Hopsa

Wow! Det er godt nok en interessant debat det her, jeg bliver virkelig overrasket og osse nysgerrig når jeg møder mennesker med helt andre værdier i livet end mig selv. Jeg kan slet ikke forestille mig at gå på kompromis med temperamentet f. eks. Aktivitetsniveau ville for mig osse være ganske afgørende. Om min hund forventes at blive 8, 10 eller måske 12 år betyder der i mod meget mindre. Dog vil jeg tilføje, at inden for min egen race, der prioriterer jeg linjer hvor hundene bliver gamle, det er ikke sådan at jeg synes det fint nok hvis de bliver 6 år. Men her er der jo så osse tale om helbredet. Jeg ville finde det urimeligt at hunden kun lige nåede at blive voksen inden den døde. Men jeg bliver lidt nysgerrig. Hvilken race valgte din søster så og hvilke ting fik hun med i den race som hun måske gerne havde være foruden eller ønsket anderledes?

Jeg tror simpelthen ikke jeg forstår det her... Er høj alder et kvalitetsstempel i sig selv? Skal man undlade at købe et marsvin til sit barn fordi sådan et ikke bliver 10 år? Kan man ikke nyde sin bedste ven hvis man har den i 8 år, er det nødvendigt at den lever i 15 år? Der er ingen kæledyr der lever lisså længe som vi selv gør, så hvem har besluttet at 8 år er for lidt men 15 år er rigtig fint? Hvis levetiden er første prioritet i valget af race, hvad går man så på kompromis med i stedet? Hvad er det præcis der er surt ved at have en hund der bliver 10 år gammel? Det er der jo altså en masse hunde der bliver, lige fra retrivere til tysk ruhåret til molosser. Jeg tror ikke på at de familier der har disse hunde, nyder dem mindre eller en mindre glade for dem.

Øhm vil det sige at alle der siger højt hvad de kunne få lyst til, uden at føre tanken ud i livet, de er syge i hovedet?

Jamen jeg kan godt forstå at man vælger den der lever længst hvis man er begejstret for to racer, men har man et par klare favoritter som i øvrigt ikke er så overtypede at det er gået ud over sundheden, så ville jeg ikke begynde at lede efter en tredje race, blot for et kunne have den 2-4 år længere. Så hellere gå all in på den race der er favoritten og enten støtte de mest seriøse og samvittighedsfulde opdrættere, eller selv gå aktivt ind i arbejdet for at højne racens kvalitet.

Jo der er jo forskel på folk, nogle accepterer noget andre ikke vil have med at gøre. Jeg nøjes med at beskæftige mig med mit eget opdræt, parrer så vidt muligt med gamle hanhunde og har heldigvis et godt netværk hvor vi deler viden om forskellige linjer så vi nogenlunde kan styre uden om det der ikke gør noget godt for racen som helhed.

Tjah, det afhænger vist en del af hvem du spørger og om der spørges til gennemsnitsalder eller maxalder. Der er osse en tendens til forskel mellem farverne. En del mister deres unge hunde til mavedrejning og det trækker jo gennemsnitsalderen gevaldigt ned. Der er osse en del linjer hvor der ligger kræft ser det ud til, de hunde bliver sjældent mere end 6 år. Men hvis jeg ser på de hunde der ikke dør af sygdom men af alderdom, så ligger de vel omkring 8-11 år.

OK Altså for at udtrykke mig mere firkantet, så ville jeg ikke gide bo sammen med en labrador bare fordi den blir 13-14 år, faktisk ville det da sikkert irritere mig at den blev så gammel Egentlig ved jeg ikke hvad den overordnede gennemsnitlige levealder er for en hund, men jeg synes faktisk ikke at et hundeliv på omkring 10 år er kort. Jeg nyder ikke mine hunde mindre af at de ikke bliver 100 år og min sorg vil ikke være anderledes om jeg har haft min hund i 10 eller 15 år. Skal jeg pille noget positivt frem ved en noget kortere levealder, så er det faktisk at jeg godt kan li' at mine hunde ikke har en meget lang alderdom. De går ikke og skranter i 3-4 år før de er gamle nok til at dø, de kan nøjes med en alderdom på et års tid og så er det slut.

