Hopsa
-
Antal indlæg
4.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Hopsa
-
-
En smuk hårløs er virkelig, virkelige smuk - En grim hårløs er så til gengæld noget af det grimmeste jeg nogensinde har set ... Og så har jeg ikke sagt for meget.
Men en gammel hårløs er altid grim, så man skal enten finde et så usundt eksemplar at man er sikker på den ikke når at blive gammel, eller være den type der er fan af indre skønhed
-
Den der er virkelig også smuk! Men jeg bryder mig ikke om at man faktisk skal barbere dem nærmest... Altså HELT skaldet...
Præcis, for den er jo reelt ikke hårløs, de har mere eller mindre pels, men skal alle barberes for at være glatte.
Ud over det, er det ikke ligefrem sundt at bo i sådan en hårløs hundekrop, der følger savanker med det gen der giver hårløsheden. Tændstiksben der knækker og ekstrem tandmangel er ihf. ting der for mig er lisså ubehageligt for hunden som at have for små næsebor og blød gane, men det er selvfølgelig sværere at forholde sig til noget man ikke kan se med det blotte øje.
-
1
-
-
Den har jeg dog alligevel aldrig benyttet indtil nu. Tror simpelthen alligevel jeg er for nysgerrig
Hahaha så er du osse selv ude om det
-
Læs nu indlæggene igen! Ingen hverken mobber, sviner dig eller kalder dig en idiot!!
tværtimod tror jeg efterhånden vi alle har forsøgt at forklare hvad det er vi har skrevet - og at det hverken er personligt elle andet - og at du ikke skal tage det så tungt...
Det blev mit sidste indlæg til dig i denne debat. Det ER forklaret rigtig mange gange at det intet personligt er mod dig - men det virker til at du vil have at det ér det - og så kan ingen vidst forklare dig at det IKKE er...
Der findes sådan en dejlig knap der sørger for at man slipper for at læse de mest irriterende indlæg, virker rigtig fint i situationer som denne :5up:
-
Tungnem var ikke rette ord/beskrivelse efter jeg lige slog den præcise betydning op
. Det er vel det med at Doberen og rotte ikke gider bliver ved med at lave det samme igen og igen, hvilket schæferen jo "gerne" gør.OK jamen det er så en helt anden oplevelse jeg har, specielt af doberman, den blir ved og ved og ved, ihf. dem jeg har haft.
Det har så været brugslinjer, og jeg ved ikke om din måske er en udstillingsmodel?
Jeg har trænet et sted med sådan en, den var noget mindre energisk end min, så måske forskellen ligger der?
Jeg har aldrig selv arbejdet med rotter men har boet sammen med en, og den var langt mindre behagesyg og virkede mere egenrådig og det kan måske godt opfattes som at den ikke gider blive ved at gentage det samme.
-
Det er klart at hvis man ikke vil bruge meget tid på træning, så er det lettere at lade være at lære hunden sit, hvis man helst vil have den skal stå. Men efterhånadne kender jeg da et par hunde som går udstilling med succes sammen med anden træning og der har ejer gjort det fra hvalp at der er blevet trænet meget mere stå end sit. Sit er sååååå let at lære hvalpe, så det fanger de hurtigt og så behøves det ikke øves som en automatisk respons (som mange hunde har hvis der er godbidder i farvandet) der blev der belønnet stå i stedet.
Sheila gik dog til ringtræning en gang som fyld. Og sammen med flere hunde, hvoraf nogle næsten kun gik udstilling. Og hvem stod pænest og flyttede sig ikke en milimeter da der var sagt stå?? Sille selvfølgelig;) Træning, træning og træning, hehe
Et par?
Tro mig, der er masser og atter masser af succesfulde udstillingshunde samt opdrættere som arbejder med deres hunde i andre sammenhænge, det er hverken nyt eller sjældent. Men helt klart mere set i nogle racer end i andre.
Generelt (ikke henvendt til dig eller andre specifikt) er der en noget hånlig og usympatisk tone over for dem der måtte have udstilling som interesse. Jeg mener nærmere at vi alle kan finde inspiration til vores hundearbejde i andre sportsgrene. Jeg synes det er helt logisk at det som man ved man får aller mest brug for fremadrettet, er det der trænes mest og først. Folk der vil lave sporarbejde starter osse med det, nærmest samme dag som hvalpen kommer hjem og dem der vil lave bidearbejde motiverer ligeledes hvalpene fra helt små til at tage fat om skindet og holde fast.
