ikke om jeg var den eneste der blev forpustet bare af at se på?

Der er lang vej endnu, men bare det at kunne arbejde med hende og der intet er at spore hvad angår ømhed er så fedt. I dag har vi arbejdet med forstyrrelser, så vi var kørt ind til gågaden i Vordingborg. Her om eftermiddagen er der ikke voldsomt meget gang i den, og det var rigtig sundt for hende prinsessen. Hun var lidt bekymret i starten, men så fandt hun ud af at vi skulle have sjov og ballade. Til sidst var hun fuldstændigt ubekymret og lige en smule for kæk. calle går og træner lidt herhjemme. Det eneste jeg kan sige er,mat selv hvis vi aldrig kommer ud og laver ballade i ringen, så lærer han mig så meget, som jeg kan tage med til den dag jeg får hund nr. 3( hvilket forhåbentligt ligger ti år ude i fremtiden). Jeg ville sådan ønske at jeg kunne få en hund med Cassis ønske om at gøre alt for mig og arbejde for mig og så Calles vilje til at køre på med 110 i timen og skarphed, samt mod. Det er lige før at hvis det ikke var for alle Cassis skavanker og Calles manglende stamtavle, så havde jeg lavet et kuld på dem. Heldigvis er der noget der hedder sund fornuft

Første rallykonkurrence siden oktober og smiler stadig over vores tur. Cassi lavede alle øvelser så flot og var på-på-på-på-på. Desværre var hun på i en sådan grad at når hun kunne slippe afsted med dem, så hoppede hun rundt. Og det var ikke bare en lille smule, nej hele 11 1'ere blev vi trukket for det. Ikke nok med det, så fik hun lige hevet fat i to skilte. Da vi skulle stå æresplads var hun bestemt ikke færdig med sit ballade. Man kunne se i øjnene på hende at hun tænke: "Nu hopper jeg, nej, nu hopper jeg, næ, det er nu jeg hopper!" Og det gjorde hun så lige så snart hun fik chancen Puha, det var godt nok svært at holde masken mens man gik med hende, og bagefter havde hun et meget kækt udtryk... Elsker altså den hund...

Og så var det at det gik op for mig at hvis jeg skal have bare en lille fornemmelse af hvor landet ligger henne, så har vi brug for nogle kommentarer. Så Cassi er meldt til i Hangaren i officiel klasse. Vi har programmet klar, en del af delene kan hun nærmest i søvne, og så er der lige lidt ting, som hun skal have lidt bedre styr på. Jeg har valgt at gøre det nemt for hende, så vi kører mange af de tricks hun er sikker i. Så kan vi altid gøre det en smule sværere når vi kommer igang igen. Så på mandag går vi for alvor igang igen. Calle skal med d. 25. på Garbogaard, og han træner på livet løs. Det bliver mest med fokus på at være sammen i ringen. Jeg har indset at han nok aldrig bliver den hund til konkurrencer, som jeg havde drømt om, så vi bruger meget tid herhjemme på at træne alle mulige tricks sammen, og han så glad for det. Især er han glad når man hiver en stok frem og han kan lave dette trick:

han har heldigvis ikke gjort det før. Men lige nu har jeg slet ikke lyst til at løbe agility med ham.

Så skal der virkelig trænes... To uofficelle Nose Work prøver i april... Det her er absolut en af de absolut fedeste ting jeg har valgt at starte på med min lille prinsesse. Når hun har været inde og lave et søg, så står hun nærmest og smiler. Hun er nærmest umulig at holde, når hun er afsted til træning. Calle synes også det er sjovt, men han er næsten lige så interesseret i at holde øje med alt muligt andet.

