Hopsa
-
Antal indlæg
4.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Hopsa
-
-
En Irsk Ulvehund (han) må måle fra 79 til 86 cm, så en meter er måske lidt meget sagt, men ja, de er pænt store.
Det er en ønskelig højde, ganske mange ulvehunde er højere end grand danois synes jeg. Men enig i at det næppe er over ryggen at den omtalte hund er en meter
-
Jeg vågnede en nat fordi min hanhund på 80 kilo knurrede af mig. Jeg har sikkert møvet til ham og han har sikkert troet jeg var en af de andre hunde.
Vi vågnede begge op, gloede hinanden ind i hovedet, jeg sagde skrid, han gik ned på gulvet og vi sov videre. Det er den eneste gang jeg kan huske at en af mine hunde har knurret.
Mit udgangspunkt tror jeg er at selvfølgelig må en hund knurre, det skulle gerne få modtageren til at stoppe op og overveje hvorfor der knurres. Oftest er der nogle grænser der overskrides og det er vel meget rimeligt at man bliver gjort opmærksom på det.
-
Det er min dejlige GD
Øhm.... nu kan det selvfølgelig være at brændeovnens lys får det til at fremtræde tydeligere, men det ser meget ud som om der er tydelig rygrad og hofteben på den hund, den ser umiddelbart meget tynd ud. Står den altid sådan med bagparten trukket ind under sig?
-
Du accepterer det når du holder op med at overføre dine egne behov til din hund. Jeg synes ikke det er spor svært, jeg kan godt forstå at det har været røv problematisk der hvor I boede før, men nu hvor det rent faktisk er muligt at være uden for matriklen med hunden uden den bliver antastet af løse hunde, så er det da bare at lade ham være den han er?
Jeg har 5 hunde, en af dem accepterer slet ikke fremmede hunde inden for hans private rum, en anden er komplet modsat og hilser venligt på alle. Tæverne er venlige nok, men har ingen interesse i fremmede hunde. Jeg blander mig ikke i deres behov og forsøger ikke at ændre dem, det eneste der er ens for alle er at de skal have kontakt med mig.
Så snart du får visket dit glansbillede af hvad det vil sige at have hund ud, så kan du bruge din energi på alt det som din hund synes er sjovt og du vil derigennem opleve en større tilfredshed. Gennem sjov træning vil han med garanti osse få en anden oplevelse af samværdet med dig og vælge dig nemmere til i svære situationer.
-
Det er svært at sige uden af have set hunden, spurgte lige min gode ven hans GD vejede 75kg da han var 9måneder men han var også godt 90cm i skulderhøjde...
Måske har din ven "pyntet" lidt på sandheder der, men det er nu helt normalt at folk i den race har noget måleudstyr der ikke rigtig virker.
-
Hejsa!
En hund på 9 mrd. er ikke en hvalp, bare sådan til info
Det lyder som om det er i underkanten, men det er ikke til at sige uden at have set hunden, så du må læge et billede ind af den.
-
Åååååhh, skynd jer at ring til hundens opdrætter og få noget hjælp, jeg får helt ondt i maven over den lille hund
-
Jeg tror jeg ville spørge hende helt reelt om hun havde været ude for en grim oplevelse og lytte på det hun fortæller. Jeg ville ikke begynde at belære hende uden videre, jeg ville i stedet tilbyde at hjælpe hende med at give sin hvalp nogle gode oplevelser med en voksen hund og beskrive hvorfor det er en god ting at indøve de gode møder mellem hunde.
-
Jeg er da meget enig i det, du siger, men ét er at have fascinationen af det specielle, som jeg gerne indrømmer at jeg har, noget andet er at lade det påvirke sit valg af hund, og det vil jeg påstå at jeg aldrig har gjort. Ingen af mine hunde er valgt pga. udseendet, og jeg vil heller ikke sætte nogle af dem blandt de smukkeste, jeg har set - selv om Bo var hundenes George Clooney
Det ville være fantastisk hvis alle formåede at skille tingene ad
Når jeg tænker på hvad der foregår inden for min egen race som jo ikke er specielt hårdt ramt, så er det både på opdrætter- og hvalpekøbersiden at det ville være sundt at tage et skridt tilbage.