Jeg ved ikke om det så bare er dig, jeg kender ikke noget til opdræt af bernere? Og jeg forstod ikke ud af dit indlæg at det var berneravlen du fandt skammelig, jeg kender i øvrigt heller ikke noget til deres levealder, men troede da egentlig den blev ældre end 6 år.

Mon ikke der sagtens kan være det, selvom jeg skulle have ret

Og så spørger jeg igen - hvor gammelt er gammelt nok? Hvad er det der er skammeligt?

Nej jeg skulle sørme heller ikke nyde noget af at skifte den anden vej rundt men nu var det så ikke en opfordring til at battle racer.. Men jeg vil da tilføje at jeg efter 13 år med racen ingen personlige oplevelser har med hverken mavedrejning, HD eller hjerteproblemer.

Jeg synes sgu godt nok denne mand tillægges ganske alvorlige egenskaber - og som det så ofte ses, så brygges der velfornøjet videre på en ikke opstået hændelse. Når nu fantasien er så ganske veludviklet hos nogle af jer, så forstår jeg ikke hvorfor I ikke har fantasi til at tro, at manden har skrevet i afmagt, så udpenslet og malerisk som han overhovedet kunne, i håb om at det ville få bare nogle hundeejere til ikke at være lige glade med om deres hunde genere andre mennesker. Jeg tror personligt ikke på at vi om 14 dage vil læse en historie om en mand der har stået og hoppet på en tilfældig løs hund, men jeg kan selvfølgelig ikke vide det.

Der er nu osse ret stor forskel på at vælge en sygdomsmæssig højrisiko-race og så en race der har en lavere max-alder end gennemsnittet. Jeg har intet problem med at leve 8-10 år med en rask hund, men jeg ville godt nok være ked af at leve med en hund med en række sygdomme der krævede specielle hensyn.

Jeg ved ikke hvad en pcl-r test er? Men får du det indtryk gennem det skrevne, at der er tale om et menneske der er mere intelligent end gennemsnittet? Hvordan kan du læse dig frem til at manden ikke er i stand til at leve sig ind i andres følelser? Jeg ville da tro at netop fordi han er bevidst om at de mennesker han er træt af, har stor glæde ved deres hund, så vælger han så detaljeret som muligt at gøre dem nervøse for at der skal ske deres kære noget. Lissom han er ked af at hans datter udsættes for ubehag grundet andre menneskers hensynsløse handlinger.

Hvordan kommer du frem til en så alvorlig diagnose?

Jeg aner ikke hvor de gamles by er henne (Odense troede jeg?) men det er da glimrende at der er en der har besværet sig med at udtrykke sine tanker på en måde så selv den største båtnakke fatter det. Desværre er jeg ikke i tvivl om at det er nødvendigt at formulere sig temmelig malerisk for at folk der vil skide andre mennesker et stykke, forstår at deres ligegyldighed kan have konsekvenser. Når nu hundeloven er sådan at hunde kun må føres uden snor hvis de er under fuld kontrol, så skal der vel ikke skiltes yderligere? Jeg håber ikke denne mand finder anledning til at udrette den skade han har advaret om, men jeg håber fanmer at der er nogle hundeejere i det område der begynder at overveje at de ikke er jordens centrum og at andre mennesker skal kunne færdes i fred for deres hunde.

Helt ok - så nøjes jeg bare med at spørge hvor gammel du gerne vil have en hund bliver siden det er nedern at der er nogle racer der ikke blir gamle nok til din smag

Hvorfor? Altså hele racen bedømmes i klasser. Først hanhunde, så tæver, alle delt op efter alder. Når alle hannerne er dømt ved man hvilken der er den bedste hanhund på dagen, så dømmes tæverne og man ved så hvilken tæve der er bedste tæve på dagen. De to hunde stilles så op og vurderes mod hinanden, for at blive placeret som BIR og BIM.