Så har vi været til konkurrence. Jeg valgte at trække ham fra de sidste to løb, da jeg ellers tror vi var blevet gevaldigt uvenner. I første løb blev han frustreret over at jeg ville rette hans slalom, så han hakkede mig i knæet. Ellers løb han fint nok(han blev disket på grund en væring på vippen, han hopper ned, da jeg får kaldt på ham :stupid: Slalomindgangen var ikke supernem, så han fik ikke første port og når man så er begyndt at rette ham, så kan han ikke arbejde selv, så han fik en væring på et spring og tror kun at han fik en nedrivning og så havde han nogle rigtig fine felter). Næste klasse gik helt i kage, han flyver af vippen og jeg smider ham tilbage. Og det med at blive rettet, det kan han bare ikke tåle og han blev helt hysterisk. Så jeg dlkkede ham af og bad ham så komme på plads. Af ren frustration over ikke bar at måtte løbe agility får han taget rigtig fat i mit skinneben. Så nu sidder jeg med to kæmpe blå mærker og har mest af alt lyst til helt at droppe at løbe agility med ham... Nå, der er nok ikke andet for end at komme op på hesten igen. Nu er der godt to måneder til næste konkurrence, så tror at vi holder pause hele marts måned, hvor vi måske bare nørder lidt slalom og lidt basal handling og så må vi tage tyren ved hornene. Måske kan jeg finde et sted at træne med ham.

Jeg tror at jeg ville køre nogle gange med støtte fra højre hånd. Det gjorde jeg med Calle da han skulle prøve kræfter med det. Han er så lynende hurtigt at han bare drejer rundt om sig selv, hvis det ikke lige er helt klart. [video=youtube_share;h2gGcx4sQIE] det vi laver på andet spring. Udgangspunktet er jo det samme, selvom vinklerne er anderledes.

Var til rallytræning igår... Og er stadig overbevist om at den bedste beslutning jeg har taget er at flytte hold. For det første har vi det bare superhyggeligt(vi slutter altid af med at hele holdet samles og drikker kaffe/the/kakao sammen). Folk bakker op om hinanden og vi hygger os når vi tager til konkurrencer sammen. Det bedste er så at der rent faktisk kommer en masse brugbar feedback og at min træner spotter en del ting. Kan huske min fustration over at jeg selv tydeligt kunne mærke at Cassi ikke kom hurtigt nok rundt og jeg selv kunne fornemme at jeg måtte sætte farten ned når hun går rundt om fører og det så ikke blev påtalt. Igår arbejdede vi med forstyrrelser. Først en tur hvor der på en stol sad en flyverdragt på en stol. Cassi var ikke spor bekymret over det, men reagerede på at vores træner gik på tværs af banen. I anden omgang var der lagt luftmadras ud, en tæppe til bilens forrude og flyverdragten blev udstyrret med en paraply. Cassi fnøs en gang da hun så den blev slået op. Inde på banen var hun i første omgang lidt ligeglad med den paraply(hun har jo lidt et had-forhold til den slags), men jeg kunne fornemme hun tøvede lidt i den øvelse hun skulle lave lige ud for. Senere skulle hun lave en øvelse lige mod den og så skulle der ellers kigges meget på den paraply. Heldigvis var hun ikke trygget på nogen måde. Det med at gå over ting er hun ikke bekymret over. Hun går bare med pænt på plads. Igen var det vores træner som var meget spændende og i stedet for at gå med forbi, så blev Cassi. Hun havde jo lige fået godbidder af hende :stupid: Da vi var færdige og havde fået feedback, var Cassi klar til at gå med træneren rundt, eller sagt på en anden måde, hun var klar til at gå med sammen med lommen med godbidder. Calle får altid lov til at komme ind og lave lidt når alle er færdige. Han har brug for god plads omkring sig selv, og han begynder at arbejde rigtig fint. Der havde så været en løbsk tæve fire dage før og han mistede fatningen et kort øjeblik. Jeg havde egentlig mest lyst til at sige f*** det og smide ham i bilen, men det lærer han jo ikke noget af. SÅ der blev kæmpet videre og efter et par minutter var han på. Vi er ved at være der hvor jeg ikke behøver at have godbidder foran næsen på ham det meste af tiden og det er jo lidt fedt. Ville så gerne kunne tage ham med ud til konkurrencer en dag. Han kan alle øvelserne så meget bedre end Cassi. Mange af øvelserne er så sikre, så når man har hans fokus, så gør han alt til UG. Mon han efterhånden er ved at blive voksen