-
fundstændig enig. Det er ligesom om der kan være en ekstra wow factor ved en hund der både er harmonisk bygget, velplejet og så ikke noget man har set før. Egentlig tror jeg det ligger til os mennesker at have det sådan generelt, for ellers var der vel ikke så mange forskellige racer og ellers ville folk vel ikke falde i svime over en speciel farve der pludselig kom eller noget i den stil.
Jeg mener det er en kæmpe problemstilling ift. opdræt af dyr, at så mange mennesker har denne fascination af det specielle og sjældne.
Farveavl er en bombe under rigtig mange racer, det her med at fokusere på noget der er så grundlæggende underordnet. Jeg tror (eller ved) at der er rigtig mange der er som du her skriver, men heldigvis er det da ikke noget der ligger til alle. Personligt synes jeg helt oprigtigt at det er svært at forstå. Jeg kan huske som barn at den eneste brogede pony i stalden var ham man gerne ville ride på, men jeg kan ikke rigtig komme i tanke om at denne følelse har været hos mig som voksen. Måske er det derfor at jeg heller ikke har noget videre interesse for blandingshunde, jeg ved det ikke. Men jeg vil sige, at selvom jeg godt ved at mange elsker at eje noget der er anderledes, så synes jeg måske alligevel det er lidt foruroligende at se hvor acceptabelt det er :hmm:
-
ikke alle læser hele debatten og kunne jo nemt misforstå noget. Jeg ville bare gøre opmærksom på hvad JEG syntes om din måde at anvende citater på.
Nu var det jo dit indlæg jeg responderede på, så hvem skulle jeg ellers citere?
Og ja, nu gør jeg det igen... "Men man er vel nødt til at kunne tage noget fra sin hund. hvis den nu har fundet noget som fx kunne være livsfarligt for den at æde?"
Jeg insinuerer ikke at DU mener at løsningen er at slå hunden, jeg spørger om vi kan være enige om at man meget nemt kan lære sin hund at slippe hvad den har i munden, eller forlade noget den ser som sin ejendom, uden at slå den?
Det er da ikke så sort/hvidt, at enten skal hunden have slag eller osse styrer den hverdagen i huset den bor?
-
At du skriver dette efter du har et citat fra mig kunne indikere at du mener jeg stikker hundene en på skrinet eller går ind for det. Dårlig stil synes jeg.
Overhovedet ikke, jeg går ud fra du har læst debatten siden du kommenterer, og så tror jeg da ikke du er i tvivl om hvem der stikker sin hund en på skrinet, eller ihf. mener det er ok.
-
Jeg tror det er et skråplan at lade hunden bestemme hvad den ikke vil, så længe det man vil have den til at gøre er "inden for rimelighedens grænser" - altså gå en tur, gå ind i et andet rum osv.
Jeg kunne godt forestille mig at der var mere og mere hunden ikke ville, hvis den finder ud af at det virker at knurre.
Jeg mener sørme heller ikke det er hensigtsmæssigt for hverken hund eller ejer, hvis en hund bruger knurren som frikort, men derfra og så til at se det som en god løsning at stikke hunden en på skrinet er der nu noget vej, synes jeg.
-
En på hovedet med hånden uden at ligge kræfterne i, nej det er ikke at slå...
Men du skriver "Ja nu skal der bruges lugtesalt, fordi, jeg gav hunden eeen på hovedet". Jeg er med på du nok ikke hentede lugtesalt for at vække hunden igen, men det billede du beskriver er et billede af en hund der ikke bare får et dask, hvis det er det du mener med ikke at lægge kræfterne i.
-
Ja undskyld, men mine grænser de bliver overtrådt hvis en hund skulle finde på at knurre af mig, altså hvis den ikke havde ondt...
Spør du så før eller efter du har pandet hunden en på lampen, om den evt. har ondt et sted?