Der findes stadig de "uduelige" hundeejere som ikke tænker i helhed, det er jeg ret sikker på ikke kun er i udstillingssammenhæng man støder på dem.
-
1
-
-
Du broderer måske??
En optegning af hans linjer på billedet er ikke det store problem her.
Nej det gør jeg bestemt ikke...?
-
Jo, men hendes temperament passer bare ikke med mig.... Eller rettere er det nok generelt bare en Aussie ting, som jeg ikke havde forudset. Men det er som om vi bare kører hinanden op, og ende ri kaos så snart vi forsøger nget.
Nå, det er sgu da noget møg.
-
Nu er det kun omridset af ham, jeg vil ha.. Det kan nok klares med "mad-papir"
Hvis det er omridset af det billede du har lagt op her, så blir det næppe en tilfredsstillende løsning.
-
Det med snorkeriet er én af de ting der ærgrer mig rigtig meget, jeg har forelsket mig i bostonterrieren som jeg er overbevist om lever op til de fleste af mine krav og som jeg syntes er utrolig charmerende, men desværre snorker den
Pudsigt, jeg er faktisk også begyndt at varme op overfor den race. Hænger måske sammen med at jeg har tegnet et par stykker for nylig - de er altså kære! Har også kendt eksemplarer med perfekte luftveje, bl.a. to elite-agilityhunde. Som altid er det op til opdrættere og dommere!
Jeg kender et par nordmænd der har nogle af den race. Dem jeg har set her hjemme har været temmelig spinkle, uden benstamme, med et usikkert temperament. Dem jeg har set der oppe er langt sundere at se på, de er ikke så karpede, de har benstamme og bevæger sig forrygende. Nu er jeg personligt til bulldoggen frem for terrier, men i begge racer er der linjer som ikke er overtypede ud i det atypiske. De kan trække vejret, de har masser at energi og bevæger sig problemfrit.
Så er det en Boston man vil ha' så syns jeg slet ikke man skal afskrive den før man har kigget ud over landets grænser.
Aussien skal vi ikke have igen, jeg føler ikke at jeg har modet til det efter vores oplevelser med Penny.... Måske en fra en lille opdrætter, hvor vi har brugt meget tid med hundene og er lidt mere sikker på sindet af forældrene.Hvad er der galt med Penny?
Kom hun ikke fra en lille opdrætter som I havde er forholdsvis tæt relation til og var du ikke ret begejstret for hendes forældre?
Ked af hvis de er sket noget
-
Det er han, dog til tider lidt for hurtigt og lidt for meget :blink:
Det jo bare en amstaff
-
Det skal da også lige afprøves, det vil i hvert fald forhindre ham i at hoppe rundt som en springfjeder under øvelsen
Jeg vil gerne lære ham at sitte fordi Luna er en del sammen med denne hund, og hvis jeg gerne vil lave noget med den ene, men ikke den anden, så plejede jeg (da jeg havde Baldur) at få den anden til at sitte imens. På den måde kan jeg belønne den ene hund for en aktiv adfærd og den anden for at sitte imens, altså for ikke at forstyrre.
Den kan jo lisså godt ligge ned i den situation
Men god fornøjelse med træningen, han lyder som en dejlig hund der er glad for at bruge hovedet
-
Man ser rigtig mange hunde i udstillingsringen som hele tiden sætter sig for at blive belønnet, så hvis folk ikke har lydighedsarbejde som hobby, så synes jeg ikke det gør det mindste at de undlader at lære hunden at sidde. Det skal for så vidt ikke bruges til noget, halvdelen af mine hunde har aldrig lært sit, når de bliver bedt om at forholde sig i ro eller vente, er jeg ligeglad med om de sidder, står eller ligger.
Selvfølgelig kan en udstillingshund lære sit og alt muligt andet, men det er bare ikke alle der beskæftiger sig med lydighedsarbejde og for dem er det kun til besvær hvis de står i en udstillingsring med en hund der konstant tilbyder sit.
-
Min hanhund lærte jeg først sit da han var et par år og det var faktisk fuldkommen samme oplevelse som du beskriver.