Jeg tør godt sige jeg er blevet klogere... Dog på det punkt, at jeg ikke ville kunne opnå de ting jeg ville, hvis jeg skulle bruge udelukkende frishaping(som vist efter de flestes holdning er en grundsten i klikkertræningen). Når jeg står og har knap fire måneder med begrænset mulighed for træning og skal have indlært 4-5 nye tricks til et nyt program, så går det for langsomt - for mig. Jeg bruger en del lokning til at guide hunden i startindlæringen, og har forholdsvist hurtigt valgt at bruge en verbal fejlmarkering. Klikkeren er for ig udelukkende en markør, og der er da en del af det teoretiske der følger med. Jeg holder stadig fast i at ja, det virker, men det virker ikke for alle hundeførere(det kan så være af mange forskellige grunde, bevidste fravalg, dårlige evner som hundetræner m.m.) Det jeg dog syntes er mest værd at tage med fra denne tråd er at det godt nok kan føre til mange misforståelser, eller nok snarere fejltolkninger, af hvad andre skriver, når næsten alle parter er så opsat på at have ret. Det er lidt som om at vi(bemærk nu at jeg bruger ordet vi) er så engagerede at vi bliver grebet af kampen og opfatter den mindste form for uenighed, som at vi absolut ikke er enige om noget som helst. Det er egentlig en skam, for spørgsmålet var vel relevant nok.

Jeg tror det er lidt samme problem som med Cassi(r dog i tvivl om du tænker på en decideret wrap om vingen, men så giver det ikke så meget mening med at indlægge et kryds). Jeg satte springet langt ned for at gøre det nemt.

Er det ikke det med at søge bagom springet for at tage det? Cassi havde enorme problemer med lige det i starten, hun valgte simpelthen at smutte under springet(især hvis jeg skulle tage imod hende). Calle har jeg nørdet det meget med det, så han er ret sikker på den del. Og så begynder jeg at genkende det du har sagt så mange gange *gg* Det med at man har så meget fokus på at den nye hund ikke skal have de samme fejl og mangler, som den gamle, så der i stedet er andre ting som ryger i baggrunden. Det har aldrig været et problem med lange fremadsendelser med Cassi og burde egentlig heller ikke være det med Calle, men han kan simpelthen ikke lave det lange stræk i slutningen af en bane uden min støtte.