Hvis du venter til efter er du selvfølgelig sikker på den nok er lidt øm
Ja, det er mange år siden, men jeg ville i dag gøre lige det samme...Hunde finder sig heller ikke i at andre bare knurre af dem, hvis de er voksne...Så vælger de, alt efter hvad og hvem om de tager den op og sætter på plads eller lader som ingenting.Hvis hunde ikke finder sig i at blive knurret ad, hvorfor vælger nogle så at lade som ingenting?
At knurre er en advarsel og et ønske om at være i fred, hvis en hund lærer at den ikke må signalere den slags vælger den måske at gå direkte til udfaldet, så er en knurren da ærligtalt at foretrække.
Sitto...Nej men man får med årtierne en ting som kaldes erfaring...En dejlig størrelse i alt her i livet ...Og så lige..Hvis du tror at en cairn bliver bange eller mister tilliden fordi den får én på hovedet, så har du ikke meget erfaring med hunde. Ja det er lige så meget en påstand som dem du kommer med i forhold til mit indlæg.Erfaring er rigtig meget værd, men det er viljen til at udvikle sig osse. Jeg kender mange hundemennesker med 30 års erfaring som tolker deres hundes signaler lisså forkert idag som for 30 år siden. Deres 30 år med hunde har ikke udviklet dem det mindste, men deres egen ageren over for hundene har overbevist dem om at det virker. For andre ville det være interessant at vide hvorfor det virker, for som Sitto skriver (var det hende?) så er det at foretrække at hunden vælger en given handling til eller fra fordi den ved det betaler sig, frem for at den er bange for at blive angrebet.
-
1
-
-
Altså, har hunden dårlig mave eller hvad skal alle de mælkeprodukter til for?
Jeg troede problemet var at hunden ikke ville spise sit tørfoder med mindre der er noget topping på. I øvrigt er a38 ikke et vidundermiddel af nogen slags, faktisk kan hunden have svært ved at optage det, og så kommer der netop dårlig mave. Cultura fungerer efter sigende bedre. Men jeg kan slet ikke se hvorfor det skal på, slet ikke hvis der skiftes variant inden for samme fodermærke, det burde ikke give problemer.
-
Det er simpelthen for uretfærdigt, det er jeg godt nok trist over at læse, Siri
Håber det bedste for din lille Joppe, han skal bare hjem til dig at bo så ikke noget med at tage varig skade af det uheld.
-
Ja er da også det jeg mener, giv den dog halsbånd på
Ok, det misforstod jeg så
-
Okay. Det virker bare ondt at tage maden fra ham. Men det er da et forsøg vær.
Du tager jo ikke maden fra ham, han får bare en større mængde på een gang
-
Som udgangspunkt skal han vel ned og tisse, med mindre du ønsker et permanent søvnunderskud, altså hunden skal ikke styre om den vil ned eller ej, det er den beslutning du skal tage og signalerer til ham, om det så er sele eller halsbånd er jo lige gyldigt:-D
Aaarrh det er jo ikke helt ligegyldigt, hvis selen er den der får hunden til at reagere (og det lyder sådan) så skal man da holde op med at tvinge den sele på hunden.
-
Jeg er noget der til hvor andre er begyndt at sige at jeg skal lade vær med at give han maden om morgnen, så han ikke får noget at spise før til aften.
Men det vil jeg altså ikke da det ikke virker særligt sundt, inde i mit hoved.
Det sker der altså ikke noget negativt ved og det kan sagtens være det der er behov for i en periode. Det er måske en god ide at huske på at din hund ikke længere er i vækst og derfor ikke har behov for lisså mange kalorier som tidligere, og det kan være det er derfor den selv vælger at spise mindre. Du oplever det så som om den ikke vil spise netop det foder, men i realiteten kan årsagen bare være at der ikke er behov for så meget som du gerne vil have den skal spise.
Jeg ville springe morgenmåltiden over en uges tid, holde lidt igen på godbidder og andet guf og så se om ikke der er kommet en bedre appetit i løbet af nogle dage.