Jeg klikkede ham bare han overvejede at sænke rumpen og brugte til at starte med en sofa fordi det er naturligt for ham at sætte sig der, og senere overførtes dette til et blødt tæppe. Jeg brugte kroppen til at "skubbe" ham lidt, for at han ikke gik i stå. Da han inde i stuen kunne sætte sig på et tæppe, tog jeg tæppet med i køkkenet og fortsatte der. Jeg kan huske på et tidspunkt hvor jeg var lidt i vildrede, der stillede jeg mig foran hunden med ryggen til og lokkede ham ind mellem mine ben. Når han så var halvt igennem trak jeg godbidden op, men fordi hunden stadig havde kroppen mellem mine ben, så hoppede han ikke. På den måde lykkedes det mig faktisk at manipulere ham i en sit og kunne klikke og belønne for det.
Jeg er ikke i tvivl om at den hund du træner kan lære det, men hvis den i 9 år udelukkende er belønnet for at stå op, så ligger det at sætte sig ned selvfølgelig ikke som et naturligt tilbud
Hvorfor er det egentlig at den skal lære at sidde ned?
-
Jeg ville se at få skiftet til et foder af bedre kvalitet, om Uniq er noget værd ved jeg ikke, kan bare læse at hvalpefoderet indeholder 4 korntyper og det ville i første omgang få mig til at vælge det fra.
Med hensyn til mængden, så skal foderet ikke stå fremme, så har du ikke en chance for at vurdere hvornår og hvor meget hvalpen har spist. Del foderet i 2 eller tre portioner og brug bare vejledningen på fodersækken som udgangspunkt. Efter en uges tid kan du nok fornemme om din hvalp føles slank eller hvalpebuttet, en hvalp skal være blød og rund. Er det ikke tilfældet, så sætter du mængden op.
Hvad er det for en hund du har købt, jeg kan ikke se signaturen?
-
Man skal ikke tage anbefalinger for andet end netop dét, at skifte foder skal gøres efter behov og ikke på klokkeslet
Min egen race er sådan en der kræver fuldkommen præcis sammensætning af dens foder, ellers går der kludder i væksten. Jeg bruger German Shepherd Adult fra RC, det har den rette sammensætning og forholdet mellem calcium og fosfor er korrekt. Mine hvalpe får det fra de er 8 uger til de er et par år. Hvis du overvejer at skifte kan du roligt forsøge dig med sådan et par sække, der skal du ihf. ikke være bekymret for om han vokser for hurtigt, og kan derfor roligt give ham en mængde der tillader at han er i ordentlig foderstand.
-
Det er efter instruktion fra opdrætteren. Vi fik meget klar besked om, at væksten ideelt lå mellem 700 og 800g om ugen, og at den under ingen omstændigheder måtte komme over 1000 g. Det gjorde den alligevel i starten, da vi fulgte anbefalingerne fra Royal Canin. Vi justerede gradvis ned, til vi kom til at ligge lige under de 1000 g. og turde derefter ikke gå længere ned i fodermængde, da vi, som nævnt, lå 20% under allerede.
På den måde, ok.
Hmm tjah, jeg har aldrig fulgt skemaer og kurver, jeg ser på den enkelte hvalp/unghund og justere foderet og mængden ift. det enkelte individ.
Jeg synes som sagt ikke man skal skære i fodermængden med mindre hunden bliver overvægtig, og hvis ellers den står rigtigt på sine ben og poter så ville jeg umiddelbart sætte jeres lidt op igen.
Oplever I at han bliver lidt fransk eller kohaset, ja så ville jeg skifte fodervariant. Man kan sagtens finde varianter hos RC som er korrekt sammensat ift. vækst, men som ikke har et sindsygt højt proteinindhold.
-
Jep alt er relativt og jeg laver grand danois som må siges at være betydeligt større end din race. Mit udgangspunkt er derfor en nyfødt GD-hvalp som ikke er lille hvis den vejer 5-600 gram.
Hvad var grunden til at du vurderede at jeres hund voksede for hurtigt?
-
Jeg respekterer selvfølgelig din erfaring på området! Synes bare der pålægger opdrættere et skærpet ansvar, når der er tale om en race som den gennemsnitlige bedsteborger tror er en "kamphund". Så bør man måske lige tænke på racens image før man begynder at avle på hvad som helst.
Det er jeg slet ikke uenig i. Det kræver altid omtanke at udvælge avlshunde og kombinere dem rigtigt, det var blot for at anføre at sådan en hanhund ikke per automatik giver hvalpe med samme udfordringer og at grunden til hans adværd ikke med garanti er genetisk. En tæve med den adfærd ville jeg derimod være ekstremt skeptisk over for at anvende i avl, da det er hende der præger hvalpene de første uger.
