Camilse

Wuhu... Cassi har været til sin første (uofficielle) prøve i dag. Første søg var udendørs søg. Hun havde færten længe inden hun blev sat igang og var næsten ikke til at styre. Der gik under 10 sekunder og så var det søg klaret(og det selvom jeg var lige langsom nok til at opfatte at hun rent faktisk markerede, nok fordi hun er lyn hurtig til at forsætte når hun ikke bliver belønnet). Næste søg var jeg lidt bekymret for, for det vare beholdersøget, og det har hun haft virkelig svært ved at forstå pointen af. Igen havde hun færten med det samme og går direkte til den rette beholder. MEN kvajet med linen får viklet benet ind i linen og kommer ikke hurtigt nok op til hende. Så hunngår videre, tjekker tre beholdere efter og går så tilbage til den rette beholder. En lille pause, og så igang med de sidste to søg. Indesøget syntes hun var en smule svært, men fandt duften efter et minuts tid. Hun var meget grundig. Kæretøjssøget var heller ikke nemt. Her fik vi to fejl, fordi hun satte en pote på bilen. Men hun fandt igen duften. Så 100 point og to fejl i den første prøve. Dygtig lille Cassipige. Og nøj hvor er det vildt som hun bare tænder på det her. Hun har næsten ikke tid til at vente på at jeg sætter hende igang.

De jeg har set var nu Jack russel. Med langbenede tænker jeg i forhold til dem man typisk ser i dk som næsten ikke har mere end ti centimeter ben...

Åh, alt ser så super fint ud hvad angår Cassi og hendes ryg. Efter hun er skiftet over til en ny omgang smertestillende(for to uger siden), så er det bare gået fremad og hun er nu nede på en tredjedel dosis af hvad hun startede på. Træningen har heldigvis ikke stået helt stille. Der er nogle ting som vi nørder med og hun nyder det for fulde drag. Lige nu håber jeg på at vi snart for go for at kunne træne for fuld skrue igen. Planen er så at vi gerne skulle have noget der minder om et program klar til Garbogaard. Jeg er dog ret sikker på at vi i 2017 nok bare skal være glade for at komme ud til konkurrencer. Det tager jo tid for hende før hun er sikker i sit program og jeg havde jo regnet med at jeg skulle have brugt november og december på at træne. Men lige nu er fokus på at arbejde med tricks der kan øge sværhedsgraden. Hun er ved at lære at bakke mod mig og nøj, det er svært. Calle siger bare, okay,mså gør vi det! Cassi, hun skal lige tænke sig meget godt om. Og så skal vi igang med at lære et par nye tricks. Hun skal bla. Lære at læne sig op ad mig(som man så det i programmet hos hende der vandt NM i HTM). Nu har hun jo lært at læne hele bagparten mod min hånd, så mon ikke vi kan lære det. Jo, det skal vi kunne.

Jeg har kun set en enkelt løbe med Fox terrier her på Sjælland, og det er nogle år siden. Jeg kunne forestille mig at det især med tæverne er lidt risky business da de er lige på skiftet mellem lille og mellem. Den jeg har set har haft en tendens til elevator spring, hvilket godt kunne tyde på at den nok ikke helt er bygget til at skulle springe(den løb mellem). Skulle jeg vælge mellem den og så fx JrT, så havde jeg valgt sidstnævnte, hvis jeg vel og mærke kunne få en af de lidt mere langbenede hjem fra England. Synes nogle af dem er forfærdeligt kortbenede.

Ved ikke hvad der er gået galt, men næsten hver anden gang jeg skal poste et svar, får jeg at vide at teksten er for kort(og det selvom jeg har skrevet virkelig meget). Måske det samme skete uden jeg lagde mærke til det. Men kan jo lige prøve at skrive igen ******************* Mht. DCH så har man jo her aldrig været mestre inden for det at kommunikerer. Ting tager tid, folk er frivillige og det følger jo nok med. Samtidigt så trækker hele rallyudvalget sig jo nu, så det kan også være en grund til man intet har hørt:vedikke: Mht. DKK, så tror jeg at når et udvalg kommer med forslag til ændringer af regler, så er det så godt som godkendt. Eksperterne sidder jo i udvalgene. Det er vel lidt det samme som at bede dronningen godkende nye regeringer. At brokke sig over at man ikke har hørt noget, fordi man er instruktør ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til. Hvis alt skulle i høring hos alle interesserede, så kom vi næppe nogen veje. Udvalget er jo repræsentanter for dem der dyrker sporten( enten som dommer, instruktør eller udøver) og vil man have føling med det hele, så må man jo hoppe på vognen. Jeg personligt har intet mod Højrehandling af alle øvelser, for det har altid været en naturlig del af træningen at arbejde med hunden på begge sider. Hvis man vil sikre en meget glidende overgang, så kunne man gøre som med øvelserne der kan udføres under løb, nemlig tage øvelse 1-11(mener jeg det er). PS og igen ville den ikke poste...