-
Hov sorry hehe glemte lige at svare :stupid:
Fordi at der er jo forskellige grunde til at vi alle ender i de klubber vi gør. Og der er rigtig mange DRU opdrættere der gør alt hvad de føler de kan gøre for at hjælpe deres racer til at blive endnu bedre. Det kan self. godt være at du føler at de ikke gør nok, det er jo øjet der ser.
Men derfor er del vel også naturligt at de DRU opdrættere der gør deres for at forbedre deres race ønsker en større genpulje at kunne vælge fra, derfor er det da også møg ærgeligt for dem at de ikke har mulighed for at låne størstedelen af de gode FCI hunde der er derude.
Jeg vil dog samtidig pointere at jeg glimrende forstår grunden til at de ikke må låne FCI hannerne
Men at sige at det er uartigt at ville låne hanhunde og bare selv opdrætte uden ansvar, synes jeg er en meget rammende kommentar på de mennesker der faktisk gør en indsats. De har da tilladelse til at have et ønske om fornyet blod, at det ikke er realistisk er en anden side af sagen. Og det er altså ikke alle DRU opdrættere der "bare" har et lille hyggeopdræt. Nogle af dem gør faktisk en stor indsats (at mange af dem jeg kender er på vej til at flytte over i DKK er en anden side af sagen hihi) Så at smide alle over en kam, synes jeg ikke helt er i orden.
Jamen hør lige, jeg udtaler mig overhovedet ikke om hvad de enkelte opdrættere foretager sig, det ved jeg intet om.
Jeg forholder mig udelukkende til at hvis man vil bruge DKK hunde i sit opdræt, så vil det være logisk at melde sig ind i DKK. Det står enhver frit for at indgå i samarbejde med flertallet, netop for at øge egne muligheder fremadrettet. Det øjeblik man selv træffer et valg om ikke at ville være medlem hos DKK, så har man fravalgt de tilbud som det medlemsskab giver adgang til.
Når jeg skriver om at avle uden ansvar, så er det ikke fordi jeg tror at fordi man producerer hvalpe i en mindre klub så er man et svin over for sine hunde, eller man skider på sine hvalpekunder. Me så længe der ikke foregår en registrering af alt hvad en opdrætter foretager sig, så er man i teorien uden ansvar. Hos en DKK opdrætter har man muligheden for at tjekke op på de informationer man får fra en opdrætter. Hvilken alder har tæven, hvad er hun undersøgt for, hvor mange kuld/hvalpe har hun haft og hvornår. Det er ikke alle der behandler deres hunde helt fair, men det reklamerer de ikke just med og så er det egentlig rart at jeg som kunde kan finde de korrekte oplysninger, og ud fra dem tage stilling til om jeg vil støtte opdrættet eller ej.
-
Jeg tager ikke ting med fra andre tråde. Bærer ikke nag på internettet!
Men dine svar bekræfter jo at emnet potentielt er farligt. Nogle føler sig trådt over tæerne, nogle siger det er subjektivt (og det ER det jo), nogle ser det som dét det er, en debat om holdninger.
Det siger jeg da heller ikke, konstaterer blot at vi i flere sammenhænge ender i den her situation.
Jeg er ikke sikker på hvad det er i mine svar der bekræftiger at emnet er farligt?
Hvem føler sig trådt over tæerne?
-
Nej, den er både velkommen og relevant! Du lægger ud med at sige at skønhed ikke kan diskuteres, men erklærer så at gennemarbejdelsen avl er smukt. Og dét kan da diskuteres!
Der var et spørgsmålstegn efter den sætning.... måske er det min spørgende tone du vælger at opfatte negativ, det skal jeg ikke kunne sige, men din respons på min deltgelse hist og pist har været gennemgående aggressiv, så det kan sagtens tænkes at vi ikke forstår hinandens skriftsprog for tiden. Jeg synes bare ikke det har været et problem tidligere.
Hvilen race er min hund?
i Alle Hunde Racer
Besvaret
Nu fik jeg ondt i maven ..... igen!