Så er vi kommet hjem og fordi Calle var så artig i det første ag-løb, så fik han også det sidste med. Han gjorde hvad han kunne i det første ag-løb. Virkelig flotte felter og jeg var en smule nervøs for hvordan han ville reagere på balancen, men ingen problemer der. Lige det med at han er så god på felterne er jeg ret glad for. Jeg kommer for langt op mod slalommen, så han får en væring, og så på et af de sidste spring efter balancen laver han en snurre rundt. Og så er der lige to nedrivninger, men i det hele taget var han så dejlig at løbe med. I andet AG-løb får han lavet noget ballade i slalommen og han springer en pind over midt i den(noget han ellers aldrig gør) og i andet forsøg smutter han før tid. Da jeg vil rette ham for tredje gang begynder han at tage den bag fra, meget mere end de to der er tilladt, så jeg troede vi blev disket. Han piller et par pinde og laver den vildeste tur over balancen(jeg må sende ham meget langt fra og er lykkelig for at han kan sine kommandoer) og hvad gør den lille rod. Jo, han springer så feltet. Jeg tror han er disket, så han bliver smidt tilbage(hvilket jeg nok havde gjort alligevel, for jeg har arbejdet meget på at det skal fungere, for det giver både ro for ham og mig). Men så ser jeg dommeren stå med krydsede arme... Generelt kan jeg mærke at han virkelig forsøger at gøre alt det han beder om. I det første løb var han virkelig sjusket, men også enormt stresset. Som en sagde, det var lidt som om han bare løb agility og glemte at der også lige er nogle spring. Men ellers så var han fornuftig nok. Jeg besluttede mig for først at hente ham i det øjeblik at jeg blev bedt om at gøre klar da vi skulle løbe ag-løbene. Så han kom nærmest direkte ind på banen og nåede ikke at blive vanvittig hysterisk. Og nu må jeg nok gøre noget ved det der løbetræning. Er fuldstændig kvæstet og havde svært ved at være der hele vejen igennem for ham den lille... I næste uge tager vi afsted igen, denne gang til årets første DcH-konkurrence. Jeg har besluttet mig for at de to åbne klasser skal bruges på at træne starter, da jeg lidt har svigtet dem de to første konkurrencer, både fordi jeg har kunne lave løbestarter og fordi jeg ikke ville bruge de første konkurrencer på at slås med ham om at han ikke må gå før tid. Så vi har fået 6 starter hvor han først er gået på cue, selvom jeg nok skal forvente at han smutter før tid næste gang. Men det skal han jo også kunne.

Igennem første løb. Fire nedrivninger og en væring. Væringen kom på slalommen. Han forsøgte at være artig, men er enormt stresset og glemmer lidt at få løftet sine ben. I andet løb starter han okay. Går en rigtig fin slalom og så begynder han at drille. Det ender med at jeg tager ham ud. Nu prøver vi lige det første agilityløb og skaber han ud her, så trækker jeg ham fra sidste agility løb.

Et lille juhu herfra. Calle er jo min nok forever umodne møgunge. Han opfører sig stadig som en 8. Måneders hvalp, hvilket jo er lidt frustrerende taget i betragtning af at han om tre måneder bliver tre år. Men lige nu arbejder vi meget med fokus på kontakt og med små sessioner og kun de øvelser han kan i søvne. Dvs. En masse opstandsninger, en masse dæk under gange(vores træner er meget imponeret over hans kropskontrol og evne til ikke at flytte sine poter i stillingsskifte, men det har jeg også nørdet meget med ham), bakke øvelser m.m. Og det begynder at give pote. Jeg udnytter at vi om tirsdagen har lidt tid til Nose Work hvor vi ikke er på til at træne lidt med ham også. Han har stadig en enorm høj belønningsfrekvens, men det er primært for at holde hans frustrationer nede. Men vi er der hvor man kan få hans koncentration relativt hurtigt, hvis fokus lige ryger over på noget andet. Håber han en dag bliver klar til at komme ud til konkurrence, for han er så super skarp til alle øvelserne. Og det er på begge sider. Jeg håber vi er ved at være klar til at kunne deltage i nogle indendørskonkurrencer når vi nærmer os efteråret.

Stort set alle de DKK konkurrencer jeg har meldt kun til har der været muligheden. Tror VEH er en undtagelse, men er ikke sikker, da det er længe siden jeg har været til konkurrence der. ******** Om en halv times tid tager vi til årets anden agilitykonkurrence. Det er første gang han skal løbe på gulvtæppe, så det bliver spændende. Han har ikke trænet agility siden vi var til konkurrence for to uger siden, så er spændt på at se hvor meget han hører efter. Han er forøvrigt igennem en udvikling for tiden. Hver tirsdag er han til Nose Work og det foregår inde i byen. I tirsdag nær en cykelsti, og puha, man skulle nærmest tro han var i en prægningsfase :stupid: Han var i hvert fald meget forundret over dem og gik helt i stå. På et tidspunkt begyndte han så også at se spøgelser. Jeg kan dog mærke at der begynder at komme lidt modenhed i ham, for nu kan man rent faktisk komme i kontakt med ham, så måske er der håb forude for at han kan lave mere og andet end bare agility. btw. Hvem krydser fingre for at komme til Dania?