HM... Havde svaret i tråden herinde, men nu er det væk

Er jeg den eneste med en hund i ekspertklassen, der virkelig krydser fingre for at DKK godkender at ærespladsen tages ud? Det har nu aldrig været den der har været skyld i at vi ikke har fået vores pinde, men synes selv at det er urimeligt at den øvelse alene skal bestemme om man er bestået eller ej, og så har jeg selv en hund, der ikke er tryg ved alle hunde. Jeg synes det har været en forfærdelig øvelse, som ikke passer ind i hele sportens formål, så jeg ser frem til at vi forhåbentlig ikke skal stå og "glo" i nogen gange fire minutter...

Et nyt mål... Skal op og besøge min søster mega mange gange... Hun bliver nemlig mor til sommer, og min lille nevø/niece skal bare forkæles :hjerte:

Det var bare super dejligt at han viste at han rent faktisk kan, og ja, han lavede fine ting. Jeg kunne fornemme at der var nogle standardting som han bare kunne. Fx er han rigtig god til at bakke. Det fede ved ham er jo at når han arbejder så er han 100 % på, og giver den alt hvad han har. Til april kommer vi til Hangaren igen og stiller kun i de uofficielle(måske tager vi træningsklassen med). Og så kommer der jo nok en pause da vi så rykker udenfor og tør ikke rigtig slippe ham.

Vi var også en tur i Hangaren i går. Det var lidt mærkeligt for anden gang at være afsted til HTM konkurrence og ikke skulle deltage med Cassi. Efter sidste konkurrence, så vidste jeg ikke helt hvad jeg kunne forvente af Calle. Oven i det, så har jeg ikke haft tid eller overskud til rigtig at træne med ham de sidste to uger. Han var meldt til i FP2 og jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse inden jeg gik ind med ham. Han var lidt frustreret over ventetiden og hvis der er noget han ikke kan, så er det at vente. Egentlig var der ro nok på ham, for han undersøgte fyrrummet fra ende til anden, og kom glad ind. Jeg sætter vores ting og siger vi beholder snoren på. Og så sætter han sig og begynder at gø, gø, gø... Der var ikke noget at gøre(når han får sådan et anfald, så kan man ikke nå ind til ham), og jeg sagde stop inden vi var gået igang. Det sidste vi har brug for er en rigtig dum oplevelse. Han om i bilen igen og skulle ikke lave noget før for sjov. Her valgte jeg først at tage ham ind, da der kun var hunden tilbage før os. Mens vi ventede gik vi rundt og snusede lidt og da hunden før os var færdige, begyndte jeg at give ham godbidder. Han nåede slet ikke op i det røde felt da han kom ind i ringen, og han var bare på. Han knoklede løs og vi havde det super sjovt i ringen. Han var især god til sine twists og turns(for Søren han har power på). Men han kunne også vise andre fine ting. Godt nok var der meget lyd på ham, men hul i det. Han forlod ikke banen og fik ikke et af sine anfald. Men det der var rigtig godt var at han generelt ikke havde de store problemer med de andre hunde. Der var kun en enkelt, som fik lov at stirre på ham, og det kan han bare ikke lide. Positivt var det også at Cassi ikke var halt da vi kom hjem og ej heller øm, det har hun ellers typisk været når hun har tilbragt meget tid i bur. Håber og tror på vi er på rette vej.

som altid var det en sand fornøjelse at se jer i ringen sammen. I er så fantastisk dygtige sammen, og jeg havde jo en super plads til at se jeres FS3 :blink: Tillykke med de to førstepladser og ikke mindst med certet.

Det så rigtig fint ud det I lavede sammen... Glæder mig til at se jer igen... det lignede I havde en fest...