Jamen så er det da osse bare om at spørge når der nu er nogle der ved noget om det

Bedste tæve klasse og bedste han klasse Man skriver BTK3 hvis ens tæve er blevet tredje bedste tæve.

BIR er bedst i racen og BIM er bedst i modsat køn. Man vælger den bedste han og den bedste tæve, den af dem der vinder er BIR og den anden vil derfor være den bedste i den modsatte køn. På engelsk hedder det BOB (best of breed) og BOS (best opposite sex)

Gad vide om berneren kalder klasserne for grupper? For så ta'r vi da lige det med Først skal du vinde din klasse (junior, mellem, åben, champion, veteran) siden skal du vinde kønnet og SÅ kan du vinde racen :slem: Grupperne er dem som de forskellige racer er inddelt i (1 til 10) og her mødes alle BIR-hunde fra samme gruppe og dyster om at blive BIG. Det nemmeste er at møde op på en udstilling, købe et katalog og kigge på racer hele dagen, og så slutte af med at sætte sig og følge konkurrencerne i store ring. Efter sådan en dag burde der være en lille smule mere styr på det Til trådstarter - hvis du på forhånd har en ide om hvilke racer du har interesse i at se nærmere på, så husk at se efter hvilken dag de stilles. Udstillingen i Ålborg er en national udstilling, den kører over tre dage og du vil derfor ikke kunne se samtlige racer den samme dag.

Scrol ned til side 32 og 33 i denne pdf - der finder du hele systemet Der var en der skrev noget om at DKKs udstillinger altid starter kl 9. Det gør de kun på dobbeltudstillingerne fordi der skal alle racer dømmes samme dag. Normalt starter vi kl. 10.00

Hvor gammel vil du gerne have at din hund bliver? Vil du hellere have den næstbedste hund i 14 år, end den bedste hund i 10 år? I øvrigt vil jeg umiddelbart mene at det vil være fornuftigt at du overvejer mere dybdegående hvilken type hund der passer til jeres hverdag. Samojeden, berneren og granden har ikke overvældende meget til fælles.

Jeg ville mene det hørte under alm. høflighed helt at holde din hunds snude væk fra andre hunde så længe han snuser på en måde der enten får den anden hund til at "opdrage" på ham eller blive trykket. Det er din opgave at opdrage på din hund, din opgave at lærer ham at alle han møder på sin vej ikke er til for hans fornøjelses skyld. Jeg har tidligere hørt en ejer af en brun labrador der jagtede en steril tæve halvt hængende på ryggen af hende, at han trængte osse til at blive opdraget så det var helt fint hvis hun satte ham på plads. Hvis man mener ens hund trænger til opdragelse, så skulle man måske bare se at komme i gang selv. Først vil jeg lige sige at jeg ikke mener ejeren af schæferen har tacklet situationen på en rimelig måde, så det er ikke for at tage ham i forsvar at jeg skriver som jeg gør. Men jeg vil sige at hvis du har kunne skærme din hund som du beskriver her, så har situationen på ingen måde været tæt på et alvorligt slagsmål. Jeg vil tro din hund har virket provokerende i sin blotte tilstedeværelse og schæferen har fortalt ham at han i hvert fald ikke skulle nærme sig hans flok. Din unge hanhund stinker garanteret af testosteron og kan sagtens have kørt sig lidt i stilling ved udsigten til at skulle i hundeskov og snuse til damer (det er jo det han har lært han skal det sted). Kunne det tænkes at schæferen netop har været ganske god til at opfange de små signaler og derfor har reageret prompte på den unge "fremme i skoene" hanhund? Det lyder jo til at den osse selv har haft et ganske veludviklet kropssprog siden den unge hanhund med det samme har smidt sig på ryggen, han var i hvert fald ikke i tvivl om hvad schæferen mente. Det er som oftest os mennesker der ikke fatter hvad der foregår omkring os, vi er alt for verbale og det kræver for de fleste mange års øvelse at se vores hundes signaler til os og til hinanden.