-
Skrev også jeg ikke havde forstand på det
Og derfor jeg svarede
-
Hvorfor avle på sådan et sind?
Men jeg har ikke forstand på avl....
Det behøver ikke være noget problem, og det kan i øvrigt være miljøet der får ham til at reagere som han gør.
Sådan en hanhund kombineret med den rette tæve kan sagtens give et kuld rigtig fornuftige hvalpe, og nu er det jo osse bare sådan at alle racer ikke er "hundeskovshunde" og det er opdrætterne forhåbentlig bevidste om når de vælger hvalpekunder... men ok, at der er en opdrætter som har valgt at sælge en hanhund til en med en hanhvalp på 6 måneder kan selvfølgelig indikere at det ikke er tilfældet.
-
Det er godt nok osse en chance at tage, at vælge at have to hanhunde kun med 6 måneders aldersforskel. Lige nu er de ved at modnes mentalt og så opstår den slags problemer, i nogle racer oftere end i andre. Jeg ville aldrig tage det som en selvfølge af to hanhunde med samme alder ville kunne acceptere hinanden efter kønsmodning.
Når det "går godt" i de situationer hvor den yngste puster sig op over for fremmede hunde, skyldes det kun at den fremmede hund ikke puster sig tilsvarende op. Den dag han gør det over for en voksen hanhund af samme type som ham selv går det galt.
Jeg ville vælge at holde de to hanhunde adskildt eller finde et nyt hjem til den ene. Det dur ikke at have dem gående som nu, de stresser hinanden og når der så osse er en tæve i hjemmet er der i den grad noget at blive uenige om for de to. Når de begge forventes at skulle bruges i avl er det osse vigtigt at de ikke går og påvirker hinanden, du risikerer at den der bliver trykket slet ikke vil parre.
Der er efter min mening intet galt med jeres yngste hanhund, han er tydeligvis bare ikke en hund man skal have til at bo sammen med en anden han og han skal ikke have lov at hilse på fremmede hanhunde. Hver gang han har succes med at puste sig op over for en der trækker sig, bekræfter det ham i at han er sheriff og det er i øvrigt ikke ok at udsætte andre hunde for den risiko han bringer med sig.
-
Hej Kim
Altså, som det første vil jeg anbefale at I søger rådgivning hos jeres opdrætter som forhåbentlig har den fornødne erfaring til at kunne rådgive jer
Men der er nogle ting jeg vil nævne her som du måske kan bruge.
En hvalps størrelse ved fødslen har sjældent en sammenhæng med det endelige resultat, det afhænger af hvor i rækken hvalpen har befundet sig inden fødsel.
510 gram er i øvrigt ikke en lille hvalp så der er intet at bekymre sig om i den sammenhæng.
Når du skriver at I har sat ham ned i foder fordi I vurderede at han voksede for hurtigt, i hvilken retning mener du så?
Var han for velfodret, blev har for hurtigt høj, blev han skæv i benene eller hvordan kom det til udtryk?
At han ikke øger sin vægt noget videre nu skyldes hans naturlige vækst, den skal blive mindre og mindre. Du vil opleve at han kan tage nogle ryk fra nu af, men der vil ikke være den samme synlige og konstante vækst hos en hund i den alder.
Mht. fodervalg, så mener jeg kun man skal sætte fodermængden ned på en hund i vækst hvis den bliver for fed. Hvis den i stedet bliver fransk i fronten eller kohaset bagtil, så er det foderets sammensætning der skal justeres og løsningen er for de fleste at vælge et foder med et lavere proteinindhold og tilsvarende højere fedtindhold, sådan at kalorieindholdet er det samme.
En hund i vækst skal være i kalorieoverskud, ellers har den ikke mulighed for både at vokse korrekt og bevare en fornuftig foderstand.
-
Det jeg ser hos doberen som jeg også ser i rotten er den der lidt tungnemme-ting de kan have.
tungnem er vist egentlig det sidste jeg vil kalde en dober, men har så heller ikke mødt en rotte med den "egenskab".
Det farlige spørgsmål: Hvilke(n) race(r) vil du ALDRIG eje?
i Debat
Besvaret
Mon ikke det er en blanding det der, den har ihf. alt for kort snude (det synes tungen tydeligvis osse) til at være ren.