Åh, tror min lille mus er ved at have lært hvad felter er :hjerte: Åh, han var sød at arbejde med. Og for engangs skyld kunne han mere end jeg kunne(hvilket han jo nok altid kan). Imponerende nok rev han nærmest intet ned. Han er forøvrigt ret skæg på vippen. Fuld fart ud og så, nå ja, vi skal huske at have en pote på og så når han lige at få sat en pote ned og bum, så står han ellers der. Hans ud og bagom er også ved at være så sikker. Man kan se at han virkelig reagerer på sin kommando. Han kan være på vej til at tage springet direkte og så får han kommandoen og vupti, så er han bagom. Han får så stadig sine hysteriske anfald, men de bliver da færrere...

Åh, kender det med en hanhund der bliver påvirket af de der løbske tæver. Heldigvis er problemet der ikke når vi arbejder med agility, for der er tændingen så høj. Men til rally kan vi lige så godt droppe at få noget fornuftigt ud af træningen. Og da der er tre tæver som skiftes til at være i løbetid, sp kan I selv se hvor meget vi får ud af at komme til træning. Heldigvis er der rigtig mange ting jeg kan arbejde på med ham i stedet for... I morgen tager vi ud og træner agility igen. Mit fald i søndags har dog gjort noget ved anklen. Da vi kom hjem kunne jeg ikke vrikke med foden uden det gjorde ondt, og i dag hvor jeg pludselig havde fem lektioners ekstra undervisning og derfor har gået noget mere end normalt, har jeg været generet af det... Håber ikke det driller. Har så også måtte indse at en time er meget lang tid for Calle at træne, men det er jo det mindste der kan bookes. Ideelt set fandt jeg en der ville tage med ud at træne. Både for det sociale og for sparringens skyld, men der er ikke rigtig nogen der vil med. Så istedet tager jeg lille Carla med. Det kunne være fedt at få gang i hende igen... Cassi er stadig plaget, men der er lidt tvivl om at det der er galt lige nu er rent psykisk. At hun simpelthen har haft ondt så længe, så det er lagret i hendes muskelhukommelse at hun skal passe på når hun rejser sig. For der var en klar bedring her i fredags, men hun reagerede voldsomt på ting, uden at der var noget at kunne mærke på hende. Samtidigt er hun jo pokkers følsom, der skal ikke meget til før hun er ved at dø. Og det selvom hun faktisk var rigtig nem at have med til kiropraktor. Men generelt er hun super glad, hamrende fræk og en kæmpe kælepot. I det hele taget en meget anderledes hund end normalt. Håber stadig hun bliver klar til at løbe agility en dag, men nu skal hun bare blive helt i orden. Men ih, gad bare godt vide hvad det egentlig er der er galt.

Calles pote er blevet fin igen, så besluttede lidt impulsivt at booke hallen i Ringsted, når vi nu alligevel skulle forbi på vejen. SØrgede for at tjekke hans poter jævnligt. Han blev lidt sur over det, men det er tilbage fra i sommers hvor han fik flået neglen af og det gjorde omdt når det skulle renses. Ingen ømme poter og ingen huller. Holdte så lidt igen på feltforhimdringerne. Han kom kun over A'et og balancen to gange, om poterne er blevet hærdet af slidet eller om det er fordi han ikke kom over feltforhindringerne mere end det, det ved jeg så ikke. Men nej, hvor var han fornuftigt og artig(efter Calles standarder). Bortset fra at han lige fik taklet mig(og blev hamrende ked af det og overfaldt mig med Callekys). Det var nu ikke hans skyld, jeg troede helt sikkert på at jeg kunne løbe fra ham og lave et blindcross inden han kom ud af en tunel. Yeah, right Stakkelse Calle havde ikke en chance for at undgå sammenstød. Vi fik trænet en del starter og fik lavet lidt dobbeltblinds, men der har jeg brug for en der kan holde mig i ørerne. Og så fik jeg set hvor sikker hans sende ud bagom springet er blevet og at han er blevet enig med mig om at felterne er tl for at blive taget. Jeg fik lige filmet to små dele af vores arbejde. [video=youtube_share;h2gGcx4sQIE] Det var efter den tunnel jeg forsøgte mig med at lave et blind, ja, goddav du... [video=youtube_share;vjuIgQW2ir0] Og så lader det til at han er begyndt at få rumpen med over springene. Han piller stadig hvis min handling er dårlig, så han i sidste øjeblik forstår hvad han skal. Men han begynder at blive fin at løbe med. Hvem ved... Måske en dag bliver det så godt at vi kan komme igennem en bane uden fejl.