@Beate, det kan nemlig give lidt problemer. Med min den unge har vi trænet en del hold om mit ben, både mens han sidder ved siden af mig og også under gang. Så lige nu tror han at han skal gribe fat om min ben. Meget sjovt, men også lidt belastende. Men heldigvis noget jeg med sikkerhed ved vi hurtigt får aflært.

@Dorte, jeg tror slet ikke det er den øvelse, som Beate vil træne... ****** Cassi skal til sin første rallykonkurrenc siden... Phew, den sidste var vist da vi var til konkurrence i Ølstykke. Vi tager til Sorø hos Border Collie Klubben om små tre uger. Og så fik jeg lige tjekket min side på hundeweb... Havde helt glemt Roskilde igår da jeg talte sammen hvor mange konkurrencer vi har i april. Hele 8 gange skal vi op i ekspertklassen Jaja, vi skal da vist have muligheden for at afreagere ned den æresplads inden den bliver afskaffet. Hendes ryg driller ikke når vi går rally, det er mest et problem hvis hun skal springe for meget rundt, som hun jo gør det når vi træner freestyle. Så hun er nok færdig der, og så må vi jo "nøjes" med rally. Hun er jo heldigvis ligeglad med hvad hun skal lave, bare man lave noget med hende.

Hvordan det gøres afhænger om det er DcH eller DKK. Jeg synes at når man er i en forening, som DcH, hvor der er tale om en decideret klub, der synes jeg klubben selv bør løfte opgaven. Det er jo indtægt, som kommer alle medlemmer til gode. Det er lidt anderledes i DKK, hvor der tit ikke er en stærk klub bag. Her er det normalt at man kan melde sig som hjælper.

@Beate, en kommentar mere. Pas på at det ikke bliver automatiseret, dvs. Der bliver dannet en kæde der hedder, nu står jeg foran og bakker med det samme. For når du på et tidspunkt kommer op gennem klasserne, støder du på en øvelse hvor den skal stå(så længe så dommeren kan se den står stille) før den bakker væk fra en med front mod føreren. Det ville være ærgerligt at få lavet en så stærk kæde, som så senere skal rettes. Min den unge er meget hurtig til at generalisere, så der skal nærmest intet til før han bakker.

Det er der også nogle der gør ved DKK konkurrencer, men det har tydeligvis ikke den store effekt. Ikke helt på samme måde, men der er mulighed for at tilkendegive at man gerne vil være hjælper.

For mig er det at bakke væk fra mig og det at bakke i plads/fod position to vidt forskellige øvelser og derfor også to ting jeg træner på forskellige måde. Bakke væk fra mig, hvor vi har front mod hinanden er blevet frishapet(for begge hunde forholdsvist tidligt), mens jeg først har lært hunden at bakke i position, når den har haft en god forståelse for hvor positionen skal være. Forskellen på de to jeg har er så at Cassi først skulle lære at gå baglæns og sidelæns i positionen efter hun egentlig havde lært at gå på plads, mens Calle lærte vendinger og bevægelser til side og baglæns inden han lærte at gå fremad. Det betyder så at han har en væsentlig bedre position, når vi ændrer retninger end hvad Cassi har. Når vi træner andre retninger end frem, så arbejder vi meget med vægtforskydning. Jeg står med det ene ben lidt foran det andet og har hunden stående ved siden af mig. Så læner jeg mig en smule bagud og hvis hunden i første omgang reagerer på min vægtforskydning(dvs. hvis den flytter på sig), så belønner jeg. De første par gange er det vigtige at den flytter på sig. Når det er gjort et par gange vil jeg have at den skal holde positionen(hvilket ikke er et problem, da vi inden har brugt meget tid på at belønnen for bare at stå der i positionen). Efterhånden bliver vægtforskydningen til et lille skridt, som så efterhånden bliver flere skridt.