Jeg kan jo selv starte... Cassi har jeg kun et klart mål for. Hun SKAL bare blive fit for fight igen. Hun er min lille prinsesse og elsker alle de oplevelser vi har sammen. Calle skal bare blive bedre til at gå tur og møde andre hunde. Og hvis vi kunne lave et enkelt fejlfrit agilityløb i løbet af året, så ville jeg blive en MEGET stolt hundemor. Personligt skal jeg færdiggøre min dommeruddannelse. Deltage på en masse kurser(forhåbentligt med Cassi) og så er drømmen lidt at jeg i efteråret kunne starte på klikkerinstruktøruddannelsen hos Hund og Træning.

Året er næsten slut. Godt nok er der lige 24 dage endnu, men der er ikke mange konkurrencer. Så.... Hvad er jeres mål for næste år? Gælder både konkurrencer, træning, personlige m.m. Bare det har noget med hund at gøre :blink:

Men det vil jo ikke skade at prøve med et fleecedækken. Om ikke andet så har jeg et til hver hund.

Cassi har fra hun har været helt lille været hysterisk omkring det at have dækken og sele på. Selen accepterer hun nu, fordi det betyder at hun skal gå spor, og dækken accepteres kun, hvis det betyder at hun skal på tur(typen af dækken virker underordnet). Første gang hun fik dækken på forsvandt i haven og lagde sig og var helt passiv. Efter hun fik det af gik der flere timer før hun ville i nærheden igen. Hun er jo i det hele taget en meget sær hund, så der er nok også en del hysteri i det.

Det er den store trædepude han får slidt hul på, så tror ikke helt han kan løbe med den forbunden. Det var ellers en god idé.

hverken det ene eller det andet da hun var et år, og røntgen viste heller ikke noget i denne omgang.

Begge gange det er sket har været i Ringsted... Der har aldrig været problemer med vores egne feltforhindringer og de er ned sand og ikke gummi, så det må være gummibelægning og Calles poter der er en dårlig combi

Havde overvejet at melde til konkurrencen i Viborg i dag, men er ret glad for at jeg ikke fik det gjort. I torsdag var jeg ude og træne med en topmotiveret Calledreng. Jeg ved så ikke om det er underlaget eller forhindringerne der er for hårde ved hans poter, for nu er det anden gang han har slidt hul på en trædepude og det var et ikke et lille hul som sidst, men på størrelse med en enkrone. Det lille puds sagde ligepludselig helt nej tak til at løbe mere og da jeg undersøgte poten derude kunne jeg intet se. Men han var selv overbevist om at han havde brækket hele benet. Og frygtede at han havde forstuvet eller brækket en tå. Heldigvis var det "bare" et hul i poten.

Nogle ved det godt, men jeg kæmper pt. med rygproblemer hos Cassi. Hun har efterhånden været hele møllen igennem ifht. Undersøgelser og man kan ikke umiddelbart sige der er noget galt. For en lille måned siden var vi afsted til dyrlægen for at få en CT da der var begrundet mistanke om en disk. Det viser sig sp at hunde har en super fin ryg og der var heller intet at se på røntgen. Hun var heldigvis noget bedre at have i hænderne for kiropraktoren sidste gang. Jeg har bemærket at dt typisk sker at hun er øm og halt, når hun har ligget stille og her på det sidste er hun søgt op i min seng(formentlig fordi gulvet er koldt). Jeg overvejer derfor at købe en BOT madras hjem til hende(hun har et dækken, men det hader hun som upesten). Men er der nogen der ved om virkningen er den samme, når hun ikke er pakket helt ind, som ved et dækken? Kan det betale sig? Jeg ved godt det ikke løser problemet, men det kan jo på ingen måde skade.

Jeg tror ikke det er Nose Work der har gjort at hun haltede i dag, men måske mere det at hun har ligget i samme stilling i et stykke tid :hmm: Det er virkelig svært at finde ud af. Jeg må vende det med kiropraktor når vi er afsted igen. Hun virker heldigvis ikke plaget af det i dagligdagen, så måske vi bare er der, hvor hun skal nøjes med at være Nose Work hund. Det er bare svært, især nu hvor vi har haft et par landsholdsudtagelser i freestyle. Calles slalom er jo indlært af to omgange. Først med klikker på en pind ad gangen og så for at hjælpe ham med at få fart på kom der buer på. Det med tempo og huske alle pinde var meget svært for ham, så han havde brug for lidt støtte i en periode.